Pakkeliste til badeferie – hvad skal du tage med? 25. september 2020 – Kategori: Rejser, Rejsetips – Tags: , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

Pakkeliste til charterferie

Går ferien direkte ned til poolen eller badestranden? Til en badeferie behøver du ikke at pakke det hele store, men her får du alligevel en pakkeliste, så du kan tjekke, om du har husket det allermest nødvendige! Men hvad er egentlig nødvendigt at pakke til en badeferie?

Hvor mange shorts skal der lige i kufferten? Og er det smart at tage en varm trøje med til aftenerne – eller måske endda en jakke? Der er mange spørgsmål, når du skal i gang med at pakke kufferten til en charterferie ved strand eller pool.

Her får du et par gode tips, der kan hjælpe dig med at få pakket det mest nødvendige i kufferten. Og pak gerne så lidt som muligt! Jo mindre du pakker, jo mindre skal du slæbe på – og jo mindre vægt, jo mindre brændstof forurener flyet med. En god tommelfingerregel er kun at pakke halvdelen af det, du tror, du skal bruge.

SidderUnderEnPalme - Spil til ferie - Banner

Hvad skal du pakke til en solferie?

Start altid med at tjekke vejrudsigten for feriemålet: Skinner solen alle dage, eller kommer der også lidt byger? Er der meldt høj sol alle dage, kræver en badeferie stort set ikke andet i kufferten end en bikini og så en smart kjole til aftenens restaurant.

Der er ingen grund til at pakke den varme jakke, hvis vejrudsigten lover 30 grader om dagen og 20 om natten. Omvendt kan der omkring Middelhavet godt være kolde aftenener forår og efterår, så tag altid en varm trøje med.

På langt de fleste charterdestinationer kan du købe alt, hvad du skal bruge af solhatte, badedyr og svømmefødder. Med mindre du allerede har noget, som du er glad for at bruge, er der med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis du har glemt noget.

Pakkeliste til badeferie

Ét sæt tøj pr. dag er fint, og gerne noget der kan bruges på kryds og tværs. Pak også gerne noget, der er nemt at dresse op eller ned. Her kommer en pakkeliste med det allermest nødvendige, som passer til en uges solferie:

  • 1 varm trøje eller cardigan
  • 2-3 par shorts eller nederdele
  • 2-3 kjoler
  • T-shirts til alle dage
  • 1 tynd, langærmet bluse – rar at have, hvis du bliver solskoldet
  • Max. 1 par lange bukser
  • Bælter
  • Strømper
  • 1 par strømpebukser eller leggings
  • 2-3 par indershorts – så du undgår skrabesår
  • Trusser og bh’er
  • Sandaler eller klipklapper
  • Sneakers eller andet fodtøj, du kan trave i uden at få ondt i fødderne
  • Pæne sko – til restauranten

Pak også:

  • Solbriller
  • Kasket eller hat
  • Sarong, badekåbe eller solkjole – så kan du komme hurtigt fra værelset og ned i solstolen!
  • Badetøj: bikini og / eller badedragt
  • Badehåndklæde til poolen
  • Ekstra håndklæder til stranden
  • Badesko – dejligt, hvis der er mange sten på stranden
  • Snorkel og svømmebriller
  • En vandtæt taske – til at bære våde håndklæder fra stranden og op på værelset

Toiletsager

Skal din kuffert med i flyet som håndbagage, skal du pakke toiletsagerne med tanke på bagagereglerne. Du må for eksempel kun medbringe væske i beholdere, der max. kan rumme 100 ml. Du kan læse mere om væsker i håndbagagen og alle de andre bagageregler her hos Københavns Lufthavn. Den vigtige medicin er i håndbagagen, hvis nu kufferten skulle blive væk undervejs.

Medbring følgende i toilettasken:

  • Tandbørste og tandpasta
  • Deo og parfume
  • Fugtighedscreme
  • Negleklipper
  • Pincet
  • Vatpinde
  • Shampoo og balsam
  • Make-up
  • Renseservietter
  • Solcreme og solstift til læberne
  • Neglelak og neglelakfjerner
  • Ladyshaver
  • Trusseindlæg, bind og tamponer
  • Hårelastikker
  • P-piller
  • Kondomer – hvis det er sådan en ferie!

Pak også gerne et lille rejseapotek til ferien. Du kan læse mere om, hvilken medicin det er godt at medbringe her: Pak et lille rejseapotek til ferien

Håndbagage

Håndbagagen pakkes, så tingene ligger mest praktisk til flyveturen. På rejsen kan den bruges til den daglige sightseeing, så vælg en model der er god at bære rundt på, gerne en rygsæk. I håndbagagen kan du også pakke en lille dametaske, som du kan have med på stranden.

I håndbagagen pakker du:

  • Billetter
  • Pas
  • Kørekort
  • Kopi af rejseforsikring
  • Adresse på dit hotel
  • Telefon
  • Oplader og eventuelt powerbank
  • Musik downloadet på telefonen
  • Høretelefoner
  • Eventuelt computer eller tablet
  • Pengepung med kreditkort og lidt lokal valuta
  • Det blå sygesikringskort
  • Solbriller
  • Snacks
  • Noget at læse i, gerne en guidebog
  • Håndsprit
  • Vigtig medicin
  • Ørepropper – hvis de andre gæster på hotellet larmer
  • En lille dametaske til strandturen

LÆS OGSÅ: Pakkeliste til storbyferie – hvad skal du tage med?

Ekstra forkælelse til ferien?

Der bliver endnu mere at glæde sig til med de festlige ferie-kuponer fra Lou Noire! Her kan du for eksempel byde på en drink i lufthavnen eller en frokost, når I når frem. Klip de sjove gavekort ud og lav et festligt kuponhæfte til ham eller hende, der skal forkæles på turen. Download og print Kuponhæfte til ferien med det samme!

Banner - Kuponhæfte til ferien

Læs mere om rejser her!

« Weekendtur til Flensborg
Shopping i Flensborg – her finder du alle de gode butikker! »