Ferie i Madrid med børn – tips og gode ideer 17. januar 2022 – Kategori: Ferie med børn, Rejser, Spanien – Tags: Børn, Ferie, Madrid, Miniferie, Rejser, Seværdigheder, Spanien, Weekendtur
HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!
Oplevelser i Madrid for børn
Madrid, Spaniens hovedstad, byder på masser af solskinstimer og mange store oplevelser for både børn og voksne. Madrid har så meget at se på, at en weekend slet ikke er nok til at nå at se det hele. Men det er heldigvis billigt at flyve dertil, så I kan altid komme igen.
10 seværdigheder for børn i Madrid
Her kan du læse om, hvilke seværdigheder i Madrid, som I helt sikkert ikke må gå glip af, når I besøger den smukke, gamle by. I artiklen her finder du 10 attraktioner for børn i Madrid – med links, så du hurtigt kan se, om det er noget for jer. Der er dog meget mere at se og opleve i Madrid, end dét, der blev plads til her. Se flere seværdigheder hos turistinformationen i Madrid.
Se også: Spil med ord på ferien i Spanien – 29,95 kr.
Casa de Campo
Casa de Campo, hvor billedet øverst er fra, er det tidligere kongelige jagtområde og dækker 1,750 hektarer. Tag for eksempel med kabelbanen, Teleferico de Madrid, op til hjertet af Casa de Campo. På turen kan I nyde den smukke udsigt ud over Madrid. Når I kommer op til endestationen i parken, er der en lille legeplads og et udsigtspunkt.
I parken kan I også besøge forlystelsesparken Parque de Atracciones de Madrid eller Madrids zoologiske have, Zoo Aquarium de Madrid.
Palacio Real de Madrid
Palacio Real de Madrid er den spanske kongefamilie officielle residens. De bor dog ikke her, men i stedet på det mindre Palacio de la Zarzuela. Det gamle kongepalads i Madrid er i dag en af de største turistattraktioner i byen, hvor I kan gå på opdagelse i det kæmpestore slot. Det er kun nogle få af de over 3.000 værelser, der er åbent for offentligheden. I stedet kan I se den store samling af våben og besøge det enorme kongelige køkken fra 1800-tallet. Hver onsdag og lørdag kan I se det kongelige vagtskifte udenfor slottet, som de fleste børn vil finde meget spændende.
Santiago Bernabéu Stadium
Har du børn, der er vilde med fodbold, så må I besøge det gigantiske stadium. Santiago Bernabéu er hjemmebane for Real Madrid, og noget enhver lille fodboldfan ville elske at se. Passer ferien ikke lige med en hjemmekamp med Real Madrid i de hvide trøjer, så kan I hver dag komme på en rundvisning på Santiago Bernabéu. Følger du linket er det også her, du kan købe billetter til Real Madrids kampe på Santiago Bernabéu.
De bedste churros i Madrid!
Er I vilde med de sprøde spanskrør, så kan det klassiske Chocolatería San Ginés anbefales. Her får I frisklavede churros i smukke omgivelser, der er som taget ud af en gammel film. San Ginés har eksisteret siden 1894, og der er ikke ændret meget ved indretningen siden åbningen. Bestil en kop chokolade til, som I kan dyppe i, eller spis dem som de er med en smule sukker.
Prado-museet
Museo del Prado er på top 10 over de kunstmuseer i verden, der skal ses – også selv om det måske foregår i en skostørrelse 24. For museet er imponerende, også selv om man er et barn, og det har en meget fin samling med mere end 20,000 værker. Kong Ferdinand den 7. indviede museet tilbage i 1819, hvor det åbnede sine døre for offentligheden. På Prado-museet kan I se værker af alle de store, klassiske malere: Rembrandt og Velázquez, og museet huser også “The Black Paintings” af Goya.
Buen Retiro-parken
10 minutters gang fra Pradomuseet ligger den store Parque del Buen Retiro. Det er en af de største haver i Madrid, og parken tilhørte oprindelig det spanske kongehus. I dag er parken åben for offentligheden, og her er der plads til at bevæge sig. De lokale jogger, cykler og sejler på søen foran monumentet for Alfonso XII. Besøg også Krystalpaladset, inspireret af Crystal Palace i London og prøv at tælle hvor mange glasruder der er.
Legepladser i Madrid
Når børnene er blevet trætte af at se museer eller bare skal have brændt noget krudt af, så byder Madrid på et væld af gode legepladser. Du kan finde den nærmeste legeplads i Madrid her. Klik på listen over alle legepladser, når du kommer ind på siden. Her åbner der sig et kort, hvor du kan zoome ind og søge efter legepladser.
Se også: 7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.
Mad for enhver smag på Mercado San Antón
Kan I ikke blive enige om, hvor I skal indtage frokosten, så besøg et af byens madmarkeder, for eksempel Mercado San Antón. På førstesalen findes et stort udvalg af lækre madboder. Når I har spist jer mætte, kan I gå på opdagelse i de mange delikatesser i stueetagen.
Temple de Debod
I Rosaleda-parken ligger det gamle egyptiske tempel, Debod-templet. Templet blev oprindeligt opført ved Nilens bredder, men blev i forbindelse med opførelsen af Aswan-dæmningen flyttet til Madrid. Templet spejler sig i det stille vand i springvandet, pludselig er I tilbage i oldtidens Egypten.
Slikbutikken Caramelos Paco
Allerede ud fra vejen kan man se, at her ligger slikbutik-himlen! Fra gulv til loft er der fyldt med bolcher, karameller og lange vingummisnører. Caramelos Paco har eksisteret siden 1934, og butikken har bevaret den skønne, gamle indretning. Her er der et sted, alle børn vil elske!
Se alle de andre inspirerende artikler til rejser med børn her!
Læs de andre artikler om Madrid her!










