Pakkeliste til vandreferie – hvad skal du have med? 30. marts 2025 – Kategori: Rejser, Rejsetips – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

Vandreferie – gode tips til din pakkeliste

Skal du på vandreferie i Sydeuropa? Og har du svært ved at finde ud af, hvad du egentlig skal sætte på pakkelisten? Så får du de allerbedste tips lige her!

Pakkelisten her er inspireret af vores egne vandreferier. Vi elsker at vandre – men også at spise god mad! Vi sover derfor ikke i telt eller shelter, men bor på hotel og vandrer i området omkring de byer, vi besøger. Pakkelisten afspejler af samme grund både behovet for udstyr til de mange vandreture og noget pænt tøj til restaurantbesøg.

Pakkeliste til vandreferie – det essentielle

Vi rejser oftest i den danske vinter, fordi vi her finder det helt perfekte vandrevejr ved Middelhavet. Bevares, der kan være enkelte dage med regn, men ofte ligger temperaturen på helt perfekte 15-20 grader, som gør det nemt at gå langt. Skal du i stedet afsted i den varme sommer, så skift den jakken ud med et par ekstra t-shirts osv.

Pakkelisten her er i øvrigt skrevet af Trine, så hvis du ikke til daglig går i kjole og nederdel, så skift det bare ud med at par ekstra pæne bukser. Spanierne er generelt pænt påklædt, når de går ud at spise om aftenen, så det vil være velset. Med lad os så komme i gang med at pakke! Det her er de ting, vi selv plejer at have med på vandreferie

Den store pakkeliste til vandreferie

Vandregrej

Vandresko - Pakkeliste til langtidsferie i Spanien - SidderUnderEnPalme

Tag endelig et par gode vandresko med i kufferten!

  • Vandrebukser
  • Vandreshorts
  • Vind- og vandtæt jakke
  • Fleecejakke eller varm trøje
  • Vandresokker
  • Evt. hue, handsker og kasket
  • Vandresko
  • Vandrestav
  • Kompas
  • Lille rygsæk til vandretur
  • Drikkedunk
  • Ziplock-poser eller madkasse
  • Lommetørklæder
  • Powerbank
  • Lommelygte
  • Plaster
  • Siddeunderlag
  • Lommelygte
  • Kort eller AllTrails-app

Tøj & sko til ferien

Pakkeliste - Langtidsferie - SidderUnderEnPalme

Husk også at pakke det pæne tøj til aftenbrug

  • Langærmet bluse
  • En pæn kjole
  • Nederdel
  • Et par undershorts til under kjolen
  • T-shirts
  • Strømper
  • Undertøj
  • Badetøj + håndklæde
  • Pæne, lukkede sko til om aftenen
  • Sandaler

Toiletsager

  • Tandbørste og tandpasta
  • Vigtig medicin – men ellers kan du købe det meste i håndkøb på apoteket
  • Negleklipper
  • Høfeberpiller – pollensæsonen starter allerede i februar
  • Myggestift – både til før og efter myg
  • Saks
  • Solcreme
  • Pincet
  • Børste
  • Vaskepulver og snor

I den lille kabinerygsæk til flyveturen

  • Telefon og oplader
  • Computer og ledning
  • Høretelefoner – til flyet og længere busture
  • Guidebog
  • Solbriller

Flere tips til dig, der skal på vandreferie

Vi elsker at vandre i landene omkring Middelhavet, især Spanien, Italien og Portugal. Du kan finde masser af artikler om vandring i de mange byer, vi har besøgt lige her: Alle vores artikler om vandreture på SidderUnderEnPalme!

Sidder Under En Palme - Sjove spil til ferien i Spanien

Læs mere om rejser her!

Oplev Semana Santa i Andalusien »