Shopping på Langeland – her finder du alle de gode butikker 24. september 2020 – Kategori: Danmark, Rejser – Tags: Danmark, Ferie, Langeland, Rudkøbing, Shopping, Weekendtur
*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*
Hvor skal du shoppe på Langeland?
Her får du gode tips til shopping på Langeland! En ferie på Langeland skal selvfølgelig også kombineres med en shoppetur. Og der er mange steder på øen, hvor du kan finde gode tilbud eller få en unik souvenir med hjem. Hvad øen mangler i store shoppingcentre opvejes nemlig af de mange små specialbutikker og dygtige kunsthåndværkere.
Her får du en guide til nogle af de steder, hvor du skal tage på shopping på Langeland og gøre gode fund. Tag med til hyggelige Rudkøbing og rundt til alle de andre dejlige butikker på øen.
Shopping på Langeland
Du finder de fleste butikker i den gamle købstad, Rudkøbing. I de hyggelige handelsgader kan du året igennem finde masser af slagtilbud og gøre rigtig gode fund. Start i Østergade lige omkring Brugsen og bevæg dig langsomt op mod Torvet. Besøg gerne:
- Tingstedet, med antikviteter og originale emaljeskilte
- Gine, der har tøj til den yngre kvinde
- Galleri Lang Sommer, med tøj og kunst
Kommer du nordpå, kan du finde lækkert tøj og brugskunst hos Himmel og Hav.
Kunsthåndværkere på Langeland
Vil du gerne have en særlig souvenir med hjem, som du ikke kan købe andre steder, så er Langeland især kendt for sine mange dygtige kunsthåndværkere. Jytte Nielsen, hvor billedet øverst er fra, maler og skaber de populære “Humorister”. Du finder hende og de humoristiske figurer i Ristinge på Sydlangeland.
Ulla Keramik i Bagenkop laver krus og skåle med med motiver fra den langelandske natur. Hos smykkekunstner Sabine Majus finder du unikasmykker og skulpturer. Besøg også kunsthåndværkerne, når de udstiller i de mange gallerier. Læs mere her: Kunstnere og Kunsthåndværkere
Find et godt hotel på Langeland
Der er mange sommerhuse på Langeland, men hvorfor ikke booke en fuldstændig stressfri sommerferie, hvor du ikke skal tænke på madlavning og rengøring? Her får du anbefalinger på gode hoteller på Langeland samt et B&B i det hyggelige Tranekær. Alle kan bookes direkte igennem Booking.com. Se flere hoteller ved at lave din egen søgning her:
Bagenkop Kro
På sydspidsen af Langeland, hvor færgen engang sejlede til Kiel i Tyskland, finder du Bagenkop. Det lille fiskersamfund vandt i 2011 prisen som Årets Landsby, og det med god grund! Bagenkopperne holder gang i byen, og du kan blandt andet glæde dig til Bagenkop Havnefest, musik- og kulturdage samt et levende kunstnermiljø. På Bagenkop Kro bor du tæt på havnen i den idylliske landsby. Kroen har både dobbeltværelser på selve hotellet og feriehuse med plads til 8 personer. Kærligheden til vandet og fiskerierhvervet er trukket med helt ind i hotellet. Du skal bestemt ikke spise hjemmefra, for Bagenkop Kro byder i restauranten på en fiskebuffet, der er berømt langt væk fra den lille by.
Læs mere her: Bagenkop Kro
Hotel Rudkøbing Skudehavn
Når du kører over Langelandsbroen, får du hurtigt øje på ‘Skudehavnen’, som hotellet også kaldes. De farvestrålende feriehuse ligger lige ud til lystbådehavnen, hvor de sejlende turister har deres både fortøjret. På Hotel Rudkøbing Skudehavn kan du vælge at bo i et af de 24 hotelværelser eller i en ferielejlighed. Ferielejlighederne har plads til 6 personer og har enten altan eller terrasse, de fleste med udsigt ud over Langelandsbæltet. Hotellet har egen restaurant, hvor du spiser godt. Fra hotellet er der en kort gåtur op i byen eller hen på havnen, hvor færgerne kan tage dig ud på flere eventyr til øerne Ærø og Strynø.
Læs mere her: Hotel Rudkøbing Skudehavn
Tranekær Slotskro
Nord for Rudkøbing ligger landsbyen Tranekær. Når du kører igennem byen, vil du sikkert bemærke, at mange af husene er ens. Grev Frederik Ahlefeldt Laurvig, kaldet ‘Generalen’, var godsejer på Tranekær Slot fra 1791-1832. I den periode omdannede han den lille landsby efter model af de tyske fyrstedømmer og byggede både fabrikker, et teater og også Gæstgivergården, der i dag huser Tranekær Slotskro. Kroen har 12 værelser og 1 suite, og der er morgenmad med i prisen. Her bor du i den langelandske landsbyidyl, i gåafstand fra Tranekær Slot og TICKON-parken.
Læs mere her: Tranekær Slotskro
Se flere gode hoteller på Langeland her på Booking.com!
Ekstra forkælelse til ferien?
Der bliver endnu mere at glæde sig til med de festlige ferie-kuponer fra Lou Noire! Her kan du for eksempel byde på en drink i lufthavnen eller en frokost, når I når frem. Klip de sjove gavekort ud og lav et festligt kuponhæfte til ham eller hende, der skal forkæles på turen. Download og print Kuponhæfte til ferien med det samme!
Læs de andre artikler om Langeland her!