Shopping i Cadiz, Spanien – her finder du alle de gode butikker! 25. marts 2022 – Kategori: Rejser, Spanien – Tags: , , , , , ,

HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!

Hvor skal du shoppe i Cadiz?

Spil med ord på ferien - Spanien - Lou Noire - Print selv

Spil med ord på ferien i Spanien – 29,95 kr.

Skal du på shopping i Cadiz, får du her en guide til de gader i den smukke by, hvor du kan finde de gode butikker. De fleste af de gode shoppinggader går ud fra det smukke blomstertorv, Plaza de las Flores, midt i den gamle bydel. Torvet er med sine mange små caféer et hyggeligt udgangspunkt for en shoppetur i Cadiz. Her kan alle de, der ikke er så glade for at gå i butikker, nemlig også nyde ventetiden med lidt tapas og noget koldt at drikke.

Der er dog mange muligheder for at gøre et godt køb i Cadiz, og det kan du læse om her!

Se også: Spil med ord på ferien i Spanien – 29,95 kr.

Gode shoppinggader i Cadiz

Den gamle bydel i Cadiz er ikke større, end alle gågaderne er til at overskue – men udvalget er til gengæld godt, og det er hyggeligt at shoppe i de gamle gader. Hvis du synes, at udvalget i Cadiz ikke er stort nok, kan vi anbefale en lille shoppingtur i Sevilla – her er der mange butikker!

Men tag dig endelig tid til at nyde en gåtur rundt i de dejlige, skyggefulde gader i Cadiz. Start gerne om formiddagen i Mercado Central, hvor fiskehandlerne allerede er godt i gang med at sælge dagens fangst. Her kan du også få en lille souvenir med hjem i form af skinke og ost. Lige ovenfor ligger så torvet Plaza de las Flores, der giver adgang til gågaderne.

Start på Calle Barrié, der løber nordpå. Undervejs kan du dreje af på Calle Sacramento, der løber fra øst til vest eller på Calle Ancha, der starter der, hvor Calle Barrié næsten slutter. I disse shoppinggader finder du mange små og lokale butikker samt mindre spanske kædebutikker. De store kædebutikker som Desigual, Mango og Intimissimi finder du på Calle Columela. Skal du bruge en lille souvenir, så start med at lede i gaden Calle Compañía, som også udgår fra Plaza de las Flores.

Shoppingcentre i Cadiz

Lær at tælle på spansk - Lou Noire - Print selv

Lær at tælle på spansk – 29,95 kr.

Lige ved El puente de la Constitución de 1812, den store, smukke bro med de flotte buer, ligger shoppingcentret El Corte Inglés Bahía de Cádiz. I det store shoppingcenter med over 80 butikker kan du sagtens få et par timer til at gå. El Corte Inglés har åbent mandag til lørdag fra 10 – 22.

En kort togtur fra stationen i Cadiz og over på den anden side af bugten til San Fernando ligger shoppingcentret Centro Comercial Bahía Sur. Uanset hvad du mangler, så kan du med garanti finde det her i en af de 93 butikker. Bahía Sur har også åbent fra 10 – 22 og ligeledes fra mandag til lørdag.

Se også: Lær at tælle på spansk – 29,95 kr.

Åbningstider i Cadiz

De fleste butikker har åbent fra 10 – 14 og så igen fra 17-20. De store shoppingcentre holder åbent hele dagen fra 10-22. Lørdag er der lukket om aftenen, og de fleste butikker har helt lukket om søndagen. Dette gælder også supermarkederne, hvor nogle dog har åbent indtil kl. 14 om søndagen.

Flere gode tips til din ferie

Under vores besøg i Jerez de la Frontera boede vi i Cadiz. Precioso piso en La Caleta - Lejlighed i Cadiz - Find et godt hotelVi var to voksne og en teenager på ferie, og det krævede derfor et ekstra værelse. Vi endte med at finde den lækreste lejlighed lige midt i La Vina i den gamle bydel. Der var ikke ét, men to ekstra værelser samt en sofa, der kunne slås ud. Dertil to toiletter, en stor stue med spiseplads og et virkelig lækkert køkken.

Allerede hjemmefra planlagde vi al den mad, vi nu skulle købe på madmarkedet, der ligger kun fem minutters gang fra lejligheden, men det skete bare aldrig! La Vina og faktisk hele den gamle bydel er fyldt med billige tapasbarer og restauranter, og vi endte med at spise ude hver eneste aften.

Lejligheden ligger også lige ved stranden La Caleta, hvor både små og store vil elske at bade. Det allerstørste plus var nu alligevel, at nøglen til lejligheden skal hentes i en nøgleboks, så du kan lukke dig ind, lige når du ankommer og ikke skal vente på udlejeren. Til gengæld stod der en flaske vin og en æske chokolade og ventede på os, da vi låste os ind. Vi kommer gerne igen!

Læs mere om lejligheden her: Precioso piso en La Caleta

Læs de andre artikler om Cadiz her!

« 10 ting, du skal spise i Cadiz, Spanien
Vandreture på Øhavsstien – turforslag og tips »