Gode tips til din ferie i Cadiz, Spanien 26. marts 2022 – Kategori: Rejser, Spanien – Tags: , , , , ,

HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!

Hvorfor skal du tage på ferie i Cadiz?

Spil med ord på ferien - Spanien - Lou Noire - Print selv

Spil med ord på ferien i Spanien – 29,95 kr.

En ferie i Cadiz er balsam for både krop og sjæl! Formiddagene går med besøg på de mange spændende museer, og eftermiddagen tilbringes med at bade i Atlanterhavet fra en af byens kilometerlange sandstrande. Madmarkedet Mercado Central er et naturligt centrum i den gamle havneby. Allerede fra tidligt om morgenen råber fiskehandlerne deres gode tilbud udover kæmpestore tunfisk, sprællende rejer og spyttede hjertemuslinger. Omkring frokost åbner madboderne for sultne turister og gaditanos, de lokale indbyggere i Cadiz. Uanset nationalitet kan alle nemlig blive enige om én ting: I Cadiz spiser man godt!

Fisk og skaldyr bliver omsat til Tortillita de Camarones, croquettas og alle de andre lækre specialiteter, som du bliver nødt til at smage, når du er i Cadiz. Madmarkedet lukker i siestaen, men om aftenen går det løs igen, hvor det gadeliv, du kender fra de andre byer ved Middelhavet, blusser op – det er bare som om, der er så intenst meget liv her i Cadiz.

Se også: Spil med ord på ferien i Spanien – 29,95 kr.

Vi besøgte Cadiz i marts 2022, og selv om vi havde en uge med enkelte regnbyer, så oplevede vi en by, som blev brugt af sine indbyggere. Med undtagelse af siestaen, så var folk ude hele tiden. Om det var på en gåtur på de lange promenader, på stranden i solskinnet eller om aftenen for, med et glas sherry i hånden, at give sin stemme plads i den klakkende kakofoni af spanske gloser og en larmende latter, der nærmest rystede taget af madmarkedet.

Cadiz, en by med en historie

På trods af sin over 3000 år gamle historie, så er der i dén grad liv i Cadiz. Byen blev oprindelig grundlagt af fønikerne i 1100 f.Kr., erobret af romerne i 206 f.Kr. og senere også af både visigoter og maurere. Det var også under maurernes herredømme, at Cadiz i 844 fik et uvelkomment besøg af de nordiske vikingeskibe under de første togter til Spanien

I dag er Cadiz et af de få steder, hvor du kan se spor efter fønikerne. Hvor du nærmest ikke kan gå rundt ved Middelhavet uden at falde over et romersk teater – hvilket også er tilfældet i Cadiz! – så har du her i byen en helt enestående mulighed for at se rester af en fønikisk by. Det kan du læse meget mere om her Seværdigheder i Cadiz, Spanien, hvor vi har samlet alt det, du kan opleve på dit besøg i byen.

På slentreturen rundt i Cadiz minder byen dig igen og igen om, at det ER en by med en lang historie. Det var her fra havnen i Cadiz, at Columbus drog ud på flere af sine rejser til Amerika. Og hvis du har været i London, så kender du sikkert også Trafalgar Square. Men det var faktisk lige her ved Trafalgar, syd for Cadiz, at Lord Nelson sænkede det meste af den spansk-franske flåde. Et sidste eksempel på at Cadiz ofte har befundet sig lige der, hvor historien skrives, er, at det også var her, at Spaniens første grundlov blev stadfæstet i 1812.

Hvornår skal du tage til Cadiz?

7 sjove spil til bilturen - Print selv - Lou Noire

7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Med andre ord er der masser af grund til at tage til Cadiz, men hvornår er det egentlig bedst at tage derned? Det korte svar er: alle andre tidspunkter end om sommeren! Selv om Atlanterhavet medbringer en evigt kølende brise, der får nederdelen til at flyve op, så bliver der meget varmt i byen fra slut juni til start september. På en varm dag i Andalusien kan det dog være smart at køre direkte mod Cadiz – både på grund af muligheden for en strandtur, og i lige så høj grad for den evindelige vind. Her er der altid lige et frisk vindpust fra Atlanterhavet.

Vi var der som sagt i marts, hvor appelsintræernes blomster sendte en vidunderlig duft ud over hele byen. I februar afholder byen et af Spaniens mest populære karnevaller, hvor priserne på overnatninger får et ordentligt nøk opad. I vintermånederne kan du dog komme ud for, at Spaniens evige solskin er skiftet ud med ustadigt vejr. I marts havde vi flere dage med solskin, men også regnbyer, så husk at pakke paraplyen. Du kan se temperaturer i Cadiz her.

Se også: 7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Hvor mange dage skal du holde ferie i Cadiz?

Vi havde 6 dage i Cadiz og en enkelt sidste dag i Sevilla, men vi er også ret store historienørder og ville gerne nå at se det hele. Har du 4-5 overnatninger i byen, er det helt optimalt i godt vejr. Er du bare almindeligt interesseret i historie eller slet ikke, er Cadiz stadig et dejligt feriested for sine lækre strande, restauranterne og det hyggelige aftenliv.

Og når du alligevel er på de kanter, må du næsten også lige sætte tid af til et besøg i sherrybyen, Jerez de la Frontera. Den kan du læse mere om ved at klikke på bynavnet.

Flere gode tips til din ferie

Under vores besøg i Jerez de la Frontera boede vi i Cadiz. Precioso piso en La Caleta - Lejlighed i Cadiz - Find et godt hotelVi var to voksne og en teenager på ferie, og det krævede derfor et ekstra værelse. Vi endte med at finde den lækreste lejlighed lige midt i La Vina i den gamle bydel. Der var ikke ét, men to ekstra værelser samt en sofa, der kunne slås ud. Dertil to toiletter, en stor stue med spiseplads og et virkelig lækkert køkken.

Allerede hjemmefra planlagde vi al den mad, vi nu skulle købe på madmarkedet, der ligger kun fem minutters gang fra lejligheden, men det skete bare aldrig! La Vina og faktisk hele den gamle bydel er fyldt med billige tapasbarer og restauranter, og vi endte med at spise ude hver eneste aften.

Lejligheden ligger også lige ved stranden La Caleta, hvor både små og store vil elske at bade. Det allerstørste plus var nu alligevel, at nøglen til lejligheden skal hentes i en nøgleboks, så du kan lukke dig ind, lige når du ankommer og ikke skal vente på udlejeren. Til gengæld stod der en flaske vin og en æske chokolade og ventede på os, da vi låste os ind. Vi kommer gerne igen!

Læs mere om lejligheden her: Precioso piso en La Caleta

Læs de andre artikler om Cadiz her!

« Seværdigheder i Cadiz, Spanien – 10 attraktioner du skal se!
10 ting, du skal spise i Cadiz, Spanien »