Kreta og Agia Marina på Chaniakysten 26. september 2020 – Kategori: Grækenland, Rejser – Tags: , , , ,

HJÆLP OS MED AT LAVE FLERE REJSEARTIKLER! Vi elsker at rejse - og vi elsker, at du læser med her! Det er helt gratis, og det bliver det ved med at være. Hvis du vil støtte os, så vi kan skrive flere rejseartikler til dig - så køb et af vores sjove rejsespil. Klik på spillet og besøg vores søsterside www.lounoire.dk. Brug rabatkoden LOUNOIRE10 og få 10% rabat!

Tips til en dejlig ferie på Kreta

7 sjove spil til bilturen - Print selv - Lou Noire

7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Har du først besøgt den græske ferieø Kreta, vender du sandsynligvis tilbage igen! Der er mange flotte seværdigheder, blandt andet Knossos og Samaria-kløften, men på Kreta kommer man i et særligt feriegear. Så snart du lander på øen, glemmes alle de store planer, og ferien kommer ofte til at gå med bare at bade, kigge i de mange butikker og finde aftenens spisested.

En anden grund til at nyde besøget er, at lokalbefolkningen er så utrolig rare. Den sædvanlige Middelhavsarrogance er pakket væk, og her er kun smil og god tid til at tage sig af turisterne. Ja, og så klimaet, der næsten altid byder på solskin og godt vejr.

Se også: 7 sjove spil til bilturen – 29,95 kr.

Hvad skal du se på Kreta?

Chania

Det kan anbefales at planlægge mere end ét besøg i Chania. Bussen kører langs landevejen flere gange i timen og stopper ved busstationen tæt på havnen. Chania har en overkommelig størrelse, men stadig med rig mulighed for at gøre gode fund. Her er del high street-butikker, for eksempel Zara Bershka og Stradivarius, men også meget originalt håndværk i de små handelsgader ved havnen. Elsker du sko kan den fantastiske, lille skobutik Sandali anbefales. Her finder du byens bedste udvalg af lædersandaler i meget høj kvalitet, både høje og lave og i mange farver. Besøg også den korsformede markedshal, hvor du finder oste, kager og souvenirs.

Det lille tog

10 sjove spil om antikkens Grækenland - Lou Noire - Print selv

10 sjove spil om antikkens Grækenland – 49,95 kr.

Er du til kortere, men interessante udflugter, kan det lille tog anbefales. Her bliver du kørt rundt i det smukke landskab, smager på appelsiner og vin og hører spændende historier fra den lokale guide.

Stig for eksempel på turen til ”Orange Valley”, hvor du får lov til at plukke appelsiner direkte fra træet. Bagefter går turen til landsbyen Meskla, hvor gæsterne kan nyde det friske kildevand under de 500 år gamle lønne-træer.

Elafonissi

Et af de smukkeste steder på øen er dog stranden Elafonissi, som helt klart fortjener et besøg. Stranden kaldes også ”Den lyserøde strand”, fordi de pulveriserede sneglehuse skinner så perfekt lyserødt i vandkanten. Går du hen langs stranden, forlader du til sidst de store turistflokke og efter en soppetur gennem den varme lagune, kommer du ud til en meget smuk og forholdsvis uforstyrret strand.

Se også: 10 sjove spil om antikkens Grækenland – 49,95 kr.

Hvor skal du spise på Kreta?

Det er ikke dyrt at gå ud og spise på Kreta. Undgå helst de billigste restauranter med fedtede plasticduge og larmende turister. Se i stedet efter restauranter hvor de lokale holder til. Her er maden som regel i top, dog kan man ikke altid forvente et perfekt engelsk hos serveringspersonalet. Af restauranter kan anbefales:

Nymfi Restaurant i Agia Marina serverer god, lokal mad til meget rimelige priser, læs mere på TripAdvisor.

Palazzo al Mare – med udsigt til fyrtårnet i Chania har et spændende, lokalt køkken med verdens bedste feta-chili-salat. Læs mere på TripAdvisor.

Salis Restaurant – i den gamle venetianske havn i Chania har udsøgt og eksperimenterende gourmetmad med lokale råvarer og vine. Læs mere på TripAdvisor.

Nama serverer cocktails og kaffe og har den bedste udsigt i Chania. Her får du også den bedste kaffe: espresso med chokolademousse og appelsinskal!

Et godt hotel på Kreta

Vi har været på Kreta flere gange og har altid boet lige omkring Agia Marina, 15-20 minutter med bus fra Chania. Her kan du gå ud fra hotellet og på få minutter gå til både strand, shopping, restauranter og barer. Agia Marina er en af de mange små kystbyer, der ligger i en perlerække fra Chania og ud til Maleme. Den næste by, Platanias, er et område med fest og farver, men måske foretrækker du det mere rolige Agia Marina eller den stille og smukke strand ved Kato Stalos.

Vi kan i særdeleshed anbefale lejlighedshotellet Oscar Suites & Village, der ligger centralt midt i Agia Marina. Her er en dejlig pool og kun en kort gåtur til stranden. Morgenmaden er skøn – men har du en svaghed for pandekager med jordbær og flødeskum, så ligger pandekagehuset kun et par huse væk. I det hele taget er der mange restauranter, supermarkeder og små butikker i dette område.

Læs mere om rejser her!

« 7 fantastiske seværdigheder i Milano
Ferie ved grænsen – en skøn weekendudflugt! »