Tag på weekendtur til Aarhus 24. september 2020 – Kategori: Danmark, Rejser – Tags: , , , , , ,

HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!

Hold weekend i smilets by, Aarhus!

Hvorfor ikke tage af sted på en weekendtur til Smilets By, Aarhus? Det er der nemlig mange gode grunde til at gøre. Nyd den altid smukke Aarhus Å, der snor sig igennem byen, og udsigten fra Domkirketårnet, ligesom byens mange museer og restauranter også i dén grad er værd at skrive hjem om.

Hvad skal du se?

7 sjove spil til bilturen - Print selv - Lou Noire

7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Det er en god ide at planlægge i hvert fald noget af turen hjemmefra, for der er meget at opleve i Aarhus. Turistinformationen VisitAarhus giver masser af inspiration til oplevelser og aktuelle arrangementer i byen. Men blandt de oplevelser, som du bare må have med hjem, så er der…

Se også: 7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Museer og kultur

Aarhus byder på flere unikke museer, som er et besøg værd: I Den Gamle By kan du besøge fortiden. Mange huse og gårde, som ellers ville været blevet ofre for tidens tand, er blevet revet ned sten for sten og bygget op igen her i Den Gamle By. Besøg de fine, historiske bygninger, smukke byhaver, arbejdende værksteder, butikker og den fantastiske provinsby fra 1970’erne.

ARoS Kunstmuseum kan du tricke alle sanser i den smukke prisme eller gå på opdagelse i de skiftende udstillinger. Dokk1, hvor billedet er fra, er det store, nye kulturhus i Aarhus, der blandt andet indeholder Aarhus Hovedbibliotek.

MOMU, Moesgaard Museum byder på arkæologiske og etnografiske udstillinger, og her kan du bl.a. se Grauballemanden. Og når du nu er på de kanter, så gør som århusianerne og gå en tur ned til Skovmøllen til en gang varm kakao med flødeskum og boller med tandsmør.

Shopping

Dækkeserviet til ølsmagning - 4 øl Lou Noire - Cover

Dækkeserviet til ølsmagning – 29,95 kr.

Ankommer du med toget, så står du faktisk næsten allerede inde i det store shoppingmekka, Bruuns Galleri, der udover butikker og restauranter også indeholder en biograf. Som i andre større byer, finder du også Magasin, men de ægte århusianere handler i Salling! Besøg også de små, fine butikker i Latinerkvarteret eller tag bus nr. 4A eller 15 for at komme ud til Bazar Vest. Her finder du alt, hvad hjertet kan begære af mellemøstlige krydderier, morsomme vandfaldsvækkeure og god og billig mad.

Mad

Vil du spise godt og billigt, så besøg OliNico i Mejlgade. Her på gastrogrillen får du klassikere som f.eks. Moules Frites, Merquez eller Fish’n chips (med den lækreste fisk!) for 60 – 65 kr. Kom, når de åbner, eller forbered dig på at vente lidt på at få et af de få borde – eller tag maden med hjem.

Leder du efter den bedste brunch i Aarhus, så har Cross Café ved åen en stor morgenmadsbuffet. Restaurant Mefisto på i Latinerkvarteret byder på en skøn brunch-lunch med frisk fisk og lækre specialiteter.

Se også: Dækkeserviet til ølsmagning – 29,95 kr.

Find et godt hotel i Aarhus

Her får du et par anbefalinger på gode hoteller i Aarhus:

Luksushotel på Store Torv med kasino

På det fine, gamle Store Torv lige ved Aarhus Domkirke ligger byens ældste hotel. På Hotel Royal bor du midt inde i byen, dér hvor det hele sker! Lige udenfor døren ligger alle de spændende restauranter og butikker i midtbyen og Latinerkvarteret, og der er kun få minutters gang til åen og havnen. Både værelser og suiter på Hotel Royal er smukt og smagfuldt indrettet. Er I flere, der skal afsted, kan hotellet også byde på en penthouselejlighed med byudsigt og sovepladser til alle. Nyd at du kun har en kort gåtur hjem fra det pulserende natteliv i Aarhus eller få en festlig aften i hotellets eget kasino.

Læs mere om hotellet her: Hotel Royal

Bo lige ved banegården midt i byen

Kommer I med toget, er det dejligt at kunne slippe for at tænke på, hvordan I kommer rundt i byen. På Milling Hotel Ritz bor I to minutters gang fra barnegården og få minutter fra rutebilstationen og byens andre buslinjer. Hotellet ligger lige midt i centrum med kort afstand til gågade, Aarhus Street Food, biograf og mange af seværdighederne, der er nævnt her. Spis i den gratis morgenmadsbuffet, og lad hotellet hjælpe jer med at leje cykler, så I kan komme ud og se byen.

Læs mere om hotellet her: Milling Hotel Ritz

Et billigt hotel i Aarhus med eget køkken

Når man rejser på ferie med børn, er det rart at have adgang til et køkken. Vil I spare lidt penge, kan I lave nogle af måltiderne derhjemme. Først og fremmest giver et køkken på hotelværelset meget mere frihed. I behøver ikke at springe ud af sengen om morgenen for at nå morgenbuffeten, og små børn, der står tidligt op, kan få morgenmad med det samme.

Hotel Faber ligger i et roligt område lige bag ARoS Kunstmuseum og Musikhuset og både hotelværelserne og i hotellejlighederne er udstyret med et køkken. Hotellet er billigt i forhold til Aarhus-standarder, men du skal også selv tjekke ind, og der er er ikke morgenmad på hotellet.

Læs mere om hotellet her: Hotel Faber

Bo godt og billigt i Aarhus

Vil I gerne bo godt og billigt, har Aarhus også flere vandrehjem. På Danhostel Aarhus bor I tæt på badeanstalten Den Permanente, og det er jo oplagt at være tæt på stranden i sommerferien. På det store udendørsområde er der plads til at løbe og lege, og i den smukke, gamle hovedbygning serveres morgenmad.

Læs mere om vandrehjemmet her: Danhostel Aarhus

Læs de andre artikler om Aarhus her!

« Fantastiske seværdigheder i Los Angeles
De bedste seværdigheder i Hamborg »