10 ting, du skal spise i Cadiz, Spanien 26. marts 2022 – Kategori: Rejser, Spanien – Tags: , , , , , , , , ,

HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!

Hvilke retter skal du prøve i Cadiz?

8-sjove-spil-til-ferien-i-Spanien-Lou-Noire-Oversigt

8 sjove spil til ferien i Spanien – 39,95 kr.

I Cadiz kan du få alt det fisk og skaldyr, du overhovedet kan spise – og til priser, der i Danmark er helt uhørte! Hvis du kun er i byen en enkelt dag eller to, så spring bare de finere restauranter i Cadiz over og gå på tapashopping i stedet for på byens taverner. Dem kan du læse mere om her: Gode restauranter i Cadiz, Spanien.

I Cadiz spiser man nemlig gerne tapas både til frokost og aften, hvor de lokale gerne bestiller flere retter til deling. De friterede rejer i retten tortillita de camarones er her altid et populært valg, ligesom det i vores øjne lidt mere særprægede “tun og andet fisk på dåse” også er et hit. Der er bare så mange andre spændende retter, du bliver nødt til at smage, når du kommer til Cadiz, og det hele skal selvfølgelig skylles ned med et glas sherry fra den nærliggende Jerez de la Frontera – den verdensberømte sherryby. Alt det og mere til kan læse om her!

Se også: 8 sjove spil til ferien i Spanien – 39,95 kr.

10 ting, du skal spise i Cadiz

Selvfølgelig har gaditanos, som indbyggerne i Cadiz kaldes, også alle de andalusiske klassiskere som jamon, croquetas og salmojero på kortet, men her i Cadiz, kan du virkelig få smagt noget, som du ikke kan få andre steder. Og så er det frisk! Alt, hvad du får serveret, bliver hentet frisk hver morgen i byens markedshal, undtagen om mandagen – for der bliver jo selvfølgelig ikke landet fisk om søndagen i Spanien.

Men blandt alle de lækre retter, så skal du i Cadiz helt sikkert smage…

1. Tortillita de Camarones

Rejs & Lær - Spanien - Lou Noire - Tapas

Rejs & Lær i Spanien – 79,95 kr.

Tortillita de Camarones, som du kan se på billedet øverst, er nok den ret, der spises allermest i Cadiz. Og det forstår man godt! Faktisk er det mere en friturestegt omelet, end det vi forstår ved en lille tortilla, som er det, der ligger i den første del af navnet. Camarón er små rejer, som komplet med hoved, antenner og skal bliver til de lækreste, skoldhede rejefritter, serveret i et kræmmerhus.

2. Chicharrones (Traditional)

En hurtig og lækker snack er de salte flæsketerninger, chicharrones. De svarer til vores flæskesvær, bortset fra at de er mere krydrede og lavet af et godt stykke af svinemaven, så de mere minder om bacon i konsistensen. Det kan være lidt forvirrende, fordi chicharrones også kan forvekles med en anden populær ret på kortet, chicharrones especial. De sidste ligner vores flæskesteg i skiver, bare uden svær og med en krydret rød mojo-sauce til. Så husk lige at spørge, inden du bestiller.

Se også: Rejs & Lær i Spanien – 79,95 kr.

3. Atún Rojo De Cádiz

Den atlantiske Atún Rojo er det, vi herhjemme kalder blåfinnet tun, men uanset navnet kan du godt glæde dig til at smage den så frisk, som du nogensinde får den. Prøv f.eks. at bestille den som tuntartar – eller sushi! Selv om vi ikke forbinder Spanien med sushi, så er især Cadiz med til at gøre Spanien til verdens næststørste producent af tun, og 80 % af det sendes til Japan.

4. Ensaladillas

Ensaladilla betyder bare salat, men det er ikke helt det, vi i Danmark betragter som en grøn salat, mere som alle mayonaisesalaterne i køledisken, og altid med kartofler og mayonaise som hovedingredienser. Den mest populære er ensaladilla rusa, en salat med russiske rødder, der også indeholder ærter og gulerødder, tun, rejer og æg. Ensaladillas fås dog i forskellige udgaver, hvor en af vores favoritter var ensaladilla de gambas med rejer.

5. Cazón En Adobo

På de oversatte menukort vil retten stå som dogfish, men faktisk er det en lille haj, denne lille, velsmagende hapser bliver lavet af. Friteret i en batter med lime og koriander bliver de små terninger serveret rygende varme, og vi kunne spise det hver eneste dag.

6. Bagerierne

Restauranterne har meget faste åbningstider i Cadiz, og når der er lukket, så er der lukket! For danskere, der bliver sultne sidst på eftermiddagen, kan dette godt være en udfordring. Her sætter de lokale sig hen på caféer og konditorier og spiser et stykke kage med en kop kaffe til, imens de venter på, at klokken skal blive 20.30 og dermed spisetid.

Vi prøvede et par forskellige caféer og deres skønne croissanter og kæmpestore doughnuts. Bedst var dog bagerierne Casa Hidalgo og deres empenadas og Pastelería Alameda og deres Turrón de Cádiz. Pan de Cadiz, som det også kaldes, er ikke et brød men en firkantet klump marcipan med kandiserede frugter. Bemærk, at spanierne ikke selv går og spiser på gaden, så tag gerne lige kagen med hjem til siestaen på hotelværelset.

7. Carrillada de cerdo

Dækkeserviet til ølsmagning - 4 øl Lou Noire - Cover

Dækkeserviet til ølsmagning – 29,95 kr.

Vi har ikke været så meget inde på det endnu, men Cadiz byder også på et væld af lækre sammenkogte retter – som du også lige bliver nødt til at finde plads til. En af dem er carrillada de cerdo, gennemmøre svinekæber, der svømmer rundt i en latterligt lækker mørk sovs. Hvis du er heldig, får du lidt pomfritter til, og de kan være gode til at få det allersidste sovs med op, så du ikke behøver at gøre dig helt til grin, når du slikker tallerkenen. Det vil du helt sikkert få lyst til!

Se også: Dækkeserviet til ølsmagning – 29,95 kr.

8. Alt godt fra havet

I Cadiz er der så meget lækker mad, at det har været ret svært at skulle skære det ned til bare 10 punkter på en liste. Så bær lige over med os, når vi nu her samler fisk og skaldyr i ét. For intet måltid uden enten fisk eller skaldyr, når du nu ER kommet til Cadiz.

Start gerne blidt med lidt østers og muslinger. Føler du dig lidt mere eventyrlysten, så bestil en gang ortiguillas fritas, som er friterede søanemoner eller en gang huevas. Det sidste er frisk rogn, det som vi kalder bukser. Rognen koges eller steges og serveres som topping på en grøn salat – eller bare som den er. De mindre modige kan starte med en gang indbagte rejer eller blæksprutteringe, som jo også smager himmelsk, men som desværre bliver overset lidt midt i menukortets mange nye og spændende fristelser.

Endelig kan du også få alt det, der er nævnt her på dåse. Reolerne på tavernaernes bagvægge er dækket af lige dele sherrytønder og fiskedåser, og det er helt normalt at bestille en dåse fisk som tapas.

9. Churros

Hvis du på nogen måde har mere plads i maven nu, så skal du lige forbi markedshallen til en gang churros. De sprøde, søde dejstænger sælges over hele byen, men her udenfor markedshallens nordlige ende står folk i lange køer ved den lille brune churrosbod, Churrería la Guapa. Åbningstiderne er ikke fuldstændig åbenlyse, men der er altid åbent om formiddagen og nogle gange også et par timer om eftermiddagen. Churros dyppes i den flydende chokolade, du køber ved siden af.

10. …og skyl det hele ned med et glas sherry!

De fleste danskere forbinder sherry med noget sødt og likøragtigt, som kun bliver drukket af bedstemødre og i gamle, engelske serier. Men intet kunne være længere fra sandheden! Sherry fremstilles kun i den andalusiske sherrytrekant, i byerne Jerez de la Frontera, El Puerto de Santa María og Sanlúcar de Barrameda, som alle ligger i nærheden af Cadiz.

Derfor er et godt glas sherry til maden også et must! Skalaen fra tør til sød ser indenfor de mest populære sherrytyper sådan her ud:

  • Fino: meget tør og lys – og også den mest populære
  • Manzanilla: tør og lysegul – som fino god til fisk
  • Oloroso: tør – men med den mørke farve fra Cream
  • Cream: sød og mørk – den sherry, som vi forbinder med navnet. En dessert i sig selv
  • Pedro Ximenez: meget sød – god til især blåskimmelost

De forskellige sherrytyper passer til bestemte retter, så spørg gerne tjeneren, hvad der går godt sammen. Og ellers så bare prøv dig frem. Og er du bare ikke til sherry, så bestil en øl som her drikkes i copas, små vandglas – så øllet ikke bliver for varmt i den bagende sol.

Flere gode tips til din ferie

Under vores besøg i Jerez de la Frontera boede vi i Cadiz. Precioso piso en La Caleta - Lejlighed i Cadiz - Find et godt hotelVi var to voksne og en teenager på ferie, og det krævede derfor et ekstra værelse. Vi endte med at finde den lækreste lejlighed lige midt i La Vina i den gamle bydel. Der var ikke ét, men to ekstra værelser samt en sofa, der kunne slås ud. Dertil to toiletter, en stor stue med spiseplads og et virkelig lækkert køkken.

Allerede hjemmefra planlagde vi al den mad, vi nu skulle købe på madmarkedet, der ligger kun fem minutters gang fra lejligheden, men det skete bare aldrig! La Vina og faktisk hele den gamle bydel er fyldt med billige tapasbarer og restauranter, og vi endte med at spise ude hver eneste aften.

Lejligheden ligger også lige ved stranden La Caleta, hvor både små og store vil elske at bade. Det allerstørste plus var nu alligevel, at nøglen til lejligheden skal hentes i en nøgleboks, så du kan lukke dig ind, lige når du ankommer og ikke skal vente på udlejeren. Til gengæld stod der en flaske vin og en æske chokolade og ventede på os, da vi låste os ind. Vi kommer gerne igen!

Læs mere om lejligheden her: Precioso piso en La Caleta

Læs de andre artikler om Cadiz her!

« Gode tips til din ferie i Cadiz, Spanien
Shopping i Cadiz, Spanien – her finder du alle de gode butikker! »