Rundrejse på Sicilien – alle de gode rejsetips! 2. januar 2023 – Kategori: Italien, Rejser – Tags: , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

3 ugers rejse rundt på Sicilien

I oktober 2022 tog vi på rundrejse på Sicilien. Inden da havde vi i foråret været på en uges ferie i Trapani. Her blev vi så fascinerede af Siciliens kultur og historie, at vi i efteråret rejste tre uger rundt på Sicilien. Vi startede igen i Trapani og rejste mod uret rundt: fra vest og ned langs kysten mod syd, indtil vi endte ovre på østkysten. På billedet øverst kan du se de byer, vi nåede at besøge.

Banner - Italien - Lær sprog

Vi planlagde selv hele turen, inklusiv booking af hoteller og transporten med bus og tog rundt på øen. Når du læser de forskellige artikler om Sicilien, finder du anbefalinger til de hoteller, vi har boet på. Vi samarbejder med Booking.com og får en lille kommission, hvis du også booker dig ind på hotellet. Bussystemet på Sicilien kan i øvrigt godt være lidt indviklet, så det har vi lavet en hel guide til her: Sådan kommer du rundt på Sicilien med bus og tog.

Hvorfor skal du tage til Sicilien?

Sicilien har en by til alle slags humør – og alle ferietyper. Er du til badeferie, historiske udflugter eller udfordrende vandreture i bjergene? Sicilien har det hele! Det, der gør Sicilien så fascinerende, er også alle de forskellige folkeslag og religioner, der op igennem tiden har været forbi her. Er du bare en lille smule historisk interesseret, så gemmer hver by på sine spændende ruiner.

Det er svært at vælge noget ud, for vi kan jo lide det hele, men hvis vi må anbefale noget, som du bare skal opleve, så må det være:

Ja, og så er der alle de lækre sicilianske delikatesser. Siciliansk mad er vanvittig god! Oveni det skifter køkkenet fra by til by, og hver egn har sine specialiteter. Hvis du vil nå at smage det hele, så er det en rigtig god ide med en rundrejse på Sicilien.

Hvordan kommer du til Sicilien?

Der findes en del rejseselskaber, der tilbyder rundrejser på Sicilien. Vil du selv planlægge din rejse rundt på øen, skal du vide, at det er lettere, end du tror! Og så er sicilianerne så søde og virkelig hjælpsomme.

Sicilien er noget større, end de fleste lige regner med, hele 25,711 km² faktisk – dvs. fire gange så stor som Sjælland. Derfor kræver turen lidt planlægning hjemmefra. Start med at beslutte, om du vil lande på vestkysten eller østkysten. Ryanair flyver fra Billund til Trapani på vestkysten, og norwegian flyver fra Kastrup til Catania på østkysten.

Når du ved, hvor du lander, kan du bruge vores guide til byer på Sicilien. Her kan du beslutte, om nogle eller alle byer på ruten skal besøges. Vi startede med en meget intermistisk guide, hvor vi skrev bynavnene op langs den rute, vi havde valgt. Derpå fulgte lidt research om de forskellige seværdigheder, byerne kunne byde på. Herefter kunne vi så lave et estimat over, hvor lang tid, vi skulle bruge i den enkelte by – eller om den bare skulle over på måske-listen.

Skal du kunne tale italiensk?

I de større byer, Trapani, Siracusa, Catania og Palaermo, taler de fleste sicilianere engelsk til husbehov. I de mindre landsbyer, som vi besøgte på sydkysten, måtte vi klare os med de ord, vi nu har samlet op på italiensk og så fagter og tegnsprog. Selv hvis de lokale her taler engelsk, er det med et meget sparsomt ordforråd.

Heldigvis gør det ikke noget, for sicilianerne synes kun, det er festligt, hvis du kan bare en lille smule italiensk, og de vil strække sig meget langt for at prøve at forstå dig. Hvis du gerne vil lære lidt af sproget før din ferie, så har vi lavet en række sprogspil til italiensk: Klik her og lær italiensk med de sjove sprogspil!

Banner - Italien - Sprogkursus

Hvornår er det bedst at tage til Sicilien?

Om sommeren, i juni, juli og august, kan der blive meget varmt på Sicilien. Gennemsnitstemperaturen i juli er 29 grader. Selv om Sicilien er vant til varme, med skyggefulde pladser, parasoller og aircondition, så gør de høje tempetaturer det svært for at alvor at komme rundt og se noget.

Vi har som sagt besøgt Sicilien i både april og oktober. I april blomstrer alle appelsin- og mandeltræerne, hvilket giver det smukkeste syn og en helt eventyrlig duft. Kommer du i efteråret, vil du til gengæld opleve, at du kan få en ret billig badeferie. Imens alle de andre turister betaler i dyre domme for at rejse til f.eks. Malaga for at få lidt sol, så er det billigt at flyve til Trapani. Badevandet er varmt, og vi havde flere dage i oktober med temperaturer omkring de 30 grader.

Hvad skal du pakke til en ferie på Sicilien?

Både forår og efterår kan du dog også være uheldig at løbe ind i flere dage med kraftig regn, så pak både badetøj og paraply. Selv om aftenerne er lune, kan du især ude ved kysten også blive glad for at have medbragt en let jakke. Dette gælder især, hvis du skal op på Etna. Skal du op på vulkanen, så pak også et par gode vandresko eller vandrestøvler i kufferten.

Ellers kan du på Sicilien få alt det, du også kan købe hjemme i Danmark. Du behøver ikke at pakke det store rejseapotek, for du kan få alle de mest nødvendige midler på de mange apoteker, ofte også uden recept.

Hvordan kommer du hjem fra Sicilien?

Det korte svar er: det gør du ikke! 🙂 Efter tre ugers rundrejse var vi klar til at sælge huset i Svendborg og slå os ned her. Maden er god, vejret skønt, og folk er glade!

Men hjem skulle vi – desværre. Da vi landede i Trapani, var det uden returbillet. Vi regnede med, at det ville blive en smal sag at finde et fly fra Catania, der gik hjem mod Danmark, når vi var klar. Sådan blev det ikke. På trods af det virkelig gode vejr, så går der ingen direkte fly mellem Danmark og Sicilien om vinteren.

Vi kunne godt have taget en Flixbus fra Catania til Rom. Det tager 10-15 timer, og der er flere daglige afgange. Det blev dog alligevel for besværligt, og vi endte med en bustur fra Catania til Palermo, hvor vi skiftede til bussen, der stopper i Trapani Lufthavn. Herfra tog vi årets sidste fly hjem til Billund, som i øvrigt var stuvende fuldt.

Men vi kommer igen. Der er stadig mange ting, vi gerne vil opleve på Sicilien, så husk at bogmærke siden her så du kan se, når der kommer nye artikler om Sicilien.

Find et godt hotel på Sicilien

I alle vores rejseartikler om Sicilien kan du ved de forskellige byer også læse vores anbefalinger til dejlige hoteller på øen, som vi har boet på. På Sicilien hænger pris og kvalitet ret godt sammen, men ofte får du lidt mere for pengene her. Men se selv! Du kan hurtigt lave din egen søgning efter gode hoteller på Sicilien lige her:



Booking.com

Sidder Under En Palme - Sjove spil til ferie i Italien

Læs de andre artikler om Sicilien her!

« Hvad skal du se og opleve i Modica og Ragusa?
Agrigento – tips til Tempeldalen, restauranter og badestrande »