Seværdigheder i Trapani, Italien – 10 attraktioner du skal se! 27. april 2022 – Kategori: Italien, Rejser – Tags: , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

Turistattraktioner i Trapani

Hvilke seværdigheder i Trapani skal du bare se? Trapani er ikke som sådan en rigtig turistbasker – byen skal i højere grad nydes for det sprudlende byliv, de dejlige restauranter og skønne badestrande. Trapani er til gengæld et virkelig godt udgangspunkt for udflugter ud til de mange spændende turistattraktioner i området.

Banner - Italien - Lær sprog

Udover seværdighederne i Trapani kan vi derfor også anbefale dagture til middelalderbyen EriceEgadi-øernePalermoSegesta-templet og fønikersamfundet Motya, som du kan læse mere om ved at klikke på de forskellige links.

Men Trapani har også spændende ting at byde på, og her kommer en liste over de seværdigheder i Trapani, som du skal se, når du er på ferie i byen. Der er dog mange andre spændende seværdigheder i og omkring Trapani, og du kan læse meget mere og planlægge dit eget besøg på: Visit Sicily – Trapani.

10 seværdigheder i Trapani, du skal se

1. Den gamle by

Der er ikke overvældende meget at se på i Trapanis historiske bydel, men de krogede gader og den hyggelige stemning kræver, at du går ned i tempo og bare nyder livet med en is i hånden. Byens centrum er fra sen-middelalderen og mange af de historiske bygninger er præget af 1600-1700-tallets baroksstil.

2. Corso Vittorio Emanuele

I aftentimerne er der fuld gang i den på den hyggelige gågade Corso Vittorio Emanuele. Især mellem 17 og 20 er det sted, hvor man spiser og drikker eller bare går ud på den tradionelle passeggiata, italiensk for en slentretur, hvor det handler om at se og blive set.

3. Palazzo Senatorio

Palazzo Senatorio, der i dag er Trapanis rådhus, var i sin tid sæde for byens romerske senat. Designet af den berømte trapanesiske arkitekt Andrea Palma, er barokpaladset et af de mest imponerende og genkendelige steder i Trapani. Stil dig foran bygningen og lad blikket løbe hele vejen op over tårnuret, Torre dell’Orologio, med alle de flotte statuer, urskiver og kalenderen. Til venstre for paladset ligger Porta Oscura, den ældste og lidt skjulte indgang til byen.

4. Havnen

Sicilien ligger lige midt i Middelhavet, og Trapanis havn er derfor også et naturligt centrum for skibstrafikken med både gods og turister, der skal ud til fjerne kyster. Om morgenen kan du her høre råbene fra fiskerne, der sælger nattens fangst, og senere på dagen er det turisterne, der fylder gaderne, på vej ud med færgerne til Egadi-øerne.

5. Torre di Ligny

Bygget i 1671 som et forsvar mod de babariske pirater, der igen og igen angreb byen, ligger Torre di Ligny på den yderste spids af Trapani. Inde i selve tårnet finder du Museo Civico di Ligny, som huser en mindre udstlling med arkæologiske genstande. Den lille gangbro over til tårnet er det bedste sted i byen at nyde den smukke solnedgang fra. Går du mod øst langs murene på fæstningværket Tramontana, kommer du til de smukke buegange på det gamle fiskemarked Piazza Mercato del Pesce.

6. Kirkerne

Overalt hvor du går i Trapani støder du på de store, flotte kirker. Sant’Agostino er fra 1300-tallet, Santa Maria di Gesu er fra 1400-tallet, mens den store basilika Maria Santissima Annunziata blev bygget mellem 1315 og 1332. San Lorenzo-katedralen, der ligger i starten af Corso Vittorio Emanuele, er også et besøg værd for sit fine interiør.

7. Saltmarkerne

Lige syd for byen starter de store saltmarker, hvor der stadig udvindes salt. De 30 kilometer fra Trapani til Marsala kaldes “La via del sale” og vidner om den lange tradition for saltudvinding i de to byer. Tæt på Trapani ligger Le Saline di Trapani e Paceco, saltmøllen der også huser et saltmuseum samt det store naturreservat. De flotteste saltmarker findes dog ved øen Motya, som du kan læse mere om her: Udflugt til Motya.

Banner - Italien - Sprogkursus

8. Museo Regionale Pepoli

Byens museum finder du i den nye bydel ved Basilica Maria Santissima Annunziata. Museo Regionale Pepoli blev grundlagt i 1906 i det tidligere Karmelitterkloster, og består primært af grundlæggeren, grev Pepolis, private samlinger. Du skal være mere end almindelig interesseret i historie for rigtig at kunne få noget ud af den arkæologiske udstilling, hvor genstandende står side og side i montrene uden anden forklaring end lidt årstal og tekst på italiensk.

Flot og interessant er dog de enkelte historiske bykort og malerier, der viser et billede af Trapanis udvikling. Museet indeholder også en mindre udstilling af koral-kunstværker og dioramaer, små udstillingskasser med et oftest religiøst motiv. Da vi var der i april 2022, var der også en særudstilling om en af byens helt store helte, politikeren Nunzio Nasi.

9. The Museum of Optical Illusions

Et lille og finurligt museum, som har fokus på optiske illusioner, psykologi, fysik og sindets bedrag. Læs mere her: MOOI

10. Bystrande

Med alle de museer er det nu blevet tid til at få vasket støvet af med en dejlig badetur. Langs byens kystlinje finder du dejlige badestrande, der indbyder til en badetur. Helt inde i den gamle bydel ligger strande med rullesten, hvilket ikke afholder de lokale fra at slikke solskin der, men den bedste badestrand i byen er dog Spiaggia di San Giuliano ved universitetet nedenfor Erice-bjerget. Her er hvidt sand så langt øjet rækker, strandbarer, parasoller og beach-volley.

Flere tips til din ferie i Trapani

Find et godt hotel i Trapani

Der er tre områder, du kan vælge at bo i, når du besøger Trapani: Den gamle by, den nye bydel og så oppe i middelalderbyen Erice. Den gamle bydel er der, hvor det sker med den livlige gågade Corso Vittorio Emanuele som et festligt centrum. Den nye bydel er her, hvor de lokale bor, og også her hvor du virkelig kan shoppe igennem og er tæt på de gode badestrande. Erice ligger oppe på et bjerg, og her er du afhængig af svævebanen, men har til gengæld en mageløs udsigt.

Booking.com kan du se alle hoteller og ferielejligheder i Trapani, og nedenfor kan du også læse vores anbefalinger til Trapani. Du kan også lave din egen søgning på Booking.com efter et godt hotel i Trapani lige her:



Booking.com

Lejlighed og hoteller i Trapani

Punta Tipa - Hotel i Trapani - SidderUnderEnPalme

Hotel Punta Tipa i Trapani – klik på billedet og læs mere!

På vores første besøg i Trapani nåede vi både en byferie og en badeferie ved stranden. Til at starte med havde vi kun booket fire overnatninger i Trapani, men da vi begyndte at undersøge, hvad der egentlig fandtes af seværdigheder i området, blev vi enige om, at det slet, slet ikke var nok. Vi skyndte os derfor at ombooke vores flyafgang, så vi havde en hel uge i stedet.

Lejlighed i bymidten

Det krævede et hotelskift undervejs. I starten af ferien boede vi i en lejlighed midt i den gamle bydel lige ved Corso Vittorio Emanuele. Der var ikke langt til hverken restauranter, havn eller seværdigheder.

Hotel ved stranden i Trapani

Efter et rykkede vi videre til det forholdvis nye og virkelig lækre strandhotel Punta Tipa, hvor billedet er fra. Trapani er (endnu) ikke plastret til med strandhoteller, og faktisk er Punta Tipa et af de eneste. Det ligger lige før den rigtig gode strand ved universitet og med den smukkeste udsigt ind over byen. Måske kan du lige ane det på billedet!

Fra hotellet er der ca. 10 minutters gang op til den nye bydel og 30 minutter til Torre dell’Orologio i den gamle by. Trapani er en dyr by at parkere i, med priser fra 1 euro i timen inde i bymidten, og Punta Tipa er med sine gratis parkeringspladser derfor et godt hotel for dig, der lejer bil og vil bruge Trapani som base for at komme ud og se en masse seværdigheder i området. Læs mere om hotellet ved at klikke på links eller billede.

Luksushotel – lige ved by og strand

På vores anden tur til Trapani fandt vi det helt perfekte sted. Luksushotellet Room of Andrea ligger lige i skellet mellem den nye og gamle bydel og to minutters gang fra stranden. Er du ikke til sand mellem tæerne, kan du også bade i poolen på tagterassen.

Da vi kom op på vores standardværelse, troede vi først, at de havde givet os den forkerte nøgle til suiten. Værelset bestod nemlig både af en afdeling med stue og en med en dejlig, konfortabel dobbeltseng. Badeværelset var stort, og det samme var den overdådige morgenmadsbuffet. Få et lille glimt af hotellet herunder og klik på billeder eller links for at læse mere om Room of Andrea.

Hvordan kommer du til Trapani?

Lige syd for byen ligger lufthavnen Trapani-Birgi Airport. Fra lufthavnen kan du tage en taxi ind til Trapani, og det koster ca. 30 euro. Du kan også tage lufthavnsbussen, der afgår lige ude foran stationen og stopper igen i Trapani centrum tæt ved ved banegården. I april 2022 kostede lufthavnsbussen 5 euro, og du kan købe billetter i bussen med kontanter eller kort.

Sidder Under En Palme - Sjove spil til ferie i Italien

Læs de andre artikler om Trapani her!

« Gode tips til din ferie i Trapani, Italien
Gode restauranter i Trapani, Sicilien »