Billig ferie i Los Angeles på budget – sådan sparer du penge 24. september 2020 – Kategori: Rejser, USA – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

Sådan holder du en billig ferie på budget i Los Angeles

Vil du gerne til Los Angeles – men har du et stramt budget? Los Angeles er en dyr by at være turist i, hvor du hele tiden skal have pengepungen op. Det kan dog faktisk godt gøres billigt, og der er mange måder, hvor du kan få dit budget til at strække lidt længere.

Læs her om, hvordan du sparer penge på din tur til Los Angeles:

Ferie på budget: Sådan sparer du penge på overnatning i Los Angeles

En af de rigtig store poster i budgettet for en rejse til Los Angeles er overnatningen. Det tager tid at finde billig overnatning i Los Angeles, men det er bestemt ikke umuligt.

Leder du efter hoteller i Los Angeles på Booking.com, kan du se, at du ofte kan spare penge ved at booke fra dag til dag. Derfor kan du med fordel booke en overnatning eller to hjemmefra. Brug lidt tid på de gængse overnatningsportaler, når du er ankommet og find det næste hotel, ofte med rabat. Især i så stor en by som Los Angeles kan det også være smart at flytte rundt i de forskellige bydele for at få set det hele.

NB! Finder du hotelværelser med “Queensize”-senge, er det rart at vide, at sådan en er stor nok til to.

Se også hotel-anbefalingerne nederst på siden!

Ferie på budget: Sådan sparer du penge på mad i Los Angeles

Lejer du en lejlighed med eget køkken i Los Angeles, kan du leve meget billigt ved selv at lave mad. Der er mange velassorterede supermarkeder i byen med et stort udvalg, også af både økologiske og veganske madvarer.

Smør en sandwich og tag den med i tasken, når du skal ud i byen, eller spis billigt ved de mange food trucks.

Ferie på budget: Sådan sparer du penge på transport i Los Angeles

Skal du bare bo i Los Angeles og rundt og se seværdighederne i byen, kan det slet ikke betale sig at leje en bil. Det er nemt og billigt at komme rundt med bus og metro. Køb et TAP-kort til en uge for $25 – og så må du køre ubegrænset på de mere end 200 busruter og 6 metrolinjer.

Du bliver måske også glad for at vide, at der er gratis shuttlebusser til de store attraktioner, blandt andet Universal Studios, Disneyland og Citadel Outlets. Klik ind på hjemmesiderne, hvor du tit kan finde information under “How to get there”. Tjek også på busstoppestederne i Downtown, hvor mange shuttlebusser har et stop.

Ferie på budget: Sådan sparer du penge på oplevelser i Los Angeles

Det er dyrt at komme i Disneyland – og endnu dyrere at komme ind i Universal Studios! Heldigvis byder Los Angeles på mange billige eller gratis attraktioner og seværdigheder.

  • Det koster ikke noget at se på alle stjernerne på Hollywood Boulevard.
  • Tag en smuk spadseretur langs stranden fra Santa Monica til Venice Beach. Det er gratis at komme ud på den berømte Pier i Santa Monica, og udsigten er god.
  • Fra US Bank Tower er der også den vildeste udsigt ud over hele Los Angeles. Det koster kun £25 pr. person at komme op i tårnet, og billetten giver også adgang til udstillingen i Sky Space. I stedet for rutschebanerne i Disneyland kan du også tage en tur udenpå i glasrutschebanen mere end 300 meter over jorden.
  • Det er også gratis at besøge det ældste hus i Los Angeles, Avila Adobe. Huset har stået siden 1818, hvor området stadig hørte under Mexico. Læs mere om det her og områdets andre gratis museer: El Pueblo.
  • Nytårsdag kan du gratis – og sammen med 2 millioner amerikanere – komme til Rose Parade i Pasadena. Det festlige nytårsoptog er klart et besøg værd!

Ferie på budget: Sådan sparer du penge på mobilregningen i Los Angeles

Det er svært at finde rundt i Los Angeles uden Google Maps, men har du ikke gratis internet i USA i din mobilpakke, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at bruge mobildata i udlandet.

Heldigvis er der altid gratis internet i Starbucks, som du kan benytte, når du køber en kop kaffe. Det samme gælder for mange boghandlere, supermarkeder og de offentlige biblioteker.

Husk også at tage en powerbank med til telefonen, så du ikke løber tør for strøm. Det er ikke alle caféer, der har stik til rådighed, og du slipper også for at slæbe rundt på en omformer til dit danske stik.

Find et godt hotel i Los Angeles

Los Angeles byder på hoteller i alle prisklasser, og det kan være svært at vælge. Her får du anbefalinger til tre skønne hoteller i Los Angeles – med noget for enhver pengepung! Alle hoteller kan bookes direkte igennem Booking.com. Se flere hoteller ved at lave din egen søgning her:



Booking.com

Lækkert hotel i North Hollywood

Da vi skulle til Los Angeles, spurgte vi venner og bekendte, om de kunne anbefale et godt hotel i byen. Trines søster og svoger havde året før boet på The Garland Hotel – med stor tilfredshed. De sagde: Det er en smule dyrt, men alle pengene værd! Tag en tur i swimmingpoolen, spis en Nutella-toast til morgenmad og sov godt i de store Queensize-senge, der er store nok til to. Der er gratis shuttlebus til Universal Studios. Hotellet ligger i den nordøstlige dele af Los Angeles, tæt på motorvejen, så det er nemt at komme rundt i byen med bil.

Læs mere om hotellet her: The Garland Hotel

Et godt og billigt hotel – med autentisk diner i stueetagen

En af vores venner kunne anbefale et godt og billigt hotel tæt på det hele, The Adler a Hollywood Hills Hotel. Her bor du med Hollywood Boulevard lige rundt om hjørnet og tæt på både metro (Hollywood/Vine) og afkørsel til freewayen. Hotellet har egen swimmingpool, og der er køleskab og mikrobølgeovn på værelset. I samme bygning finder du også The 101 Coffee Shop, en autentisk diner med en pragtfuld brunch.

Læs mere om hotellet her: The Adler a Hollywood Hills Hotel

En lejlighed i Los Angeles til en familie

Samtidig med anbefalingerne søgte vi selv rundt og fandt til sidst en dejlig lejlighed i Downtown LA. Lejligheden i Wilshire Apartments opfyldte alle vores behov for beliggenhed og komfort. Lejligheden bestod at et værelse samt kombineret stue/køkken, hvor stuen havde en sovesofa. Der var et veludstyret køkken med opvasker, vaskemaskine og tørretumbler og tv med den helt store tv-pakke.

Ovre i den anden bygning lå swimmingpool og fitnessrum, som vi havde fri adgang til, og der var også reserveret en gratis plads i parkeringskælderen til os. Lige ovre på den anden side af vejen ligger et stort supermarked samt en Starbucks (med WIFI!). Der er 5-10 minutters gang til metrostationen i Downtown, hvorfra du kan komme rundt i hele Los Angeles.

Læs mere om lejligheden her: Wilshire Apartments
Se flere hoteller i Los Angeles her på Booking.com!

Hvordan kommer du til Los Angeles?

Det tager ca. 15 timer inklusiv en mellemlanding at komme fra København til Los Angeles. Flyver du med Norwegian, er turen uden mellemlandinger og kan gøres på “kun” 11 timer. Jo tidligere du booker, jo billigere bliver det.

Vil du gerne kunne sige “Godmorgen” på engelsk?

Lær 50 af de vigtigste ord på engelsk, imens du sidder i flyet eller på hotellets balkon. I det sjove huskespil træner du udtalen af ordene, imens du lærer engelsk. Find spillet her: Spil med ord på ferien – England

Banner - Spil med ord - England

Læs de andre artikler om Los Angeles her!

« 8 anderledes seværdigheder i København
Overnatning i Københavns Lufthavn: Hvor skal du bo? »