Seværdigheder i Svendborg – 8 attraktioner, du skal se 25. september 2020 – Kategori: Danmark, Rejser – Tags: , , , , ,

HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!

Skønne oplevelser venter i Svendborg!

Der er mange spændende seværdigheder i Svendborg – men den største er alligevel den skønne natur! I og omkring Svendborg er der masser af dejlige sandstrande, vand og skov, der inviterer til en afslappende ferie. Skal der ske noget mere, er der masser at give sig til i den hyggelige by.

3-sjove-spil-til-ferien-i-Svendborg-Lou-Noire-Cover-680x680

3 sjove spil til ferien i Svendborg – gratis!

Hvad skal du se i Svendborg og omegn?

Svendborg er certificeret Citty Slow-by, et internationalt netværk af mindre byer, som arbejder for at øge livskvaliteten for deres indbyggere og sætte fokus på lokale produkter. Det mærkes overalt, hvor du går, og svendborgenserne er stolte af den afslappede livsstil: her lever man godt, og her spiser man godt!

Med andre ord skal du ikke besøge Svendborg, hvis du er ude efter en ferie med konstant action og et uendelig antal selfie-seværdigheder. Svendborg er et populært turistmål af helt andre grunde. Svendborg tager man til for at hygge sig, slappe af og for at opleve den smukke natur.

Se også: 3 sjove spil til ferien i Svendborg – gratis!

VisitSvendborg giver masser af inspiration til oplevelser og aktuelle arrangementer i byen. Men blandt de seværdigheder i Svendborg, som du bare må opleve, så er der…

8 seværdigheder i Svendborg og omegn, du skal se

Strande i og omkring Svendborg

Rigtig mange turister besøger Sydfyn for at bade. Her finder du nemlig noget af det bedste badevand i landet og dertil hvide sandstrande. Inde i selve Svendborg er der både en lille strand ved den runde lystbådehavn, og Christiansminde Strand ligger lige øst for byen. Gå ad den smukke sti langs vandet og find de mange tegn på, at området i mere end 200 år har været et rekreativt område for svendborgenserne. Her tog man ud for at nyde en forfriskning i traktørstederne og blev underholdt med dansesalon, cykelbane og udsigtstårn.

Besøg det gamle værft på Frederiksø

Dækkeserviet til ølsmagning - 4 øl Lou Noire - Cover

Dækkeserviet til ølsmagning – 29,95 kr.

Det tidligere Svendborg Værft er i dag omdannet til en kulturø midt i Svendborg og er i dag en af de mest populære seværdigheder i Svendborg. Frem til 1990’erne var værftet en arbejdsplads for mange af byens mænd. I dag kan du stadigvæk høre sirenen henover byen, når der kaldes til henholdsvis morgenkaffe, frokostpause og arbejdsdagens afslutning henover hustagene. Turisterne undrer sig over den hylende sirene, men uden den kan de lokale ikke holde styr på tiden.

Gå en tur rundt på øen og læs historien om værftet på små tavler, der er sat op på bygningerne. Besøg de arbejdende værksteder, og slut af med en tur på spillestedet Kammerateriet, hvor du finder Rune bag baren. I sommermånederne kan du nyde en cocktail i strandbaren. Resten af året er der koncerter og events i de rå og autentiske værftsbygninger.

Se også: Dækkeserviet til ølsmagning – 29,95 kr.

Kulinarisk Sydfyn og Gammel Torvedag

Torvet i Svendborg bliver hver lørdag omdannet til markedsplads, hvor du kan købe lokale grøntsager, fisk, ost og alt andet, som hjertet kan begære. Den sidste weekend i juni bliver markedet udvidet til Kulinarisk Sydfyn, der er Skandinaviens største fødevaremesse. Sidst på sommeren er der Gammel Torvedag, hvor tiden skrues tilbage til dengang, hvor oldemor var ung.

Sejl ud til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø

Tag en af færgerne fra Svendborg Havn og ud til de små, sydfynske øer: Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø. Ærø er den største og mere end én overnatning værd. Her kan du gå direkte ind i historien fra Carsten Jensens Vi, de druknede, besøge et flaskeskibsmuseum eller leje cykler og nyde den smukke natur. På Skarø kan du nyde Skarø-is til lyden af klokkefrøerne i gadekæret eller tage til Skarø Festival, og på Drejø kan du få et dejligt måltid mad på kroen.

10 sjove spil & lege til sommerferien - Lou Noire - Print selv

10 sjove spil & lege til sommerferien – 39,95 kr.

Langs med Træskibsbroen finder du også den smukke, gamle træskibe. Får du lyst til en sejltur med vind i sejlene og lugten af tjære, kan du stævne ud med et af de smukke, gamle træskibe, enten som en endagstur til en af småøerne eller på et længere togt.

Valdemars Slot

Fra den lille bro overfor Kammerateriet kan du også komme ud og sejle med veteranskibet Helge. Helge sejler både til stranden ved Christiansminde og over til Troense, ca. 2 km fra slottet. Selve slottet er lukket for offentligheden, men der er masser af skønne gåture i området.

Se også: 10 sjove spil & lege til sommerferien – 39,95 kr.

Elvira Madigan og Sixten Sparre

Sydfyn gemmer også på en kærlighedshistorie, der fik sin ulykkelige slutning i Nørreskoven på Tåsinge. Den svenske løjtnant Sixten Sparre var allerede gift, da han forelskede sig i den smukke og fattige linedanserinde, Elvira Madigan. Sammen flygtede de til Svendborg, hvor de indlogerede sig på det tidligere Hotel Svendborg. Den karakteristiske bygning med tårnet, hvor de skal have boet, er i dag en del af Hotel Ærø, og i stueetagen finder du restauranten Bella Italia.

Den 18. juli 1889 var de løbet tør for penge. Stadig forelskede og med et ønske om at blive sammen for evigt tog de på skovtur til Nørreskoven. I en lille lysning skød Sixten Sparre først Elvira Madigan, inden han derefter tog livet af sig selv. Stedet er i dag markeret med en sten, og parret ligger begravet på Landet Kirkegård under et gammelt egetræ.

Danmarks Forsorgsmuseum

Omtrent samtidig med den ulykkelige kærlighedshistorie mellem Elvira Madigan og Sixten Sparre, blev Fattiggården i Svendborg taget i brug. Fattiggården er i dag indrettet som museum, og her kan du få et indblik i den samtid, parret levede i. Før velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, opstod, samlede man her byens fattige og andre, der ikke kunne tage vare på sig selv. Danmarks Forsorgsmuseum indeholder også en udstilling om børnehjemsbørn i det 20. århundrede, nødvendig og vedkommende, men ikke for sarte sjæle.

Gå tur på Øhavsstien

Skal du ud og bevæge kroppen, så gå en tur på en del af – eller hele – den 220 kilometer lange Øhavssti. Stien er anlagt gennem det sydfynske landskab og tager dig rundt på Sydfyn og til de små øer i Det Sydfynske Øhav. Klikker du på linket, er der forslag til forskellige endagsture, men stien kan også være en vandreferie i sig selv.

Øhavsstien snor sig også ind og ud i den fantastiske lydfortælling Sundets Stilhed. Sammen med bl.a. Josefine Ottesen, Bertolt Brecht og Karin Michaëlis tager du en eventyrlig opdagelsesrejse langs med Svendborgsund, med den spændende fortælling i ørene.

Find et godt hotel i Svendborg

Der er masser af skønne hoteller, vandrehjem og B&B’s i Svendborg. Her får du tips til nogle af dem, som vi meget gerne vil anbefale!

Et børnevenligt hotel i Svendborg

Hotel Christiansminde danner en dejlig ramme for en ferie med børn. Her bor I lige ved stranden med den lange badebro, legeplads, ishus og minigolfbane. På hotellet er der et spillerum i kælderen med bordtennis og pool, og på den overdådige morgenmadsbuffet er der noget, alle børn kan lide! Fra Christiansminde er der 10-15 minutters gang ind til Svendborg.

Læs mere om hotellet her: Hotel Christiansminde

Et billigt hotel midt i byen

Skal I være ude hele dagen og bare bruge en seng at sove i, finder I også god og billig overnatning i Svendborg. På Hotel Garni bor I lige ved havnen, overfor banegården og 2 minutters gang fra gågaden. På hotellet er der 18 velindrettede værelser med alt, hvad I skal bruge til ferien – også gratis wifi. Når I har tjekket ind på Hotel Svendborg, hvor I også kan indtage morgenmaden, kan I selv låse jer ind og ud.

Læs mere om hotellet her: Hotel Garni

Bo godt og billigt i Svendborg

Et anderledes sted til overnatning er hos vores gode venner Arne og Winnie i Fru Olsens Stuer. Det lille bed & breakfast ligger helt inde midt i byen og har fire tema-værelser. Bemærk, at selv om stedet er et B&B, så er der ikke morgenmad med i prisen. Det er dog stadigvæk et af de billigste steder at bo i byen, og bageren og caféerne ligger lige rundt om hjørnet. Og så er Arne og Winnie nogle af de sødeste mennesker!

Læs mere om det lille B&B her: Fru Olsens Stuer

Læs de andre artikler om Svendborg her!

« Tag med på kulinarisk tur til Sydfyn
Gode restauranter i Reykjavik, Island »