Seværdigheder i Madrid – 5 attraktioner du skal se 1. oktober 2020 – Kategori: Rejser, Spanien – Tags: Ferie, Madrid, Miniferie, Rejser, Seværdigheder, Spanien, Weekendtur
HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!
Fantastiske seværdigheder i Madrid
Madrid har så meget historie, at en weekend slet ikke er nok til at nå at se det hele. Især ikke, hvis du også skal have tid til at nyde alle de gode restauranter i byen. Her kan du læse om, hvilke seværdigheder i Madrid, som du helt sikkert ikke må gå glip af, når du besøger den smukke, gamle by. Der er dog meget mere at se og opleve i Madrid, end dét, der blev plads til her. Se flere seværdigheder hos turistinformationen i Madrid.
Hvordan er temperaturen i Madrid?
Temperaturen i Madrid er både forår og efterår som en god, dansk sommer, og om sommeren er der rigtig varmt! Det kan derfor anbefales at besøge Madrid udenfor de varmeste sommermåneder.
Se også: Spil med ord på ferien i Spanien – 29,95 kr.
Hvad skal du se i Madrid?
Prado-museet
Museo del Prado er på top 10 over de kunstmuseer i verden, der skal ses. Og det er da også imponerende og har en meget fin samling med mere end 20,000 værker. Kong Ferdinand den 7. indviede museet tilbage i 1819, hvor det åbnede sine døre for offentligheden. På Prado-museet kan du se værker af alle de klassiske malere: Rembrandt og Velázquez, og museet huser også “The Black Paintings” af Goya.
Leder du efter malerier af Pablo Picasso og Salvador Dalí kan du også besøge Museo Reina Sofia, Dronning Sofias Museum.
Buen Retiro-parken
10 minutters gang fra Pradomuseet ligger den store Parque del Buen Retiro. Det er en af de største haver i Madrid, og parken tilhørte oprindelig det spanske kongehus. I dag er parken åben for offentligheden, og her kan du møde de lokale madrilenere. Der jogges, cykles og sejles på søen foran monumentet for Alfonso XII. Besøg også Krystalpaladset, inspireret af Crystal Palace i London, hvor du kan se skiftende udstillinger.
Palacio Real de Madrid
Palacio Real de Madrid er den spanske kongefamilie officielle residens. De bor dog ikke her, men i stedet på det mindre Palacio de la Zarzuela. Det gamle kongepalads i Madrid er i dag en af de største turistattraktioner i byen, hvor du kan gå på opdagelse i det kæmpestore slot. Det er kun nogle få af de over 3.000 værelser, der er åbent for offentligheden. I stedet kan du se den store samling af våben og besøge det enorme kongelige køkken fra 1800-tallet. Hver onsdag og lørdag kan du se det kongelige vagtskifte udenfor slottet.
Lige ved siden af kongepaladset ligger også Almudena-katedralen, der knejser stolt over Madrid.
Casa de Campo
Casa de Campo er det tidligere kongelige jagtområde og dækker 1,750 hektarer. På grund af parkens størrelse er det ikke et område, hvor du bare lige bevæger dig væk fra de afmærkede stier. Der er langt hjem igen – og langt imellem kioskerne med vand!
Tag for eksempel med kabelbanen, Teleferico de Madrid, op til hjertet af Casa de Campo. På turen kan du nyde den smukke udsigt ud over Madrid. Når du kommer op til endestationen i parken, er der en lille café, hvor du kan købe drikkevarer til turen.
I parken kan du også besøge forlystelsesparken Parque de Atracciones de Madrid eller Madrids zoologiske have, Zoo Aquarium de Madrid.
Se også: Rejs & Lær i Spanien – 79,95 kr.
Temple de Debod
Når du alligevel er i den ende af byen, bliver du også nødt til også at se en af de mere undervurderede attraktioner i Madrid. I Rosaleda-parken ligger det gamle egyptiske tempel, Debod-templet. Templet blev oprindeligt opført ved Nilens bredder, men blev i forbindelse med opførelsen af Aswan-dæmningen. Templet spejler sig i det stille vand i springvandet, pludselig er du rejst fra millionbyen og til oldtidens Egypten.
LÆS OGSÅ: 4 gode restauranter i Madrid – og det bedste sted med churros!
Læs de andre artikler om Madrid her!










