Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli 6. september 2026 – Kategori: Italien, Rejser – Tags: Anmeldelser, Ferie, Herculaneum, Italien, Mad, Napoli, Rejser, Restauranter, Romerriget, Seværdigheder, Vandreture, Vesuv
HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!
Ferie uden for Napoli – tæt på Pompei, Herculaneum og Vesuv
Dette er anden del af vores Napoli-fortælling. I den første del landede vi i Napoli, inden vi tog turen rundt på den italienske støvlehæl. Du kan læse første del af vores Napoli-eventyr her: Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen
Efter nogle dejlige dage i Barletta og Taranto xx skulle vi tilbage til Napoli, for det var her, vi skulle flyve hjem fra. Turen fra Taranto foregik i et af de lækreste regionaltog, vi har kørt med i Italien. Det var ikke et højhastighedstog, men der var ikke mange stop, sæderne var gode, og på den sidste del af turen kørte vi forbi Amalfikysten via Salerno og ind mod Napoli. Det var en skøn togtur med det mest mageløse udsigt!
Denne gang skulle vi dog ikke bo inde i Napoli. Vi havde allerede fået vores af Napoli-kaos på turens første dage, og nu ville vi prøve, hvordan det var at bo udenfor byen. Fra Napoli Centrale tog vi derfor toget videre ned til forstaden Portici, hvor vi skulle tilbringe de sidste dage af ferien.
Det viste sig at være et rigtig godt valg. Ikke mindst fordi ruinbyen Herculaneum lå lige i nærheden af vores hotel, men også fordi vi her opdagede den lange stribe af små byer, der ligger mellem Napoli og Amalfikysten.
Se også: Bingo på italiensk
Luksusliv på Hotel & Resort Tre Fontane
Vi havde booket nogle nætter på Hotel & Resort Tre Fontane Luxury i Portici. Et meget lækkert hotel med en stor park, den smukkeste udsigt og virkelig god morgenmad – men også med et personale, der tog luksusdelen lige lovlig højtideligt. Der blev i hvert fald kigget en del på vores slidte vandresko og rejserygsække, men det er nu én gang sådan, vi rejser.
Men åh, hvor var her dejligt. Værelserne var lækre, der var en skøn pool midt i haven, og morgenmaden var i en helt anden liga end den sædvanlige italienske kaffe-og-en-croissant-løsning. Hotellet ligger samtidig næsten nede ved vandet, kun adskilt fra kysten af jernbanen, som løber langs hele denne del af Napolibugten.
Lige uden for hotellets grønne område er Portici dog ikke langt fra Napolis snavs og kaos. Her er trafik, støj og ikke voldsomt mange restauranter at vælge imellem, så hotellet føltes lidt som sin egen lille verden. Nede ved kysten er der til gengæld blevet anlagt en dejlig lang promenadestrækning, og området omkring Granatello og Pietrarsa er blevet gjort til et rekreativt område med udsigt over bugten. Vi brugte en del tid på bare at gå langs vandet og kigge på fiskerbåde og færgerne på vej mod Capri og de andre øer.
Se også: Rejs & Lær i Italien
Den Gyldne Mil og alle de gamle palæer
Noget af det mest interessante ved Portici og Ercolano er alle de enorme gamle villaer. Man støder hele tiden på mure, porte og haver, hvor det er tydeligt, at der gemmer sig noget temmelig stort inde bagved. Vi forsøgte flere gange at finde en vej ind, men mange af haverne og villaerne er ikke åbne for offentligheden.
Hjemme igen har vi senere fundet forklaringen. Den spanske Kong Carlo di Borbone, der også regerede over Napoli, forelskede sig i området ved foden af Vesuv og besluttede i 1738 at bygge Reggia di Portici som kongelig sommerresidens. Når kongen flyttede på landet, fulgte hoffet naturligvis efter, og Napolis adel begyndte derfor at opføre deres egne overdådige sommerresidenser langs vejen mellem Portici, Ercolano og Torre del Greco. Resultatet blev det, der i dag kaldes Miglio d’Oro – Den Gyldne Mil.
Der blev bygget mere end 100 villaer i området, flere af dem af nogle af tidens største arkitekter. Bag facaderne lå enorme haver med citrusfrugter, springvand, statuer og udsigt over Napolibugten. Nogle af villaerne er restaureret og åbne i dag, mens andre stadig er private, bruges til andre formål eller står i mere eller mindre sørgelig forfatning.
Vi fik dog endelig lov til at komme indenfor ét sted: Reggia di Portici. Det gamle kongeslot huser i dag landbrugsfakultetet på Università degli Studi di Napoli Federico II, så man kan meget passende gå rundt i en tidligere kongelig residens og møde studerende på vej til undervisning. Det er også en af forklaringerne på, at der stadig ligger store botaniske områder omkring slottet.
Herculaneum – den anden by under Vesuv
Den vigtigste grund til, at vi havde valgt at bo herude, var dog Herculaneum. Da Vesuv eksploderede i år 79 e.Kr., var det ikke kun Pompei, der forsvandt. Herculaneum blev også udslettet, men de to byer blev begravet på meget forskellige måder. I Herculaneum findes der derfor stadig træværk, møbler og bygningsdele, som for længst er forsvundet andre steder, og flere af husene står stadig i flere etager.
Pompei blev især dækket af pimpsten og aske, mens Herculaneum blev ramt af en glohed blanding af vulkanske gasser, aske og sten, der væltede ned ad Vesuv med enorm fart. Varmen forkullede træ, møbler og andet organisk materiale, inden byen blev begravet under tykke lag vulkansk materiale. Netop derfor er Herculaneum i dag så usædvanligt velbevaret. Vi så blandt andet en seng, som ser ud som de senge, vi sover i i dag. Og lige dér ramte omfanget af katastrofen os: Blandt ruinerne her boede der engang mennesker ligesom os.
Det er svært at vælge mellem Pompei og Herculaneum, og det synes vi heller ikke, man skal. Pompei er storslået, fordi byen er så enorm, at man næsten ikke kan forstå det. Herculaneum er dog så utrolig velbevaret, så det føles som at gå i en romersk by for 2.000 år siden. Du kan læse alle vores bedste tips til et besøg her: xx
Sådan kommer du til Vesuv
En anden god grund til at vælge af bo syd for Napoli er også, at det er nemmere at komme op på Vesuv. Vi havde brugt mange dage på at glæde os til en vandretur på den stadig aktive vulkan, Vesuv. Det sidste udbrud var så sent som i 1944, og vulkanen overvåges døgnet rundt efter tegn på nye udbrud.
Lige nu er Vesuv dog i grøn alarmzone, og man forventer ikke et udbrud i nær fremtid. Har man som os også besøgt Etna på Sicilien, er det dog altid lige en god ide at tjekke, om der er udbrud.
Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.
Det var dog ikke lava, der stoppede os fra at nå toppen denne gang, men vind. Planen var egentlig ganske enkel. Vesuvio Express kører fra stationen i Ercolano op mod Vesuv, og første gang vi forsøgte, var turene udsolgt. Vi kom derfor tilbage igen næste dag, hvor vi denne gang var så fornuftige at have styr på billetterne.
Turen blev dog aflyst, fordi der var for kraftig vind på toppen, og dermed stod vi igen uden for billetkontoret og kunne kigge op mod den vulkan, vi stadig ikke kunne komme op på. Gode råd var dyre, men vi havde vandresko på, og Vesuv lå stadig lige deroppe. Så vi besluttede os for at se, om vi kunne komme derop med offentlig transport.
Først tog vi toget til Torre del Greco og begyndte at gå op mod Vesuv. Planen var at fange bus 808, der kører videre op mod vulkanen. Vi havde fundet køreplanen, vi stod ved det rigtige stoppested, og nogen havde endda været så venlige at skrive på skiltet, at ja, det var her bussen til Vesuv stoppede. Den kom dog bare aldrig, og til sidst gav vi op og bestilte en Uber.
Vandretur på Vesuv
Sådan kom vi det næste stykke op på Vesuv, men på grund af blæsten kunne vi stadig ikke komme helt op til krateret. Til gengæld fandt vi en vandrerute, der førte os rundt på vulkanens side. Herfra havde vi udsigt over hele Napolibugten med kysten langt under os og Capri ud for kysten.
Til sidst gik ruten stejlt ned gennem landskabet mod Leopardi Station, hvor vi kunne tage toget hjem fra igen. Det blev til mange kilometer og rigtig mange højdemeter nedad, og et sted på den tur blev vi enige om, at det nu var blevet tid til at få indkøbt nogle vandrestave. Vi håber på, at vi en anden gang når op på toppen og skal nok opdatere artiklen her, når vi har været tilbage.
Torre del Greco – her skal vi bo næste gang
På vej op mod Vesuv kom vi også forbi den lille hyggelige havneby, Torre del Greco – se billedet øverst. Allerede da vi kom ud af toget, kunne vi mærke forskellen. Her var lys og luft, hyggelige gader, en lille havn og masser af restauranter. Efter nogle dage omkring Napoli og Portici føltes det nærmest, som om nogen havde åbnet et vindue.
Efter vores lidt tilfældige opdagelse af Torre del Greco tog vi tilbage flere gange. Byen ligger rigtig godt mellem Napoli og Amalfikysten, der er togforbindelser langs vandet, og Vesuv ligger lige bag byen. Samtidig har den præcis det, vi savnede inde i Napoli: luft, hav og lidt mindre kaos.
Gode restauranter i Portici og Torre del Greco
Det var også her i Torre del Greco, at vi fik nogle af de helt store madoplevelser. Den første aften var vi trætte efter turen fra Taranto og spiste derfor lige over for hotellet på en lille oste- og vinbar. Næste aften gik vi lidt længere ned ad vejen til The One Ristorante. Her fik vi pasta, arancini og lokal pølse, og det var hyggeligt og godt.
Da vi havde opdaget alle fiskerestauranterne på havnen i Torre del Greco, besluttede vi dog at prøve en af de rigtig gode. Valget faldt på Coremare, hvor restauranten arbejder sammen med sin egen fiskehandel, Pescheria Don Do’, oghvor dagens fisk er omdrejningspunktet for menuen. Det var ikke turens billigste restaurantbesøg, men hold nu op, hvor var det godt. Vi fik blandt andet arancini, tun, pasta og salat, og det hele var overvældende lækkert.
På vores sidste dag skulle vi først med et sent fly hjem, så i stedet for at sidde og vente på hotellet tog vi tilbage til Torre del Greco. På den lille havn fik vi en fantastisk frokost hos Il Veliero. Det er en hyggelig lille familiedrevet fiskerestaurant, og her fik vi en ordentlig omgang friteret fisk og pasta. Det var en fuldstændig perfekt afslutning på vores rundtur på den italienske støvlehæl.
Hvor skal man bo syd for Napoli?
Efter begge vores ophold er vi ikke i tvivl om, at vi næste gang vil bo uden for selve Napoli. Vi er glade for, at vi boede midt i byen de første dage, for det gjorde det nemt at opleve Napoli og komme til Pompei og Baia. Men efter nogle dage havde vi også fået nok af kaosset.
Portici fungerede godt som base, især fordi togene gør det nemt at komme rundt, og vores hotel var fantastisk. Men lige omkring hotellet var der ikke meget byliv, og når man først var kommet uden for den flotte park, var området stadig både trafikeret og noget nusset.
Torre del Greco havde derimod det hele, vi savnede: havnen, restauranterne, mere lys og luft og stadig togforbindelse til resten af Napolibugten. Samtidig ligger byen lige neden for Vesuv. Så næste gang bliver det Torre del Greco. Og næste gang kommer vi helt op på den vulkan!
Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien
Læs mere om Syditalien
Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.
Her kan du læse alle artiklerne:
Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad
Læs alle de andre artikler om Verona her!





























