Sådan kommer du rundt i Los Angeles uden bil 20. september 2020 – Kategori: Rejser, USA – Tags: Bil, Ferie, Los Angeles, Metro, Rejser, Transport, USA
*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*
Kom rundt i Los Angeles uden bil
Los Angeles uden bil – kan det overhovedet lade sig gøre? Ja da, men størrelsen på byen gør, at du bliver nødt til at overveje, hvilket område du vil bo i, og især hvordan du vil komme rundt til alt det, du gerne vil se.
Heldigvis er Los Angeles en af de byer i USA, der har det bedste offentlige transportsystem. Skal du bare rundt i Los Angeles og se alle seværdighederne, kan det på ingen måde betale sig at leje en bil. Dels har Los Angeles masser af bus- og metrolinjer, og dels slipper du for bilkøer og parkeringsafgifter.
Los Angeles – bilernes by!
Los Angeles er helt klart bilernes by. På de brede motorveje er der næsten altid kø, og det er ikke ualmindeligt at vente en halv time på at dreje af ind til Downtown. De mange biler i byen afspejler sig også i prisen på parkering. Det er dyrt at parkere, og $30 for at komme af med bilen er ikke ualmindeligt.
Det er heldigvis en myte, at det er nødvendigt at leje bil for at komme rundt i Los Angeles. Argumenterne for at leje bil plejer at være, at Los Angeles er for stor til at klare sig uden bil, og samtidig skulle offentlig transport være ikke-eksisterende. Men det er heldigvis ikke sandt – det er både nemt og billigt at komme rundt med bus og metro i Los Angeles!
Offentlig transport i Los Angeles
Har du ikke planer om at leje bil, kan de fleste af de store seværdigheder nås med metro og bus. Køb et TAP card, hvor du for eksempel får 7 dages fri kørsel med metro og bus til $25. Metroens seks linjer dækker det meste af byen, og kører ud til alle større turistattraktioner.
Bor du i Downtown, kan du for eksempel springe på:
- den røde metrolinje, der går op til Hollywood
- den gule linje, der kører til Pasadena
- den blå linje, hvor du er ved stranden i Santa Monica på 25 minutter
Udover det gælder TAP-kortet også til 200 buslinjer, der dækker byen, dér hvor metroen stopper. Skal du fra lufthavnen og videre ud i byen, kører der også flere busser i fast rutefart. Vær opmærksom på, at TAP-kortet ikke gælder til Blue Line-busserne, med mindre du har tilkøbt dette. Det koster dog kun $1,25 at køre med busserne, så hav småpenge klar, hvis du vil køre med.
Udover den offentlige transport kan du også benytte de gratis shuttlebusser til de store attraktioner. Er du hverken vild med at køre i egen bil eller med offentlig transport kan du også gøre som amerikanerne: kør med privat-taxi. De to store selskaber i Los Angeles er Uber og Lyft. Her henter du en app til din telefon, som du kan bruge til at bestille et lift.
Sådan planlægger du din tur rundt i Los Angeles
Det er nemt at bruge Google Maps, når du skal planlægge din tur rundt i Los Angeles. Der er både bus- og metrolinjer på kortet, du får vist den hurtigste vej og får samtidig et kort. Mangler du et kort over metroen i Los Angeles, finder du det på linket her.
Du kan også bruge Trip Planner fra metroen, men for dig, der allerede bruger Google Maps fra telefonen, er denne at foretrække.
Skal du leje bil i Los Angeles?
Kort sagt behøver du ikke at leje bil i Los Angeles, med mindre du gerne vil besøge områder, der ikke er dækket af den offentlige transport. Hvis du skal ud af byen og se noget andet, er det en god ide at leje en bil, for eksempel til en tur op ad kysten.
Efter danske forhold er det i USA meget billigt at køre med tog eller Greyhoundbusser mellem de store byer. Brug Google Maps for at planlægge din rejse eller Amtrak.
Find et godt hotel i Los Angeles
Los Angeles byder på hoteller i alle prisklasser, og det kan være svært at vælge. Her får du anbefalinger til tre skønne hoteller i Los Angeles – med noget for enhver pengepung! Alle hoteller kan bookes direkte igennem Booking.com. Se flere hoteller ved at lave din egen søgning her:
Lækkert hotel i North Hollywood
Da vi skulle til Los Angeles, spurgte vi venner og bekendte, om de kunne anbefale et godt hotel i byen. Trines søster og svoger havde året før boet på The Garland Hotel – med stor tilfredshed. De sagde: Det er en smule dyrt, men alle pengene værd! Tag en tur i swimmingpoolen, spis en Nutella-toast til morgenmad og sov godt i de store Queensize-senge, der er store nok til to. Der er gratis shuttlebus til Universal Studios. Hotellet ligger i den nordøstlige dele af Los Angeles, tæt på motorvejen, så det er nemt at komme rundt i byen med bil.
Læs mere om hotellet her: The Garland Hotel
Et godt og billigt hotel – med autentisk diner i stueetagen
En af vores venner kunne anbefale et godt og billigt hotel tæt på det hele, The Adler a Hollywood Hills Hotel. Her bor du med Hollywood Boulevard lige rundt om hjørnet og tæt på både metro (Hollywood/Vine) og afkørsel til freewayen. Hotellet har egen swimmingpool, og der er køleskab og mikrobølgeovn på værelset. I samme bygning finder du også The 101 Coffee Shop, en autentisk diner med en pragtfuld brunch.
Læs mere om hotellet her: The Adler a Hollywood Hills Hotel
En lejlighed i Los Angeles til en familie
Samtidig med anbefalingerne søgte vi selv rundt og fandt til sidst en dejlig lejlighed i Downtown LA. Lejligheden i Wilshire Apartments opfyldte alle vores behov for beliggenhed og komfort. Lejligheden bestod at et værelse samt kombineret stue/køkken, hvor stuen havde en sovesofa. Der var et veludstyret køkken med opvasker, vaskemaskine og tørretumbler og tv med den helt store tv-pakke.
Ovre i den anden bygning lå swimmingpool og fitnessrum, som vi havde fri adgang til, og der var også reserveret en gratis plads i parkeringskælderen til os. Lige ovre på den anden side af vejen ligger et stort supermarked samt en Starbucks (med WIFI!). Der er 5-10 minutters gang til metrostationen i Downtown, hvorfra du kan komme rundt i hele Los Angeles.
Læs mere om lejligheden her: Wilshire Apartments
Se flere hoteller i Los Angeles her på Booking.com!
Hvordan kommer du til Los Angeles?
Det tager ca. 15 timer inklusiv en mellemlanding at komme fra København til Los Angeles. Flyver du med Norwegian, er turen uden mellemlandinger og kan gøres på “kun” 11 timer. Jo tidligere du booker, jo billigere bliver det.
Vil du gerne kunne sige “Godmorgen” på engelsk?
Lær 50 af de vigtigste ord på engelsk, imens du sidder i flyet eller på hotellets balkon. I det sjove huskespil træner du udtalen af ordene, imens du lærer engelsk. Find spillet her: Spil med ord på ferien – England
Læs de andre artikler om Los Angeles her!