Gode restauranter på Rarotonga, Cook Islands 25. september 2020 – Kategori: Cook Islands, Rejser – Tags: , , , , , , ,

HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!

Gode restauranter på Rarotonga, Cook Islands

Leder på efter anbefalinger til gode restauranter på Rarotonga? På den lille Stillehavsø finder du hverken McDonalds, KFC eller Starbucks – og heldigvis for det. Stillehavet og øens tropiske klima frembringer et spisekammer, hvis lige du sjældent møder.

Hos fiskehandleren kan du købe yellowfin tuna, mahi mahi og blue marlin, som lige er trukket op af havet. Ikke til at betale hjemme i Danmark, men her er det hverdagsmad. Træerne bugner af passionsfrugter, mango og papaya. Fra palmerne dumper kokosnødderne ned, og langs vejen er der små boder, hvor du kan købe friske ananas og bananer, plukket samme morgen.

Mango-okra-og-bread-fruit-på-Pungana-Nui-Market - Sidder Under En Palme

Mango, okra og bread-fruit på Pungana Nui Market

Hvor skal du spise på Rarotonga?

Kuponhæfte til ferien - Lou Noire - Print selv

Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Rundt omkring på øen og især i hovedbyen Avarua finder du gode restauranter, hvor kokken virkelig forstår at trylle med de lokale råvaeer. Øen har dog også mange steder, hvor der reklameres med “5$ burger” (ca. 25 DKK) og andre hurtige snacks. Kvaliteten af spisestederne på øen er generelt svingende, og hvis du vil være sikker på at få et godt måltid, så tjek Tripadvisor.

Disse 5 restauranter og spisesteder skal dog særligt anbefales, hvis du kommer forbi Rarotonga!

Se også: Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Tamarind Restaurant

En af de bedste restauranter på Rarotonga er Tamarind Restaurant, som ligger øst for Avarua, lidt uden for byen. I haven bag det store tamarind-træ gemmer der sig en perle af en restaurant. Når du nærmer dig, kan du ikke undgå at bemærke selve huset, som restauranten ligger i. I det ombyggede britiske konsulat er der stadig spor efter de oprindelige ejere, The Union Steamship Company, der i 1904 opførte bygningen i typisk koloni-stil.

Menukortet på Tamarind Restaurant byder på god, solid mad af lokale råvarer. I følge de lokale får du altid spændende madoplevelser her af samme høje kvalitet. Vælg gerne noget, du ikke ved hvad er, for eksempel den lokale specialitet Ika-mata, rå fisk i kokosmælk. En anden specialitet er Blackened Tuna with Pawpaw Salsa, serveret med snake beans og breadfruit. Tun kender du, en pawpaw er papaya, men de meterlange bønner og den stivelsesrige brødfrugt skal opleves!

Sue Carruther, der driver restauranten sammen med sin mand Robert Brown, er i øvrigt også forfatter til en af de eneste kogebøger med mad fra Rarotonga. Får du lyst til at lave al den spændende mad derhjemme, er bogen en oplagt souvenir.

Ika-mata-på-Tamarind-Restaurant - Sidder Under En Palme

Ika-mata med breadfruit chips på Tamarind Restaurant

The Mooring Fish Cafe

Med en udsigt udover starten på lagunen ved Muri Beach kan du sætte tænderne i en yderst delikat version af fiskesandwichen, som Rarotonga især er kendt for. Fjerlet, hvidt sandwichbrød, perfekt afstemt dressing, sprød salat og så en gang friskstegt mahi mahi – ingen dikkedarer, bare virkelig, virkelig godt!

Hos The Mooring Fish Cafe får du helt klart den bedste fiskesandwich på øen, og det ved de lokale godt. De små borde er fyldt, så snart restauranten åbner hver dag.

The-Mooring-Fish-Cafe - Sidder Under En Palme

Tun-sandwich og mahi mahi-wrap på The Mooring Fish Cafe

Kai Pizza

Som sagt er der ingen af de store fastfoodkæder på Rarotonga. Skulle du derimod blive ramt af en ustyrlig lyst til pizza, så finder du Kai Pizza lige overfor Punanga Nui Market i Avarua. Her får du lækre og sprøde pizzaer, ofte med et temmelig eksotisk fyld. Her er ananas på pizzaen helt standard!

Et lille tip: De lokale er meget glade for BBQ-sauce og putter det også gerne på pizzaen. Med mindre du er sådan en, der elsker smagen af BBQ på alt, også på dine havregryn, så bed om at få saucen serveret i en lille skål ved siden af. Og husk, at uanset hvor du er i verden, så går du aldrig galt i byen med den klassiske Pizza Margherita.

Kai-Pizza-Rarotonga - Sidder Under En Palme

Får du lyst til at prøve en pizza med et eksotisk twist, så kig forbi Kai Pizza, Rarotonga

Antipodes

En af de mere udsøgte restauranter på Rarotonga finder du lidt syd for hovedbyen. Oppe på det grønne bjerg med den skønneste udsigt ud over bugten ved Black Rock, troner øens fineste restaurant, Antipodes. I restauranten, der er bygget og indrettet som en europæisk middelalderborg, finder du et klassisk middelhavskøkken, tilpasset de lokale råvarer.

De dygtige tjenere hjælper med at vælge fra det fristende menukort. Har du måske lyst til en gang østers med tilhørende bobler? Papegøjefisk i kokosnøddesovs? Og kunne du tænke dig at slutte af med en semifreddo eller en zabaglione? Åh, det er svært at vælge. Imellem de mange lækre retter kan du den smukke udsigt, imens solen langsomt lander i det evigt brusende Stillehav.

Antipodes-Rarotonga - Sidder Under En Palme

Crudo (rå fisk) Rarotonga-style på Antipodes

Punanga Nui Market

Hver lørdag strømmer lokale og turister ind til Punanga Nui Market i Avarua. Allerede tidligt om morgenen er den lille bus fyldt, og parkeringspladserne bag markeder bliver hurtigt besat. De mange boder på markedet byder frugt og grønt, men langt de fleste kommer her for at spise og hygge sig. Prøv en Nu, en umoden kokosnød med læskende kokosvand, en af de mange gryderetter eller en pandekage med kokos og mango.

Pandekage-på-Punanga-Nui-Market-Rarotonga - Sidder Under En Palme

Pandekage med frisk banan, friskrevet kokos og hjemmelavet mangosirup på Punanga Nui Market

Et godt tip til morgenmad

Rundt omkring på øen findes de skønneste, små bagerier, hvor du kan købe friskbagt brød, så snart hanerne begynder at gale. Prøv et cheesebread (med en skive indbagt ost), en af de varme croissanter (bagt af bolledej) eller en himmelsk dadel-scone. Øens bagere er især berømte for deres doughnuts med kanelsukker, og med sådan en i maven behøver du ikke at tænke på frokost!

Et-fristende-udvalg-hos-den-lille-bager-ved-Cooks-Oasis-Rarotonga - Sidder Under En Palme

Et fristende udvalg hos den lille bager ved Cooks Oasis, Rarotonga

Her boede vi på Cook Islands!

Rarotonga byder på hoteller, resorts og lejligheder i alle prisklasser. Du kan bo i de fleste områder hele øen rundt, og det kan du læse om her: Hvor skal du bo på Rarotonga?. Vi endte dog med det mest pragtfulde AirBnB – lge ned til vandkanten, og det kan du læse om her.

AirBnb i vandkanten ved Black Rock

Ti minutters kørsel fra hovedbyen Avarua på Rarotonga ligger den store, sorte sten, Black Rock. Stenen markerer starten på nogle af øens bedste badestrande, der ligger hele vejen ned langs vestkysten. Området har derfor også mange små og større hoteller og resorts, men her er noget mere stille end Muri Beach.

Vi havde booket en hel lejlighed gennem AirBnb hos det sødeste par. Lejligheden er desværre ikke på platformen længere, men du kan stadig bo i den samme bygning, hvor der i alt er fire lejligheder. Læs mere her: Jacqui’s Beach Retreat, Anja Apartment 1. 

Vi var der lidt udenfor sæsonen og havde både bygningen og hele stranden for os selv. Om morgenen kunne vi gå durekte ud u badetur, og om aftenen grillede vi på terrassen. Lige ovre på den anden side af vejen, var der også en af byens pragtfulde bagerier. Når vi fik lyst til en tur ind til Avarua, var det bare at hoppe på bussen samme sted.

At bo på Rarotonga var en helt helt igennem skøn tur og en oplevelse for livet. Det kan kun anbefales!

Læs de andre artikler om Cook Islands her!

« Shopping i Hamborg – her finder du alle de gode butikker!
Weekendtur til Flensborg – tips til en hyggelig miniferie! »