Shopping i Aarhus – her finder du alle de gode butikker! 21. september 2020 – Kategori: Danmark, Rejser – Tags: , , , , ,

HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!

Hvor skal du tage på shopping i Aarhus?

10 sjove spil & lege til sommerferien - Lou Noire - Print selv

10 sjove spil & lege til sommerferien – 39,95 kr.

Skal du til Aarhus, må du endelig gå en tur i en af de mange hyggelige shoppinggader, som Smilets By kan byde på. I Aarhus finder du mange små specialbutikker, alle de store kædebutikker og flere spændende storcentre.

Tag dig især tid til at slentre rundt og gå på opdagelse i de små butikker rundt i Latinerkvarteret i midtbyen – eller brug guiden her!

Se også: 10 sjove spil & lege til sommerferien – 39,95 kr.

Gode shoppinggader i Aarhus

Skal du på shopping i Aarhus, vil du sikkert gerne vide, hvor du finder alle de gode butikker. Her får du en masse gode tips til de bedste shoppinggader:

Strøget i Aarhus strækker sig over flere gader, der kun venter på at give dig gode shoppingoplevelser. Start ved Hovedbanegården og gå op ad Ryesgade. Fra Ryesgade går du nu over i Søndergade, hvor du blandt andet passerer det gamle, hæderkronede stormagasin, Salling. Når du er gået over åen, ender vejen på Store Torv.

Her kan du enten fortsætte ud i de små, hyggelige gader i Latinerkvarteret, hvor du finder mange små og større specialbutikker. Tag endelig også en afstikker til Guldsmedgade med alle de spændende butikker. Fra Guldsmedgade kan du gå tilbage mod Lille Torv, der støder op mod Store Torv. Her finder du Magasin – og en masse skønne caféer ved åen, der kalder på en pause til de ømme fødder.

Fra åen kan du fortsætte shoppeturen op ad Frederiksgade, der udover butikker også byder på mange barer og restauranter. Turen ender ved Rådhuset, hvor du kan tage bus 1A op til Tordenskjoldsgade på Trøjborg. Trøjborg er et hyggeligt kvarter med mange små specialbutikker og masser af caféer og restauranter.

7 sjove spil til bilturen - Print selv - Lou Noire

7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Vil du hellere fortsætte med at slentre rundt i midtbyen, så gå tilbage mod Hovedbanegården. Bag Bruuns Galleri ligger det trendy kvarter Frederiksbjerg, hvor du kan gå på opdagelse i de hippe butikker. Det er også her, du kan smage på de nyeste trends indenfor cocktails, mad og vin.

Shoppingcentre i Aarhus

Er det dårligt vejr, når du skal på shopping i Aarhus, er det rart at vide, at du har masser af muligheder for at gøre dine indkøb i tørvejr. Ankommer du med toget, så står du faktisk næsten allerede inde i det store shoppingmekka, Bruuns Galleri, der udover butikker og restauranter også indeholder en biograf. Som i andre større byer, finder du også Magasin, men rigtige aarhusianere handler i Salling!

Hvor Ringgaden møder Paldudan-Müllers Vej finder du Storcenter Nord, der har alle de kendte kædebutikker og 1000 gratis p-pladser. Bazar Vest i forstaden Brabrand er en stor sanseoplevelse for både børn og voksne. Her kan du købe små prinsessekjoler, morsomme vandfaldsvækkeure og god og billig mad fra alverdens lande. City Vest 10 minutters gang derfra byder på både kædebutikker og spændende specialbutikker.

Se også: 7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Find et godt hotel i Aarhus

Her får du et par anbefalinger på gode hoteller i Aarhus:

Luksushotel på Store Torv med kasino

På det fine, gamle Store Torv lige ved Aarhus Domkirke ligger byens ældste hotel. På Hotel Royal bor du midt inde i byen, dér hvor det hele sker! Lige udenfor døren ligger alle de spændende restauranter og butikker i midtbyen og Latinerkvarteret, og der er kun få minutters gang til åen og havnen. Både værelser og suiter på Hotel Royal er smukt og smagfuldt indrettet. Er I flere, der skal afsted, kan hotellet også byde på en penthouselejlighed med byudsigt og sovepladser til alle. Nyd at du kun har en kort gåtur hjem fra det pulserende natteliv i Aarhus eller få en festlig aften i hotellets eget kasino.

Læs mere om hotellet her: Hotel Royal

Bo lige ved banegården midt i byen

Kommer I med toget, er det dejligt at kunne slippe for at tænke på, hvordan I kommer rundt i byen. På Milling Hotel Ritz bor I to minutters gang fra barnegården og få minutter fra rutebilstationen og byens andre buslinjer. Hotellet ligger lige midt i centrum med kort afstand til gågade, Aarhus Street Food, biograf og mange af seværdighederne, der er nævnt her. Spis i den gratis morgenmadsbuffet, og lad hotellet hjælpe jer med at leje cykler, så I kan komme ud og se byen.

Læs mere om hotellet her: Milling Hotel Ritz

Et billigt hotel i Aarhus med eget køkken

Når man rejser på ferie med børn, er det rart at have adgang til et køkken. Vil I spare lidt penge, kan I lave nogle af måltiderne derhjemme. Først og fremmest giver et køkken på hotelværelset meget mere frihed. I behøver ikke at springe ud af sengen om morgenen for at nå morgenbuffeten, og små børn, der står tidligt op, kan få morgenmad med det samme.

Hotel Faber ligger i et roligt område lige bag ARoS Kunstmuseum og Musikhuset og både hotelværelserne og i hotellejlighederne er udstyret med et køkken. Hotellet er billigt i forhold til Aarhus-standarder, men du skal også selv tjekke ind, og der er er ikke morgenmad på hotellet.

Læs mere om hotellet her: Hotel Faber

Bo godt og billigt i Aarhus

Vil I gerne bo godt og billigt, har Aarhus også flere vandrehjem. På Danhostel Aarhus bor I tæt på badeanstalten Den Permanente, og det er jo oplagt at være tæt på stranden i sommerferien. På det store udendørsområde er der plads til at løbe og lege, og i den smukke, gamle hovedbygning serveres morgenmad.

Læs mere om vandrehjemmet her: Danhostel Aarhus

Læs de andre artikler om Aarhus her!

« Gode hoteller i Svendborg
Hvor skal du bo i Los Angeles – en guide til områderne »