Book din egen ferie – sådan gør du! 25. september 2020 – Kategori: Rejser, Rejsetips – Tags: Book selv, Drømmerejse, Ferie, Fly, Hotel, Rejser, Storbyferie, Weekendtur
HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!
Book selv fly og hotel til din drømmeferie
Det er rart at kunne sætte sig ind i charterflyet og videre ind i transferbussen til hotellet. Endnu bedre er det selv at kunne planlægge sin egen drømmeferie – så bestemmer du nemlig selv! På en charterferie er alt tilrettelagt for dig på forhånd, og det kan selvfølgelig have sine fordele. Men når du selv booker din ferie, er det kun dig, der bestemmer, hvor du skal hen, hvor længe, og hvordan du vil bo.
Trænger du til en ferie ned i varmen, får du her en guide, der hjælper dig igennem bestillingen!
Se også: Europas flag – 29,95 kr.
Book din egen ferie – sådan gør du!
Når du først lige ved, hvad du skal gøre, så er det ikke svært at bestille sin egen ferie. Internettet har gjort det nemt at sammenligne priser og booke fly og hoteller, så du kan få den bedste rejse til den laveste pris.
Når du planlægger din ferie, er det kun de her ting, du have styr på:
- flybillet tur/retur
- booking af hotel eller lejlighed
- transport til og fra lufthavnen
Sådan booker du en flybillet
Når du booker din flybillet, så prøv at skifte imellem forskellige datoer for at finde den laveste pris. Husk også at vælge mellemlandinger fra, hvis du gerne vil flyve direkte.
Hvis du er fleksibel med dine afrejsedatoer og rejsemål, kan du ofte finde rejser ned i varmen til en god pris. Men har du kun uge 24 og en enkelt destination, du har lyst til at rejse til, må du være klar til at betale det, det koster. Generelt er det sådan, at de bedste tilbud ligger flere måneder før afrejsedato, så book din rejse i god tid, hvis du vil have en billig ferie.
Se også: Dækkeserviet til ølsmagning – 29,95 kr.
Sådan booker du et hotel til din egen ferie
Start med at søge efter et hotel på Google. Du kan f.eks. skrive: hotel og så navnet på byen eller området. Herefter får du sandsynligvis vist nogle af de store hotelbookingsider som det allerførste. Det kan dog også godt betale sig at gå ind på de enkelte hotellers side for at se, om de tilfældigvis skulle have et godt tilbud. Inden du bokker, så husk også at tjekke de andre gæsters anmeldelser af hotellet på Tripadvisor.
Bliver man snydt, når man booker?
Er du vant til at rejse på charterferie, kan den første selv-bookede tur godt give lidt sved på panden. Når du rejser med de store rejseselskaber, er alt klaret for dig, men her skal du selv booke og sørge for at læse det med småt.
I starten var vi mest bekymrede for, om vores booking nu også var gået igennem, og om der stod nogen og ventede på os i den anden ende. Vi har nu rejst sammen i over 10 år, med selv-bookede hoteller, AirBnb’s og små lokale Bed & Breakfasts. Bortset fra én enkelt AirBnB-lejlighed, der var så ualmindelig beskidt, at vi ikke kunne bo der – så har alting altid været godt.
Vi kan selvfølgelig ikke love, at det også er sådan for dig. Men starter du med de store bookingsider eller AirBnb, så vil du opleve, at der for det meste er tjek på både reservation og ophold.
Hvordan kommer du til og fra lufthavnen?
En lille praktisk ting inden du tager af sted, som du bliver glad for at have gjort. Find ud af, hvordan du kommer fra lufthavnen og hen til dit hotel. Det er ikke særlig sjovt at stå ved taxapladsen i regnvejr og så finde ud af, at de strejker lige dén dag. Hav gerne en plan B og tjek, hvordan du kommer hen til dit hotel med bus eller tog.
Husk også at have lidt lokal valuta i tasken i tilfælde af, at du ikke kan betale med dit kort.
På de fleste lufthavnes hjemmesider kan du læse om, hvordan du nemmest kommer til og fra lufthavnen. En Google-søgning kan også give de rigtige svar, hvis du for eksempel skriver [fra lufthavnen til madrid] – eller hvor du nu skal rejse hen.
Læs mere om rejser her!









