Seværdigheder i Aarhus – 8 attraktioner, du skal se 25. september 2020 – Kategori: Danmark, Rejser – Tags: Aarhus, Danmark, Ferie, Rejser, Seværdigheder, Weekendtur
HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!
Skønne oplevelser venter i Aarhus!
Der er mange spændende seværdigheder i Aarhus, der venter på et besøg. Det er en god ide at planlægge i hvert fald noget af turen hjemmefra, for der er meget at opleve i Aarhus. VisitAarhus giver masser af inspiration til oplevelser og aktuelle arrangementer i byen.
8 seværdigheder i Aarhus, du skal se
Den Gamle By
I Den Gamle By kan du gå rundt i historien. Mange huse og gårde, som ellers ville været blevet ofre for tidens tand, er blevet revet ned sten for sten og bygget op igen her i Den Gamle By. Besøg de fine, historiske bygninger, smukke byhaver, arbejdende værksteder, butikker og den fantastiske provinsby fra 1970’erne.
Aarhus Domkirke
Aarhus Domkirke finder du ved Store Torv midt i byen. Kirken stod færdig i 1300-tallet og er Danmarks længste kirke. Besøg kirken for de enestående kalkmalerier og den betagende udsigt fra Domkirketårnet.
Se også: 8 sjove spil til ferien – 39,95 kr.
ARoS
På ARoS Kunstmuseum kan du også komme til at se ud over byen. Gennem de farvestrålende vinduer i Olafur Elliassons Your rainbow panorama er der udsigt ud over Aarhus, så langt øjet rækker. Gå også på opdagelse i de skiftende udstillinger eller se den kæmpestore dreng, Boy, som er skabt af Ron Mueck.
Aarhus Festuge
Besøg gerne Aarhus under Aarhus Festuge. Festugen starter altid sidste fredag i august, og kulturfestivalen byder på et imponerende program. Her er gratis udendørskoncerter, gadeteater og streetfood, og hele byen summer af liv. Det er ikke for sjov, at Aarhus også kaldes for ‘Smilets By’ – under festugen viser byen sig fra sin allersmukkeste side.
MOMU, Moesgaard Museum
MOMU eller Moesgaard Museum rummer et af Danmarks største klenodier fra oldtiden. På MOMU finder du nemlig Grauballemanden. Museet blev i 2014 bygget om og byder i dag på arkæologiske og etnografiske udstillinger i de prisvindende udstillingsbygninger. Tag også en gåtur rundt om Stavkirken og vikingehusene og fortsæt ad Oldtidsstien ned til Skovmøllen, der serverer den bedste varme kakao og nybagte boller.
Den Permanente
Besøger du Aarhus i sommerferien, så tag en badetur ved Den Permanente, søbadet med skov og strand nedenfor Riis Skov. Om vinteren kan du besøge den gamle badeanstalt Spanien, hvor du udover en svømmetur kan nyde den smukke indretning. Mange af de fine detaljer fra åbningen i 1933 er stadig bevaret. Se alle svømmehaller i Aarhus her.
Marselisborg Slot
Marselisborg Slot ligger ved Mindeparken i den sydlige del af byen. Slottet er Dronningens sommersidens, og der er vagtskifte med Den Kongelige Livgarde kl. 12.00 i de perioder, hvor Dronningen opholder sig på slottet. Når Dronningen ikke er på slottet, er Slotsparken åbent for besøgende.
Se også: 7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.
Åen
Slut dagen af med et besøg ved Åen, som den bare kaldes blandt de lokale. Start ved Magasin og nyd stemningen ved de mange caféer, restauranter og barer, imens du slentrer langs den nu frilagte å. Åen er byens samlingspunkt, og det er her, du rigtig fornemmer byens puls.
Find et godt hotel i Aarhus
Her får du et par anbefalinger på gode hoteller i Aarhus:
Luksushotel på Store Torv med kasino
På det fine, gamle Store Torv lige ved Aarhus Domkirke ligger byens ældste hotel. På Hotel Royal bor du midt inde i byen, dér hvor det hele sker! Lige udenfor døren ligger alle de spændende restauranter og butikker i midtbyen og Latinerkvarteret, og der er kun få minutters gang til åen og havnen. Både værelser og suiter på Hotel Royal er smukt og smagfuldt indrettet. Er I flere, der skal afsted, kan hotellet også byde på en penthouselejlighed med byudsigt og sovepladser til alle. Nyd at du kun har en kort gåtur hjem fra det pulserende natteliv i Aarhus eller få en festlig aften i hotellets eget kasino.
Læs mere om hotellet her: Hotel Royal
Bo lige ved banegården midt i byen
Kommer I med toget, er det dejligt at kunne slippe for at tænke på, hvordan I kommer rundt i byen. På Milling Hotel Ritz bor I to minutters gang fra barnegården og få minutter fra rutebilstationen og byens andre buslinjer. Hotellet ligger lige midt i centrum med kort afstand til gågade, Aarhus Street Food, biograf og mange af seværdighederne, der er nævnt her. Spis i den gratis morgenmadsbuffet, og lad hotellet hjælpe jer med at leje cykler, så I kan komme ud og se byen.
Læs mere om hotellet her: Milling Hotel Ritz
Et billigt hotel i Aarhus med eget køkken
Når man rejser på ferie med børn, er det rart at have adgang til et køkken. Vil I spare lidt penge, kan I lave nogle af måltiderne derhjemme. Først og fremmest giver et køkken på hotelværelset meget mere frihed. I behøver ikke at springe ud af sengen om morgenen for at nå morgenbuffeten, og små børn, der står tidligt op, kan få morgenmad med det samme.
Hotel Faber ligger i et roligt område lige bag ARoS Kunstmuseum og Musikhuset og både hotelværelserne og i hotellejlighederne er udstyret med et køkken. Hotellet er billigt i forhold til Aarhus-standarder, men du skal også selv tjekke ind, og der er er ikke morgenmad på hotellet.
Læs mere om hotellet her: Hotel Faber
Bo godt og billigt i Aarhus
Vil I gerne bo godt og billigt, har Aarhus også flere vandrehjem. På Danhostel Aarhus bor I tæt på badeanstalten Den Permanente, og det er jo oplagt at være tæt på stranden i sommerferien. På det store udendørsområde er der plads til at løbe og lege, og i den smukke, gamle hovedbygning serveres morgenmad.
Læs mere om vandrehjemmet her: Danhostel Aarhus
Læs de andre artikler om Aarhus her!








