Weekendtur til Flensborg – tips til en hyggelig miniferie! 25. september 2020 – Kategori: Rejser, Tyskland – Tags: Ferie, Flensborg, Flensburg, Julemarked, Miniferie, Rejser, Tyskland, Weekendtur
HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!
Tag på miniferie i Flensborg
Trænger du til et lille afbræk i hverdagen, kan en smuttur til Flensborg anbefales. Byen ligger lige syd for den danske grænse og er altid velbesøgt af turister. Udover den skønne natur byder byen også på masser af oplevelser.
De gamle hertugdømmer, Slesvig og Holstein, var engang en del af Danmark, og det bærer meget af området præg af. I Flensborg kan du være heldig at kunne betale med dit Dankort, og mange taler, eller i hvert fald forstår, dansk. Der er masser at se på her, det er billigt at overnatte og hurtigt at komme til og fra.
Se også: 7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.
Seværdigheder i Flensborg
En gåtur langs fjorden er obligatorisk! Kommer du i sommermånederne, kan du stige ombord på en af de mange turbåde og se byen fra vandsiden. Besøg også det arbejdende skibsværft, der bygger og udstiller kopier af historiske sejlfragtskibe og arbejdsbåde fra det 18. og 19. århundrede. Læs mere her: Museumswerft Flensburg
Byen har altid været et centrum for den omfattende Østersøhandel, både på land hvor flere vigtige handelsveje mødtes – Hærvejen eller Ochsenweg, der gik fra nord til syd, og den øst-vest-gående vej mellem Angel og det nordlige Friesland – og til vands på grund af de meget store forekomster af sild i fjorden. Tag med på af de guidede byvandringer og hør de spændende historier om byen.
Planlæg dit besøg på: Flensburg Tourismus
Gode restauranter i Flensborg
Flensborg byder på mange gode restauranter. Besøg gerne det hyggelige bryghus, Hansens Brauerei, der byder på klassiske nordtyske retter, for eksempel Grillhaxe og Sauerkraut. Mellem de store, blankpolerede kedler på bryggeriet er der en festlig stemning, og husk at bestille den berømte “1 meter øl”.
Næste morgen byder på brunch i den skønne Marien-Café, stedet med de 1000 kaffekander. Om der lige er 1000 må I selv tælle jer frem til, men der er i hvert fald rigtig mange af dem! Besøg dog stedet for den fortrinlige morgenmad eller de store kager. Det anbefales at bestille bord, da stedet er meget velbesøgt.
Se også: Spil med ord på ferien i Tyskland – 29,95 kr.
Shopping i Flensborg
Byen gør meget for at give handlende en god oplevelse. Her kan man godt lide turister, og mange butikker har også åbent om søndagen. Tag en slentretur på den lange gågade eller besøg det store shoppingcenter, Citti Park.
Gennem den lange gågade er der opstillet små boder, hvor du kan få stillet både tørst og sult. Kommer du i julemåneden, kan du oplevede det hyggelige julemarked i Flensborg, der strækker sig fra Nordermarkt hele vejen til Südermarkt med masser af boder, hvor der serveres gløgg, brændte mandler og andre lækkerier. I de mange boder kan du købe juledekorationer og kunsthåndværk, for eksempel de kendte englefigurer og nøddeknækkere fra Erzgebirge.
Læs de andre artikler om Flensborg her!










