Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl 7. september 2026 – Kategori: Italien, Rejser – Tags: Anmeldelser, Ferie, Italien, Mad, Magna Grecia, Rejser, Restauranter, Romerriget, Seværdigheder, Taranto, Vandreture, Weekendtur

Taranto – 10 dage i Syditalien mellem to have

Ti fantastiske dage havde vi i Taranto på vores rundtur på den italienske støvlehæl. Det var lidt af et sats, for vi kendte stort set ikke byen i forvejen, og Taranto står ikke ligefrem øverst på listen hos de fleste turister, der tager til regionen Puglia. Faktisk virkede de lokale også lidt forundrede over, hvad vi dog skulle i deres by så længe. Her er da ikke noget særligt?

Men det er der – i høj grad! Taranto har stort set alt det, vi godt kan lide: god mad, masser af historie, et ægte lokalsamfund og gode muligheder for at komme ud at vandre. Vi har været turister mange steder, også steder hvor de efterhånden er virkelig trætte af at have gæster. Sådan er det ikke i Taranto. Folk var nysgerrige på, hvor vi kom fra, og hvad vi dog lavede i deres by. Og selv om få taler engelsk, og vores italiensk bebrænser sig til at bestille på en restaurant, så havde vi nogle sjove snakke.

Vi havde i det hele taget en skøn ferie i den syditalienske by, og her kan du læse om alle vores oplevelser. Artiklen er bygget op, så der først er et afsnit om seværdigheder i Taranto, derpå alle de gode restauranter og til sidst et afsnit om vandreture i og omkring Taranto. God ferie!

Se også: Bingo på italiensk

Seværdigheder i Taranto

Taranto i Syditalien

Taranto ligger mellem lagunen Mar Piccolo og så Mar Grande, der åbner sig imod Det Ioniske Hav. Den slags sætter sit præg på menuen, og vi har spist muslinger og fisk nok til det næste års tid. Mar Piccolo har i århundreder været kendt for opdræt af muslinger, som trives i det særlige brakvand fra undersøiske ferskvandskilder.

Byen blev grundlagt som græsk koloni omkring 700 f.Kr. og var den eneste koloni grundlagt af spartanerne. Senere blev Taranto en af de vigtigste byer i Magna Graecia, og den græske historie dukker op overalt – på museerne, under husene, i ruinerne og på de store vægmalerier rundt omkring i byen.

Den gamle og den nye by

Taranto er lidt en mærkelig by at finde rundt i. Den gamle bydel, Taranto Vecchia, ligger på en ø mellem Mar Grande og Mar Piccolo. På den vestlige side fører Ponte di Porta Napoli over mod banegården, og mod øst ligger den berømte svingbro Ponte Girevole og den nyere by.

Øen var oprindeligt en halvø, men allerede i 1400-tallet gravede man en kanal som forsvar mod angreb. Kanalen blev senere udvidet, og dermed var den gamle by pludselig omgivet af vand.

Det giver en noget speciel trafik. Kommer man fra stationen og skal ind i den nye by, skal man hen over øen, og der er derfor temmelig meget trafik gennem Città Vecchia. Taranto er samtidig langstrakt, så man kan ikke bare lige smutte udenom.

Shopping i Taranto – med eget hotel

Vi havde først booket hotel i den gamle bydel tættere på stationen, men endte med at flytte ind i en virkelig lækker lejlighed midt i den nyere by. Det var vi glade for. Vi boede på SoClà Boutique Hotel midt på Via Federico di Palma. Lejligheden havde to soveværelser, stue med fuldt udstyret køkken, et dejligt badeværelse og en lille balkon direkte ud mod gågaden.

Her kunne vi følge med i gadelivet, og der var rigeligt af det. Via Federico di Palma er bilfri på langs, mens bilerne krydser ved sidevejene, og hele vejen ned ligger lækre butikker, caféer og isbarer. Så ved du også det, hvis du skal på shopping i Taranto. Gågaden fortsætter gennem den nye by og bliver kun afbrudt af flotte parker og skyggefulde torve, hvor folk mødes.

Især om aftenen er der masser af liv. Da vi ankom om lørdagen, var der procession og sang ved Parrocchia Maria Santissima del Monte Carmelo, som vi kunne følge med i fra den store café overfor – med en Aperol Spritz. Vi kører altid efter mottoet: Hellere sidde i baren og tænke på kirken end omvendt.

Lige ved lejligheden lå der også et stort supermarked, så vi kunne købe ind til morgenmad og frokost til vores vandreture.

Taranto Vecchia – smuk, slidt og lidt skummel

Den gamle by, Taranto Vecchia, er noget anderledes. Her er smalle gader, blindgyder, gamle paladser og huse, der ser ud, som om de har kendt bedre dage. Store dele er under byfornyelse, og der er noget både smukt og noget meget skummelt over kvarteret.

Gaderne er ét stort virvar, og det er ikke tilfældigt. Den middelalderlige by voksede frem med smalle, snoede gader inden for forsvarsværkerne, så fjenden heller ikke kunne finde rundt. Vi fór vild flere gange, men øen er trods alt ikke større, end at man hurtigt kommer ud til vandet igen.

Se også: Rejs & Lær i Italien

Og her er en virkelig dejlig gåtur hele vejen rundt langs vandet. På den ene side ligger Mar Grande, på den anden Mar Piccolo, og undervejs kommer man forbi både fiskerbåde, gamle paladser, restauranter og vasketøj mellem husene.

Når man går rundt i den gamle bydel, er der dog også en anden ting, som man igen og igen bliver nødt til at stoppe op og kigge nærmere på: de mange vægmalerier. Når du først begynder at kigge efter dem, så er de overalt. Og ét motiv går igen: Den græske fortid og især de græske kvinder. Prøv at se, hvor mange du kan spotte!

Det græske tempel – og kattene

Lige ved Piazza Castello står to gamle doriske søjler. De er stort set det eneste synlige, der er tilbage af et græsk tempel fra første halvdel af 500-tallet f.Kr., og som regnes blandt de ældste templer i Magna Graecia.

Det bliver almindeligvis kaldt Poseidontemplet, hvilket giver god mening i en by omgivet af hav, men arkæologerne mener faktisk, at templet sandsynligvis var viet til en kvindelig guddom. Oprindeligt havde det seks søjler på den korte side og 13 på den lange. I dag er der to tilbage – og virkelig mange katte, der bor i ruinerne.

Castello Aragonese

På den anden side af pladsen ligger det enorme Castello Aragonese lige ved svingbroen. Den nuværende borg blev opført under Ferdinand af Aragonien i slutningen af 1400-tallet oven på ældre græske, byzantinske og normanniske forsvarsværker. De lave, brede tårne blev bygget til en senere epoke, hvor borge ikke længere kun skulle holde fjender med stiger ude, men også kunne modstå kanoner.

I borgen er der rundvisninger hele dagen, og vi skulle selvfølgelig med. Turen foregik primært på italiensk, for vores guide kunne kun lidt engelsk, men han var sjov, og borgen var spændende nok til, at vi sagtens kunne følge med alligevel. I dag tilhører den den italienske flåde, som også står for rundvisningerne, og det var tydeligt, at vores guide var gammel militærmand.

Lige ved siden af ligger Ponte Girevole. Broen forbinder den gamle og den nye by og kan drejes til siden, så store flådefartøjer kan sejle gennem kanalen mellem Mar Grande og Mar Piccolo. Den første svingbro blev indviet i 1887.

Taranto under jorden

Et af de mere usædvanlige museer ligger også i Taranto Vecchia. Spartan Hypogeum Museum – Ipogeo Bellacicco ligger i et privat hus, hvor familien har åbnet de underjordiske rum for besøgende. Åbningstiderne er begrænsede, så tjek dem hjemmefra.

De ældste dele blev hugget ud i kalkstenen allerede i den græske periode omkring 700 f.Kr. Senere blev rummene brugt og bygget om af både romere, byzantinere og middelalderens tarantinere.

En lang trappe fører gennem fire niveauer og helt ned omkring havniveau. Undervejs ser man blandt andet rester af den græske bymur, gamle brønde, gange og hvælvinger, og nederst fører en tunnel ud mod Mar Grande. Museet er ikke særlig stort, og formidlingen foregår kun på italiensk – men vi var alligevel så overvældede over, at her går man bogstaveligt talt går ned gennem næsten 2.700 års historie under Taranto.

Den gamle akvædukt midt i byen

En dag gik vi på jagt efter resterne af Acquedotto del Triglio, og det bragte os langt ind i den nyere del af Taranto. Vandforsyningen har rødder tilbage til antikken, men de buer, man kan se i dag, er ikke allesammen romerske; anlægget blev ændret og udbygget gennem århundrederne. Vi fandt aldrig de smukke buer, som du kan se på linket, for så vidt vi kunne læse os frem til, kræver det en kæretur til Statta. I stedet fandt vi lidt rester ude i midterrabatten på de brede vej.

MArTA – det store arkæologiske museum

Et besøg på MArTA – Museo Archeologico Nazionale di Taranto kan virkelig også anbefales, hvis du vil have lidt mere styr på Tarantos græske historie.

Museet fortæller historien om Syditalien fra forhistorien og frem, men især samlingerne fra det græske Taranto er imponerende. Her er keramik, statuer, gravfund og de berømte Ori di Taranto – guldsmykker fremstillet i Taranto mellem 300- og 100-tallet f.Kr.

På bådtur rundt om Taranto

Og nu skal vi tilbage til nutiden. Taranto ændrede sig voldsomt efter Italiens samling i 1800-tallet. Byens placering ved Mar Piccolo gjorde den oplagt som flådebase, og i 1883 begyndte byggeriet af det enorme militære arsenal. Det blev indviet i 1889 og kom til at fylde mere end 90 hektar langs Mar Piccolo. Samtidig blev kanalen mellem Mar Grande og Mar Piccolo udvidet, og den moderne by voksede frem på den anden side af den gamle ø.

Vi tog på en sejltur med KYMA på Mar Piccolo fra kajen ved Piazzale Democrate, lige ovre på den anden side af Ponte Sant’Egidio. Her sejlede vi forbi det enorme værft og flådens områder og bagefter rundt om borgen ude i Mar Grande. Billetterne skal købes lige et par huse væk fra Pizzeria da Michele i Biglietteria Kyma Mobilità på gaden Via Tommaso d’Aquino – der står AmAt på døren.

Gode restauranter i Taranto

Da vi skrev denne artikel, blev det også til et gensyn med alle de billeder, vi tog på turen. Der var mange spændende ting at se på i Taranto – men det var alligevel maden, der gjorde det største indtryk! Med sin placering ved havet, er der så meget lækker fisk på menukortet og også de gratinerede muslinger er noget, vi ofte snakker om stadigvæk. Her kan du selv få en rundtur til nogle af de bedste restauranter i Taranto.

Gente di Mare – muslinger og fisk

Første aften spiste vi på Gente di Mare i den gamle by. Det var så godt, at vi også vendte tilbage den sidste aften til den helt store afskedsmiddag. Vi fik blandt andet cozze gratinate, gratinerede muslinger med rasp, samt grillet fisk og tuntatar.

Taranto er berømt for sine muslinger, og når man først har set Mar Piccolo og alle muslingeopdrættene, giver det god mening at spise dem her. Det var vanvittigt godt, og der var godt fyldt med lokale begge gange.

Parmigiana på plasticbakke

I den lidt mindre fancy ende lå A Casa Vostra lige rundt om hjørnet fra vores lejlighed. Det er sådan et kantineagtigt sted, som vi også tidligere er stødt på i Baia. Man går ind, peger på den hjemmelavede mad, man vil have, som så bliver varmet. Dte hele serveres på plasticbakke, som man pænt bærer indenfor bagefter.

Vi kom tilbage flere gange alene for deres parmigiana di melanzane – en slags lasagne, hvor aubergineskiver ligger i lag med tomatsauce og ost i stedet for lasagneplader. Det var superhyggeligt og meget lokalt.

Vores stambar Meu Pei

En god ferie skal jo helst også have sin egen stambar. I denne omgang blev det Meu Pei, som ligger i en af sidegaderne til gågaden. Her er store tiki-cocktail og kolde øl, og der fulgte hele tiden chips og snacks med til cocktails. Samtidig var det sportsbar, så der var altid et eller andet at kigge på. Vi endte med at komme igen og igen, og var til sidst på nik med chefen selv.

La Piccola Cantina – turens bedste middag

Det bedste aftenmåltid fik vi på La Piccola Cantina. Det ligger i den dyrere ende, men maden var så god, at vi blev nødt til at komme tilbage til frokost den sidste dag, inden toget gik mod Napoli.

Vi fik blandt andet skinke og burrata, fisk og pasta. Det er den slags restaurant, hvor der er tænkt over alle detaljer, og hvor vi bagefter sad og overvejede, om vi ikke bare skulle starte forfra med en ny runde. Det var der dog desværre ikke plads til, så det blev som sagt til en frokost.

Pizza hos Da Michele

Vi nåede selvfølgelig også pizza på byens bedste pizzaria. L’Antica Pizzeria da Michele Taranto er den lokale afdeling af den napolitanske pizzafamilie Condurro, hvis historie går tilbage til 1870.

Pizzaerne var helt igennem fantastiske, men også meget voldsomme. Ved nabobordet sad to små damer og kværnede hver sin pizza, mens vi sad og glædede os over, at vi for en gangs skyld havde været mådeholdne og bestilt en delepizza.

Det fik ogs i øvrigt til at gå hjem og google noget, vi længe har funderet over: Hvordan kan italienerne kan holde sig så slanke, når de tilsyneladende altid kampæder på restauranterne? Og endelig fik vi et svar. Modsat os går de ikke nødvendigvis ud og gør det samme igen næste dag. Så kan frokosten være et glas vand og en salat. Det har vi åbenbart misforstået.

Mere fisk og pizza i Taranto

Der er masser af virkelig gode restauranter i Taranto. Lige rundt om hjørnet og med udsigt til den store borg ligger også en masse restauranter, hvor de lokale myldrer til for at spise. Vi fik gode supergode pizzaer på Corso 13.

Går du over broen fra den nye bydel og ind i Taranto Vecchia, ligger der også en lang stribe restauranter. Her spiste vi på TAGii – Restaurant Bistrot Sea Experience, hvor vi fik dampede muslinger og en genial risotto med alt godt fra havet.

Og så er der jo desserten. Du kan enten spise en dejlig tiramisu på en af restauranterne – eller gå en slentretur med en is. lige ved broen mellem den gamle og nye by fandt vi Gelateria del Ponte, som vi besøgte igen og igen for deres florlette italienske is.

Mercato Fadini

Vil du selv lave mad, så fandt vi også Mercato Fadini, et af de lokale markeder. Her købte vi frugt og noget af det lækreste kransekageagtige bagværk. Det er virkelig ikke et marked, der er lavet til turister, men det var fantastisk at møde de lokale lige der, hvor de selv handler.

Vandreture i Taranto

Nu var der efterhånden kommet rigeligt med benzin på motoren, så vi skulle også ud at vandre. En af grundene til, at vi kunne bruge ti dage i Taranto, var, at byen fungerer rigtig godt som udgangspunkt for ture uden bil. Vi lejer stort set aldrig bil, og fra den lille banegård kunne vi komme ud til flere af de steder, vi gerne ville vandre.

Stationen ligger på den anden side af Città Vecchia. Der går busser mellem den gamle og nye bydel, men med alle trafikpropperne i centrum er det lige så hurtigt at gå.

Via Ellenica mellem de små byer

En dag tog vi toget ud og gik en del af Via Ellenica – Cammino Materano. Via Ellenica forbinder Alberobello og Matera gennem Terra delle Gravine og er en omkring 170 kilometer lang vandretur. Ruten går gennem blandt andet Crispiano, Massafra, Mottola, Castellaneta, Laterza og Ginosa og fortsætter gennem et landskab med kløfter, gamle klippekirker, skov, olivenlunde og de smukkeste broer.

Vi tog ud til Castellanetta og gik en del af ruten hen til Paladianello. Mange af stationerne på ruten ligger nedenfor byerne, for den nyere togbane er bygget der, hvor det var nemt: i dalene under bjergbyerne. Vi kom blandt andet forbi den flotte jernbanebro ved Mottola, som du kan se på billederne. Via Ellenica er en let tilgængelig vandresti, hvor alle kan være med, og vi skal helt klart gå mere af ruten en andne gang.

Metaponto og Pythagoras

En anden dag tog vi toget til Metaponto. Den gamle græske by var en vigtig del af Magna Graecia, og Pythagoras tilbragte de sidste år af sit liv her. Inde i den moderne by står der selvfølgelig en statue af ham.

Herfra gik vi ud til Parco Archeologico dell’Area Urbana di Metaponto. Der går ikke nogen bus ud til parken, men der er kun et par kilometer fra stationen. Man skal nok være en smule arkæologinørdet for at synes, at udgravningerne er rigtig sjove. Formidlingen var ikke særlig god, og hvis man ikke ved, hvad man kigger på, er der kun dele af gamle sten, der stikker af op af jorden. Templer og teater blev dog genkendt, og vi syntes allermest, det var fedt at gå rundt lige dér, hvor Pythagoras havde levet.

Bagefter fortsatte vi ud til kysten og fik en svømmetur ved de skønneste sandstrande. Her kunne vi sagtens holde ferie. Det var 28 skønne grader, men i september var sæsonen åbenbart slut, og vi var nogle af de eneste mennesker på den dejlige strand.

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien

Kysten og Capo San Vito

En af de sidste vandreture gik ud mod Batteria Cattaneo og ud til fyrtårnet ved Capo San Vito. Bus nr. 14 kører fra stationen og lige til den store park, og det tager ca. en time.

Ruten starter med en vandretur gennem det gamle militæranlæg, som blev anlagt for at beskytte Tarantos vigtige flådebase mod angreb fra havet. Under 2. verdenskrig blev anlægget udbygget med store kanonstillinger, bunkere, ammunitionsrum og underjordiske gange. Vi kom dog mest for den vindblæste og rå kyst, hvor vandet har eroderet de flade klipper, så det ligner et månelandskab.

Planen var egentlig at komme hen til fyrtårnet ved Capo San Vito, men området omkring fyret er stadig militær zone, så vi måtte nøjes med at se det på afstand. Til gengæld fik vi en dejlig vandretur, masser af udsigt og små skønne badevige undervejs.

Rundt om lagunen og ind i landet

Efterhånden er vi blevet forkælede med velanlagte vandrestier. Stor var vores undren, da de gik op for os, at der simpelthen ikke er nogen vandrerute rundt om lagunen Mar Piccolo. Vi besluttede os dog for at tage afsted alligevel og se, hvor langt vi kunne komme.

Vi startede med at gå til højre lige efter Ponte Sant’Egidio – det var i øvrigt sådan, vi opdagede bådturen. Der er bare ikke nogen vandresti, og vejene fører kun ind til fiskerhusene. Vi mødte nogle søde fiskere, som lod os gå forbi, men selve ruten langs lagunen var ikke særlig køn eller særlig velegnet til vandring. Området er slidt, og flere steder ligger der skrald i store dynger.

Vi drejede derfor fra lagunen og ind i landet, som første os på en rundtur ud i det gamle landskab nord for Taranto. Her var der smukt og stille. På vejen hjem nåede vi også ind i forstæderne omkring Taranto, og det var spændende at se, hvordan de lokale syditalienere lever.

Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Anbefaling: Ti dage i Taranto

Vi skulle egentlig også have brugt Taranto som udgangspunkt for en tur til Trulli-husene ved Alberobello. Når man ikke har bil, er det dog ikke alt i Puglia, der er lige nemt at få til at hænge sammen med bus og tog. Så den tur droppede vi.

Til gengæld fik vi gået en masse kilometer, spist os gennem byen og set langt mere af Taranto, end vi havde forestillet os, da vi bookede ti dage et sted, vi stort set ikke kendte.

Efter ti dage tog vi toget tilbage mod Napoli og videre til Ercolano. Vi havde set Pompei på udturen, og nu ventede Herculaneum og Vesuv. Og så skulle Rune nok lige have en sidste pizza. Eller to.

Læs mere om Syditalien

Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.

Her kan du læse alle artiklerne:

1. Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen
2. Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer
3. Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad
4. Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl
5. Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli

Vi håber på at kunne vende tilbage til Syditalien en anden gang, for der er stadig meget, vi ikke har set. Vi skal nok opdatere siden her, når vi har været tilbage!