De bedste tips til en ferie i Granada 5. maj 2023 – Kategori: Rejser, Spanien – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

Ferie i Granada

Er du vild med historie, kultur og lækker mad – så er Granada lige byen for dig! Byen ligger halvandens times kørsel fra Malaga, og ca. to fra Cordoba. De fleste turister kommer for at besøge det storslåede palads, Alhambra, men der er så meget andet at se på i den smukke, gamle by.

Banner - Spanien - Lær sprog

Overalt hvor du går i Granada, bliver du dog mindet om, at Granada var under maurisk herredømme i 800 år, fra 711 til 1492, hvor Kong Ferdinand II og Dronning Isabella under La Reconquista fordrev den sidste mauriske hersker, Boabdil, fra Granada. Det er både i bygningerne, i stednavnene og især også i menukortet.

Men ikke bare maurerne, men også romere, romaer, jøder og visigoter har sat deres præg på byen. Granada kunne sagtens hvile på laurbærene og nøjes med at fremvise al sin fine historie – men det er samtidig også en by med brede boulevarder, et køkken der er i evig udvikling og med masser af fest og sprudlende liv. Med andre ord så venter en helt fantastisk ferie kun på dig!

Hvad skal du se i Granada?

Som sagt kommer langt de fleste turister til Granada for at se Alhambra – og det er der en grund til! Vi har set mange slotte gennem tiden, men aldrig noget så pragtfuldt som det store paladskompleks. Vi vil godt vove at påstå, at det er én af de ting, som du bare skal se.

Men Granada byder på mange andre spændede seværdigheder. Granada var som sagt maurernes sidste bastion i det arabiske Al-Andalus, og ud over Alhambra skal du også se Doblo de Oro, de fire pragtfulde bygninger fra den tid. Tag dig også tid til en slentretur op på toppen bydelen Albayzin og fortsæt gerne ud til det gamle roma-kvarter, Sacromonte.

Endelig skal du også nå at nyde Granada fra de mange miradors, udsigtspunkterne. Granada ligger ved den store bjergkæde Sierra Nevada, og kan du lide at vandre, kan vi også anbefale at booke et par ekstra overnatninger og begive dig ud på et par vandreture. Hvor du præcis kan få lov til at se Alhambra fra sin allerbedste vinkel, kan du læse om her Vandreture i Granada. Her kan du også læse om vores vandretur på Los Cahorros de Monachil, vandrestien med de lange hængebroer.

Hvor mange dage skal du bruge i Granada?

Der er så meget at se og opleve i Granada, at byen let kan blive et sted, du bliver ved med at vende tilbage til. Vi havde fem overnatninger i Granada, og det var fint for et førstegangsbesøg. Selv om der var meget, vi ikke nåede, så fik vi set alle de store seværdigheder – men vi har heldigvis meget tilgode endnu!

Har du kun en enkelt dag i byen, er det rart at vide, hvad du kan nå at se på en dagstur til Granada. Alhambra er selvfølgelig et must, og husk allerede at bestille billetter hertil, når du booker din ferie til Granada. Et gennemsnitligt besøg i paladset tager ca. 3 timer, og med en god frokost og en pause midt på dagen, er der plads til også at udforske lidt af Granada. Albayzin er som nævnt et must, og du må også tage dig tid til at besøge Carrera del Darro, en af de smukkeste gader i byen.

De seværdigheder, vi har nævnt her, Seværdigheder i Granada – 10 attraktioner du skal se!, har vi anført i rækkefølge efter, hvad du skal se, og, længere nede, det der bare er flot og som du kan se, hvis du har mere tid. Så har du flere dage i byen, er det bare at gå frem efter listen her.

Hvornår skal du besøge Granada?

Granada kan, ligesom mange andre spanske byer, være ulidelig varm om sommeren. Vil du gerne ud at se Alhambra og alle de andre skønne seværdigheder i byen, sker det bedst forår og efterår. Vi besøgte Granada i marts 2023, hvor temperaturen bare er skøn! Vi havde masser af dage i shorts og t-shirt, men dog med lange bukser og jakke om aftenen.

Banner - Spanien - Sprogspil

I og med Granada jo heller ikke er en badeby, er der omvendt ikke noget, der hedder “udenfor sæsonen” her. Der er altid turister, der skal se Alhambra, uanset hvilken tid på året det er.

Gode restauranter i Granada

Over 3 millioner turister besøger hvert år Alhambra og dermed også Granada. Du kan derfor også forvente at finde virkelig mange gode spisesteder i Granada. Det har vi skrevet mere om her: Gode restauranter i Granada. Bemærk, at der er rift om pladserne, så det er en rigtig god ide at bestille bord.

I Granada holder man i øvrigt de fine gamle tapas-traditioner i hævd. Det betyder, at hvis du bestiller en øl eller et glas vin, så følger der en tapa med. Og det er ikke bare fire oliven eller en håndfuld chips. Faktisk kan du, hvis du har lyst, helt skippe aftensmaden og bare dri… spise dit mæt i tapas. Det kan vi dog ikke anbefale at gøre alle feriedagene, for der er virkelig meget god mad i byen!

Hvordan kommer du til Granada?

Der flyver pt. ingen direkte fly fra Danmark og til Granadas lufthavn. Den nemmeste måde at komme til Granada på er derfor ved at lande i Malaga. Herfra kan du vælge at leje en bil og tage de bjergrige veje op til Granada.

Endnu lettere er det dog med bussen, der kører mellem Malaga Aeropuerto og Granada ca. en gang i timen. Det er busselskabet Alsa, der kører ruten, og hvis du klikker på linket, kan du finde afgangstider og andre vigtige informationer: Malaga – Granada.

På vores rundrejse i Andalusien landede vi i Sevilla, og vi tog derfor bussen videre fra Malaga til Granada inde i byen fra busstationen. Busstationen i Malaga finder du her: Estación de Autobuses.

Kommer du med bus til Granada, bliver du sat af på busstationen et stykke udenfor centrum. Heldigvis har Granada et velfungerende sporvognssystem, så du behøver hverken at gå eller skifte fra bus til bus. Du køber billetter til sporvognen på platformen, hvor du stiger på.

Du kan få mange flere informationer om bus- og togafgange på Omio. Omio er en gratis app og hjemmeside, hvor du kan finde bus og togstrækninger i hele Europa – OG også ofte købe din billet til turen med det samme.

Flere tips til din ferie i Granada

Hotel Andalucia Center - Sidder Under En Palme

Find et godt hotel i Granada

Alhambra er som sagt Spaniens største turistattraktion, og det får helt naturligt hotelpriserne i Granada op i den høje ende. Vi gjorde op med os selv, at vi hellere ville bo lidt billigere og så have et par dage mere i byen. Vi nåede derfor hele fem dejlige overnatninger på Hotel Andalucia Center. Det er ca. halv pris, hvis du vælger at rykke ti minutters ekstra gang udenfor centrum.

Hotel Andalucia Center er en hotelkæde, som vi har boet på både i Cordoba og Sevilla, og der er samme gode service overalt. Hotellet ligger ca. 15 minutters gang fra centrum, og med sin store parkeringskælder er det især godt for dig, der er på bilferie i Andalusien.

Vi boede i et af deres standardværelser, der som på alle deres andre hoteller er stort – og med en ekstra dør ud til toilettet. Når man rejser ofte, så er det noget, man lærer at sætte pris på. På toppen af hotellet finder du en dejlig pool med udsigt ud over Granada, og hotellet har sin egen restaurant. Om morgenen er der som altid en gigantisk morgenmadsbuffet.

Læs mere om hotellet her Hotel Andalucia Center og se alle de andre hoteller i Granada ved at klikke her. Du kan også lave din egen søgning efter hoteller i Granada lige her:



Booking.com

Sidder Under En Palme - Sjove spil til ferien i Spanien

Læs de andre artikler om Granada her!

« Seværdigheder i Granada – 10 attraktioner du skal se!
Gode restauranter i Granada »