Shopping i Flensborg – her finder du alle de gode butikker! 25. september 2020 – Kategori: Rejser, Tyskland – Tags: Ferie, Flensborg, Flensburg, Julemarked, Rejser, Shopping, Tyskland, Weekendtur
HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!
Guide til shopping i Flensborg
Skal du på shopping i Flensborg? Den gamle havneby har altid været et centrum for den omfattende Østersøhandel, både til vands på fjorden og til lands på den historiske Ochsenweg, eller Hærvejen som vi danskere kalder den.
Også i dag er der en livlig handel i de mange grænsebutikker. Rigtig mange turister kombinerer en tur til grænsen med en overnatning i Flensborg, der byder på mange gode butikker.
Se også: 8 sjove spil til ferien i Tyskland – 39,95 kr.
Shopping i Flensborg
Flensborg gør rigtig meget for at give de handlende en god oplevelse. Her i byen kan man godt lide turister, og mange butikker har også åbent om søndagen. Tag en slentretur på den lange gågade, der løber fra den lille, hyggelige Rote Strasse til Holm, Grosse Strasse og videre over i Norderstrasse.
I Rote Strasse finder du et middelaldermiljø med små baggårde. Her er der mange specialbutikker, blandt andet et glaspusteri og et rom-museum. På Holm, Grosse Strasse og Norderstrasse finder du alle de store kædebutikker og mange lokale butikker. Er der børn og barnlige sjæle med på turen, så gå endelig ikke glip af Brüning, den fantastiske legetøjsbutik med den røde facade. I butikken er der på to etager alt, hvad hjertet kan begære af legetøj til børn og voksne. Dukker, små tog, dampmaskiner, modelflyvere og udklædningstøj – og alt mulig andet.
På Südermarkt (Søndertorv) finder du hver onsdag og lørdag et marked med lokale produkter. Her på pladsen har der været marked de sidste 800 år, hvor flensburgenserne mødes til en gang Klönschnack, en hyggelig sludder. På markedet kan du købe lokale produkter og få stillet både sult og tørst.
Shoppingcentre i Flensborg
Ud mod Südermarkt finder du også en af indgangene til det store shoppingcenter i centrum, Flensburg Galerie. I ly for vejr og vind kan du shoppe tøj, boligudstyr og elektronik.
Förde Park et kvarters kørsel syd for centrum er et overdækket indkøbscenter i stil med Rosengårdscentret eller City 2. I Förde Park finder du udover tøj, briller og sko også møbler og et byggemarked.
Vest for centrum og også et kvarters kørsel derfra ligger et andet stort shoppingcenter, Citti Park. Shoppingcentret består af de store supermarked CITTI, der har et stort udvalg af delikatesser hos både slagter og ostehandler. I resten af shoppingcentret finder du kædebutikker og specialbutikker.
Se også: 7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.
Grænsebutikker ved Flensborg
Til en ferie ved grænsen hører også et besøg i grænsebutikkerne. Besøg den store grænsehandelsby i Harrislee, hvor blandt andet Fleggaard ligger, Poetzsch i Padborg eller Scandinavian Park, som du rammer ved at følge motorvejen. Er du på vej sydpå, så kør også ind i den store outletlandsby i Neumünster. Her kan du få tøj og sko fra alle de kendte mærkevarer – og det med store rabatter!
Julemarked i Flensborg
Besøg gerne byen i julemåneden. Her finder du det hyggelige julemarked i Flensborg, der strækker sig fra Nordermarkt hele vejen til Südermarkt med masser af boder, hvor der serveres gløgg, brændte mandler og andre lækkerier. I de mange boder kan du købe juledekorationer og kunsthåndværk, for eksempel de kendte englefigurer og nøddeknækkere fra Erzgebirge.
Læs de andre artikler om Flensborg her!










