Ti fantastiske dage havde vi i Taranto på vores rundtur på den italienske støvlehæl. Det var lidt af et sats, for vi kendte stort set ikke byen i forvejen, og Taranto står ikke ligefrem øverst på listen hos de fleste turister, der tager til regionen Puglia. Faktisk virkede de lokale også lidt forundrede over, hvad vi dog skulle i deres by så længe. Her er da ikke noget særligt?

Bingo på italiensk – 29,95 kr.

Men det er der – i høj grad! Taranto har stort set alt det, vi godt kan lide: god mad, masser af historie, et ægte lokalsamfund og gode muligheder for at komme ud at vandre. Vi har været turister mange steder, også steder hvor de efterhånden er virkelig trætte af at have gæster. Sådan er det ikke i Taranto. Folk var nysgerrige på, hvor vi kom fra, og hvad vi dog lavede i deres by. Og selv om få taler engelsk, og vores italiensk bebrænser sig til at bestille på en restaurant, så havde vi nogle sjove snakke.

Vi havde i det hele taget en skøn ferie i den syditalienske by, og her kan du læse om alle vores oplevelser. Artiklen er bygget op, så der først er et afsnit om seværdigheder i Taranto, derpå alle de gode restauranter og til sidst et afsnit om vandreture i og omkring Taranto. God ferie!

Se også: Bingo på italiensk

Seværdigheder i Taranto

Taranto i Syditalien

Taranto ligger mellem lagunen Mar Piccolo og så Mar Grande, der åbner sig imod Det Ioniske Hav. Den slags sætter sit præg på menuen, og vi har spist muslinger og fisk nok til det næste års tid. Mar Piccolo har i århundreder været kendt for opdræt af muslinger, som trives i det særlige brakvand fra undersøiske ferskvandskilder.

Byen blev grundlagt som græsk koloni omkring 700 f.Kr. og var den eneste koloni grundlagt af spartanerne. Senere blev Taranto en af de vigtigste byer i Magna Graecia, og den græske historie dukker op overalt – på museerne, under husene, i ruinerne og på de store vægmalerier rundt omkring i byen.

Den gamle og den nye by

Taranto er lidt en mærkelig by at finde rundt i. Den gamle bydel, Taranto Vecchia, ligger på en ø mellem Mar Grande og Mar Piccolo. På den vestlige side fører Ponte di Porta Napoli over mod banegården, og mod øst ligger den berømte svingbro Ponte Girevole og den nyere by.

Øen var oprindeligt en halvø, men allerede i 1400-tallet gravede man en kanal som forsvar mod angreb. Kanalen blev senere udvidet, og dermed var den gamle by pludselig omgivet af vand.

Det giver en noget speciel trafik. Kommer man fra stationen og skal ind i den nye by, skal man hen over øen, og der er derfor temmelig meget trafik gennem Città Vecchia. Taranto er samtidig langstrakt, så man kan ikke bare lige smutte udenom.

Shopping i Taranto – med eget hotel

Vi havde først booket hotel i den gamle bydel tættere på stationen, men endte med at flytte ind i en virkelig lækker lejlighed midt i den nyere by. Det var vi glade for. Vi boede på SoClà Boutique Hotel midt på Via Federico di Palma. Lejligheden havde to soveværelser, stue med fuldt udstyret køkken, et dejligt badeværelse og en lille balkon direkte ud mod gågaden.

Her kunne vi følge med i gadelivet, og der var rigeligt af det. Via Federico di Palma er bilfri på langs, mens bilerne krydser ved sidevejene, og hele vejen ned ligger lækre butikker, caféer og isbarer. Så ved du også det, hvis du skal på shopping i Taranto. Gågaden fortsætter gennem den nye by og bliver kun afbrudt af flotte parker og skyggefulde torve, hvor folk mødes.

Især om aftenen er der masser af liv. Da vi ankom om lørdagen, var der procession og sang ved Parrocchia Maria Santissima del Monte Carmelo, som vi kunne følge med i fra den store café overfor – med en Aperol Spritz. Vi kører altid efter mottoet: Hellere sidde i baren og tænke på kirken end omvendt.

Lige ved lejligheden lå der også et stort supermarked, så vi kunne købe ind til morgenmad og frokost til vores vandreture.

Taranto Vecchia – smuk, slidt og lidt skummel

Rejs & Lær i Italien – 44,95 kr.

Den gamle by, Taranto Vecchia, er noget anderledes. Her er smalle gader, blindgyder, gamle paladser og huse, der ser ud, som om de har kendt bedre dage. Store dele er under byfornyelse, og der er noget både smukt og noget meget skummelt over kvarteret.

Gaderne er ét stort virvar, og det er ikke tilfældigt. Den middelalderlige by voksede frem med smalle, snoede gader inden for forsvarsværkerne, så fjenden heller ikke kunne finde rundt. Vi fór vild flere gange, men øen er trods alt ikke større, end at man hurtigt kommer ud til vandet igen.

Se også: Rejs & Lær i Italien

Og her er en virkelig dejlig gåtur hele vejen rundt langs vandet. På den ene side ligger Mar Grande, på den anden Mar Piccolo, og undervejs kommer man forbi både fiskerbåde, gamle paladser, restauranter og vasketøj mellem husene.

Når man går rundt i den gamle bydel, er der dog også en anden ting, som man igen og igen bliver nødt til at stoppe op og kigge nærmere på: de mange vægmalerier. Når du først begynder at kigge efter dem, så er de overalt. Og ét motiv går igen: Den græske fortid og især de græske kvinder. Prøv at se, hvor mange du kan spotte!

Det græske tempel – og kattene

Lige ved Piazza Castello står to gamle doriske søjler. De er stort set det eneste synlige, der er tilbage af et græsk tempel fra første halvdel af 500-tallet f.Kr., og som regnes blandt de ældste templer i Magna Graecia.

Det bliver almindeligvis kaldt Poseidontemplet, hvilket giver god mening i en by omgivet af hav, men arkæologerne mener faktisk, at templet sandsynligvis var viet til en kvindelig guddom. Oprindeligt havde det seks søjler på den korte side og 13 på den lange. I dag er der to tilbage – og virkelig mange katte, der bor i ruinerne.

Castello Aragonese

På den anden side af pladsen ligger det enorme Castello Aragonese lige ved svingbroen. Den nuværende borg blev opført under Ferdinand af Aragonien i slutningen af 1400-tallet oven på ældre græske, byzantinske og normanniske forsvarsværker. De lave, brede tårne blev bygget til en senere epoke, hvor borge ikke længere kun skulle holde fjender med stiger ude, men også kunne modstå kanoner.

I borgen er der rundvisninger hele dagen, og vi skulle selvfølgelig med. Turen foregik primært på italiensk, for vores guide kunne kun lidt engelsk, men han var sjov, og borgen var spændende nok til, at vi sagtens kunne følge med alligevel. I dag tilhører den den italienske flåde, som også står for rundvisningerne, og det var tydeligt, at vores guide var gammel militærmand.

Lige ved siden af ligger Ponte Girevole. Broen forbinder den gamle og den nye by og kan drejes til siden, så store flådefartøjer kan sejle gennem kanalen mellem Mar Grande og Mar Piccolo. Den første svingbro blev indviet i 1887.

Taranto under jorden

Et af de mere usædvanlige museer ligger også i Taranto Vecchia. Spartan Hypogeum Museum – Ipogeo Bellacicco ligger i et privat hus, hvor familien har åbnet de underjordiske rum for besøgende. Åbningstiderne er begrænsede, så tjek dem hjemmefra.

De ældste dele blev hugget ud i kalkstenen allerede i den græske periode omkring 700 f.Kr. Senere blev rummene brugt og bygget om af både romere, byzantinere og middelalderens tarantinere.

En lang trappe fører gennem fire niveauer og helt ned omkring havniveau. Undervejs ser man blandt andet rester af den græske bymur, gamle brønde, gange og hvælvinger, og nederst fører en tunnel ud mod Mar Grande. Museet er ikke særlig stort, og formidlingen foregår kun på italiensk – men vi var alligevel så overvældede over, at her går man bogstaveligt talt går ned gennem næsten 2.700 års historie under Taranto.

Den gamle akvædukt midt i byen

En dag gik vi på jagt efter resterne af Acquedotto del Triglio, og det bragte os langt ind i den nyere del af Taranto. Vandforsyningen har rødder tilbage til antikken, men de buer, man kan se i dag, er ikke allesammen romerske; anlægget blev ændret og udbygget gennem århundrederne. Vi fandt aldrig de smukke buer, som du kan se på linket, for så vidt vi kunne læse os frem til, kræver det en kæretur til Statta. I stedet fandt vi lidt rester ude i midterrabatten på de brede vej.

MArTA – det store arkæologiske museum

Et besøg på MArTA – Museo Archeologico Nazionale di Taranto kan virkelig også anbefales, hvis du vil have lidt mere styr på Tarantos græske historie.

Museet fortæller historien om Syditalien fra forhistorien og frem, men især samlingerne fra det græske Taranto er imponerende. Her er keramik, statuer, gravfund og de berømte Ori di Taranto – guldsmykker fremstillet i Taranto mellem 300- og 100-tallet f.Kr.

På bådtur rundt om Taranto

Og nu skal vi tilbage til nutiden. Taranto ændrede sig voldsomt efter Italiens samling i 1800-tallet. Byens placering ved Mar Piccolo gjorde den oplagt som flådebase, og i 1883 begyndte byggeriet af det enorme militære arsenal. Det blev indviet i 1889 og kom til at fylde mere end 90 hektar langs Mar Piccolo. Samtidig blev kanalen mellem Mar Grande og Mar Piccolo udvidet, og den moderne by voksede frem på den anden side af den gamle ø.

Vi tog på en sejltur med KYMA på Mar Piccolo fra kajen ved Piazzale Democrate, lige ovre på den anden side af Ponte Sant’Egidio. Her sejlede vi forbi det enorme værft og flådens områder og bagefter rundt om borgen ude i Mar Grande. Billetterne skal købes lige et par huse væk fra Pizzeria da Michele i Biglietteria Kyma Mobilità på gaden Via Tommaso d’Aquino – der står AmAt på døren.

Gode restauranter i Taranto

Da vi skrev denne artikel, blev det også til et gensyn med alle de billeder, vi tog på turen. Der var mange spændende ting at se på i Taranto – men det var alligevel maden, der gjorde det største indtryk! Med sin placering ved havet, er der så meget lækker fisk på menukortet og også de gratinerede muslinger er noget, vi ofte snakker om stadigvæk. Her kan du selv få en rundtur til nogle af de bedste restauranter i Taranto.

Gente di Mare – muslinger og fisk

Første aften spiste vi på Gente di Mare i den gamle by. Det var så godt, at vi også vendte tilbage den sidste aften til den helt store afskedsmiddag. Vi fik blandt andet cozze gratinate, gratinerede muslinger med rasp, samt grillet fisk og tuntatar.

Taranto er berømt for sine muslinger, og når man først har set Mar Piccolo og alle muslingeopdrættene, giver det god mening at spise dem her. Det var vanvittigt godt, og der var godt fyldt med lokale begge gange.

Parmigiana på plasticbakke

I den lidt mindre fancy ende lå A Casa Vostra lige rundt om hjørnet fra vores lejlighed. Det er sådan et kantineagtigt sted, som vi også tidligere er stødt på i Baia. Man går ind, peger på den hjemmelavede mad, man vil have, som så bliver varmet. Dte hele serveres på plasticbakke, som man pænt bærer indenfor bagefter.

Vi kom tilbage flere gange alene for deres parmigiana di melanzane – en slags lasagne, hvor aubergineskiver ligger i lag med tomatsauce og ost i stedet for lasagneplader. Det var superhyggeligt og meget lokalt.

Vores stambar Meu Pei

En god ferie skal jo helst også have sin egen stambar. I denne omgang blev det Meu Pei, som ligger i en af sidegaderne til gågaden. Her er store tiki-cocktail og kolde øl, og der fulgte hele tiden chips og snacks med til cocktails. Samtidig var det sportsbar, så der var altid et eller andet at kigge på. Vi endte med at komme igen og igen, og var til sidst på nik med chefen selv.

La Piccola Cantina – turens bedste middag

Det bedste aftenmåltid fik vi på La Piccola Cantina. Det ligger i den dyrere ende, men maden var så god, at vi blev nødt til at komme tilbage til frokost den sidste dag, inden toget gik mod Napoli.

Vi fik blandt andet skinke og burrata, fisk og pasta. Det er den slags restaurant, hvor der er tænkt over alle detaljer, og hvor vi bagefter sad og overvejede, om vi ikke bare skulle starte forfra med en ny runde. Det var der dog desværre ikke plads til, så det blev som sagt til en frokost.

Pizza hos Da Michele

Vi nåede selvfølgelig også pizza på byens bedste pizzaria. L’Antica Pizzeria da Michele Taranto er den lokale afdeling af den napolitanske pizzafamilie Condurro, hvis historie går tilbage til 1870.

Pizzaerne var helt igennem fantastiske, men også meget voldsomme. Ved nabobordet sad to små damer og kværnede hver sin pizza, mens vi sad og glædede os over, at vi for en gangs skyld havde været mådeholdne og bestilt en delepizza.

Det fik ogs i øvrigt til at gå hjem og google noget, vi længe har funderet over: Hvordan kan italienerne kan holde sig så slanke, når de tilsyneladende altid kampæder på restauranterne? Og endelig fik vi et svar. Modsat os går de ikke nødvendigvis ud og gør det samme igen næste dag. Så kan frokosten være et glas vand og en salat. Det har vi åbenbart misforstået.

Mere fisk og pizza i Taranto

Der er masser af virkelig gode restauranter i Taranto. Lige rundt om hjørnet og med udsigt til den store borg ligger også en masse restauranter, hvor de lokale myldrer til for at spise. Vi fik gode supergode pizzaer på Corso 13.

Går du over broen fra den nye bydel og ind i Taranto Vecchia, ligger der også en lang stribe restauranter. Her spiste vi på TAGii – Restaurant Bistrot Sea Experience, hvor vi fik dampede muslinger og en genial risotto med alt godt fra havet.

Og så er der jo desserten. Du kan enten spise en dejlig tiramisu på en af restauranterne – eller gå en slentretur med en is. lige ved broen mellem den gamle og nye by fandt vi Gelateria del Ponte, som vi besøgte igen og igen for deres florlette italienske is.

Mercato Fadini

Vil du selv lave mad, så fandt vi også Mercato Fadini, et af de lokale markeder. Her købte vi frugt og noget af det lækreste kransekageagtige bagværk. Det er virkelig ikke et marked, der er lavet til turister, men det var fantastisk at møde de lokale lige der, hvor de selv handler.

Vandreture i Taranto

Nu var der efterhånden kommet rigeligt med benzin på motoren, så vi skulle også ud at vandre. En af grundene til, at vi kunne bruge ti dage i Taranto, var, at byen fungerer rigtig godt som udgangspunkt for ture uden bil. Vi lejer stort set aldrig bil, og fra den lille banegård kunne vi komme ud til flere af de steder, vi gerne ville vandre.

Stationen ligger på den anden side af Città Vecchia. Der går busser mellem den gamle og nye bydel, men med alle trafikpropperne i centrum er det lige så hurtigt at gå.

Via Ellenica mellem de små byer

En dag tog vi toget ud og gik en del af Via Ellenica – Cammino Materano. Via Ellenica forbinder Alberobello og Matera gennem Terra delle Gravine og er en omkring 170 kilometer lang vandretur. Ruten går gennem blandt andet Crispiano, Massafra, Mottola, Castellaneta, Laterza og Ginosa og fortsætter gennem et landskab med kløfter, gamle klippekirker, skov, olivenlunde og de smukkeste broer.

Vi tog ud til Castellanetta og gik en del af ruten hen til Paladianello. Mange af stationerne på ruten ligger nedenfor byerne, for den nyere togbane er bygget der, hvor det var nemt: i dalene under bjergbyerne. Vi kom blandt andet forbi den flotte jernbanebro ved Mottola, som du kan se på billederne. Via Ellenica er en let tilgængelig vandresti, hvor alle kan være med, og vi skal helt klart gå mere af ruten en andne gang.

Metaponto og Pythagoras

8 sjove spil til ferien i Italien – 39,95 kr.

En anden dag tog vi toget til Metaponto. Den gamle græske by var en vigtig del af Magna Graecia, og Pythagoras tilbragte de sidste år af sit liv her. Inde i den moderne by står der selvfølgelig en statue af ham.

Herfra gik vi ud til Parco Archeologico dell’Area Urbana di Metaponto. Der går ikke nogen bus ud til parken, men der er kun et par kilometer fra stationen. Man skal nok være en smule arkæologinørdet for at synes, at udgravningerne er rigtig sjove. Formidlingen var ikke særlig god, og hvis man ikke ved, hvad man kigger på, er der kun dele af gamle sten, der stikker af op af jorden. Templer og teater blev dog genkendt, og vi syntes allermest, det var fedt at gå rundt lige dér, hvor Pythagoras havde levet.

Bagefter fortsatte vi ud til kysten og fik en svømmetur ved de skønneste sandstrande. Her kunne vi sagtens holde ferie. Det var 28 skønne grader, men i september var sæsonen åbenbart slut, og vi var nogle af de eneste mennesker på den dejlige strand.

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien

Kysten og Capo San Vito

En af de sidste vandreture gik ud mod Batteria Cattaneo og ud til fyrtårnet ved Capo San Vito. Bus nr. 14 kører fra stationen og lige til den store park, og det tager ca. en time.

Ruten starter med en vandretur gennem det gamle militæranlæg, som blev anlagt for at beskytte Tarantos vigtige flådebase mod angreb fra havet. Under 2. verdenskrig blev anlægget udbygget med store kanonstillinger, bunkere, ammunitionsrum og underjordiske gange. Vi kom dog mest for den vindblæste og rå kyst, hvor vandet har eroderet de flade klipper, så det ligner et månelandskab.

Planen var egentlig at komme hen til fyrtårnet ved Capo San Vito, men området omkring fyret er stadig militær zone, så vi måtte nøjes med at se det på afstand. Til gengæld fik vi en dejlig vandretur, masser af udsigt og små skønne badevige undervejs.

Rundt om lagunen og ind i landet

Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Efterhånden er vi blevet forkælede med velanlagte vandrestier. Stor var vores undren, da de gik op for os, at der simpelthen ikke er nogen vandrerute rundt om lagunen Mar Piccolo. Vi besluttede os dog for at tage afsted alligevel og se, hvor langt vi kunne komme.

Vi startede med at gå til højre lige efter Ponte Sant’Egidio – det var i øvrigt sådan, vi opdagede bådturen. Der er bare ikke nogen vandresti, og vejene fører kun ind til fiskerhusene. Vi mødte nogle søde fiskere, som lod os gå forbi, men selve ruten langs lagunen var ikke særlig køn eller særlig velegnet til vandring. Området er slidt, og flere steder ligger der skrald i store dynger.

Vi drejede derfor fra lagunen og ind i landet, som første os på en rundtur ud i det gamle landskab nord for Taranto. Her var der smukt og stille. På vejen hjem nåede vi også ind i forstæderne omkring Taranto, og det var spændende at se, hvordan de lokale syditalienere lever.

Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Anbefaling: Ti dage i Taranto

Vi skulle egentlig også have brugt Taranto som udgangspunkt for en tur til Trulli-husene ved Alberobello. Når man ikke har bil, er det dog ikke alt i Puglia, der er lige nemt at få til at hænge sammen med bus og tog. Så den tur droppede vi.

Til gengæld fik vi gået en masse kilometer, spist os gennem byen og set langt mere af Taranto, end vi havde forestillet os, da vi bookede ti dage et sted, vi stort set ikke kendte.

Efter ti dage tog vi toget tilbage mod Napoli og videre til Ercolano. Vi havde set Pompei på udturen, og nu ventede Herculaneum og Vesuv. Og så skulle Rune nok lige have en sidste pizza. Eller to.

Læs mere om Syditalien

Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.

Her kan du læse alle artiklerne:

1. Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen
2. Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer
3. Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad
4. Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl
5. Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli

Vi håber på at kunne vende tilbage til Syditalien en anden gang, for der er stadig meget, vi ikke har set. Vi skal nok opdatere siden her, når vi har været tilbage!

Indlægget Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Bingo på italiensk – 29,95 kr.

Dette er anden del af vores Napoli-fortælling. I den første del landede vi i Napoli, inden vi tog turen rundt på den italienske støvlehæl. Du kan læse første del af vores Napoli-eventyr her: Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen

Efter nogle dejlige dage i Barletta og Taranto skulle vi tilbage til Napoli, for det var her, vi skulle flyve hjem fra. Turen fra Taranto foregik i et af de lækreste regionaltog, vi har kørt med i Italien. Det var ikke et højhastighedstog, men der var ikke mange stop, sæderne var gode, og på den sidste del af turen kørte vi forbi Amalfikysten via Salerno og ind mod Napoli. Det var en skøn togtur med det mest mageløse udsigt!

Denne gang skulle vi dog ikke bo inde i Napoli. Vi havde allerede fået vores af Napoli-kaos på turens første dage, og nu ville vi prøve, hvordan det var at bo udenfor byen. Fra Napoli Centrale tog vi derfor toget videre ned til forstaden Portici, hvor vi skulle tilbringe de sidste dage af ferien.

Det viste sig at være et rigtig godt valg. Ikke mindst fordi ruinbyen Herculaneum lå lige i nærheden af vores hotel, men også fordi vi her opdagede den lange stribe af små byer, der ligger mellem Napoli og Amalfikysten.

Se også: Bingo på italiensk

Luksusliv på Hotel & Resort Tre Fontane

Vi havde booket nogle nætter på Hotel & Resort Tre Fontane Luxury i Portici. Et meget lækkert hotel med en stor park, den smukkeste udsigt og virkelig god morgenmad – men også med et personale, der tog luksusdelen lige lovlig højtideligt. Der blev i hvert fald kigget en del på vores slidte vandresko og rejserygsække, men det er nu én gang sådan, vi rejser.

Rejs & Lær i Italien – 44,95 kr.

Men åh, hvor var her dejligt. Værelserne var lækre, der var en skøn pool midt i haven, og morgenmaden var i en helt anden liga end den sædvanlige italienske kaffe-og-en-croissant-løsning. Hotellet ligger samtidig næsten nede ved vandet, kun adskilt fra kysten af jernbanen, som løber langs hele denne del af Napolibugten.

Lige uden for hotellets grønne område er Portici dog ikke langt fra Napolis snavs og kaos. Her er trafik, støj og ikke voldsomt mange restauranter at vælge imellem, så hotellet føltes lidt som sin egen lille verden. Nede ved kysten er der til gengæld blevet anlagt en dejlig lang promenadestrækning, og området omkring Granatello og Pietrarsa er blevet gjort til et rekreativt område med udsigt over bugten. Vi brugte en del tid på bare at gå langs vandet og kigge på fiskerbåde og færgerne på vej mod Capri og de andre øer.

Se også: Rejs & Lær i Italien

Den Gyldne Mil og alle de gamle palæer

Noget af det mest interessante ved Portici og Ercolano er alle de enorme gamle villaer. Man støder hele tiden på mure, porte og haver, hvor det er tydeligt, at der gemmer sig noget temmelig stort inde bagved. Vi forsøgte flere gange at finde en vej ind, men mange af haverne og villaerne er ikke åbne for offentligheden.

Hjemme igen har vi senere fundet forklaringen. Den spanske Kong Carlo di Borbone, der også regerede over Napoli, forelskede sig i området ved foden af Vesuv og besluttede i 1738 at bygge Reggia di Portici som kongelig sommerresidens. Når kongen flyttede på landet, fulgte hoffet naturligvis efter, og Napolis adel begyndte derfor at opføre deres egne overdådige sommerresidenser langs vejen mellem Portici, Ercolano og Torre del Greco. Resultatet blev det, der i dag kaldes Miglio d’Oro – Den Gyldne Mil.

Der blev bygget mere end 100 villaer i området, flere af dem af nogle af tidens største arkitekter. Bag facaderne lå enorme haver med citrusfrugter, springvand, statuer og udsigt over Napolibugten. Nogle af villaerne er restaureret og åbne i dag, mens andre stadig er private, bruges til andre formål eller står i mere eller mindre sørgelig forfatning.

Vi fik dog endelig lov til at komme indenfor ét sted: Reggia di Portici. Det gamle kongeslot huser i dag landbrugsfakultetet på Università degli Studi di Napoli Federico II, så man kan meget passende gå rundt i en tidligere kongelig residens og møde studerende på vej til undervisning. Det er også en af forklaringerne på, at der stadig ligger store botaniske områder omkring slottet.

Herculaneum – den anden by under Vesuv

Den vigtigste grund til, at vi havde valgt at bo herude, var dog Herculaneum. Da Vesuv eksploderede i år 79 e.Kr., var det ikke kun Pompei, der forsvandt. Herculaneum blev også udslettet, men de to byer blev begravet på meget forskellige måder. I Herculaneum findes der derfor stadig træværk, møbler og bygningsdele, som for længst er forsvundet andre steder, og flere af husene står stadig i flere etager.

Pompei blev især dækket af pimpsten og aske, mens Herculaneum blev ramt af en glohed blanding af vulkanske gasser, aske og sten, der væltede ned ad Vesuv med enorm fart. Varmen forkullede træ, møbler og andet organisk materiale, inden byen blev begravet under tykke lag vulkansk materiale. Netop derfor er Herculaneum i dag så usædvanligt velbevaret. Vi så blandt andet en seng, som ser ud som de senge, vi sover i i dag. Og lige dér ramte omfanget af katastrofen os: Blandt ruinerne her boede der engang mennesker ligesom os.

Det er svært at vælge mellem Pompei og Herculaneum, og det synes vi heller ikke, man skal. Pompei er storslået, fordi byen er så enorm, at man næsten ikke kan forstå det. Herculaneum er dog så utrolig velbevaret, så det føles som at gå i en romersk by for 2.000 år siden. Du kan læse alle vores bedste tips til et besøg her: Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer

Sådan kommer du til Vesuv

Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

En anden god grund til at vælge af bo syd for Napoli er også, at det er nemmere at komme op på Vesuv. Vi havde brugt mange dage på at glæde os til en vandretur på den stadig aktive vulkan, Vesuv. Det sidste udbrud var så sent som i 1944, og vulkanen overvåges døgnet rundt efter tegn på nye udbrud.

Lige nu er Vesuv dog i grøn alarmzone, og man forventer ikke et udbrud i nær fremtid. Har man som os også besøgt Etna på Sicilien, er det dog altid lige en god ide at tjekke, om der er udbrud.

Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Det var dog ikke lava, der stoppede os fra at nå toppen denne gang, men vind. Planen var egentlig ganske enkel. Vesuvio Express kører fra stationen i Ercolano op mod Vesuv, og første gang vi forsøgte, var turene udsolgt. Vi kom derfor tilbage igen næste dag, hvor vi denne gang var så fornuftige at have styr på billetterne.

Turen blev dog aflyst, fordi der var for kraftig vind på toppen, og dermed stod vi igen uden for billetkontoret og kunne kigge op mod den vulkan, vi stadig ikke kunne komme op på. Gode råd var dyre, men vi havde vandresko på, og Vesuv lå stadig lige deroppe. Så vi besluttede os for at se, om vi kunne komme derop med offentlig transport.

Først tog vi toget til Torre del Greco og begyndte at gå op mod Vesuv. Planen var at fange bus 808, der kører videre op mod vulkanen. Vi havde fundet køreplanen, vi stod ved det rigtige stoppested, og nogen havde endda været så venlige at skrive på skiltet, at ja, det var her bussen til Vesuv stoppede. Den kom dog bare aldrig, og til sidst gav vi op og bestilte en Uber.

Vandretur på Vesuv

Sådan kom vi det næste stykke op på Vesuv, men på grund af blæsten kunne vi stadig ikke komme helt op til krateret. Til gengæld fandt vi en vandrerute, der førte os rundt på vulkanens side. Herfra havde vi udsigt over hele Napolibugten med kysten langt under os og Capri ud for kysten.

Til sidst gik ruten stejlt ned gennem landskabet mod Leopardi Station, hvor vi kunne tage toget hjem fra igen. Det blev til mange kilometer og rigtig mange højdemeter nedad, og et sted på den tur blev vi enige om, at det nu var blevet tid til at få indkøbt nogle vandrestave. Vi håber på, at vi en anden gang når op på toppen og skal nok opdatere artiklen her, når vi har været tilbage.

Torre del Greco – her skal vi bo næste gang

På vej op mod Vesuv kom vi også forbi den lille hyggelige havneby, Torre del Greco – se billedet øverst. Allerede da vi kom ud af toget, kunne vi mærke forskellen. Her var lys og luft, hyggelige gader, en lille havn og masser af restauranter. Efter nogle dage omkring Napoli og Portici føltes det nærmest, som om nogen havde åbnet et vindue.

Efter vores lidt tilfældige opdagelse af Torre del Greco tog vi tilbage flere gange. Byen ligger rigtig godt mellem Napoli og Amalfikysten, der er togforbindelser langs vandet, og Vesuv ligger lige bag byen. Samtidig har den præcis det, vi savnede inde i Napoli: luft, hav og lidt mindre kaos.

Gode restauranter i Portici og Torre del Greco

Det var også her i Torre del Greco, at vi fik nogle af de helt store madoplevelser. Den første aften var vi trætte efter turen fra Taranto og spiste derfor lige over for hotellet på en lille oste- og vinbar. Næste aften gik vi lidt længere ned ad vejen til The One Ristorante. Her fik vi pasta, arancini og lokal pølse, og det var hyggeligt og godt.

Da vi havde opdaget alle fiskerestauranterne på havnen i Torre del Greco, besluttede vi dog at prøve en af de rigtig gode. Valget faldt på Coremare, hvor restauranten arbejder sammen med sin egen fiskehandel, Pescheria Don Do’, oghvor dagens fisk er omdrejningspunktet for menuen. Det var ikke turens billigste restaurantbesøg, men hold nu op, hvor var det godt. Vi fik blandt andet arancini, tun, pasta og salat, og det hele var overvældende lækkert.

På vores sidste dag skulle vi først med et sent fly hjem, så i stedet for at sidde og vente på hotellet tog vi tilbage til Torre del Greco. På den lille havn fik vi en fantastisk frokost hos Il Veliero. Det er en hyggelig lille familiedrevet fiskerestaurant, og her fik vi en ordentlig omgang friteret fisk og pasta. Det var en fuldstændig perfekt afslutning på vores rundtur på den italienske støvlehæl.

Hvor skal man bo syd for Napoli?

8 sjove spil til ferien i Italien – 39,95 kr.

Efter begge vores ophold er vi ikke i tvivl om, at vi næste gang vil bo uden for selve Napoli. Vi er glade for, at vi boede midt i byen de første dage, for det gjorde det nemt at opleve Napoli og komme til Pompei og Baia. Men efter nogle dage havde vi også fået nok af kaosset.

Portici fungerede godt som base, især fordi togene gør det nemt at komme rundt, og vores hotel var fantastisk. Men lige omkring hotellet var der ikke meget byliv, og når man først var kommet uden for den flotte park, var området stadig både trafikeret og noget nusset.

Torre del Greco havde derimod det hele, vi savnede: havnen, restauranterne, mere lys og luft og stadig togforbindelse til resten af Napolibugten. Samtidig ligger byen lige neden for Vesuv. Så næste gang bliver det Torre del Greco. Og næste gang kommer vi helt op på den vulkan!

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien

Læs mere om Syditalien

Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.

Her kan du læse alle artiklerne:

1. Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen
2. Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer
3. Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad
4. Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl
5. Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli

Vi håber på at kunne vende tilbage til Syditalien en anden gang, for der er stadig meget, vi ikke har set. Vi skal nok opdatere siden her, når vi har været tilbage!

Indlægget Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Hvis der nu en dag er nogen, der vil lave et rejseprogram, hvor det ikke handler om først, størst eller vildest, men bare om de skjulte ferieperler ved Middelhavet – så skal Barletta helt klart med!

Barletta er en af de pragtfulde gamle kystbyer, der ligger som perler på en snor langs Adriaterhavet i Puglia. Vi besøgte byen i september 2025, hvor temperaturen stadig nåede op omkring de 25-30 grader, vandet var varmt, og aftenerne lune. Og mærkeligt nok var vi stort set de eneste turister.

Barletta er ellers en stor ferieby for italienerne selv, og i de italienske ferieuger er strandene fyldt med parasoller og feriegæster. Men da vi kom i september, var ferien tilsyneladende slut. Selv om vi måtte dele restauranterne med de lokale, havde vi udenfor byen kilometervis af sandstrand helt for os selv.

Når man lige kommer fra turistmylderet i Pompeji, kan det virkelig undre. For Barletta har både strand, middelalderby, borg, romersk historie, fantastiske restauranter og nogle gode muligheder for vandreture. Barletta var det bestemt ikke noget dyrt sted at holde ferie, så hermed vores bedste anbefalinger til den hyggelige italienske kystby!

Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Barletta – romere, korsriddere og pilgrimme

Selv havde vi faktisk netop ikke valgt Barletta på grund af byen selv. Vi kom hertil, fordi den ligger tæt på Canne della Battaglia – Cannae – hvor Hannibal i 216 f.Kr. påførte romerne et af de værste nederlag i Romerrigets historie. Barletta viste sig dog hurtigt at være langt mere end bare en hyggelig base for vores romernørderier.

I romersk tid hed byen Bardulos og fungerede som handelsplads ved Adriaterhavet. Glansperioden kom dog i middelalderen, hvor Barletta udviklede sig til en vigtig havneby for pilgrimme og korsriddere på vej mod Det Hellige Land.

Via Francigena, den gamle pilgrimsrute fra Canterbury gennem Europa til Rom, fortsatte herfra ned gennem Puglia mod havnene, hvor pilgrimmene kunne sejle videre mod Jerusalem.

Det kan stadig ses overalt i Barletta. Byen er fyldt med middelalderlige kirker, smalle gader og bygninger fra dengang, hvor mennesker fra hele Europa kom igennem byen på vej mod øst.

Domkirken Santa Maria Maggiore

En af de flotteste bygninger er Barlettas domkirke, Cattedrale di Santa Maria Maggiore, lige ved den enorme borg. Kirken er i sig selv lidt af en historisk lagkage. Den nuværende kirke blev påbegyndt i 1100-tallet og består både af romansk og gotisk arkitektur, men nedenunder ligger resterne af meget ældre kirker.

Og her skal du endelig huske at gå ned! Under domkirken kan man gå rundt mellem de arkæologiske udgravninger med grave, gamle mosaikker og resterne af den tidlige kristne basilika, der stod her længe før den nuværende domkirke. Området blev faktisk brugt som begravelsesplads allerede i den romerske periode, og den store tidlige kristne basilika blev bygget i 500-tallet.

Korsridderne og Basilica del Santo Sepolcro

Længere oppe ad den store shoppinggade Corso Vittorio Emanuele ligger Basilica del Santo Sepolcro – Den Hellige Gravs Kirke. Kirken lå direkte ved de gamle pilgrimsveje og blev brugt af pilgrimme og korsriddere på vej til Det Hellige Land.

Lige foran kirken står Colosso di Barletta, en mere end fem meter høj bronzestatue fra senantikken. Hvem statuen egentlig forestiller, ved man ikke med sikkerhed. Sikkert er det dog, at det er en romersk kejser, og statuen dateres normalt til 400- eller begyndelsen af 500-tallet. Man mener, at den muligvis blev fremstillet i Konstantinopel, men mere ved man heller ikke.

Shopping i Barletta

Der skal også være tid til lidt shopping mellem alle romerne og korsridderne, og Barletta viste sig faktisk at være en rigtig god shoppingby. På Corso Vittorio Emanuele, Corso Garibaldi og de mindre gader omkring dem ligger masser af tøj-, sko- og smykkebutikker, og især de små italienske butikker var sjove at gå på opdagelse i.

Det er samtidig her, meget af bylivet foregår, så en shoppingtur bliver helt automatisk blandet sammen med kaffe, aperitivo og selvfølgelig turen forbi den fem meter høje romerske kejser, som står midt på Corsoen.

Canne della Battaglia – Hannibals største sejr

Bingo på italiensk – 29,95 kr.

Romerrigets historie er som sagt også den egentlige grund til, at vi besøgte Barletta. Den 2. august 216 f.Kr. stod et af antikkens mest berømte slag på de flade marker udenfor byen. På den ene side den karthagiske hær under kejser Hannibal. På den anden en enorm romersk hær, der skulle gøre en ende på ham én gang for alle. Det gik ikke helt efter planen.

Hannibal lod centrum af sin hær give efter for romernes fremrykning, mens hans stærkere flanker lukkede sig omkring dem. Til sidst var romerne omringet. Slaget ved Cannae blev et af de klassiske eksempler på en knibtangsmanøvre og et af de mest katastrofale nederlag i Roms historie. Hvor mange der døde, afhænger af hvilken antik kilde man tror på, men titusinder af romerske soldater blev dræbt på én dag.

Se også: Bingo på italiensk

Det arkæologiske museum ved Cannae

Det mærkeligste ved Canne della Battaglia er næsten, hvor lidt opmærksomhed stedet får. Vi havde problemer med overhovedet at finde offentlig transport derud og endte med at tage en Uber. Vi kørte forkert flere gange, og det virkede heller ikke rigtig til, at de lokale selv var helt klar over, at en af Romerrigets mest berømte historier ligger lige derude ude på marken.

Er du bare den mindste smule romernørd, så er det dog et vigtigt sted at besøge. Det lille Antiquarium di Canne della Battaglia er virkelig fint formidlet med arkæologiske fund, modeller og små videoklip, der forklarer Hannibals manøvrer og slagets forløb. Museet fortæller samtidig områdets historie helt fra forhistorisk tid til middelalderen.

Bagefter kan du gå videre ud i den arkæologiske park med resterne af byen Cannae. På toppen af bakken ligger ruinerne af to kristne basilikaer, og herfra er der en imponerende udsigt ud over Ofanto-dalen og landskabet, hvor slaget fandt sted.

Historiens helt store spørgsmål hænger selvfølgelig stadig over markerne: Hvad var der sket, hvis Hannibal efter sejren var marcheret direkte mod Rom? Og hvorfor gjorde han ikke det?

Castello Svevo – Barlettas enorme borg

Tilbage i Barletta skal vi lidt frem i historien igen. Castello Svevo, Barlettas store borg, ligger lige ved domkirken, og parken omkring er altid fyldt med lokale, der nyder skyggen fra de mange træer.

De første normanniske befæstninger blev senere ombygget af Frederik II og siden igen af flere andre herskere. Resultatet er den enorme firkantede fæstning med bastioner og voldgrav, man ser i dag.

Vi nåede desværre ikke museet i borgen, men gik flere ture gennem parken og rundt om den imponerende fæstning. Til gengæld har vi allerede en god grund til at komme tilbage til området: Lidt uden for Andria ligger Castel del Monte, Frederik II’s berømte ottekantede borg fra 1200-tallet, som regnes for et af de helt store middelalderlige bygningsværker i Puglia.

Disfida di Barletta – 13 italienere mod 13 franskmænd

Udover romere og store konger, har Barletta også en historie, som byen selv er temmelig stolt af. I 1503 var Syditalien midt i krigen mellem Frankrig og Spanien. Efter nogle franske soldater var blevet taget til fange, opstod der under et måltid en diskussion om italienske soldaters mod. Den fornærmelse kunne naturligvis ikke bare få lov at stå uforsvaret.

Resultatet blev Disfida di Barletta – Udfordringen i Barletta – hvor 13 italienske riddere den 13. februar 1503 mødte 13 franske riddere. Italienerne vandt, og Barletta har bestemt ikke glemt sejren. Hvert år bliver Disfida di Barletta genopført med riddere til hest, historiske dragter, fanebærere og et stort optog gennem byen. Festen ligger i september, men vi nåede den desværre ikke denne gang.

Ved Piazza della Disfida ligger Cantina della Sfida, en gammel middelalderlig kro, som i dag er indrettet som museum for begivenheden – se billedet øverst. Traditionen fortæller, at det var lige her, handsken blev kastet, selv om det ikke med sikkerhed kan dokumenteres, at diskussionen foregik i præcis denne bygning.

Strandliv i Barletta

Når museerne er besøgt, og temperaturen falder lidt ud på eftermiddagen, har Barletta også virkelig gode strande, hvor du kan blive kølet af i det dejlige vand.

På begge sider af byen ligger dejlige sandstrande, og i september var Adriaterhavet stadig varmt nok til at bade i. Langs Lungomare Turistico ligger der også mange strandbarer, hvor der kommer mere liv om aftenen. Inde i byen endte vi til gengæld igen og igen hos Aroma Caffè på hjørnet ved domkirken. Her kunne vi sidde med en aperitivo og kigge direkte over på både kirken og borgen.

Tag også turen ud langs den gamle mole ved havnen. Her står de lokale og fisker, mens byen langsomt forsvinder bag dig. Ude ved havnen kan man stadig se sporene efter Barlettas gamle rolle som handels- og havneby, og fra molen får man samtidig en rigtig fin udsigt tilbage mod kysten.

Vandretur fra Barletta til Trani

Rejs & Lær i Italien – 44,95 kr.

Vi havde også et par lange vandreture ud af byen. En af de smukkeste gik sydpå langs den gamle pilgrimsrute mod Trani. Det er svært ikke at tænke på alle de tempelriddere og korsfarere, der gik samme vej. Via Francigena fortsatte efter Rom ned gennem Puglia mod havnene ved Adriaterhavet, hvor pilgrimme kunne rejse videre mod Det Hellige Land.

Nabobyen Trani blev ligesom Barletta en vigtig havneby i middelalderen, og byen er stadig fuld af spor efter pilgrimme, riddere og Frederik II. Domkirken i Trani er hele gåturen værd i sig selv. Cattedrale di San Nicola Pellegrino ligger helt ude ved vandet ved siden af den store sveviske borg. Den lyse sten, det blå Adriaterhav og den vanvittige placering næsten ude i havet gør den til en af de flotteste kirker, vi så på turen.

Se også: Rejs & Lær i Italien

Restauranter i Barletta – åh, vi spiste godt!

Vi kan jo ikke leve af historie alene, og Barletta var heldigvis også en vild, vild madby! Fisk og skaldyr fylder naturligvis meget i en by, der ligger direkte ud til Adriaterhavet. Men vi fik også pizza, pasta, mozzarella, tun, lasagne og – nu hvor vi nærmede os Sicilien – hestepølse. Vi nåede imponerende mange restauranter, og Barletta er en by kun med god mad.

På Osteria Al Duomo spiste vi frokost på den lille terrasse i skyggen fra middagssolen med fisk, hjertemuslinger og pasta. Det så ikke ud af noget udefra, men niveauet var meget højt, og det var tydeligt, at flere af gæsterne var kommet langvejs fra for at spise netop der.

Men det kunne sagtens blive vildere! Samì Ristorante og Al Tettuccio var to store gastronomiske oplevelser. Begge steder fik vi virkelig lækker mad med masser af fisk og skaldyr, og lokalerne er næsten en oplevelse i sig selv. Skal I fejre noget, eller er der nogle forretningsforbindelser, der skal inviteres på middag – så er det her.

Mere nede på jorden, men stadig virkelig godt, var Osteria Bardulos på det lille hyggelige torv lidt inde i byen. Her fik vi mozzarella, lasagne og tunsteak. Tjeneren var simpelthen så sød og fortalte os om både restauranten og maden, og der var kig til stjernene og lyden af det lokale liv i lejlighederne rundt om torvet.

Den sjoveste madoplevelse var nok alligevel Pizzeria Partenopea. Pizzariaet ligger i en sidegade til den store shoppinggade og var MEGET lokal. De talte cirka lige så meget engelsk, som vi talte italiensk, og vi var de eneste turister i det lille familiedrevne pizzeria. Vi sad midt ude på gaden ved et vakkelvorent og meget slidt plasticbord – og fik nok de bedste pizzaer på hele turen!

Den sidste aften spiste vi på Il Convito delle Muse, hvor vi igen var de eneste turister. Her fik vi blandt andet hestepølse, pizza og mozzarella i meget lokale og superhyggelige omgivelser.

Så bare lige hvis vi skal opsummere Barlettas restauranter: Kom sulten.

Overnatning i Barletta – en stor anbefaling til Liddo

Vi boede på det lille Boutique Hotel Liddo midt inde i byen og lige ved borgen og domkirken. Rune blev gode venner med hotelfatter, som tog en stor opgave på sig: at sørge for, at Rune aldrig blev sulten igen! Værten forkælede os fuldstændig, og selv om morgenbuffeten ikke var en af de største, vi har set, så var der hver dag nye specialiteter fra området.

Vi boede allerøverst oppe og med udgang til den skønneste terrasse. Der er ikke mange hoteller inde i selve Barletta, men Liddo får vores bedste anbefalinger! Er du mere til strandhoteller, så kom om sommeren.

Transport til Barletta – tag nu bare bussen!

8 sjove spil til ferien i Italien – 39,95 kr.

Fra Napoli, hvor vi startede vores ferie, var det nemt at komme til Barletta, eller i hvert fald tæt på. FlixBus kører fra Napoli og til Andria, som ligger 10-15 minutters kørsel derfra. Herfra skulle vi med bussen videre til Barletta, men da vi stod og ventede, fik vi tilbudt et lift.

Bilen var dog lige ved at falde sammen, og undervejs forsøgte vores pirattaxi at platte os for flere penge, men frem kom vi, nu en sjov historie rigere. Så vores rejsetip fra Andria må være: Det er mest fornuftigt at vente på bussen – men ikke det sjoveste.

Efter nogle skønne dage i Barletta skulle vi videre sydpå mod Taranto helt nede i svangen af den italienske støvle. På vejen skulle vi skifte bus i Bari, som vi egentlig havde dømt ude hjemmefra. Vi havde kigget på den som mulig base, men syntes, den så alt for turistet ud og valgte Barletta i stedet.

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien

Vi nåede kun at se lidt af Bari i ventetiden på næste bus, men det er helt sikkert et sted, vi skal tilbage til, for der var superhyggeligt. Fra Bari er det også nemmere at komme til den store arkæologiske park ved Fasano og videre ud blandt Puglias berømte trullihuse, noget vi også har tilgode til en anden gang. Vi glæder os allerede!

Læs mere om Syditalien

Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.

Her kan du læse alle artiklerne:

1. Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen
2. Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer
3. Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad
4. Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl
5. Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli

Vi håber på at kunne vende tilbage til Syditalien en anden gang, for der er stadig meget, vi ikke har set. Vi skal nok opdatere siden her, når vi har været tilbage!

Indlægget Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Fire år efter vores første tur til Córdoba gik turen igen til den smukke by i hjertet af Andalusien. Córdoba var vores første rigtige møde med Spanien, og siden har vi rejst rundt i landet mange gange og også boet her. Nederst i denne artikel finder du også links til vores andre artikler om Córdoba.

8 sjove spil til ferien i Spanien – 29,95 kr.

Det var sjovt at komme tilbage til start og se, hvor meget, vi egentlig havde lært gennem årene om Spanien og spansk (mad-)kultur. Første gang havde vi svært ved at afkode menukortet og var temmelig lost in translation. Denne gang kunne vi nok spansk til at forstå, hvad der foregik omkring os, og ikke mindst hvad vi skulle bestille på alle de fantastiske restauranter i Córdoba.

Vi havde syv dejlige dage i Córdoba i december 2025, og det viste sig at være et superhyggeligt tidspunkt at vende tilbage på. Der var julelys overalt, julemarkeder, omrejsende tivolier og boder med churros, og samtidig var vejret helt perfekt til at komme ud og vandre i bjergene omkring byen.

Se også: 8 sjove spil til ferien i Spanien – 29,95 kr.

Jul i Córdoba

For os danskere er julen fyldt med traditioner, og det bliver bare ikke rigtig jul uden sild, æbleskiver, flettede hjerter og pakkeleg. Derfor er det også altid sjovt at se, hvordan man egentlig fejrer jul i andre lande. Og lad os bare afsløre med det samme, at spanierne og danskerne IKKE fejrer jul på samme måde.

Og dog. For kernen er egentlig den samme: Man tager alt det, man godt kan lide, og får meget mere af det i december. Der er masser af hygge, fællesskab og god mad.

Hele Córdoba var pyntet med enorme lysdekorationer, og på julemarkederne fandt vi både nøddeknækkermænd og masser af små juleting. Trine fik selvfølgelig også købt miniatureting med hjem til NisseTV.

For Trine, som jo laver nissebreve og tilbehør til nissedøren, var det sjovt at se, at nisserne – los elfos – også er begyndt at dukke op i den spanske jul, men de fylder langt mindre end hjemme hos os. Og den helt store gavetradition ligger senere end den danske jul, når De Hellige Tre Konger kommer med gaver til børnene 5. januar.

Julekager er spanierne dog også ret glade for. Vi spiste Roscón de Reyes på Pastelerías Roldán på Gran Capitán, som allerede på vores første tur var blevet vores stamcafé. Ellers fandt vi ikke ret meget speciel julemad. Man spiser skinke, tapas og alt det andet gode, man plejer. Der er bare meget mere af det hele.

Tapas i Córdoba

Og netop maden var en af de vigtigste grunde til, at vi gerne ville tilbage. Córdoba har nogle helt særlige madtraditioner, og det er bl.a. her flamenquín (svinekød rullet omkring skinke, paneret og stegt) stammer fra.

Sidste gang fandt vi Taberna Salinas, og selvfølgelig skulle vi tilbage. Restauranten har siden 1879 serveret de samme klassiske retter, som vi da også skulle smage igen: tomatsalat, rabo de toro (Córdobas berømte tyrehaleragout) og og cazón en adobo (marineret og friturestegt fisk).

Restauranten er smukt indrettet med glasloft og hvide duge, og betjeningen er udsøgt med tjenere, der ved præcis, hvad de laver. Det var også et noget sjovere besøg denne gang. Fore fire år siden sad vi med det store menukort, som vi ikke forstod, og vi fik dengang bestilt alt for meget mad. Nu kunne vi læse det, tale med tjenerne og bestille alt det rigtige.

Frokost i Córdoba

Man spiser sent frokost i Córdoba, fra omkring kl. 14, men til gengæld er byen fyldt med små hyggelige barer og taverner, hvor du lige kan dumpe ind. Ved den romerske bro fandt vi den lille Taberna El Pimentón, hvor vi spiste berenjenas con miel (friturestegte auberginer med honning) og ensaladilla rusa.

Vi nåede også Las Tapas de Casa Pepe i det gamle jødiske kvarter, hvor bordet bl.a. blev fyldt med manchego, croquetas og cazón en adobo. På vores sidste besøg spiste vi på hovedrestauranten Casa Pepe De La Juderia, og maden på den lille tapasbar er lige så lækker som i den store og hyggelige restaurant. To gode anbefalinger herfra!

Garum 2.1 – når det gerne må ekstra lækkert

Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Der var én restaurant, vi havde glædet os ekstra meget til. Garum 2.1 havde lukket, da vi var i Córdoba første gang, så denne gang havde vi simpelthen bestilt ferien efter, at der nu var åbent.

Navnet Garum kommer fra den fermenterede fiskesauce, som romerne var vilde med, men maden her har fået så mange moderne twists på det det klassiske spanske køkken, at det at spise her er lige så stor en oplevelse som at gå i teatret. Der er så mange smage, og anretningerne vil få selv den bedste Michelin-kok til at klappe begejstret. Det var simpelthen noget af det lækreste mad, vi fik på hele turen, og betjeningen var udsøgt.

Garum 2.1 er ikke billigt, men har I noget, I skal fejre på ferien, så er det lige præcis det rigtige sted til det. Vi skal helt sikkert tilbage igen, når vi er i Córdoba en anden gang.

Se også: Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Flere gode restauranter i Córdoba

I det hele taget er Córdoba fyldt med gode restauranter. På en aftentur rundt i den gamle bydel, kom vi forbi Restaurante El Churrasco. Vi havde allerede spist og gik bare rundt for at slå mave, men duften fra restauranten fik os til at bestille bord til næste dag. Og det kan I godt glæde jer til! Igen var der hvide duge på bordene og en udsøgt betjening – og så var der maden! Vi fik bl.a. croquetas, revuelto og secreto efterfulgt af en lille isdessert – og det hele var godt!

I nærheden af vores hotel ligger vejen Gran Capitan, som er fyldt med gode og lidt mere moderne restauranter. LaMundi var vi gået forbi mange gange, og den var altid fyldt med glade gæster. Den skulle derfor også prøves! Det er et mere hipt og moderne sted, og her stod den bl.a. på croquetas, kartofler med mojo rojo, flamenquín og en meget kunstnerisk fortolkning af tyrehale.

Vandring i Córdoba

Med al den mad skal der også nogle gåture til, hvis man ikke skal trille hjem. Og det var lige her i Córdoba, at vi for fire år siden for alvor begyndte at vandre. Dengang i sneakers og uden det helt store kort gik vi ud til Medinaen, som ligger et godt stykke udenfor byen.

Denne gang var vi lidt mere forberedte, og hjemmefra havde vi glædet os længe til at komme ud i de smukke bjerge omkring byen. På fire år havde vi også lært at forberede vandreturene hjemmefra med bl.a. at læse om ruter – og pakke vandrestavene! I Córdoba kan du sagtens vandre i fladt tærren, men vil du op nord om byen, så starter bjergene. Vi havde tre dejlige vandreture, som du kan læse om her.

Cinturón Verde de Córdoba

Første vandretur gik ud på Cinturón Verde de Córdoba, det grønne bælte omkring byen. For fire år siden var man netop ved at etablere vandreruterne her, og vi havde glædet os til at komme ud på de færdige trails. Vi startede med at tage bussen inde fra centrum og ud til forstaden El Naranjo.

Her begynder turen i det gamle stenbrud, og der er en smuk udsigt op til bjergene. Turen går også ned under den store flotte bro, Puente de Hierro, inden den svinger ud i landskabet og følger floden gennem de bakkede lunde. Vi spiste den medbragte frokost ved den lille kirke Santuario de Santo Domingo de Scala Coeli og fortsatte gennem landskabet med udsigt tilbage mod Córdoba.

På vejen tilbage kom vi igennem de store olivenlunde, hvor jorden var blevet rodet grundigt op under træerne. Vi undrede os længe over, hvem der mon kunne have gjort det – indtil vi så vildsvin på menukortet. Det var selvfølgelig grisenes tryner, der havde ledt efter oliven i jorden.

Vandring på Camino Mozárabe

I det hele taget er der fra centrum af den moderne by Córdoba og ud til et helt andet Andalusien med olivenlunde, bjerge og gamle veje bare ikke særlig langt. En af feriens allerbedste vandreture begyndte med en bus op i bjergene til Cerro Muriano nord for Córdoba. Vi havde ikke lige nået at købe frokost til turen, men det var lørdag formiddag, og den store grill var allerede tændt i Restaurante Los Pinares. Her fik vi to lækre sandwiches med – og lovede os selv, at vi ville komme tilbage til lørdagsfrokost en anden gang. Det duftede så godt!

Efter et besøg i romernes gamle kobberminer i udkanten af Cerro Muriano gik vi mod Córdoba ad Camino Mozárabe, en af pilgrimsruterne, der går hele vejen op til Santiago de Compostela i Nordspanien.

Cerro Muriano var et vigtigt mineområde allerede i romertiden, hvor der blev udvundet især kobber. De gamle veje gennem bjergene fortæller stadig en spændende historie om minedrift gennem mange tusind år. Flere steder kunne vi tydeligt se de parallelle spor efter vognhjul, der gennem århundreder har slidt sig ned i klipperne.

Undervejs kom vi også forbi skiltet mod Cañada Real Soriana, en af Spaniens gamle kvægdrivningsruter, og længere fremme ændrede landskabet igen karakter med gamle stenanlæg og spor efter endnu tidligere bosættelser. Og vi må ikke glemme at nævne den fantastiske udsigt. Fra de gamle mineveje kan du se hele vejen ud over over landskabet omkring Córdoba, og bjergene er i sig selv grund nok til at tage en dag væk fra byen.

Mezquitaen og den romerske bro

Vi havde allerede set mange af Córdobas største seværdigheder på vores første besøg. Dengang var vi bl.a. inde i den fantastiske Mezquita-Catedral de Córdoba, så denne gang nøjedes vi med at gå rundt om den enorme bygning og gennem de små gader omkring den.

Til gengæld kom vi denne gang endelig over den store flotte romerske bro Puente Romano og ind på museet i Torre de la Calahorra på den anden side af floden Guadalquivir. Tårnet rummer Museo Vivo de al-Andalus, som fortæller om Córdoba under det muslimske herredømme og om mødet mellem den muslimske, jødiske og kristne kultur. Museet og er fint lavet med mange modeller og figurer, så det også er et godt sted at tage børn med. Og øverst venter en af de bedste udsigter over Córdoba. Herfra kigger du lige hen over den romerske bro mod Mezquitaen og ind over hele den historiske bydel.

Tilbage på den anden flodbred igen kan du også nyde den gamle byport, Puerta del Puente, og langs floden ligger det store vandhjul Molino de la Albolafia. Det hjul, du kan se nu, stammer fra 1100-tallet og blev brugt til at føre vand op til Alcázar de los Reyes Cristianos, det store slot.

Romerne i Córdoba

Ligesom de arabiske rødder, dukker romerne også op næsten overalt i Córdoba. Tæt ved restauranten Taberna Salinas står resterne af det romerske tempel med de store korintiske søjler, og selvfølgelig er Puente Romano et af byens mest kendte vartegn.

På en af vores gåture gennem byen fandt vi endelig også den anden romerske bro, Puente Romano de los Pedroches. Den er noget mindre og ikke helt så imponerende – men ikke mindre vigtig. I romersk tid forbandt den Córdoba med Merida, den gamle romerby i regionen Extremadura lige ved grænsen til Portugal. I dag er området indtaget af – ikke romere – men romaer, og man skal være stor romerfan for at kunne se skønheden i de perfekte buer og smukt udhuggede stenblokke. Vi havde ledt længe efter den anden romerske bro i byen og gav hinanden en kæmpe high five, da det endelig lykkedes os at finde den i udkanten af bydelen Fatima.

Córdobas berømte patios

En anden gåtur rundt i byen fik os også forbi den gamle bydel vest for Mezquitaen. Her finder du nogle af Córdobas berømte patios.

De private gårdhaver er blevet et af byens kendetegn. Hvert år i maj åbner beboerne dørene til Fiesta de los Patios, hvor gårdene fyldes med blomster og besøgende. Traditionen har siden 2012 været på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Heldigvis er det også muligt at besøge nogle patios uden for festivalen, og er du heldig, kan du ofte få et kig ind i de flotte gårdhaver, et levn fra de arabiske erobrere.

Hotel Córdoba Center

For at kunne komme så meget og så nemt rundt i byen, som vi fortæller om her, er det også vigtigt, at du bor godt. Den gamle bydel er fyldt med små hyggelige hoteller – men vi har boet det samme sted begge gange. Hotel Córdoba Center ligger i den nordlige ende af centrum, lidt udenfor bymidten.

I december var der god plads på hotellet, og denne gang blev vi opgraderet tik en hel suite med både dagligstue og soveværelse. Morgenmaden er en af grundene til, at vi gerne vender tilbage. Der er et kæmpe udvalg med frugt, brød, ost og masser af lækre spanske delikatesser. Og efter sådan en morgenmad er man godt rustet til både Córdoba og bjergene.

Hvordan kommer man til Córdoba?

Når det netop bliver dette hotel igen og igen, er det fordi, det både ligger godt i forhold til bymidten, og også kun ca. 10 minutters gang fra togstationen. Kommer du i bil, er det nemt at komme ind i byen og parkere her.

På denne tur både landede og lettede vi i Málaga og tog derfra videre til Córdoba. Det gav samtidig en meget vigtig fordel: Vi kunne slutte turen med et besøg på vores yndlingsrestaurant El Pimpi i Málaga. Her findes alle de lækre spanske specialiteter, som vi er kommet til at holde så meget af. Og SÅ var det ellers tid til at komme hjem og tanke op på pebernødder, flæskesteg og drillenisser.

Vores andre artikler om Córdoba

Har du fået lyst til at læse mere om den smukke gamle by i bjergene, finder du vores andre artikler om Córdoba her:

• Gode restauranter i Cordoba – smag på de mauriske traditioner
• 10 ting, du skal spise i Cordoba – med masser af lokale specialiteter!
• Smukke vandreture i Cordoba – følg stierne til Medina Azahara!
• Gode tips til din ferie i Cordoba, Andalusien
• Seværdigheder i Cordoba – 10 attraktioner du skal se!
• Shopping i Cordoba – her finder du alle de gode butikker!

Du kan også klikke dig videre her!

Indlægget Córdoba i december – 7 dage med jul, vandring og fantastisk mad blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Før bussernes tid red borgerskabet fra Lissabon ud på opdagelse i Cacilhas – på æselryg!

Den store Jesus-statue, Cristo Rei, troner over landskabet og fanger straks blikket ovre fra Lissabon-siden. Statuen står der ovre på den modsatte bred og vækker nysgerrigheden: Hvad gemmer sig dér – og er det turen værd? Svaret er et klart ja!

Lige på den anden side af Tejo-floden venter en hel lille verden af oplevelser, og her får du vores bedste tips til en perfekt dagstur, hvor du både får kultur, natur og det portugisiske køkken serveret med udsigt over Tejo.

Cacilhas, Cristo Rei og frokost ved vandet

Det er nemt at hoppe på færgen fra Lissabon og over til Cacilhas – den lille hyggelige havneby, fyldt med oplevelser, charme og god mad. Herfra kan du både besøge den imponerende Cristo Rei-statue i den tilstødende by Almada, tage en smuk gåtur langs vandet og nyde en fantastiske frokost på den berømte restaurant Ponto Final, der ligger helt ude på kanten af molen og med udsigt til hele Lissabon.

Sådan kommer du til Cacilhas

Sæt turen ind på dit gule navegante-kort

Der er mange forskellige færgeruter over Tejo-floden, men de fleste turister tager til Cacilhas, som er der Cristo Rei kan besøges. Fra Lissabon sejler du med færgen fra Cais do Sodré til Cacilhas. Det tager kun omkring 10 minutter, og som i bus og sporvogn kan du bippe dit almindelige gule navegante-kort, så koster det kun et par euro at komme over på den anden side. Læs mere om at komme rundt med offentlig transport i Lissabon her: Kom rundt i Lissabon med sporvogn, tog, bus og færge

Hvis du bliver søsyg og gerne vil undgå færgeturen, kan du tage metroen til Areeiro-stationen i Lissabon og derfra hoppe på bus 3708, som kører over Ponte 25 de Abril og hele vejen til Cacilhas. Turen tager lidt længere end færgen, men du slipper for de vippende bølger, og du får samtidig en flot køretur over den ikoniske bro med udsigt til floden og byen.

Cacilhas by

Både færge og bus sætter dig af ved havnen i den lille kystby Cacilhas. Her ligger der masser af små caféer og restauranter. Kigger du ned i jorden lige overfor busstationen, kan du se romerruiner, som er resterne af de gamle saltkar til konservering af fisk. Selve byen Cacilhas er ikke stor, men den her er meget stille og hyggeligt. Går du op ad den snævre gågade, finder du flere caféer og et supermarked ved torvet.

Cristo Rei

Cristo Rei er imponerende stor!

De fleste turister kommer dog for at se den imponerende Cristo Rei-statue, der minder om Kristusfiguren i Rio de Janeiro. Fra havnen i Cacilhas og ud til Cristo Rei er der ca. 2,5 km. Du kan både komme derop med bus 3001 busterminalen ved færgen, eller du kan gå den dejlige tur derud gennem byen. NB! Da vi besøgte Cacilhas i april 2025 var det første stykke havnepromenade og frem til Ponto Final lukket pga. af vedligeholdelse.

Når du kommer frem til Cristo Rei, kan du tage elevatoren op i statuen og få den mest fantastiske panoramaudsigt over hele Lissabon. Da vi besøgte statuen, havde vi ikke købt billetter på forhånd, og der var over en times kø for at komme op.

Fra parken og udsigtsplatformen er der dog en pragtfuld udsigt ud over Ponte 25 de Abril – og masser af bænke i skyggen, hvor du kan hvile benene og spise den medbragte madpakke.

Vandretur langs kysten

De gamle konservesfabrikker

Er du rigtig eventyrlysten – og har du taget både vandresko og nysgerrighed med – så må du ikke snyde dig selv for en gåtur tilbage mod Cacilhas langs vandet.

Fra Cristo Rei kan du følge Caminho Miradouro Santuário Cristo Rei hen til Cais do Ginjal. Her lå engang de mange fiskekonservesfabrikker, hvor der blev produceret sardiner i lange baner. I dag er bygningerne forladte og halvt sammenstyrtede, men de bærer stadig spor af deres storhedstid.

Det er en rute for dig, der holder af det rå og det ægte – og ikke er bange for graffiti, rustne porte og delvise jordskred. Her emmer af nostalgi og forfald, men også af en særlig skønhed, man kun finder på steder, hvor tiden får lov at gå i stå. For os var det en af de mest stemningsfulde oplevelser på hele turen.

Ponto Final

En af hovedattraktionerne i Cacilhas er uden tvivl restauranten Ponto Final. Følger du vandrestien fra kysten og gennem parken Jardim do Rio, kommer du lige hen til den. Ellers kan du tage elevatoren ned fra vejen Olho de Boi.

Ponto Final

På Ponto Final sidder du helt ude på molen med den mest pragtfulde udsigt ud over floden og den store bro, Ponte 25 de Abril – hvis du altså kan få et bord! Vi ventede en time (med en rimelig forsyning af kolde øl) – og det var det hele værd! Udover at være umådelig fotogen med sine gule borde, så har restauranten nemlig også noget af den bedste mad, vi fik på hele turen. Pastéis de Bacalau (små fiskekager), fiskesuppe, grillede sardiner og dertil den dejligste grønne vin, serveret på små gule borde direkte ved vandet.

Tip: Kom tidligt eller bestil bord, for her er kø næsten hele dagen! Vil du ikke vente. ligger der en anden god restaurant lige om hjørnet, Atira-te ao Rio. Den glæder vi os til at prøve en anden gang.

Setubal-halvøen – meget mere end Cacilhas

Selvom Cacilhas er charmerende, er det kun en lille del af den store Setúbal-halvø. Halvøen strækker sig langt mod syd og frister med sine dejlige strande, frodige vinmarker og små portugisiske byer. Her dyrkes blandt andet den søde Moscatel-vin, som regionen er kendt for.

Vandretur langs Cais do Ginjal

Flere gode rejsetips til din ferie i Lissabon

Denne gang havde vi dog kun en uge til rådighed, som vi valgte at dele mellem Alfama, Lissabons ældste kvarter og så Belém, der ligger ca. en halv time væk med sporvogn. Og det kan altså virkelig anbefales at gøre begge dele! Efter tre dages intensiv sightseeing i centrum var det rart at komme ud til det mere stille Belem. Vores anbefalinger til hoteller afspejler derfor også to forskellige måder at holde ferie i Lissabon på, og det kan du læse om her!

Skal du bare på en forlænget weekendtur til Lissabon, kan det anbefales at bo så centralt som muligt, så du kan komme rundt til det hele. Lissabon er en stor by, og med et hotel i de populære bydele Alfama, Barrio Alto og Baixa-Chiado er du i gåafstand til alle seværdigheder. Bortset fra gågaderne kan det dog føles som om Lissabon kun består af stejle bakker, og du vil derfor blive glad for at læse vores artikel: Kom rundt i Lissabon med sporvogn, tog, bus og færge

Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Vi havde en hel uge til rådighed og valgte som sagt at starte i Alfama, Lissabons ældste kvarter. Herefter rykkede vi ud til bydelen Belem, der ligger ca. en halv time væk med sporvogn. Og det kan altså virkelig anbefales at gøre begge dele! Efter tre dages intensiv sightseeing i centrum var det rart at komme ud til det mere stille Belem. Vores anbefalinger til hoteller afspejler derfor også to forskellige måder at holde ferie i Lissabon på, og det kan du læse om her!

Se også: Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Hotel Áurea Museum by Eurostars

Vi havde tre uforglemmelige overnatninger på det femstjernede Hotel Áurea Museum by Eurostars i Lissabon, som ligger i Alfama helt nede ved Tejo-floden og 5-10 minutters gang fra gågaden. Hotellet er en perfekt kombination af historie, luksus og virkelig god morgenmad. Vi elsker jo romersk historie, og hotellet blev valgt udfra de romerske ruiner i kælderen.

Hotellet er indrettet i en historisk bygning med en permanent arkæologisk udstilling. Når du spiser morgenmad i den smukke morgenmadssal, er det således også med udsigt til den gamle romerske bymur, som udgør den ene væg af salen. Det var dog allivevel ikke svært at fokusere på den lækre morgenmad, hvor der var alt fra frisk frugt til forskellige lune retter, som du kan bestille efter smag og behov.

Vi boede i et dejligt værelse lige ud til havnen, men på trods af det var der meget stille om natten. Áurea Museum har også en spa-afdeling og pool – men højdepunktet på hotellet var nu alligevel den gratis rundvisning i de arkæologiske udgravninger under bygningen af en af de arkæologer, som var med til at udgrave ruinerne. Det kan vi varmt anbefale! Læs mere om hotellet her: Hotel Áurea Museum by Eurostars

Palácio do Governador

Efter et par dage i det pulserende turistliv i centrum rykkede vi ud til det smukke og rolige Belem. Her er der masser af seværdigheder og Hotel Palácio do Governador ligger kun 10 minutters gang fra både Belem-tårnet og Jerónimos-klosteret. Og så er her i modsætning til gaderne i Lissabon aldeles fladt! Det er værd at tage med i overvejelserne, for Belem er helt ideel for dig, som har klapvogn med eller er gangbesværet.

Endnu engang var det lykkedes os at finde et hotel med romerruiner, og ved indgangen kunne vi således nyde romernes garumfabrik. Det femstjernede Palácio do Governador er indrettet i det smukke gamle guvenørpalads, der er nænsomt restaureret og forvandlet til et luksuriøst boutiquehotel.

Herude i Belem er der så stille, at vi den ene dag sov i vores fantastiske seng – helt til klokken 10! Det er noget, der ellers aldrig sker for os. Vi var lige ved at komme for sent til morgenmaden, som er anrettet efter princippet lidt, men godt. Hvad du ellers måtte have lyst til kan bestilles hos kokken, som kommer rundt og hilser på gæsterne – ligesom i en rigtig aftenrestaurant. Det var helt igennem fornemt og meget lækkert. Spaområdet, Felicitás Spa, omfatter både en indendørs og en udendørs pool, spa, sauna og tyrkisk bad. Hvis du ellers nogensinde får lyst til at forlade hotellet igen, så kører sporvognen til Lissabon lige udenfor døren. Læs mere om hotellet her: Hotel Palácio do Governador

Indlægget Dagstur fra Lissabon til Cacilhas, Cristo Rei og Ponto Final blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Sintra er ikke som nogen anden by i Portugal. Skjult mellem bjerge og tæt skov, og glimt af farverige slotte, der dukker op mellem grønne bakketoppe, er det næsten som at træde ind i et eventyr. Sintra har i århundreder været tilflugtssted for Portugals adel og kongelige, som søgte væk fra sommerheden i Lissabon. Resultatet er en by fyldt med overdådige villaer, paladser og frodige haver.

En dagstur til Sintra må gerne stå højt på listen over de ting, du skal nå at se i Lissabon, og her får du vores allerbedste tips til et besøg i den enestående by.

Se også: 7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Sintras historie

Sintra blev allerede nævnt i arabiske krøniker som en frugtbar og grøn region, og maurerne byggede i 800-900-tallet den imponerende borg, Castelo de Mouros, som et vigtigt udsigtspunkt mod Atlanterhavskysten. I 1109 blev borgen angrebet af norske korsfarere på vej mod Jerusalem, og det satte en brat stopper for maurernes tid i området.

Herefter blev Sintra et populært feriested for de portugisiske konger. I 1500-tallet blev området præget af kong Manuel I (ja, ham med manualismen i Belem) og senere hans efterfølger, kong João III, der begge satte deres præg på byen. Sintra blev især kendt for sine smukke paladser og villaer, som blev bygget som sommerresidencer for det portugisiske hof.

I dag lever historierne, mystikken og det unikke landskab videre og har inspireret både poeter og kunstnere gennem tiderne – og i dag tusindvis af turister.

Hvornår er det bedst at besøge Sintra?

For ja, der er mange turister. Faktisk har Sintra ry for at være så turistet, at vi overvejede slet ikke at tage derhen. Vi fandt dog den helt perfekte april-dag til vores besøg, hvor det var lidt overskyet og køligt. Det gjorde, at antallet af turister var til at overse. Samtidig kan det godt være krævende at klatre op ad de høje stentrapper på Castelo de Mouros, og vi vil ikke anbefale at besøge Sintra i 30 grader og høj solskin.

Hvad skal du se i Sintra?

Sintras mange skatte er også spredt ud over et kæmpe område, så det er nemt at slippe væk fra alle de andre turister. På vores vandretur op til slottene ad Caminho de Santa Maria mødte vi meget få mennesker og kunne nyde naturen og de pragtfulde udsigtspunkter helt for os selv.

En information vi gerne selv ville have haft inden vores besøg, er den, at slotte og palæer ikke ligger samlet. Her får du et overblik: Togstationen ligger midt inde i Sintra by, hvor du også finder Palácio Nacional. Det gamle mauriske palads Castelo de Mouros og det gakkede og farvestrålende Palácio da Pena ligger helt oppe på bjerget og mod syd. Quinta da Regaleira med den flotte brønd ligger et kvarters gang fra togstationen og mod vest.

Sådan kommer du til Sintra

Toget til Sintra fra Rossio

Det er nemt at tage toget fra Lissabon til Sintra. Du hopper bare på toget fra Rossio-stationen, og efter 40 minutter er du fremme i Sintra centrum. Toget kører flere gange i timen, og du skal være opmærksom på, at du ikke kan bruge dine almindelige metro- eller sporvognsbilletter til denne strækning. Du kan dog stadig sætte turen ind på dit gule navegante-kort.

Bor du inde i centrum, er det allernemmeste at tage den blå linje til metrostationen Rossio. Herfra er der en kort gåtur over til togstationen. I billetmaskinen vælger du Sintra. Kom gerne tidligt afsted, hvis du vil undgå overfyldte tog og lange køer til billetmaskinen. Du kan finde flere informationer her. Indtast “Lisboa Rossio” og “Sintra” som destination og vælg dag: Comboios de Portugal

VIGTIGT! Det kan på ingen måde anbefales at ankomme til Sintra i egen bil. Der er i forvejen så stort et trafikkaos i Sintra, at de lokale har hængt bannere ud på altanerne, som handler om, hvor trætte de er af det. Ikke at turister som sådan, for de er søde og venlige, man af at de ikke kan bo i deres egen by. Så lad nu bare bilen stå – det er nemt at køre med toget.

Sådan kommer du rundt i Sintra

Europas flag – 29,95 kr.

Efter en hurtig kop kaffe i caféen lige ved siden af stationen, skal du nu beslutte dig til, hvordan du vil komme rundt. Ude foran stationen vrimler det med guider, der tilbyder ture i tuc-tuc – men vi siger bare: Pas på! Tuc-tuc’erne kører som død og helvede, og vi var ved at blive mejet ned adskillige gange.

Overvej i stedet busserne 434 eller 435. Bus 434 kører til Castelo de Mouros og Palácio da Pena, imens 435 kører til Quinta da Regaleira. Klik på busnumrene for at få mere information.

Vi har dog et endnu bedre forslag: at gå! Sintra ligger i den mest pragtfulde natur, og er du bare i nogenlunde god form, så må du ikke snyde dig selv for den vilde og flotte oplevelse. Flere gange i artiklen kan du læse om, hvor meget vi gerne vil besøge Sintra igen, og det er allermest for at kunne gå på opdagelse i de grønne bakker.

Og lige et tip, hvis du skal gå: Husk gode sko. Trinene kan godt være glatte, og du bliver også glad for en vandrestav. Turen op til det mauriske slot går opad i en times tid, men der er masser af platauer, hvor du kan nyde udsigten og spise madpakke.

Se også: Europas flag – 29,95 kr.

Vandretur op ad de historiske trapper

Vi er stadig taknemmelige for, at vi ved et tilfælde opdagede vandrestien op på bjerget. At gå op til slottet, er det bedste, vi kunne have gjort. Turen op ad Caminho de Santa Maria, en gammel skovsti med stentrapper, der er hugget ind i klippen og masser af skygge, er noget af det smukkeste, vi har prøvet. Der var ingen turister, ingen støj, bare os og den fredelige skov.

Du kan læse mere om vandrestien her, hvor der også er en udførlig billedguide: Caminho de Santa Maria

Castelo de Mouros

Castelo de Mouros

Første stop på bjerget er det gamle mauriske slot, Castelo de Mouros. Det ligger dramatisk på en bjergtop og er en sand legeplads for dem, der elsker at udforske tårne, mure og snørklede stier. Udsigten herfra er fuldstændig fantastisk – du kan se helt ud til havet på en klar dag. Når du så står her og spejder udover havet, så tænk på, at det var lige her, de danske vikinger sejlede forbi, inden de i 844 angreb Sevilla. Og stå i øvrigt helt stille, inden du sådan begynder at spejde: Trinnene er høje og glatte, så kig dig godt for.

NB! Da vi var forbi slottet i april 2025 var caféen under renovering, så medbring gerne lidt vand og snacks.

Palácio da Pena

Palácio da Pena på billedet øverst kan ses fra borgen og ligner et sandt Disney-slot med sine gule og rustrøde tårne. Pena-paladset er bygget i romantisk stil i 1800-tallet og ligger midt i en botanisk park med eksotiske planter fra hele verden. Vi valgte at springe det over denne gang, for allerede her var vi blevet enige om, at Sintra i høj grad fortjener mere end et besøg.

Vandretur i Parque das Merendas

I stedet gik ved ned ad en ny vandresti gennem den smukke Parque das Merendas. Hvis du har læst et sted, at stien har været lukket, så er den nu åben igen. Du finder starten på stien ved at gå nogle få hundrede meter hen mod Palácio da Pena, indtil du kommer til parkeringsplads og toilet på vejen Estrada da Pena.

Her venter der dig en tur ned til Vila Sassetti gennem den romantiske have, der er anlagt i 1800-tals-stilen, komplet med lystslotte, små damme og skjulte grotter. Udover det så er der farvestrålende blomster og sjældne træer hele vejen ned.

Sintras berømte kager

Vandrestien fører dig direkte ned til centrum og kaffebaren Casa Piriquita. Her kan du bl.a. få de kager, som Sintra også er berømt for: Travesseiros, Queijadas og Pastel de Sintra. Caféen var desværre fyldt til bristepunktet, så vi købte lidt af hvert med og begav os hen på byens torv.

Palácio Nacional

Der var lige plads til os og vores kagepause i solskinnet på bænken foran det nationale palads, Palácio Nacional de Sintra. Paladset er kendt for sine to kæmpestore skorstenstårne og var tidligere kongefamiliens sommerresidens. Paladset er endnu en af de ting, som vi glæder os til at se på vores næste besøg. Vi lover at opdatere artiklen, når vi har været tilbage!

Quinta da Regaleira

Quinta da Regaleira

Efter kagepausen slog vi følge med de mange turister, der var på vej ud ad den flade vej og om til Quinta da Regaleira. Det er en kort gåtur på et kvarter, det sidste stykke op til paladset dog med en stejl bakke.

Allerede på bakken så vi køen, som slangede sig hele vejen ned. Quinta da Regaleira er berømt for sin ikoniske brønd, der slynger sig i spiraler ned i undergrunden. Vi regnede ud, at det ville tage os et par timer at komme igennem – så vi gemmer det til næste gang, hvor vi overnatter i Sintra og kan stå klar, når paladset åbner. Et godt tip til dig, der gerne vil se brønden er at starte med at stå i kø her, når du ankommer med toget til Sintra. Alle de andre skal sandsynligvis op på bjerget først.

Vandretur ned og rundt om byen

I stedet for at stå i kø gik vi ud ad Caminho dos Castanhais, en historisk sti, fuldstændig overgroet med mos og ret godt gemt. Her førte gamle trapper os rundt om byen, gennem skov, fårefolde og gamle huse. Det var en smuk og stille afslutning på dagen.

Caminho dos Castanhais

Vi kommer igen!

Vi nåede kun en brøkdel af alt det, Sintra har at byde på, og alligevel havde vi en fuldstændig uforglemmelig dag. Sintra er andet end bare den berømte brønd og paladserne – der er så meget mere at se! Vi glæder os til at få en overnatning i byen næste gang, så vi kan opleve byen i den magiske stilhed, der opstår, når alle turisterne er taget tilbage til Lissabon. Vi gætter på, at det bliver en pragtfuld aften mellem træerne og de gamle stenmure, når mørket falder på!

Flere gode rejsetips til din ferie i Lissabon

Denne gang havde vi dog kun en uge til rådighed, som vi valgte at dele mellem Alfama, Lissabons ældste kvarter og så Belém, der ligger ca. en halv time væk med sporvogn. Og det kan altså virkelig anbefales at gøre begge dele! Efter tre dages intensiv sightseeing i centrum var det rart at komme ud til det mere stille Belem. Vores anbefalinger til hoteller afspejler derfor også to forskellige måder at holde ferie i Lissabon på, og det kan du læse om her!

Skal du bare på en forlænget weekendtur til Lissabon, kan det anbefales at bo så centralt som muligt, så du kan komme rundt til det hele. Lissabon er en stor by, og med et hotel i de populære bydele Alfama, Barrio Alto og Baixa-Chiado er du i gåafstand til alle seværdigheder. Bortset fra gågaderne kan det dog føles som om Lissabon kun består af stejle bakker, og du vil derfor blive glad for at læse vores artikel: Kom rundt i Lissabon med sporvogn, tog, bus og færge

Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Vi havde en hel uge til rådighed og valgte som sagt at starte i Alfama, Lissabons ældste kvarter. Herefter rykkede vi ud til bydelen Belem, der ligger ca. en halv time væk med sporvogn. Og det kan altså virkelig anbefales at gøre begge dele! Efter tre dages intensiv sightseeing i centrum var det rart at komme ud til det mere stille Belem. Vores anbefalinger til hoteller afspejler derfor også to forskellige måder at holde ferie i Lissabon på, og det kan du læse om her!

Se også: Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Hotel Áurea Museum by Eurostars

Vi havde tre uforglemmelige overnatninger på det femstjernede Hotel Áurea Museum by Eurostars i Lissabon, som ligger i Alfama helt nede ved Tejo-floden og 5-10 minutters gang fra gågaden. Hotellet er en perfekt kombination af historie, luksus og virkelig god morgenmad. Vi elsker jo romersk historie, og hotellet blev valgt udfra de romerske ruiner i kælderen.

Hotellet er indrettet i en historisk bygning med en permanent arkæologisk udstilling. Når du spiser morgenmad i den smukke morgenmadssal, er det således også med udsigt til den gamle romerske bymur, som udgør den ene væg af salen. Det var dog allivevel ikke svært at fokusere på den lækre morgenmad, hvor der var alt fra frisk frugt til forskellige lune retter, som du kan bestille efter smag og behov.

Vi boede i et dejligt værelse lige ud til havnen, men på trods af det var der meget stille om natten. Áurea Museum har også en spa-afdeling og pool – men højdepunktet på hotellet var nu alligevel den gratis rundvisning i de arkæologiske udgravninger under bygningen af en af de arkæologer, som var med til at udgrave ruinerne. Det kan vi varmt anbefale! Læs mere om hotellet her: Hotel Áurea Museum by Eurostars

Palácio do Governador

Efter et par dage i det pulserende turistliv i centrum rykkede vi ud til det smukke og rolige Belem. Her er der masser af seværdigheder og Hotel Palácio do Governador ligger kun 10 minutters gang fra både Belem-tårnet og Jerónimos-klosteret. Og så er her i modsætning til gaderne i Lissabon aldeles fladt! Det er værd at tage med i overvejelserne, for Belem er helt ideel for dig, som har klapvogn med eller er gangbesværet.

Endnu engang var det lykkedes os at finde et hotel med romerruiner, og ved indgangen kunne vi således nyde romernes garumfabrik. Det femstjernede Palácio do Governador er indrettet i det smukke gamle guvenørpalads, der er nænsomt restaureret og forvandlet til et luksuriøst boutiquehotel.

Herude i Belem er der så stille, at vi den ene dag sov i vores fantastiske seng – helt til klokken 10! Det er noget, der ellers aldrig sker for os. Vi var lige ved at komme for sent til morgenmaden, som er anrettet efter princippet lidt, men godt. Hvad du ellers måtte have lyst til kan bestilles hos kokken, som kommer rundt og hilser på gæsterne – ligesom i en rigtig aftenrestaurant. Det var helt igennem fornemt og meget lækkert. Spaområdet, Felicitás Spa, omfatter både en indendørs og en udendørs pool, spa, sauna og tyrkisk bad. Hvis du ellers nogensinde får lyst til at forlade hotellet igen, så kører sporvognen til Lissabon lige udenfor døren. Læs mere om hotellet her: Hotel Palácio do Governador

Indlægget Sintra – en magisk dagstur fra Lissabon blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Har du lyst til en pause fra Lissabons myldrende liv, så er en dagstur til Cascais en oplagt mulighed. Her får du både badestrande, charmerende byliv og en storslået natur med udsigt til Atlanterhavet. Cascais er en tidligere fiskerby, som i dag er forvandlet til en charmerende ferieby med palmeklædte promenader, små strande og pastelfarvede palæer.

Sådan kommer du fra Lissabon til Cascais!

Cascais er i sig selv værd at besøge – alene for de hyggelige gader, fiskerestauranterne og den afslappede stemning. Men bag det charmerende ydre gemmer sig også en fascinerende historie, som er tydelig i de mange palæer. Byen var i mange år de portugisiske kongers sommerresidens, og under 2. verdenskrig blev Cascais et tilflugtssted for både kongelige i eksil og internationale spioner. Det er derfor ikke kun byens strandliv, men også dens historie, der gør Cascais værd at besøge.

Sådan kommer du til Cascais

Det tager kun omkring 40 minutter med toget fra Lissabon, og turen langs kysten går forbi badebyer og sandstrande, så sæt dig ved vinduet og nyd udsigten. Har du base i Belém, kan du stige på i Algés ligesom vi gjorde. Billetter kan nemt købes på stationen og sættes ind på det gule rejsekort. Du kan læse mere om offentlig transport her: Kom rundt i Lissabon med sporvogn, tog, bus og færge

Shopping og byliv i Cascais

Shopping i Cascais i de hyggelige gågader

Toget stopper helt nede ved vandet midt i den hyggelige gamle by. Herfra kan du slentre forbi marinaen, udforske de hyggelige gågader med butikker og restauranter – og måske tage en badetur ved Praia da Ribeira, den lille strand midt i byen. Vi startede selv med en espresso og en pasteis de nata hos PAUL Cascais lige ved rådhuspladsen.

Vil du ud på vandretur, kan du her også købe gode sandwich til at tage med på turen – og ellers er der masser af hyggeligt byliv rundt omkring på de små torve. Billedet herunder med palæ og måge er f.eks. fra Mirador Praia da Rainha, som du finder ved at gå rundt langs bugten. Her er også masser af hyggelige restauranter.

Nyd de flotte palæer!

Fra torvet ved PAUL begynder også vandreturen ud af byen. Først forbi den lille havn, hvor sejlbådene vugger i vandet, og fiskerne stadig pusler om deres grej. Cascais var oprindeligt en beskeden fiskerlandsby, som i slutningen af 1800-tallet blev forvandlet til en fashionabel sommerdestination for Portugals kongefamilie. Kong Luís I elskede havet og gjorde Cascais til sin sommerresidens, og det satte gang i udviklingen af byen.

Senere fulgte adelen med og byggede de mest pragtfulde palæer langs vandet. Går du videre, kommer du til Palácio Condes de Castro Guimarães, der i dag fungerer som museum. Lige overfor ligger den lige så iøjnefaldende pragtvilla Casa de Santa Maria, der ligeledes har et museum.

Som du kan se på billedet, bades der også lystigt i både voldgrav og den lille bugt overfor ved de to palæer. Vi havde desværre ikke badetøjet med, men den oplevelse må du ikke snyde dig selv for!

Boca do Inferno

Boca do Inferno

Følg kystvejen ud ad byen. Der går også en bus – nr. 27 – men der er ikke langt og både fortov og cykelsti hele vejen. Efter et kvarters gang står du ved Boca do Inferno. Fra vejen er det svært at se de dramatiske klipper, hvor havet slår ind mod kysten med et ordentligt brag.Navnet betyder Helvedes Mund, og det er ikke helt ved siden af – især på en vinterdag når der virkelig er gang i Atlanterhavet. Her er mange turister, men udsigten er pragtfuld!

Ved Boca do Inferno finder du også små caféer og souvenirbutikker. Det anbefales at have gode sko på, gerne vandresko eller lignende, hvis du skal klatre ned ad trappen til udsigtsplatformen. Med klipklapper risikerer du at få flået fødderne op på de skarpe klipper.

Casa da Guia

Efter at have set Boca do Inferno vender de fleste turister desværre om og går tilbage til Cascais. Men ikke de lokale! De ved nemlig godt, at 20 minutter længere ude på gåben, eller med bus 27 igen, ligger der det hyggeligste sted, fyldt med restauranter og caféer.

Casa da Guia er det fineste gamle palæ, der i dag er omdannet til et miks af restauranter, marked og afslappede udsigtpladser i skyggen. Her er der alt fra fine restauranter til et område, der minder om Bøgeskoven til Smukfest. Udsigten er fantastisk, og det var tydeligt, at det også er her, portugiserne selv tager på udflugt.

Vi kiggede ind på vejen ud på vores vandretur Palmesøndag, og tidligt på dagen var der allerede fyldt med lokale familier. Hvis du kommer i bil, skal du derfor være opmærksom på, at det kan være svært at finde parkering – flere blev sendt væk, da parkeringspladsen var fuld. Som belønning for vores lange vandretur, fik vi disse skønne toasts på Vista da Guia, lige bag det gule palæ.

Ved verdens ende

Ved Farol do Cabo Raso

Først skulle vi nemlig lige ud og se det kontinentale Europas vestligste punkt. Fra Casa da Guia er der en times vandring ud til det lille fyrtårn, Farol do Cabo Raso, hvor du kan nyde Atlanterhavets rasen. Skal du med bus, er det ikke nr. 27, der kører derud – men vi fik desværre ikke busnummeret. Vi gik den mest pragtfulde tur langs kysten og ud til fyrtårnet.

Herfra kan du fortsætte op til Cabo da Roca, det vestligste punkt på det europæiske fastland. Vi nøjedes med at nyde udsigten herfra fyrtårnet, for den høje pynt er tydelig selv i halvdårligt vejr. I stedet drejede vi ind i det store naturreservat, hvor vi havde planlagt en vandrerute hjem.

Stierne var desværre ufremkommelige og groet til, så vi vendte om og fulgte landevejen tilbage. En anden gang har vi dog planer om at tage bussen ud til Cabo da Roca og så vandre rundt derude. Ifølge vores trofaste vandre-app AllTrails skulle det være et helt unikt landskab!

Tilbage i Cascais

Efter vandreturen tilbage og en sen frokost i Casa da Guia nåede vi retur til Cascais. Her i det sene, flimrende eftermiddagslys var både turister og lokale hoppet i voldgraven for at køle sig, og der blev drukket pre-dinner cocktails i de mange barer. Vi sugede stemningen til os og lovede hinanden, at vi helt sikkert skal tilbage på en længere ferie i Cascais – så følg endelig med!

Flere gode rejsetips til din ferie i Lissabon

Skal du bare på en forlænget weekendtur til Lissabon, kan det anbefales at bo så centralt som muligt, så du kan komme rundt til det hele. Lissabon er en stor by, og med et hotel i de populære bydele Alfama, Barrio Alto og Baixa-Chiado er du i gåafstand til alle seværdigheder. Bortset fra gågaderne kan det dog føles som om Lissabon kun består af stejle bakker, og du vil derfor blive glad for at læse vores artikel: Kom rundt i Lissabon med sporvogn, tog, bus og færge

Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Vi havde en hel uge til rådighed og valgte som sagt at starte i Alfama, Lissabons ældste kvarter. Herefter rykkede vi ud til bydelen Belem, der ligger ca. en halv time væk med sporvogn. Og det kan altså virkelig anbefales at gøre begge dele! Efter tre dages intensiv sightseeing i centrum var det rart at komme ud til det mere stille Belem. Vores anbefalinger til hoteller afspejler derfor også to forskellige måder at holde ferie i Lissabon på, og det kan du læse om her!

Se også: Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Hotel Áurea Museum by Eurostars

Vi havde tre uforglemmelige overnatninger på det femstjernede Hotel Áurea Museum by Eurostars i Lissabon, som ligger i Alfama helt nede ved Tejo-floden og 5-10 minutters gang fra gågaden. Hotellet er en perfekt kombination af historie, luksus og virkelig god morgenmad. Vi elsker jo romersk historie, og hotellet blev valgt udfra de romerske ruiner i kælderen.

Hotellet er indrettet i en historisk bygning med en permanent arkæologisk udstilling. Når du spiser morgenmad i den smukke morgenmadssal, er det således også med udsigt til den gamle romerske bymur, som udgør den ene væg af salen. Det var dog allivevel ikke svært at fokusere på den lækre morgenmad, hvor der var alt fra frisk frugt til forskellige lune retter, som du kan bestille efter smag og behov.

Vi boede i et dejligt værelse lige ud til havnen, men på trods af det var der meget stille om natten. Áurea Museum har også en spa-afdeling og pool – men højdepunktet på hotellet var nu alligevel den gratis rundvisning i de arkæologiske udgravninger under bygningen af en af de arkæologer, som var med til at udgrave ruinerne. Det kan vi varmt anbefale! Læs mere om hotellet her: Hotel Áurea Museum by Eurostars

Palácio do Governador

Efter et par dage i det pulserende turistliv i centrum rykkede vi ud til det smukke og rolige Belem. Her er der masser af seværdigheder og Hotel Palácio do Governador ligger kun 10 minutters gang fra både Belem-tårnet og Jerónimos-klosteret. Og så er her i modsætning til gaderne i Lissabon aldeles fladt! Det er værd at tage med i overvejelserne, for Belem er helt ideel for dig, som har klapvogn med eller er gangbesværet.

Endnu engang var det lykkedes os at finde et hotel med romerruiner, og ved indgangen kunne vi således nyde romernes garumfabrik. Det femstjernede Palácio do Governador er indrettet i det smukke gamle guvenørpalads, der er nænsomt restaureret og forvandlet til et luksuriøst boutiquehotel.

Herude i Belem er der så stille, at vi den ene dag sov i vores fantastiske seng – helt til klokken 10! Det er noget, der ellers aldrig sker for os. Vi var lige ved at komme for sent til morgenmaden, som er anrettet efter princippet lidt, men godt. Hvad du ellers måtte have lyst til kan bestilles hos kokken, som kommer rundt og hilser på gæsterne – ligesom i en rigtig aftenrestaurant. Det var helt igennem fornemt og meget lækkert. Spaområdet, Felicitás Spa, omfatter både en indendørs og en udendørs pool, spa, sauna og tyrkisk bad. Hvis du ellers nogensinde får lyst til at forlade hotellet igen, så kører sporvognen til Lissabon lige udenfor døren. Læs mere om hotellet her: Hotel Palácio do Governador

Indlægget Dagstur til Cascais – med strandliv, kongelige og vild natur blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Lær at tælle på spansk – 16,95 kr.

Skal du på vandreferie i Sydeuropa? Og har du svært ved at finde ud af, hvad du egentlig skal sætte på pakkelisten? Så får du de allerbedste tips lige her!

Pakkelisten her er inspireret af vores egne vandreferier. Vi elsker at vandre – men også at spise god mad! Vi sover derfor ikke i telt eller shelter, men bor på hotel og vandrer i området omkring de byer, vi besøger. Pakkelisten afspejler af samme grund både behovet for udstyr til de mange vandreture og noget pænt tøj til restaurantbesøg.

Se også: Lær at tælle på spansk – 16,95 kr.

Pakkeliste til vandreferie – det essentielle

Vi rejser oftest i den danske vinter, fordi vi her finder det helt perfekte vandrevejr ved Middelhavet. Bevares, der kan være enkelte dage med regn, men ofte ligger temperaturen på helt perfekte 15-20 grader, som gør det nemt at gå langt. Skal du i stedet afsted i den varme sommer, så skift den jakken ud med et par ekstra t-shirts osv.

Pakkelisten her er i øvrigt skrevet af Trine, så hvis du ikke til daglig går i kjole og nederdel, så skift det bare ud med at par ekstra pæne bukser. Spanierne er generelt pænt påklædt, når de går ud at spise om aftenen, så det vil være velset. Med lad os så komme i gang med at pakke! Det her er de ting, vi selv plejer at have med på vandreferie

Den store pakkeliste til vandreferie

Vandregrej

Tag endelig et par gode vandresko med i kufferten!

• Vandrebukser
• Vandreshorts
• Vind- og vandtæt jakke
• Fleecejakke eller varm trøje
• Vandresokker
• Evt. hue, handsker og kasket
• Vandresko
• Vandrestav
• Kompas
• Lille rygsæk til vandretur
• Drikkedunk
• Ziplock-poser eller madkasse
• Lommetørklæder
• Powerbank
• Lommelygte
• Plaster
• Siddeunderlag
• Lommelygte
• Kort eller AllTrails-app

Tøj & sko til ferien

• 

  8 sjove spil til ferien i Italien – 29,95 kr.

  Langærmet bluse

• En pæn kjole
• Nederdel
• Et par undershorts til under kjolen
• T-shirts
• Strømper
• Undertøj
• Badetøj + håndklæde
• Pæne, lukkede sko til om aftenen
• Sandaler

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien – 29,95 kr.

Toiletsager

• Tandbørste og tandpasta
• Vigtig medicin – men ellers kan du købe det meste i håndkøb på apoteket
• Negleklipper
• Høfeberpiller – pollensæsonen starter allerede i februar
• Myggestift – både til før og efter myg
• Saks
• Solcreme
• Pincet
• Børste
• Vaskepulver og snor

I den lille kabinerygsæk til flyveturen

• Telefon og oplader
• Computer og ledning
• Høretelefoner – til flyet og længere busture
• Guidebog
• Solbriller

Flere tips til dig, der skal på vandreferie

Vi elsker at vandre i landene omkring Middelhavet, især Spanien, Italien og Portugal. Du kan finde masser af artikler om vandring i de mange byer, vi har besøgt lige her: Alle vores artikler om vandreture på SidderUnderEnPalme!

Indlægget Pakkeliste til vandreferie – hvad skal du have med? blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Spil med ord på ferien i Spanien – 29,95 kr.

De fleste turister rejser til Granada for at se det storslåede paladskompleks Alhambra og byens mange andre seværdigheder. Men den andalusiske by ligger lige ved Sierra Nevada-bjergene, hvilket også gør den til en spændende vandredestination med mange dejlige vandreruter.

Vi besøgte Granada i marts 2023, hvor temperaturen var helt perfekt til en vandreferie. Vi er stadigvæk nybegyndere i udi vandringens fantastiske univers, så de vandreture vi skriver om her, dem kan alle være med på. Selv om der ikke er de store udfordringer på vandreruterne her, skal du dog lige vide, at vi elsker at gå og gerne nupper 20 km. Alle ruterne her kan dog afkortes, forlænges og øges i sværhedsgrad, som du har lyst.

Se også: Spil med ord på ferien i Spanien – 29,95 kr.

Leder du efter et godt hotel i Granada?

Nederst i artiklen finder du også tips til de to virkelig gode hoteller vi har boet på i Granada. Vi kan anbefale det lækreste luksushotel lige overfor Alhambra og et godt-til-prisen hotel lidt udenfor byen, perfekt til dig der er på bilferie i Andalusien!

Men nok om os, for nu skal vi ud og vandre!

5 skønne vandreture i og omkring Granada

Spaniens højeste bjerg på fastlandet, Mulhacén, ligger i bjergkæden Sierra Nevada. I bjergene, ca. en times kørsel fra Granada, kan du både stå på ski, klatre og paraglide. Vi har dog ikke helt erfaring nok i nogle af tingene og havde i stedet to skønne hikes rundt om Granada samt en del byvandringer.

I denne artikel kan du derfor læse om:

• En vandretur i den store bypark Dehesa del Generalife
• En vandretur i Los Cahorros de Monachil
• En byvandring i kvartererne Abaycin og Sacromonte

Nedenfor kan du læse vores beskrivelser og erfaringer med de forskellige vandreruter.

AllTrails

Det smukke udsigtpunkt på billedet øverst havde vi aldrig fundet uden hjælp fra AllTrails. Vandre-app’en kan du nemt installere på din telefon, og her kan du se selv de mindste stier, som kun de lokale kender.

Før i tiden stod vi altid og prøvede at regne ud, om vejen ville ende blindt, men vi har rigtig meget glæde af app’en, når vi er ude på nye eventyr. Det er gratis at melde sig til i de første 7 dage, derefter koster det ca. 40 dollars pr. år. Vi får ikke nogle penge for at sige det – men vi er ret glade for AllTrails!

Dehesa del Generalife

Dehesa del Generalife betyder Generalifes enge, altså det område, der hørte til sultanens sommerpalads. Historisk ville det svare til vores hjemlige Eremitagen, som gav en ramme til både jagt og andre forlystelser f.eks. i Dar al-Arusa, paladset for de nygifte.

Dehesa del Generalife i Granada – ved Maurerens Stol

Fra Dehesa del Generalife har du den mest forrygende udsigt ud over Granada, Sierra Nevada, Alhambra og den frodige dalsænkning mod syd. Vi fulgte denne vandrerute fra AllTrails, som førte os rundt i hele parkområdet. Hvor turen drejer mod øst, fortsatte vi dog lidt længere ud til Mirador del Cerro del Sol, fordi vi på vandre-app’en kunne se, at der gik en lille sti ud til udsigtspunktet.

Oppe på toppen af bjerget mødes de lokale om søndagen i store flokke og griller i skyggen under træerne. Fra picnicpladsen har du også en skøn udsigt ud over Albayzin og Abadía del Sacromonte. Er du klar på en lidt længere tur, kan vi kun anbefale at tage madpakken med ud til Cerro del Sol og nyde sneen på Sierra Nevadas bjergtoppe.

… og lidt anbefalinger

Inden du besøger Alhambra, kan vi anbefale, at du ankommer et par dage før til byen. Så kan du nemlig nå en vandretur herop, hvor vi fandt det absolut bedste sted at se slottet fra. På vej ned igen kom vi nemlig forbi udsigtspunktet ved Silla de Moro, Maurerens Stol. Hvis du klikker på linket og går ind på Google Maps, er det lige øst for Generalife og inde i parken.

Turen starter egentlig først ved La Rauda, den kongelige begravelsesplads for Nasrid-dynastiet. Vi kan dog anbefale at gå igennem Puerta de las Granadas, ind i den smukke park og op forbi Alhambra. Det giver et godt indblik i det, du kan se oppe fra bjerget.

På turen er der hverken spisesteder, toiletter eller vandposter. Turen går lidt opad visse steder, men det er en rute, alle fint kan gå.

Los Cahorros de Monachil

Los Cahorros de Monachil er en vandretur, der starter langs Monachil-floden for derefter at bevæge sig ud i kløften Los Cahorros. Det er indtil videre en af de sjoveste vandreture, vi har prøvet! Har du højdeskræk, får du virkelig udfordret den på de fire hængebroer, og der skal også både kravles og klatres lidt langs vandingskanalerne.

Den letteste måde at komme dertil er med bus nr. 0183, som kører fra Camino De La Zubia i Granadas centrum mange gange dagligt. Det tager en lille time at komme derud og koster 1,55 euro (2023). Stå af ved Plaza de Miraflores i byen Monachil. Herfra er der en kort gåtur op til starten af ruten.

Los Cahorros de Monachil er et meget populært trail, især i weekenderne. Her kan du opleve kø ved hængebroerne, da der er begrænsning på, hvor mange der kan gå over ad gangen. Mange går kun turen til og med den fjerde hængebro, men den sidste stejle stigning til toppen er alle anstrengelserne værd. Udsigten ud over dalen er mageløs!

Pak rygsækken fornuftigt, da du ikke kan købe noget undervejs. Ved busstoppestedet er der dog en lille café, hvor du kan hvile fødderne og få noget koldt at drikke, imens du venter på bussen.

Byvandring i Albaycin og Sacromonte

Nyt og gammelt mødes i Albaycins stejle gader

Lige så meget som vi elsker naturen, lige så glade er vi for urban hiking. Imens den nyere del af Granada ligger i dalen, blev byen oprindelig bygget op langs bjergsiden. Det gør turen rundt i Albaycin, byens ældste kvarter, til en gåtur, der virkelig kan mærkes i lægmusklerne!

Vi har skrevet mere om Albaycin her Seværdigheder i Granada, hvor du kan læse om den by, som maurerne grundlagde. Når du bevæger dig rundt i Albaycin, kan du dog tydeligt se sporene efter især Nasrid-dynastiet, hvor også de mange kirker vidner om den efterfølgende kristne generobring af Spanien.

Den første dag slentrede vi bare rundt på bjerget på må og få og nød udsigten og skønheden i de snævre, brostensbelagte gader. Næste dag fulgte vi mere eller mindre ruten Paseo del Albaicín fra AllTrails, som tager dig rundt til alle de spændende seværdigheder. Gør gerne som os og forlæng turen ud til romaernes grottebyer i Sacromonte.

Undervejs er der masser af små hyggelige barer, hvor du kan væde ganen og nyde lidt skygge under parasollerne. Rigtig god tur!

Vandretur til Abadia del Sacromonte

Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Oppe fra Generalife kan du se lige ned på Abadía del Sacromonte og de skønne bakker omkring det gamle klsoter. Og det giver jo kun lyst til at gå dernede også! Her startede vi i det charmerende Albaicín-kvarter og bevægede os gennem snoede gader og stejle stier op gennem byens gamle roma-kvarter Sacromonte.

Efter vi havde forladt grottehulerne og de skæve og farvestrålende huse, bøde turen på en blanding af skyggefulde stier og åbne udsigtspunkter, hvor vi kunne se Alhambra i det fjerne. PÅ AllTrails findes flere vandrestier til området, men vi gik direkte op til klostret ad den første vej.

Se også: Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Abadía del Sacromonte har en fascinerende historie, da det blev grundlagt i det 17. århundrede og er tæt knyttet til Granadas religiøse traditioner. Klostret er ikke længere i brug og desværre på siden steder temmelig faldefærdigt. Alligevel er der en betagende udsigt herfra – og en ny vinkel på Alhambra, som vi aldrig bliver trætte af at kigge på.

Øhhh… herfra kom vi så til at gå temmelig meget offroad. I et forsøg på at følge et trail, hvor vi kunne se de lokale vandre rundt som bjerggeder, kom vi ud på en bag”vej”, der løb nordøst og tilbage til Sacromonte. Det gik op og ned ad grusede stier, og vi kunne godt have brugt en vandrestav og vandrestøvler i stedet for sko. Sådan skal man nogle gange udfordre sig selv, og vi nåede helskindede ned på fladt underlag igen. Det var en smuk og mindeværdig tur, og en perfekt blanding af kultur, natur og historie.

Vandretur op til bymuren

Granada holder aldrig op med at byde på dejlige vandreruter – heldigvis! Står du ét sted, kan du se flere dejlige stisystemer, og således kunne vi også fra Abadía del Sacromonte se toppen af den gamle bymur. Her skulle vi hen! Turen op til kirken og bymuren ved Mirador de San Miguel Alto er ikke lang – men det går kun én vej: op!

Hvis du åbner Google Maps og taster Mirador de San Miguel Alto ind, kan du se en masse små prikkede stier, der fører fra den gamle bydel i Albaycin og op. Det er trapper, og dem kan du med fordel sigte efter. Du kan også tage den lidt blødere rute ude ved muren langs vejen Carril de San Miguel.

Husk at medbringe vand på turen, tag gode sko på og pak også gerne frokosten. Oppe fra toppen har du nemlig den mest pragtfulde udsigt ud over hele byen og helt ned til Sierra Nevada-bjergene. Det er fristende at blive siddende her i timevis og nyde livet, men turen går jo også ned igen.

Vi havde glemt madpakken, men heldigvis gik turen forbi et lille torv i Albaycins krogede gader, hvor vi fandt den hyggeligtste tapasbar, Restaurante Pañero, inklusiv lokale flamco-guitarister. Det var så hyggeligt!

Flere tips til din ferie i Granada

Sådan kommer du rundt med bus rundt i Granada

Selv om det er spændende at gå på opdagelse i Granada til fods, så er der mange bakker og stejle stigninger. Granada har heldigvis et fantastisk netværk af små røde busser, der kører overalt og hele tiden. Du kan se en køreplan her: Transportes Rober. Bare tast start- og slutdestination ind – du kan sagtens skrive navnet på dit hotel.

En enkeltbillet koster 1,40 euro og er gyldig i 60 minutter. Du kan betale med kreditkort i bussen. Hvis du skal køre mere end et enkelt tur, kan vi anbefale at købe et Credibús Card i busserne, hvor du kan sætte penge ind på og få rabat på turen.

Busserne kører dagligt fra kl. 6:00 til 23:00, med en frekvens på 4 til 10 minutter. Efter kl. 23:00 kører der natbusser, men ikke så ofte og ikke på alle ruter.

Et godt hotel til prisen i Granada

Alhambra er som sagt Spaniens største turistattraktion, og det får helt naturligt hotelpriserne i Granada op i den høje ende. Vi gjorde op med os selv, at vi hellere ville bo lidt billigere og så have et par dage mere i byen. Vi nåede derfor hele fem dejlige overnatninger på Hotel Andalucia Center. Det er ca. halv pris, hvis du vælger at rykke ti minutters ekstra gang udenfor centrum.

Hotel Andalucia Center er en hotelkæde, som vi har boet på både i Cordoba og Sevilla, og der er samme gode service overalt. Hotellet ligger ca. 15 minutters gang fra centrum, og med sin store parkeringskælder er det især godt for dig, der er på bilferie i Andalusien.

Vi boede i et af deres standardværelser, der som på alle deres andre hoteller er stort og med gode senge. På toppen af hotellet finder du en dejlig pool med udsigt ud over Granada, og hotellet har sin egen restaurant. Om morgenen er der som altid en gigantisk morgenmadsbuffet.

Læs mere om hotellet her: Hotel Andalucia Center

Luksushotel lige overfor Alhambra

På vores andet besøg i Granada gav vi den fuld gas! I dagene op til julen 2024 var der ikke mange turister i Granada, og priserne derfor i den lave ende. Det gav os mulighed for at indlogere os på det 5-stjernede luksushotel Áurea Washington Irving, som ligger lige overfor Alhambra.

Udsigten er mageløs, personalet noget af det sødeste – og komforten… Åh, hvor var det skønt! Hver morgen kommer du ned til den skønneste morgenmadsbuffet, hvor du også kan bestille dine æg, som du vil have dem, avocadotoast og al andet lækkert. På toppen af hotellet er der en lille pool, hvor du selv i december uforstyrret kan slikke sol.

Det sværeste ved Áurea Washington Irving er faktisk at forlade al den luksuslykke. Heldigvis ligger indgangen til Alhambra lige overfor, og vil du ned i byen, kører de små røde busser forbi hele tiden. Du kan betale med kreditkort i bussen, så bare hop på!

Læs mere om hotellet her: Áurea Washington Irving

Indlægget Vandreture i Granada – 5 skønne ture rundt om byen blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Algarvekysten er et fantastisk område at vandre i, både for øvede og for nybegyndere. Langs kysten gør det flade landskab det nemt for alle at være med, og ganske få kilometer inde i landet begynder Algarves mere bakkede og bjergrige terræn med trails af højere sværdhedsgrad.

Mange besøger Portugal for at vandre på Fishermen’s Trail, men vil du ikke traske afsted i gåsegang med alle de andre vandrere, eller vil du bare prøve at vandre et andet sted i Portugal, så får du her tips til et par gode vandreture på Algarvekysten.

På Algarvekysten er der masser af pausepladser undervejs – så husk madpakken!

Hvornår skal du vandre på Algarvekysten?

Den bedste periode er som alle andre steder langs Middelhavet enten forår eller efterår. Her er der masser af sol, mens temperaturen stadig er til at holde ud, og vejret er forholdsvist tørt og stabilt. Vintermånederne kan også anbefales. Her kræver det dog en lidt længere ferie, da der vil være dage, hvor det pga. regn og blæst ikke kan anbefales at begive sig ud på lange bjergrige hikes. 

Men er du i Algarve i en længere periode, er det ikke noget problem, da der er masser af solrige og lune dage i vintermånederne. Vælger du at tage på vandreferie i sommermånederne, skal du ikke bekymre dig om regn. Til gengæld skal du være opmærksom på, at det kan blive ulidelig varmt, især midt på dagen. Hvis du ikke er til ekstremt høje temperaturer, så vælg en af de andre årstider. 

Vandreturene her er fra vores langtidsferie i de første tre måneder af 2024, og tidspunktet var fuldstændig perfekt for os. Vi har de allerbedste vandreture ved temperaturer mellem 17 og 23 grader, og på vores workation var der lange perioder med tørt og stabilt vejr, hvor vi kunne vandre i fritiden.

Billige vandreture i Portugal

Europas flag – 29,95 kr.

En væsentlig grund til at vandre på Algarvekysten er, at det er rimelig billigt. Ryanair flyver direkte fra København og Aarhus til Faro, og flyver du udenfor højsæsonen, kan det tit gøres for et par hundrede kroner.

Fra Faro kører der et lille tog engang i timen hele vejen hen mod den spanske grænse. Undervejs passerer du idylliske småbyer, hvoraf Tavira nok er den mest kendte. Til info kan det oplyses, at et standard hotelværelse udenfor højsæsonen ligger i 500-600 kr. for to personer, oftest med morgenmad.

Du kan også gøre som os og bo ovre på den anden side af grænsen, i den lille spanske by Ayamonte. Her var vi i 2024 på langtidsferie, som du kan læse mere om nederst. Fra Ayamonte sejler der en lille færge til Portugal, og ovre på den anden side i Vila Real de Santo Antonio kan du hoppe på det samme tog, der kører til Faro. Vandreturene her er derfor også et udtryk for, hvor langt rundt man egentlig kan komme i Portugal, hvis man bor ovre i Spanien.

Nå, men nok om alt det praktiske – nu skal vi nemlig snøre vandreskoene og ud på tur!

Se også: Europas flag – 29,95 kr.

Skønne vandreture på Algarvekysten

Ecovia Litoral

Ecovia Litoral er en smuk vandrerute langs Algarvekysten. Ruten løber hele vejen fra Vila Real de Santo Antonio i den sydøstligste del af Portugal og ud til Sagres, som ligger helt ovre på den anden side af kysten på det sydvestligste punkt i Portugal. Dette gør ruten interessant, for næsten ligegyldigt hvor du bor langs kysten, kan du stå på et af Algarves regionaltog og køre hen ad hele kysten fra øst til vest, med et enkelt skift i Faro. 

Det er nemt og billigt at tage toget ud og hjem, og f.eks. koster det 6 euro (2024) at komme fra Faro og til Vila Real de Santo Antonio. Du kan planlægge din egen vandretur i én eller flere byer ud fra togenes køreplan: Se køreplanen – klik her!

Ecovia Litoral – fra Fuseta til Olhão

Vi gik et lille stykke af ruten fra Fuseta til Olhão. Vi startede med at tage toget fra Vila Real de Santo Antonio til Fuzeta. Toget kører 10 gange om dagen, og der er flest afgange på de tidspunkter, som passer til de almindelige arbejdstider morgen og eftermiddag. Billetten kostede ca. 5 euro, og der kan købes billetter i toget eller på stationen. Køber du billetter i toget, kan du kun betale med kontanter.

Vandreruten mellem Fuseta og Olhão er let, men en helt igennem skøn vandretur langs kysten på nybyggede, hævede gåarealer henover områdets vådland, saltmarker og gamle fiskesøer. De mange træbroer (billedet øverst) kan sagtens forceres med både barnevogn, kørestol og rollator. Vandrestien her er især også populær, fordi den er rimelig flad, og vi mødte rigtig mange cyklister på turen.

De sidste par kilometer ind mod Olhão foregår (foreløbig) langs en trafikeret hovedvej, og er ikke særlig rart. På vores tur i januar 2024 oplevede vi dog, at de er i fuld gang med at udbygge vandrestien langs vandet helt ind til Olhão. Vi glæder os til at komme tilbage og gå hele vejen igen – nu i fred for den larmende biltrafik. 

Turen er cirka 12 km og vi gik i et roligt tempo med frokostpause langs vandet på omkring 3,5 timer.

GR-15 – Grande Rota do Guadiana

Vandreruten GR-15 løber fra Vila Real de Santo Antonio i syd til Alcoutim i nord. Stien snor sig langs Rio Guadiana, grænsefloden som ligger mellem Portugal og Spanien. Den samlede rute er ca. 65 km lang og består af 4 etaper.

Den første etape mellem Vila Real de Santo Antonio og Junqueira er den fladeste og i kategorien let. De 3 andre har lidt flere stigninger og kategoriseres som middel. Vi gik 1/3 af etape 2 og hele etape 1, dvs. fra Azinhal og tilbage til Vila Real de Santo Antonio.

Vi tog bussen fra Santo Antonio til Azinhal. Vi købte billetter i billetkontoret ved busstationen, men det kan også gøres i bussen. Billetterne kostede 4,10 euro pr. styk (2024), og busturen tog cirka 25 minutter. 

Er du begynder udi vandring, så er den sidste del af GR15 helt perfekt. Stien løber langs hovedvejen mellem Vila Real de Santo Antonio og Castro Marim. Turen følger et fortov/cykelsti med fin plads til at gå. Langs hele vejen mellem de to byer ligger de store vådområder med flamingoer og saltmarker. Når du kommer frem til Castro Marim, kan du nyde den medbragte frokost på muren af det gamle fort med udsigt ud over floden Guadiana og den spanske by Ayamonte på den anden side af floden.

Rundtur fra Vila Real de Santo Antonio

En anden skøn vandretur tager udgangspunkt i Vila Real de Santo Antonio. Start ved byens havn og følg den smukke mosaikbelagte havnepromenade mod syd ud til det skønne naturområde Mata Nacional das Dunas Litorais. Fortsæt helt ned til den sydligste spids til udsigtspunktet ved Foz do Guadiana.

Langs vejen ligger flere lækre restauranter, og du kan enten spise nu eller tage en rundtur og ende her igen. Går du ud til Foz do Guadiana, er du nu på den sydøstligste spids af Portugal. Tæt ved slutningen af molen spottede vi skestorke i det lave vand. 

Herfra kan du dreje ud på den brede sandstrand, der fortsætter ud i det uendelige. Du kan vælge at gå hele vejen hen til stranden ved Monte Gordo og tage toget tilbage. Halvvejs derhenne kan du i stedet også dreje ind mod land og gå en tur i skoven på vandrestien Caminho dos Três Pauzinhos e do Tosga. Hvis du er heldig, kan det være, du får øje på en af områdets mange kamæleoner, når du passerer gennem skoven. De er naturligt nok svære at spotte, men kommer ned på jorden i september for at lægge æg i sandet.

Vi gik først en tur langs stranden og drejede derpå op i områdets store skovareal og gik tilbage mod byen. Rundturen er ca. 10 km lang og uden stigninger. Turen førte os lige tilbage til alle de dejlige restauranter, og vi endte med at spise på Dom Petisco. Frokosten bestod af den portugisiske specialitet frango, en velkrydret og grillet kylling, grillet fisk samt ostefondue og grøn vin.

Hvor skal du bo på Algarvekysten?

Under vores langtidsferie i den lille spanske by Ayamonte, tog vi ofte den lille færge over til Portugal. Her stiftede vi et indgående bekendtskab med den del af Algarvekysten, som ligger mellem Faro og Vila Real de Santo Antonio. Vi vil derfor meget gerne prøve at komme med nogle anbefalinger til, hvor det er bedst at bo.

Storbyferie

Er du til en lille smule storbystemning og masser af restauranter og solbeskinnede barer at vælge imellem, så skal du endelig blive i Faro. Den gamle portugiske kystby byder på masser af byliv og historie, og det er let at sætte sig ind i toget og køre med ud til alle vandrestierne.

Badeferie

Vil du gerne kombinere vandreferien med en skøn badeferie, kan du i stedet vælge at bo i den anden ende af togbanen i Vila Real de Santo Antonio. Mange turister vælger dog at bo ude ved de skønne strande, især i Monte Gordo, som ligger i gåafstand fra Santo Antonio. Her ligger der masser af lækre strandhoteller. Det er også i Santo Antonio, at du kan tage den lille færge over til Spanien, se billedet.

Smukke Tavira

Vi er dog faldet pladask for Tavira, som ligger midt imellem de to byer. En eller anden efterårsdag, hvor vi fryser på tæerne hjemme i Danmark, har vi lovet hinanden, at vi skal have en ferie i den skønne by, som har lidt af det hele. Denne gang nåede vi kun en dagstur, men begejstringen over byen skinner helt sikkert igennem i den artikel, vi allerede har skrevet om byen. Du kan få vores bedste tips til Tavira her: En dagstur til Tavira, Portugal – tips til seværdigheder og gode restauranter

Eller måske i Spanien?

Selv boede vi lige på den anden side af færgen fra Santo Antonio. Her ligger den lille spanske kystby Ayamonte, hvor vi havde den skønneste langtidsferie. Vi besøgte derfor ofte Portugalsiden for at få lidt lækker mad og vandre i den anderledes natur. Vi boede i det lille blå og hvide byhus, Flor de Sal, som ligger helt oppe på toppen af byen, med udsigt udover Guadiana-floden og over til Portugal. Klik på linket for at læse mere om leje af huset: Flor de Sal.

Indlægget Vandreture på Algarvekysten, Portugal blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.