Seværdigheder i Flensborg – 8 attraktioner du skal se 24. september 2019 – Kategori: Rejser, Tyskland – Tags: , , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

Hvad skal du se i Flensborg?

Mangler du tips til seværdigheder i Flensborg? Her får du en guide til seværdigheder i Flensborg og nogle af alle de mange attraktioner. Den gamle havneby har altid været et centrum for den omfattende Østersøhandel, både til vands på fjorden og til lands på den historiske Hærvej.

Banner - Tyskland - Sprogspil

Er du der kun på en weekendtur, kan det være svært at vælge, hvad du skal nå at se, så her kommer en liste over de seværdigheder i Flensborg, som du helt sikkert bliver nødt til at besøge, når du er på ferie i byen.

Udover den skønne Flensborg Fjord byder byen nemlig også på mange andre spændende seværdigheder og attraktioner. Du kan læse meget mere og planlægge dit eget besøg på: Flensburg Tourismus

Skal du på ferie i Flensborg, finder du nederst en liste over gode hoteller i Flensborg, som alle kan bookes direkte igennem Booking.com.

SidderUnderEnPalme - Spil til ferie - Banner

8 seværdigheder i Flensborg, du skal se

Den historiske havn i Flensborg

En gåtur langs fjorden er obligatorisk! Besøg også Museumswerft Flensburg, det arbejdende skibsværft, der bygger og udstiller kopier af historiske sejlfragtskibe og arbejdsbåde fra det 18. og 19. århundrede. Fra maj-oktober kan du også komme på sejltur på Flensborg Fjord med den gamle salon-damper Alexandra. På Schifffahrtsmuseum Flensborg kan du se udstillingen om havnens og den gamle købstads historie. Rom-museet i kælderen fortæller historien om handlen med Dansk-Vestindien og slavetiden.

Romhusene i Flensborg

I det hele taget fylder den brune drik meget i Flensborgs historie. I 1700-tallet var byens havn en af de vigtigste knudepunkter i handlen med rom. I storhedstiden var der over 200 romhusene i Flensborg, men i dag er der kun to tilbage. Hos Rumhaus Johannsen og Braasch Wein & Rumhaus kan du lære mere om rom, nyde et glas eller to og købe en souvenir med hjem.

Middelalderbyen Flensborg

Besøger du romhuset Braasch, så tag dig endelig tid til også at udforske resten af Rote Strasse, der siden middelalderen været fyldt med butikker og håndværkere. Husene på den brostensbelagte gade er smukt restaureret, og her finder du mange arbejdende kunsthåndværkere i de gamle gårde. Vil du vide mere om byen, kan du booke en rundvisning med guide.

Flensburger Brauerei

Er du mere til øl end rom og gamle huse, kan du komme på rundvisning på byens lokale bryggeri. Flensburger Brauerei har siden 1888 leveret øl til de tørstige tyskere – og altid med den genkendelige patentprop. Der er rundvisninger alle hverdage og fra maj-september også om lørdagen.

Julemarked i Flensborg

Kommer du forbi Flensborg i julemåneden, så besøg endelig det hyggelige julemarked. Markedet strækker sig fra Nordermarkt hele vejen til Südermarkt med masser af boder, hvor der serveres gløgg, brændte mandler og andre lækkerier. I de mange boder kan du købe juledekorationer og kunsthåndværk, for eksempel de kendte englefigurer og nøddeknækkere fra Erzgebirge.

Grænsebutikker

Til en ferie ved grænsen hører også et besøg i grænsebutikkerne. Besøg den store grænsehandelsby i Harrislee, hvor blandt andet Fleggaard ligger eller Scandinavian Park, som du rammer ved at følge motorvejen. Er du på vej sydpå, så kør også ind i den store outletlandsby i Neumünster. Her kan du få tøj og sko fra alle de kendte mærkevarer – og det med store rabatter!

Banner - Tyskland - Sprogkursus

Forsvarsværket Dannevirke

Når nu du er kommet på de kanter, skal du også næsten lige se et af nationalskattene, Forsvarsværket Dannevirke, det største arkæologiske oldtidsminde i Nordeuropa. Danerne startede i vikingetiden på konstruktionen af fæstningsværket, som blev opført på det smalleste sted henover den jyske halvø. Ca. 40 km syd for den nuværende grænse, kan du se dele af Dannevirke fra motorvejen af. Dannevirke-museet har udstillinger og arrangementer, og i museumsparken ses Dannevirke hovedvold, Valdemarsmuren, voldstedet Thyraborg og skanse 14 fra 1864.

Hærvejen

På vej hjem fra Flensborg kan du også se et andet stykke danmarkshistorie: Hærvejen. Hærvejen eller Ochsenweg, som den hedder syd for grænsen, ligger tæt på motorvejen. Drej af ved afkørsel 75 og bagefter til venstre – så kommer du ind på Hærvejen. Du finder et detaljeret oversigtskort her: Kort over Hærvejen. Vælg vandreetape 23 – Kliplev – Padborg.

Find et godt hotel i Flensborg

Trænger du til et lille afbræk i hverdagen, kan en shoppingtur sagtens kombineres med en lille ferie i Flensborg. Udover de mange muligheder for at gøre en god handel byder byen også på spændende seværdigheder og skøn natur. Her får du anbefalinger på nogle af alle de dejlige hoteller i Flensborg, der alle kan bookes direkte igennem Booking.com. Se flere hoteller ved at lave din egen søgning her:



Booking.com

Flensborgs bedste hotel

Det firstjernede Hotel Hafen ligger lige i Flensborgs maritime hjerte ved museumsværftet og med fem minutters gang til gågaden. Siden 1853 har der ligget et hotel i bygningerne her på Schiffbrücke, den brostensbelagte vej der løber parallelt med fjorden og det gamle havneanlæg. Bo på et af de smukt indrettede værelser med udsigt ud over den gamle by eller havnen og start dagen med en udsøgt morgenmad og en slentretur langs fjorden. Tilbage på Hotel Hafen kan du indtage aftensmaden i den eksklusive gourmetrestaurant med den imponerende vinkælder og slutte dagen af med et kig til stjernerne i den romantiske gårdhave. Luksushotellet indbyder til ren afslapning hele døgnet rundt, måske lige afbrudt af en gang massage i spa-afdelingen.

Læs mere her: Hotel Hafen

Designerhotel i det gamle posthus

Den tidligere postcentral i Flensborg er i dag omdannet til det moderne livsstilshotel, Hotel Alte Post Flensburg. I den karakteristiske røde bygning på hjørnet lige ved busstationen finder du det lækreste designerhotel med gourmetrestaurant og byens største udvalg af rom i hotelbaren. På Hotel Alte Post Flensburg er alle værelser designet i skandinavisk stil, udover temaværelser med sjove og mindeværdige koncepter. Bo for eksempel på et værelse indrettet med inspiration fra det lokale bryggeri “Flensburger Brauerei”. Her er der øl fra gulv til loft. Værelse 119 er inspireret af ORION, som blev grundlagt i byen og nu er en af de største erotik-virksomheder i Tyskland. Værelset emmer af romantik, og her kan du også nyde en candle-light dinner… eller måske en tur på korset. Er du vild med håndbold, er der også et temaværelse, der hylder SG Flensburg-Handewitt. Hotellet ligger så tæt på centrum, som du overhovedet kan komme, lige ved gågade, restauranter og havnen.

Læs mere her: Hotel Alte Post Flensburg

Lejlighed i Flensborg med eget køkken

Er I en hel familie eller en flok venner, der skal på ferie i Flensborg, er det rart med en lejlighed, hvor I kan bo sammen. Flensburg Akademie ligger i et roligt område lidt udenfor centrum. Her er der mulighed for at få en billig ferie i Flensborg. I de store og lyse lejligheder er der nemlig et køkken med alt, hvad der behøves for at kunne lave jeres egne måltider. Her er der ingen grund til at springe ud af sengen om morgenen for at nå morgenbuffeten. Når du booker dig ind på Flensburg Akademie, bor du på selve akademiet sammen med håndboldspillerne. Samtidig er du med til at støtte juniorafdelingen i Flensburg Akademi, der træner spillerne fra SG Flensburg-Handewitt. På hotellet er der gratis parkering og et kvarters gang til centrum.

Læs mere her: Flensburg Akademie

Se flere gode hoteller i Flensborg her på Booking.com!

Banner - SidderUnderEnPalme - Rejsespil Tyskland ferie - rejse

Læs de andre artikler om Flensborg her!

« Uforglemmelige seværdigheder på Rarotonga, Cook Islands
5 dejlige hoteller i København »