Ti fantastiske dage havde vi i Taranto på vores rundtur på den italienske støvlehæl. Det var lidt af et sats, for vi kendte stort set ikke byen i forvejen, og Taranto står ikke ligefrem øverst på listen hos de fleste turister, der tager til regionen Puglia. Faktisk virkede de lokale også lidt forundrede over, hvad vi dog skulle i deres by så længe. Her er da ikke noget særligt?

Bingo på italiensk – 29,95 kr.

Men det er der – i høj grad! Taranto har stort set alt det, vi godt kan lide: god mad, masser af historie, et ægte lokalsamfund og gode muligheder for at komme ud at vandre. Vi har været turister mange steder, også steder hvor de efterhånden er virkelig trætte af at have gæster. Sådan er det ikke i Taranto. Folk var nysgerrige på, hvor vi kom fra, og hvad vi dog lavede i deres by. Og selv om få taler engelsk, og vores italiensk bebrænser sig til at bestille på en restaurant, så havde vi nogle sjove snakke.

Vi havde i det hele taget en skøn ferie i den syditalienske by, og her kan du læse om alle vores oplevelser. Artiklen er bygget op, så der først er et afsnit om seværdigheder i Taranto, derpå alle de gode restauranter og til sidst et afsnit om vandreture i og omkring Taranto. God ferie!

Se også: Bingo på italiensk

Seværdigheder i Taranto

Taranto i Syditalien

Taranto ligger mellem lagunen Mar Piccolo og så Mar Grande, der åbner sig imod Det Ioniske Hav. Den slags sætter sit præg på menuen, og vi har spist muslinger og fisk nok til det næste års tid. Mar Piccolo har i århundreder været kendt for opdræt af muslinger, som trives i det særlige brakvand fra undersøiske ferskvandskilder.

Byen blev grundlagt som græsk koloni omkring 700 f.Kr. og var den eneste koloni grundlagt af spartanerne. Senere blev Taranto en af de vigtigste byer i Magna Graecia, og den græske historie dukker op overalt – på museerne, under husene, i ruinerne og på de store vægmalerier rundt omkring i byen.

Den gamle og den nye by

Taranto er lidt en mærkelig by at finde rundt i. Den gamle bydel, Taranto Vecchia, ligger på en ø mellem Mar Grande og Mar Piccolo. På den vestlige side fører Ponte di Porta Napoli over mod banegården, og mod øst ligger den berømte svingbro Ponte Girevole og den nyere by.

Øen var oprindeligt en halvø, men allerede i 1400-tallet gravede man en kanal som forsvar mod angreb. Kanalen blev senere udvidet, og dermed var den gamle by pludselig omgivet af vand.

Det giver en noget speciel trafik. Kommer man fra stationen og skal ind i den nye by, skal man hen over øen, og der er derfor temmelig meget trafik gennem Città Vecchia. Taranto er samtidig langstrakt, så man kan ikke bare lige smutte udenom.

Shopping i Taranto – med eget hotel

Vi havde først booket hotel i den gamle bydel tættere på stationen, men endte med at flytte ind i en virkelig lækker lejlighed midt i den nyere by. Det var vi glade for. Vi boede på SoClà Boutique Hotel midt på Via Federico di Palma. Lejligheden havde to soveværelser, stue med fuldt udstyret køkken, et dejligt badeværelse og en lille balkon direkte ud mod gågaden.

Her kunne vi følge med i gadelivet, og der var rigeligt af det. Via Federico di Palma er bilfri på langs, mens bilerne krydser ved sidevejene, og hele vejen ned ligger lækre butikker, caféer og isbarer. Så ved du også det, hvis du skal på shopping i Taranto. Gågaden fortsætter gennem den nye by og bliver kun afbrudt af flotte parker og skyggefulde torve, hvor folk mødes.

Især om aftenen er der masser af liv. Da vi ankom om lørdagen, var der procession og sang ved Parrocchia Maria Santissima del Monte Carmelo, som vi kunne følge med i fra den store café overfor – med en Aperol Spritz. Vi kører altid efter mottoet: Hellere sidde i baren og tænke på kirken end omvendt.

Lige ved lejligheden lå der også et stort supermarked, så vi kunne købe ind til morgenmad og frokost til vores vandreture.

Taranto Vecchia – smuk, slidt og lidt skummel

Rejs & Lær i Italien – 44,95 kr.

Den gamle by, Taranto Vecchia, er noget anderledes. Her er smalle gader, blindgyder, gamle paladser og huse, der ser ud, som om de har kendt bedre dage. Store dele er under byfornyelse, og der er noget både smukt og noget meget skummelt over kvarteret.

Gaderne er ét stort virvar, og det er ikke tilfældigt. Den middelalderlige by voksede frem med smalle, snoede gader inden for forsvarsværkerne, så fjenden heller ikke kunne finde rundt. Vi fór vild flere gange, men øen er trods alt ikke større, end at man hurtigt kommer ud til vandet igen.

Se også: Rejs & Lær i Italien

Og her er en virkelig dejlig gåtur hele vejen rundt langs vandet. På den ene side ligger Mar Grande, på den anden Mar Piccolo, og undervejs kommer man forbi både fiskerbåde, gamle paladser, restauranter og vasketøj mellem husene.

Når man går rundt i den gamle bydel, er der dog også en anden ting, som man igen og igen bliver nødt til at stoppe op og kigge nærmere på: de mange vægmalerier. Når du først begynder at kigge efter dem, så er de overalt. Og ét motiv går igen: Den græske fortid og især de græske kvinder. Prøv at se, hvor mange du kan spotte!

Det græske tempel – og kattene

Lige ved Piazza Castello står to gamle doriske søjler. De er stort set det eneste synlige, der er tilbage af et græsk tempel fra første halvdel af 500-tallet f.Kr., og som regnes blandt de ældste templer i Magna Graecia.

Det bliver almindeligvis kaldt Poseidontemplet, hvilket giver god mening i en by omgivet af hav, men arkæologerne mener faktisk, at templet sandsynligvis var viet til en kvindelig guddom. Oprindeligt havde det seks søjler på den korte side og 13 på den lange. I dag er der to tilbage – og virkelig mange katte, der bor i ruinerne.

Castello Aragonese

På den anden side af pladsen ligger det enorme Castello Aragonese lige ved svingbroen. Den nuværende borg blev opført under Ferdinand af Aragonien i slutningen af 1400-tallet oven på ældre græske, byzantinske og normanniske forsvarsværker. De lave, brede tårne blev bygget til en senere epoke, hvor borge ikke længere kun skulle holde fjender med stiger ude, men også kunne modstå kanoner.

I borgen er der rundvisninger hele dagen, og vi skulle selvfølgelig med. Turen foregik primært på italiensk, for vores guide kunne kun lidt engelsk, men han var sjov, og borgen var spændende nok til, at vi sagtens kunne følge med alligevel. I dag tilhører den den italienske flåde, som også står for rundvisningerne, og det var tydeligt, at vores guide var gammel militærmand.

Lige ved siden af ligger Ponte Girevole. Broen forbinder den gamle og den nye by og kan drejes til siden, så store flådefartøjer kan sejle gennem kanalen mellem Mar Grande og Mar Piccolo. Den første svingbro blev indviet i 1887.

Taranto under jorden

Et af de mere usædvanlige museer ligger også i Taranto Vecchia. Spartan Hypogeum Museum – Ipogeo Bellacicco ligger i et privat hus, hvor familien har åbnet de underjordiske rum for besøgende. Åbningstiderne er begrænsede, så tjek dem hjemmefra.

De ældste dele blev hugget ud i kalkstenen allerede i den græske periode omkring 700 f.Kr. Senere blev rummene brugt og bygget om af både romere, byzantinere og middelalderens tarantinere.

En lang trappe fører gennem fire niveauer og helt ned omkring havniveau. Undervejs ser man blandt andet rester af den græske bymur, gamle brønde, gange og hvælvinger, og nederst fører en tunnel ud mod Mar Grande. Museet er ikke særlig stort, og formidlingen foregår kun på italiensk – men vi var alligevel så overvældede over, at her går man bogstaveligt talt går ned gennem næsten 2.700 års historie under Taranto.

Den gamle akvædukt midt i byen

En dag gik vi på jagt efter resterne af Acquedotto del Triglio, og det bragte os langt ind i den nyere del af Taranto. Vandforsyningen har rødder tilbage til antikken, men de buer, man kan se i dag, er ikke allesammen romerske; anlægget blev ændret og udbygget gennem århundrederne. Vi fandt aldrig de smukke buer, som du kan se på linket, for så vidt vi kunne læse os frem til, kræver det en kæretur til Statta. I stedet fandt vi lidt rester ude i midterrabatten på de brede vej.

MArTA – det store arkæologiske museum

Et besøg på MArTA – Museo Archeologico Nazionale di Taranto kan virkelig også anbefales, hvis du vil have lidt mere styr på Tarantos græske historie.

Museet fortæller historien om Syditalien fra forhistorien og frem, men især samlingerne fra det græske Taranto er imponerende. Her er keramik, statuer, gravfund og de berømte Ori di Taranto – guldsmykker fremstillet i Taranto mellem 300- og 100-tallet f.Kr.

På bådtur rundt om Taranto

Og nu skal vi tilbage til nutiden. Taranto ændrede sig voldsomt efter Italiens samling i 1800-tallet. Byens placering ved Mar Piccolo gjorde den oplagt som flådebase, og i 1883 begyndte byggeriet af det enorme militære arsenal. Det blev indviet i 1889 og kom til at fylde mere end 90 hektar langs Mar Piccolo. Samtidig blev kanalen mellem Mar Grande og Mar Piccolo udvidet, og den moderne by voksede frem på den anden side af den gamle ø.

Vi tog på en sejltur med KYMA på Mar Piccolo fra kajen ved Piazzale Democrate, lige ovre på den anden side af Ponte Sant’Egidio. Her sejlede vi forbi det enorme værft og flådens områder og bagefter rundt om borgen ude i Mar Grande. Billetterne skal købes lige et par huse væk fra Pizzeria da Michele i Biglietteria Kyma Mobilità på gaden Via Tommaso d’Aquino – der står AmAt på døren.

Gode restauranter i Taranto

Da vi skrev denne artikel, blev det også til et gensyn med alle de billeder, vi tog på turen. Der var mange spændende ting at se på i Taranto – men det var alligevel maden, der gjorde det største indtryk! Med sin placering ved havet, er der så meget lækker fisk på menukortet og også de gratinerede muslinger er noget, vi ofte snakker om stadigvæk. Her kan du selv få en rundtur til nogle af de bedste restauranter i Taranto.

Gente di Mare – muslinger og fisk

Første aften spiste vi på Gente di Mare i den gamle by. Det var så godt, at vi også vendte tilbage den sidste aften til den helt store afskedsmiddag. Vi fik blandt andet cozze gratinate, gratinerede muslinger med rasp, samt grillet fisk og tuntatar.

Taranto er berømt for sine muslinger, og når man først har set Mar Piccolo og alle muslingeopdrættene, giver det god mening at spise dem her. Det var vanvittigt godt, og der var godt fyldt med lokale begge gange.

Parmigiana på plasticbakke

I den lidt mindre fancy ende lå A Casa Vostra lige rundt om hjørnet fra vores lejlighed. Det er sådan et kantineagtigt sted, som vi også tidligere er stødt på i Baia. Man går ind, peger på den hjemmelavede mad, man vil have, som så bliver varmet. Dte hele serveres på plasticbakke, som man pænt bærer indenfor bagefter.

Vi kom tilbage flere gange alene for deres parmigiana di melanzane – en slags lasagne, hvor aubergineskiver ligger i lag med tomatsauce og ost i stedet for lasagneplader. Det var superhyggeligt og meget lokalt.

Vores stambar Meu Pei

En god ferie skal jo helst også have sin egen stambar. I denne omgang blev det Meu Pei, som ligger i en af sidegaderne til gågaden. Her er store tiki-cocktail og kolde øl, og der fulgte hele tiden chips og snacks med til cocktails. Samtidig var det sportsbar, så der var altid et eller andet at kigge på. Vi endte med at komme igen og igen, og var til sidst på nik med chefen selv.

La Piccola Cantina – turens bedste middag

Det bedste aftenmåltid fik vi på La Piccola Cantina. Det ligger i den dyrere ende, men maden var så god, at vi blev nødt til at komme tilbage til frokost den sidste dag, inden toget gik mod Napoli.

Vi fik blandt andet skinke og burrata, fisk og pasta. Det er den slags restaurant, hvor der er tænkt over alle detaljer, og hvor vi bagefter sad og overvejede, om vi ikke bare skulle starte forfra med en ny runde. Det var der dog desværre ikke plads til, så det blev som sagt til en frokost.

Pizza hos Da Michele

Vi nåede selvfølgelig også pizza på byens bedste pizzaria. L’Antica Pizzeria da Michele Taranto er den lokale afdeling af den napolitanske pizzafamilie Condurro, hvis historie går tilbage til 1870.

Pizzaerne var helt igennem fantastiske, men også meget voldsomme. Ved nabobordet sad to små damer og kværnede hver sin pizza, mens vi sad og glædede os over, at vi for en gangs skyld havde været mådeholdne og bestilt en delepizza.

Det fik ogs i øvrigt til at gå hjem og google noget, vi længe har funderet over: Hvordan kan italienerne kan holde sig så slanke, når de tilsyneladende altid kampæder på restauranterne? Og endelig fik vi et svar. Modsat os går de ikke nødvendigvis ud og gør det samme igen næste dag. Så kan frokosten være et glas vand og en salat. Det har vi åbenbart misforstået.

Mere fisk og pizza i Taranto

Der er masser af virkelig gode restauranter i Taranto. Lige rundt om hjørnet og med udsigt til den store borg ligger også en masse restauranter, hvor de lokale myldrer til for at spise. Vi fik gode supergode pizzaer på Corso 13.

Går du over broen fra den nye bydel og ind i Taranto Vecchia, ligger der også en lang stribe restauranter. Her spiste vi på TAGii – Restaurant Bistrot Sea Experience, hvor vi fik dampede muslinger og en genial risotto med alt godt fra havet.

Og så er der jo desserten. Du kan enten spise en dejlig tiramisu på en af restauranterne – eller gå en slentretur med en is. lige ved broen mellem den gamle og nye by fandt vi Gelateria del Ponte, som vi besøgte igen og igen for deres florlette italienske is.

Mercato Fadini

Vil du selv lave mad, så fandt vi også Mercato Fadini, et af de lokale markeder. Her købte vi frugt og noget af det lækreste kransekageagtige bagværk. Det er virkelig ikke et marked, der er lavet til turister, men det var fantastisk at møde de lokale lige der, hvor de selv handler.

Vandreture i Taranto

Nu var der efterhånden kommet rigeligt med benzin på motoren, så vi skulle også ud at vandre. En af grundene til, at vi kunne bruge ti dage i Taranto, var, at byen fungerer rigtig godt som udgangspunkt for ture uden bil. Vi lejer stort set aldrig bil, og fra den lille banegård kunne vi komme ud til flere af de steder, vi gerne ville vandre.

Stationen ligger på den anden side af Città Vecchia. Der går busser mellem den gamle og nye bydel, men med alle trafikpropperne i centrum er det lige så hurtigt at gå.

Via Ellenica mellem de små byer

En dag tog vi toget ud og gik en del af Via Ellenica – Cammino Materano. Via Ellenica forbinder Alberobello og Matera gennem Terra delle Gravine og er en omkring 170 kilometer lang vandretur. Ruten går gennem blandt andet Crispiano, Massafra, Mottola, Castellaneta, Laterza og Ginosa og fortsætter gennem et landskab med kløfter, gamle klippekirker, skov, olivenlunde og de smukkeste broer.

Vi tog ud til Castellanetta og gik en del af ruten hen til Paladianello. Mange af stationerne på ruten ligger nedenfor byerne, for den nyere togbane er bygget der, hvor det var nemt: i dalene under bjergbyerne. Vi kom blandt andet forbi den flotte jernbanebro ved Mottola, som du kan se på billederne. Via Ellenica er en let tilgængelig vandresti, hvor alle kan være med, og vi skal helt klart gå mere af ruten en andne gang.

Metaponto og Pythagoras

8 sjove spil til ferien i Italien – 39,95 kr.

En anden dag tog vi toget til Metaponto. Den gamle græske by var en vigtig del af Magna Graecia, og Pythagoras tilbragte de sidste år af sit liv her. Inde i den moderne by står der selvfølgelig en statue af ham.

Herfra gik vi ud til Parco Archeologico dell’Area Urbana di Metaponto. Der går ikke nogen bus ud til parken, men der er kun et par kilometer fra stationen. Man skal nok være en smule arkæologinørdet for at synes, at udgravningerne er rigtig sjove. Formidlingen var ikke særlig god, og hvis man ikke ved, hvad man kigger på, er der kun dele af gamle sten, der stikker af op af jorden. Templer og teater blev dog genkendt, og vi syntes allermest, det var fedt at gå rundt lige dér, hvor Pythagoras havde levet.

Bagefter fortsatte vi ud til kysten og fik en svømmetur ved de skønneste sandstrande. Her kunne vi sagtens holde ferie. Det var 28 skønne grader, men i september var sæsonen åbenbart slut, og vi var nogle af de eneste mennesker på den dejlige strand.

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien

Kysten og Capo San Vito

En af de sidste vandreture gik ud mod Batteria Cattaneo og ud til fyrtårnet ved Capo San Vito. Bus nr. 14 kører fra stationen og lige til den store park, og det tager ca. en time.

Ruten starter med en vandretur gennem det gamle militæranlæg, som blev anlagt for at beskytte Tarantos vigtige flådebase mod angreb fra havet. Under 2. verdenskrig blev anlægget udbygget med store kanonstillinger, bunkere, ammunitionsrum og underjordiske gange. Vi kom dog mest for den vindblæste og rå kyst, hvor vandet har eroderet de flade klipper, så det ligner et månelandskab.

Planen var egentlig at komme hen til fyrtårnet ved Capo San Vito, men området omkring fyret er stadig militær zone, så vi måtte nøjes med at se det på afstand. Til gengæld fik vi en dejlig vandretur, masser af udsigt og små skønne badevige undervejs.

Rundt om lagunen og ind i landet

Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Efterhånden er vi blevet forkælede med velanlagte vandrestier. Stor var vores undren, da de gik op for os, at der simpelthen ikke er nogen vandrerute rundt om lagunen Mar Piccolo. Vi besluttede os dog for at tage afsted alligevel og se, hvor langt vi kunne komme.

Vi startede med at gå til højre lige efter Ponte Sant’Egidio – det var i øvrigt sådan, vi opdagede bådturen. Der er bare ikke nogen vandresti, og vejene fører kun ind til fiskerhusene. Vi mødte nogle søde fiskere, som lod os gå forbi, men selve ruten langs lagunen var ikke særlig køn eller særlig velegnet til vandring. Området er slidt, og flere steder ligger der skrald i store dynger.

Vi drejede derfor fra lagunen og ind i landet, som første os på en rundtur ud i det gamle landskab nord for Taranto. Her var der smukt og stille. På vejen hjem nåede vi også ind i forstæderne omkring Taranto, og det var spændende at se, hvordan de lokale syditalienere lever.

Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Anbefaling: Ti dage i Taranto

Vi skulle egentlig også have brugt Taranto som udgangspunkt for en tur til Trulli-husene ved Alberobello. Når man ikke har bil, er det dog ikke alt i Puglia, der er lige nemt at få til at hænge sammen med bus og tog. Så den tur droppede vi.

Til gengæld fik vi gået en masse kilometer, spist os gennem byen og set langt mere af Taranto, end vi havde forestillet os, da vi bookede ti dage et sted, vi stort set ikke kendte.

Efter ti dage tog vi toget tilbage mod Napoli og videre til Ercolano. Vi havde set Pompei på udturen, og nu ventede Herculaneum og Vesuv. Og så skulle Rune nok lige have en sidste pizza. Eller to.

Læs mere om Syditalien

Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.

Her kan du læse alle artiklerne:

1. Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen
2. Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer
3. Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad
4. Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl
5. Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli

Vi håber på at kunne vende tilbage til Syditalien en anden gang, for der er stadig meget, vi ikke har set. Vi skal nok opdatere siden her, når vi har været tilbage!

Indlægget Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Bingo på italiensk – 29,95 kr.

Dette er anden del af vores Napoli-fortælling. I den første del landede vi i Napoli, inden vi tog turen rundt på den italienske støvlehæl. Du kan læse første del af vores Napoli-eventyr her: Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen

Efter nogle dejlige dage i Barletta og Taranto skulle vi tilbage til Napoli, for det var her, vi skulle flyve hjem fra. Turen fra Taranto foregik i et af de lækreste regionaltog, vi har kørt med i Italien. Det var ikke et højhastighedstog, men der var ikke mange stop, sæderne var gode, og på den sidste del af turen kørte vi forbi Amalfikysten via Salerno og ind mod Napoli. Det var en skøn togtur med det mest mageløse udsigt!

Denne gang skulle vi dog ikke bo inde i Napoli. Vi havde allerede fået vores af Napoli-kaos på turens første dage, og nu ville vi prøve, hvordan det var at bo udenfor byen. Fra Napoli Centrale tog vi derfor toget videre ned til forstaden Portici, hvor vi skulle tilbringe de sidste dage af ferien.

Det viste sig at være et rigtig godt valg. Ikke mindst fordi ruinbyen Herculaneum lå lige i nærheden af vores hotel, men også fordi vi her opdagede den lange stribe af små byer, der ligger mellem Napoli og Amalfikysten.

Se også: Bingo på italiensk

Luksusliv på Hotel & Resort Tre Fontane

Vi havde booket nogle nætter på Hotel & Resort Tre Fontane Luxury i Portici. Et meget lækkert hotel med en stor park, den smukkeste udsigt og virkelig god morgenmad – men også med et personale, der tog luksusdelen lige lovlig højtideligt. Der blev i hvert fald kigget en del på vores slidte vandresko og rejserygsække, men det er nu én gang sådan, vi rejser.

Rejs & Lær i Italien – 44,95 kr.

Men åh, hvor var her dejligt. Værelserne var lækre, der var en skøn pool midt i haven, og morgenmaden var i en helt anden liga end den sædvanlige italienske kaffe-og-en-croissant-løsning. Hotellet ligger samtidig næsten nede ved vandet, kun adskilt fra kysten af jernbanen, som løber langs hele denne del af Napolibugten.

Lige uden for hotellets grønne område er Portici dog ikke langt fra Napolis snavs og kaos. Her er trafik, støj og ikke voldsomt mange restauranter at vælge imellem, så hotellet føltes lidt som sin egen lille verden. Nede ved kysten er der til gengæld blevet anlagt en dejlig lang promenadestrækning, og området omkring Granatello og Pietrarsa er blevet gjort til et rekreativt område med udsigt over bugten. Vi brugte en del tid på bare at gå langs vandet og kigge på fiskerbåde og færgerne på vej mod Capri og de andre øer.

Se også: Rejs & Lær i Italien

Den Gyldne Mil og alle de gamle palæer

Noget af det mest interessante ved Portici og Ercolano er alle de enorme gamle villaer. Man støder hele tiden på mure, porte og haver, hvor det er tydeligt, at der gemmer sig noget temmelig stort inde bagved. Vi forsøgte flere gange at finde en vej ind, men mange af haverne og villaerne er ikke åbne for offentligheden.

Hjemme igen har vi senere fundet forklaringen. Den spanske Kong Carlo di Borbone, der også regerede over Napoli, forelskede sig i området ved foden af Vesuv og besluttede i 1738 at bygge Reggia di Portici som kongelig sommerresidens. Når kongen flyttede på landet, fulgte hoffet naturligvis efter, og Napolis adel begyndte derfor at opføre deres egne overdådige sommerresidenser langs vejen mellem Portici, Ercolano og Torre del Greco. Resultatet blev det, der i dag kaldes Miglio d’Oro – Den Gyldne Mil.

Der blev bygget mere end 100 villaer i området, flere af dem af nogle af tidens største arkitekter. Bag facaderne lå enorme haver med citrusfrugter, springvand, statuer og udsigt over Napolibugten. Nogle af villaerne er restaureret og åbne i dag, mens andre stadig er private, bruges til andre formål eller står i mere eller mindre sørgelig forfatning.

Vi fik dog endelig lov til at komme indenfor ét sted: Reggia di Portici. Det gamle kongeslot huser i dag landbrugsfakultetet på Università degli Studi di Napoli Federico II, så man kan meget passende gå rundt i en tidligere kongelig residens og møde studerende på vej til undervisning. Det er også en af forklaringerne på, at der stadig ligger store botaniske områder omkring slottet.

Herculaneum – den anden by under Vesuv

Den vigtigste grund til, at vi havde valgt at bo herude, var dog Herculaneum. Da Vesuv eksploderede i år 79 e.Kr., var det ikke kun Pompei, der forsvandt. Herculaneum blev også udslettet, men de to byer blev begravet på meget forskellige måder. I Herculaneum findes der derfor stadig træværk, møbler og bygningsdele, som for længst er forsvundet andre steder, og flere af husene står stadig i flere etager.

Pompei blev især dækket af pimpsten og aske, mens Herculaneum blev ramt af en glohed blanding af vulkanske gasser, aske og sten, der væltede ned ad Vesuv med enorm fart. Varmen forkullede træ, møbler og andet organisk materiale, inden byen blev begravet under tykke lag vulkansk materiale. Netop derfor er Herculaneum i dag så usædvanligt velbevaret. Vi så blandt andet en seng, som ser ud som de senge, vi sover i i dag. Og lige dér ramte omfanget af katastrofen os: Blandt ruinerne her boede der engang mennesker ligesom os.

Det er svært at vælge mellem Pompei og Herculaneum, og det synes vi heller ikke, man skal. Pompei er storslået, fordi byen er så enorm, at man næsten ikke kan forstå det. Herculaneum er dog så utrolig velbevaret, så det føles som at gå i en romersk by for 2.000 år siden. Du kan læse alle vores bedste tips til et besøg her: Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer

Sådan kommer du til Vesuv

Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

En anden god grund til at vælge af bo syd for Napoli er også, at det er nemmere at komme op på Vesuv. Vi havde brugt mange dage på at glæde os til en vandretur på den stadig aktive vulkan, Vesuv. Det sidste udbrud var så sent som i 1944, og vulkanen overvåges døgnet rundt efter tegn på nye udbrud.

Lige nu er Vesuv dog i grøn alarmzone, og man forventer ikke et udbrud i nær fremtid. Har man som os også besøgt Etna på Sicilien, er det dog altid lige en god ide at tjekke, om der er udbrud.

Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Det var dog ikke lava, der stoppede os fra at nå toppen denne gang, men vind. Planen var egentlig ganske enkel. Vesuvio Express kører fra stationen i Ercolano op mod Vesuv, og første gang vi forsøgte, var turene udsolgt. Vi kom derfor tilbage igen næste dag, hvor vi denne gang var så fornuftige at have styr på billetterne.

Turen blev dog aflyst, fordi der var for kraftig vind på toppen, og dermed stod vi igen uden for billetkontoret og kunne kigge op mod den vulkan, vi stadig ikke kunne komme op på. Gode råd var dyre, men vi havde vandresko på, og Vesuv lå stadig lige deroppe. Så vi besluttede os for at se, om vi kunne komme derop med offentlig transport.

Først tog vi toget til Torre del Greco og begyndte at gå op mod Vesuv. Planen var at fange bus 808, der kører videre op mod vulkanen. Vi havde fundet køreplanen, vi stod ved det rigtige stoppested, og nogen havde endda været så venlige at skrive på skiltet, at ja, det var her bussen til Vesuv stoppede. Den kom dog bare aldrig, og til sidst gav vi op og bestilte en Uber.

Vandretur på Vesuv

Sådan kom vi det næste stykke op på Vesuv, men på grund af blæsten kunne vi stadig ikke komme helt op til krateret. Til gengæld fandt vi en vandrerute, der førte os rundt på vulkanens side. Herfra havde vi udsigt over hele Napolibugten med kysten langt under os og Capri ud for kysten.

Til sidst gik ruten stejlt ned gennem landskabet mod Leopardi Station, hvor vi kunne tage toget hjem fra igen. Det blev til mange kilometer og rigtig mange højdemeter nedad, og et sted på den tur blev vi enige om, at det nu var blevet tid til at få indkøbt nogle vandrestave. Vi håber på, at vi en anden gang når op på toppen og skal nok opdatere artiklen her, når vi har været tilbage.

Torre del Greco – her skal vi bo næste gang

På vej op mod Vesuv kom vi også forbi den lille hyggelige havneby, Torre del Greco – se billedet øverst. Allerede da vi kom ud af toget, kunne vi mærke forskellen. Her var lys og luft, hyggelige gader, en lille havn og masser af restauranter. Efter nogle dage omkring Napoli og Portici føltes det nærmest, som om nogen havde åbnet et vindue.

Efter vores lidt tilfældige opdagelse af Torre del Greco tog vi tilbage flere gange. Byen ligger rigtig godt mellem Napoli og Amalfikysten, der er togforbindelser langs vandet, og Vesuv ligger lige bag byen. Samtidig har den præcis det, vi savnede inde i Napoli: luft, hav og lidt mindre kaos.

Gode restauranter i Portici og Torre del Greco

Det var også her i Torre del Greco, at vi fik nogle af de helt store madoplevelser. Den første aften var vi trætte efter turen fra Taranto og spiste derfor lige over for hotellet på en lille oste- og vinbar. Næste aften gik vi lidt længere ned ad vejen til The One Ristorante. Her fik vi pasta, arancini og lokal pølse, og det var hyggeligt og godt.

Da vi havde opdaget alle fiskerestauranterne på havnen i Torre del Greco, besluttede vi dog at prøve en af de rigtig gode. Valget faldt på Coremare, hvor restauranten arbejder sammen med sin egen fiskehandel, Pescheria Don Do’, oghvor dagens fisk er omdrejningspunktet for menuen. Det var ikke turens billigste restaurantbesøg, men hold nu op, hvor var det godt. Vi fik blandt andet arancini, tun, pasta og salat, og det hele var overvældende lækkert.

På vores sidste dag skulle vi først med et sent fly hjem, så i stedet for at sidde og vente på hotellet tog vi tilbage til Torre del Greco. På den lille havn fik vi en fantastisk frokost hos Il Veliero. Det er en hyggelig lille familiedrevet fiskerestaurant, og her fik vi en ordentlig omgang friteret fisk og pasta. Det var en fuldstændig perfekt afslutning på vores rundtur på den italienske støvlehæl.

Hvor skal man bo syd for Napoli?

8 sjove spil til ferien i Italien – 39,95 kr.

Efter begge vores ophold er vi ikke i tvivl om, at vi næste gang vil bo uden for selve Napoli. Vi er glade for, at vi boede midt i byen de første dage, for det gjorde det nemt at opleve Napoli og komme til Pompei og Baia. Men efter nogle dage havde vi også fået nok af kaosset.

Portici fungerede godt som base, især fordi togene gør det nemt at komme rundt, og vores hotel var fantastisk. Men lige omkring hotellet var der ikke meget byliv, og når man først var kommet uden for den flotte park, var området stadig både trafikeret og noget nusset.

Torre del Greco havde derimod det hele, vi savnede: havnen, restauranterne, mere lys og luft og stadig togforbindelse til resten af Napolibugten. Samtidig ligger byen lige neden for Vesuv. Så næste gang bliver det Torre del Greco. Og næste gang kommer vi helt op på den vulkan!

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien

Læs mere om Syditalien

Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.

Her kan du læse alle artiklerne:

1. Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen
2. Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer
3. Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad
4. Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl
5. Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli

Vi håber på at kunne vende tilbage til Syditalien en anden gang, for der er stadig meget, vi ikke har set. Vi skal nok opdatere siden her, når vi har været tilbage!

Indlægget Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Napoli var første stop på vores rundtur omkring den italienske støvlehæl i efteråret 2025. Først havde vi tre dage midt inde i byen sammen med vores søn Ivan, inden han tog videre til Rom, og vi fortsatte mod Barletta og Taranto. Senere på turen vendte vi tilbage til Napolibugten, men denne gang valgte vi at bo lidt uden for Napoli. Det vender vi tilbage til i en anden artikel, for de to ophold blev ret forskellige.

Bingo på italiensk – 29,95 kr.

Hvis du synes, det er skægt at være på Roskilde Festival, så vil du også elske Napoli. Her er kaotisk, beskidt og proppet med mennesker, scootere som kommer susende ud fra alle sider, og der er skrald og stærk lugt af tis alle vegne. Men her er også skægt og masser af liv! De små kaffebarer ligger side om side med pizzastederne, vasketøjet flagrer mellem husene, og Maradona dukker op på vægge, flag og altre (!) overalt i byen.

Og så er der Vesuv. Vulkanen ligger som en konstant kulisse ude i horisonten og minder om, at Napoli ikke bare er pizza, fodbold og sjov og ballade. Nogle af de største romerske seværdigheder ligger lige her, og vi havde planlagt de første dage derefter. Pompei havde stået på ønskesedlen i årevis, og vi skulle også til Baia for at sejle hen over en romersk ferieby, der i dag ligger på bunden af havet.

Se også: Bingo på italiensk

Pompei – en rigtig romersk by!

Vi har efterhånden set virkelig mange romerske ruiner. Templer, bade, teatre, veje og halve søjler, hvor man med lidt god vilje kan forestille sig, hvordan det hele engang har set ud. Alligevel var vi slet ikke forberedte på Pompei, for det her er jo ikke bare nogle ruiner. Det er en rigtig by!

Her går man rundt i de samme gader som romerne og forbi deres huse, butikker, bagerier, templer, torve og restauranter. Man kan stadig se hjulsporene efter vognene i gaderne, gå ind i villaerne og stå på det enorme amfiteater. Pompei var meget mere storslået og imponerende, end vi overhovedet havde fantasi til at forestille os, og især størrelsen er svær at forstå, før man står midt i det. Og så er de slet ikke færdige med at grave det hele ud endnu!

Da Vesuv gik i udbrud i år 79 e.Kr., blev Pompei begravet under vulkansk materiale. Det var selvfølgelig en katastrofe for de mennesker, der boede her, men det er samtidig årsagen til, at vi næsten 2.000 år senere kan få et helt usædvanligt indblik i hverdagen i en romersk by.

Vi valgte at begynde helt nede ved amfiteatret i den modsatte ende af den mest benyttede hovedindgang. Det giver en lang tur gennem Pompei, men har du en hel dag og gode ben, kan vi klart anbefale det. Vi brugte det meste af dagen derinde, og alligevel er Pompei et af de steder, hvor vi sagtens kunne tage tilbage og begynde forfra. Husk i øvrigt at booke billetter til Pompei hjemmefra!

Her kan du læse alle vores andre gode tips til Pompei: Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer

Sådan tager du toget fra Napoli til Pompei

Der er flere togstationer og flere indgange til Pompei, så det er en god idé at finde ud af hjemmefra, hvor du vil begynde. Vi startede ved amfiteatret og tog toget til Pompei Santuario, hvorfra der er kort vej til indgangen Piazza Anfiteatro.

Rejs & Lær i Italien – 44,95 kr.

Vil du i stedet direkte til den mest benyttede indgang ved Porta Marina, skal du med Circumvesuviana-linjen mellem Napoli og Sorrento og stå af på Pompei Villa dei Misteri. Det er en anden toglinje end de almindelige tog, og billetterne er også forskellige, så kig lige en ekstra gang, inden du hopper på et tog på Napoli Centrale. Se indgangen imellem billederne.

Pompei er storslået og har sammen med Herculaneum sin egen artikel her, for vi mener faktisk, at man skal se dem begge. Pompei er storslået og vil tage pusten fra de fleste, fordi byen simpelthen er så stor. Herculaneum er langt mindre, men til gengæld så sindssygt velbevaret, at man flere steder stadig kan se huse i flere etager. Har du børn med, vil Herculaneum også være nemmere at overskue og gøre det lettere at få en fornemmelse af, hvordan en romersk by egentlig så ud.

Se også: Rejs & Lær i Italien

På opdagelse i Napolis gader

På andendagen lod vi romerne ligge for en stund og gik på opdagelse i Napoli. Vi boede tæt på Porta Capuana, den store gamle byport med de to mørke tårne, og herfra kunne vi gå direkte ind mod Centro Storico og Napolis store domkirke, Duomo di Napoli.

Det historiske centrum er et herligt virvar af kirker, butikker, caféer, scootere og mennesker, og vi gik videre ad Via dei Tribunali og gennem de smalle gader omkring Spaccanapoli. Her behøver man egentlig ikke have en seværdighed som mål hele tiden. Der er rigeligt at kigge på undervejs, og bliver man sulten, er der aldrig ret langt til noget, der enten er bagt, friturestegt eller dækket af tomat og ost.

Midt i det hele ligger Via San Gregorio Armeno, som vi selvfølgelig havde sat god tid af til. Napoli har en lang tradition for presepi, de store julekrybber, og her ligger værkstederne side om side med alt, hvad man overhovedet kan få brug for til en miniatureverden. Der er de traditionelle figurer til julekrybben, men også bittesmå møbler, madvarer, værktøj, køkkenting og alt muligt andet.

Trine laver jo NisseTV – fjernsyn for nisser, så vi behøver vel ikke fortælle, at Via San Gregorio Armeno var et hit. Trine fik købt en masse ting med hjem til nissedørene, og det er nok meget godt, at resten af Napoli også stod på programmet, for ellers kunne vi sagtens have brugt endnu længere tid her.

Maradona og Det Spanske Kvarter

Man skal ikke have været ret længe i Napoli, før man opdager, at Diego Maradona stadig fylder en hel del. Den argentinske fodboldspiller førte SSC Napoli til klubbens første italienske mesterskab i 1987 og igen i 1990, og i Napoli er han ikke bare en tidligere fodboldspiller. Han er på vægmalerier, flag, T-shirts, krus og små altre, og hans ansigt dukker op stort set overalt.

Det hele kulminerer i Quartieri Spagnoli, Det Spanske Kvarter, hvor det store Maradona-vægmaleri er blevet en af byens seværdigheder. Området er meget turistet, men det er også sjovt at gå rundt i. De smalle gader løber stejlt op gennem kvarteret med vasketøj over hovedet, restauranter langs husmurene og scootere, der tilsyneladende altid kan finde en passage, selv når vi andre mener, at det måske lige er snævert nok.

Rundt omkring hænger også de karakteristiske røde hjerter med navne og små beskeder, og kvarteret er et af de steder, hvor Napoli virkelig lever op til alle forestillingerne om byen. Den ene aften spiste vi også her, for kvarteret er fyldt med små og hyggelige tavernaer.

Galleria Umberto I og Napoli ved vandet

Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Efter de tætte gader og det kontrollerede kaos i Quartieri Spagnoli er Galleria Umberto I noget af en kontrast. Den store shoppingarkade blev opført i slutningen af 1800-tallet og er overdækket af en imponerende glaskuppel. Her er mosaikker på gulvet, højt til loftet og pludselig en helt anden og mere elegant udgave af Napoli.

Vi fortsatte ned mod vandet og Castel Nuovo, den enorme middelalderborg ved havnen. Napoli har rigeligt med borge, paladser og kirker til mange dages sightseeing, men vi havde kun denne ene hele dag til selve byen, så vi har gemt noget til næste gang.

Til gengæld havde vi næsten hele tiden Vesuv i baggrunden. Vi vidste allerede, at vi skulle tilbage til Napolibugten senere på turen, og planen var, at vi dér skulle op på vulkanen. Først havde vi dog endnu en dag med romerne foran os.

Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Baia – romernes ferieparadis

På tredjedagen tog vi nordvest for Napoli til Baia, og det er et sted, der burde være langt mere kendt, end det er. For snart flere år siden så vi en tv-udsendelse om området, og vi har villet hertil lige siden. Da vi forsøgte at finde ud af, hvordan vi kom derud, var det dog nærmest, som om ingen i Napoli kendte stedet. Det gjorde ikke ligefrem transportplanlægningen nemmere, men til sidst fandt vi både Baia og den rigtige bus. Hermed et tip: Fra Piazza Garibaldi kører bus 101 mod Baia, og det tager ca. en time.

I romertiden var Baia ferieparadis for samfundets allerøverste lag. Rige romere og kejsere byggede enorme villaer langs vandet, og byen var berømt for sine varme kilder, badeanlæg og et ferieliv, der efter de gamle romerske forfatteres beskrivelser engang imellem også var temmelig heftigt. Hvis man havde penge nok i Rom, var det her, man tog hen for at holde fri.

Det særlige ved Baia er, at en del af den romerske by i dag ligger under vand. Området er en del af det vulkansk aktive Campi Flegrei, hvor jordoverfladen gennem århundreder har hævet og sænket sig. Derfor ligger gamle veje, villaer, mosaikker og andre rester af byen nu på bunden af bugten.

Med glasbundsbåd over det sunkne Baia

Vi havde booket en tur med glasbundsbåd, så vi kunne se ruinerne uden selv at skulle i dykkerudstyr. Gennem bunden af båden kunne vi kigge ned på romerske veje, mure og mosaikker, og der står også statuer under vandet. Det er ret vildt at sejle rundt på Napolibugten og kigge ned på en romersk by under båden.

Er du dykker, kan du komme endnu tættere på. Der arrangeres guidede dyk i den undersøiske arkæologiske park, hvor man kan svømme mellem de gamle bygningsrester og mosaikker. Vi havde rigeligt at gøre med glasbåden, for bagefter skulle vi også se den del af Baia, der stadig befinder sig oven vande. Her får du et link til BaiaSommersa, som arrangerer turen. Bemærk, at du skal booke på italiensk, og at turen kun foregår på italiensk – men det var fedt alligevel!

De romerske bade i Baia

Efter sejlturen fandt vi en dejlig frokost i den lille kantine-restaurant Pizza Village. Her får du maden på en rød plasticbakke, men det hele var hjemmelavet, og det smagte virkelig godt – og så var det billigt!

Bagefter fortsatte vi til Parco Archeologico delle Terme di Baia, hvor resterne af den romerske ferieby breder sig op ad skråningen. Her ligger enorme badeanlæg, bassiner, kupler, terrasser og rester af de villaer, hvor Roms rigeste mennesker holdt ferie med udsigt over bugten.

Efter Pompei var det næsten mærkeligt, hvor få mennesker der var. Man kan gå rundt mellem nogle virkelig imponerende romerske bygningsværker uden det store turistmylder, men er du bare en lille smule interesseret i romersk historie, er Baia hele turen værd.

Vi havde også været så fornuftige at tage badetøjet med, så da vi havde fået nok romersk historie for én dag, sluttede vi af på stranden. Det er svært at brokke sig over en feriedag, der begynder med en sunket romersk by og ender med en tur i Middelhavet.

Restauranter i Napoli

Det er stort set umuligt at gå sulten rundt i Napoli. Overalt i byen kan man købe små snacks, pizza og kager, og noget af det første, du skal prøve, er pizza fritta. Det er napolitansk pizza i den knap så kalorielette udgave, hvor dejen med fyld bliver friturestegt. Det er en solid omgang, men virkelig godt.

Til eftermiddagskaffen er en sfogliatella også obligatorisk. Den klassiske napolitanske kage består af masser af sprøde, tynde lag omkring et sødt fyld, typisk med ricotta. Vi fik vores hos Scaturchio på Piazza San Domenico Maggiore, et af Napolis gamle konditorier. Her kan man også få babà og en hel masse andre kager, skyllet ned med en stærk espresso.

Cala la Pasta – kom tidligt!

De bedste pastaretter fik vi på Cala la Pasta. Det er ikke specielt dyrt, portionerne er store, og pastaen smagte vanvittig godt. Det var der tydeligvis også andre, der havde opdaget, for køen udenfor var lang.

Vi fandt aldrig ud af, om man kunne reservere bord, så vores bedste råd er bare at komme tidligt. Det er et casual og hyggeligt sted, og der var fyldt med både lokale og turister.

Pizza hos OWAP

Næste aften spiste vi på OWAP – One World All Pizzas, hvor der bliver leget lidt mere med den klassiske pizza. Her er mange spændende kombinationer, stedet er superhyggeligt, og pizzaerne var rigtig gode. Det ligger også praktisk, hvis man bor inde i byen og har brugt hele dagen på at gå. Vi fik i det hele taget spist en del pizza i Napoli, men det ville næsten have været uhøfligt andet.

Aftensmad i Det Spanske Kvarter

Vi skulle selvfølgelig også prøve at spise i Quartieri Spagnoli. Det Spanske Kvarter er turistet, men maden er stadig god, og om aftenen er der en dejlig stemning i de små gader, hvor restauranterne breder bordene ud mellem husene.

Vi endte på en hyggelig gaderestaurant med både lokale og turister og fik endnu et godt måltid. Vi har fået et par aperitivos inden, så lige her svigter vores ellers så grundige research lidt: Vi kan simpelthen ikke huske, hvad restauranten hed!

50 Kalò – den bedste pizza på turen

Den sidste aften spiste vi på 50 Kalò, Ciro Salvos berømte pizzeria, og her fik vi den bedste pizza på hele turen. 50 Kalò regnes for at være et af de bedste pizzarier i Italien, så det siger jo ikke så lidt. Det var også nogle af de bedste pizzaer, vi nogensinde har fået! Der røg også en skøn tiramisu ned bagefter, nu hvor vi ligesom var i gang.

50 Kalò har to restauranter tæt på hinanden. På den lidt finere kan man reservere bord, mens man på den oprindelige og mere livlige udgave må møde op og vente på, at der bliver plads. Vi valgte den første, men næste gang tager vi os tid til at stå i kø. Det var i øvrigt slet ikke så dyrt, som vi havde frygtet på forhånd.

Til pizzaen fik vi Tipopils, den italienske pilsner fra Birrificio Italiano. Den sælger vi også hjemme på Bogholderiet, og vi plejer at fortælle, at det var den øl, vi fik til den bedste pizza i Napoli.

Hvor boede vi i Napoli?

Når vi er tre afsted, passer almindelige hotelværelser ikke særlig godt til os. Vi fandt derfor en dejlig lejlighed på Corso Giuseppe Garibaldi med to store soveværelser og et veludstyret køkken. I stueetagen lå der et pizzeria, og lige i nærheden var der masser af kaffebarer og specialbutikker. Samtidig var der kort gåafstand til Napoli Centrale, hvilket var vigtigt, fordi vi både skulle til Pompei og videre på vores rundtur. P.S. Vi kan desværre ikke linke til lejligheden, da den ikke længere er på AirBnB.

Beliggenheden var altså superpraktisk, men vi boede også midt i det Napoli, vi beskrev i begyndelsen: larmende, beskidt og med den helt særlige tislugt, som vi ikke kommer til at savne. Da vi vendte tilbage til Napolibugten senere på ferien, valgte vi derfor at bo i Ercolano lidt syd for byen. Det var en helt anden oplevelse – og nok mere os.

Videre mod Barletta

8 sjove spil til ferien i Italien – 39,95 kr.

Efter tre dage var det tid til at sige farvel til Napoli for denne gang. Ivan havde været supertålmodig med os og alle historietimerne i Pompei og Baia, og nu skulle han videre mod Rom, hvor vennen Mikkel og et par gode flasker rødvin ventede. Det var vist meget velfortjent.

Vi satte os i stedet i bussen og kørte tværs over Italien mod Barletta ved Adriaterhavet. Her ventede slagmarken ved Cannae, hvor Hannibal i 216 f.Kr. gav romerne en af deres største øretæver nogensinde.

Napoli var vi dog ikke færdige med. Efter Barletta og Taranto vendte vi tilbage til Napolibugten, men denne gang boede vi i Ercolano med Herculaneum lige i nærheden og Vesuv oppe bag byen. Og på en tur længere langs kysten fandt vi Torre del Greco, hvor vi allerede blev enige om, at dér skal vi bo næste gang.

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien

Læs mere om Syditalien

Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.

Her kan du læse alle artiklerne:

1. Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen
2. Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer
3. Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad
4. Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl
5. Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli

Vi håber på at kunne vende tilbage til Syditalien en anden gang, for der er stadig meget, vi ikke har set. Vi skal nok opdatere siden her, når vi har været tilbage!

Indlægget Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Hvis der nu en dag er nogen, der vil lave et rejseprogram, hvor det ikke handler om først, størst eller vildest, men bare om de skjulte ferieperler ved Middelhavet – så skal Barletta helt klart med!

Barletta er en af de pragtfulde gamle kystbyer, der ligger som perler på en snor langs Adriaterhavet i Puglia. Vi besøgte byen i september 2025, hvor temperaturen stadig nåede op omkring de 25-30 grader, vandet var varmt, og aftenerne lune. Og mærkeligt nok var vi stort set de eneste turister.

Barletta er ellers en stor ferieby for italienerne selv, og i de italienske ferieuger er strandene fyldt med parasoller og feriegæster. Men da vi kom i september, var ferien tilsyneladende slut. Selv om vi måtte dele restauranterne med de lokale, havde vi udenfor byen kilometervis af sandstrand helt for os selv.

Når man lige kommer fra turistmylderet i Pompeji, kan det virkelig undre. For Barletta har både strand, middelalderby, borg, romersk historie, fantastiske restauranter og nogle gode muligheder for vandreture. Barletta var det bestemt ikke noget dyrt sted at holde ferie, så hermed vores bedste anbefalinger til den hyggelige italienske kystby!

Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Barletta – romere, korsriddere og pilgrimme

Selv havde vi faktisk netop ikke valgt Barletta på grund af byen selv. Vi kom hertil, fordi den ligger tæt på Canne della Battaglia – Cannae – hvor Hannibal i 216 f.Kr. påførte romerne et af de værste nederlag i Romerrigets historie. Barletta viste sig dog hurtigt at være langt mere end bare en hyggelig base for vores romernørderier.

I romersk tid hed byen Bardulos og fungerede som handelsplads ved Adriaterhavet. Glansperioden kom dog i middelalderen, hvor Barletta udviklede sig til en vigtig havneby for pilgrimme og korsriddere på vej mod Det Hellige Land.

Via Francigena, den gamle pilgrimsrute fra Canterbury gennem Europa til Rom, fortsatte herfra ned gennem Puglia mod havnene, hvor pilgrimmene kunne sejle videre mod Jerusalem.

Det kan stadig ses overalt i Barletta. Byen er fyldt med middelalderlige kirker, smalle gader og bygninger fra dengang, hvor mennesker fra hele Europa kom igennem byen på vej mod øst.

Domkirken Santa Maria Maggiore

En af de flotteste bygninger er Barlettas domkirke, Cattedrale di Santa Maria Maggiore, lige ved den enorme borg. Kirken er i sig selv lidt af en historisk lagkage. Den nuværende kirke blev påbegyndt i 1100-tallet og består både af romansk og gotisk arkitektur, men nedenunder ligger resterne af meget ældre kirker.

Og her skal du endelig huske at gå ned! Under domkirken kan man gå rundt mellem de arkæologiske udgravninger med grave, gamle mosaikker og resterne af den tidlige kristne basilika, der stod her længe før den nuværende domkirke. Området blev faktisk brugt som begravelsesplads allerede i den romerske periode, og den store tidlige kristne basilika blev bygget i 500-tallet.

Korsridderne og Basilica del Santo Sepolcro

Længere oppe ad den store shoppinggade Corso Vittorio Emanuele ligger Basilica del Santo Sepolcro – Den Hellige Gravs Kirke. Kirken lå direkte ved de gamle pilgrimsveje og blev brugt af pilgrimme og korsriddere på vej til Det Hellige Land.

Lige foran kirken står Colosso di Barletta, en mere end fem meter høj bronzestatue fra senantikken. Hvem statuen egentlig forestiller, ved man ikke med sikkerhed. Sikkert er det dog, at det er en romersk kejser, og statuen dateres normalt til 400- eller begyndelsen af 500-tallet. Man mener, at den muligvis blev fremstillet i Konstantinopel, men mere ved man heller ikke.

Shopping i Barletta

Der skal også være tid til lidt shopping mellem alle romerne og korsridderne, og Barletta viste sig faktisk at være en rigtig god shoppingby. På Corso Vittorio Emanuele, Corso Garibaldi og de mindre gader omkring dem ligger masser af tøj-, sko- og smykkebutikker, og især de små italienske butikker var sjove at gå på opdagelse i.

Det er samtidig her, meget af bylivet foregår, så en shoppingtur bliver helt automatisk blandet sammen med kaffe, aperitivo og selvfølgelig turen forbi den fem meter høje romerske kejser, som står midt på Corsoen.

Canne della Battaglia – Hannibals største sejr

Bingo på italiensk – 29,95 kr.

Romerrigets historie er som sagt også den egentlige grund til, at vi besøgte Barletta. Den 2. august 216 f.Kr. stod et af antikkens mest berømte slag på de flade marker udenfor byen. På den ene side den karthagiske hær under kejser Hannibal. På den anden en enorm romersk hær, der skulle gøre en ende på ham én gang for alle. Det gik ikke helt efter planen.

Hannibal lod centrum af sin hær give efter for romernes fremrykning, mens hans stærkere flanker lukkede sig omkring dem. Til sidst var romerne omringet. Slaget ved Cannae blev et af de klassiske eksempler på en knibtangsmanøvre og et af de mest katastrofale nederlag i Roms historie. Hvor mange der døde, afhænger af hvilken antik kilde man tror på, men titusinder af romerske soldater blev dræbt på én dag.

Se også: Bingo på italiensk

Det arkæologiske museum ved Cannae

Det mærkeligste ved Canne della Battaglia er næsten, hvor lidt opmærksomhed stedet får. Vi havde problemer med overhovedet at finde offentlig transport derud og endte med at tage en Uber. Vi kørte forkert flere gange, og det virkede heller ikke rigtig til, at de lokale selv var helt klar over, at en af Romerrigets mest berømte historier ligger lige derude ude på marken.

Er du bare den mindste smule romernørd, så er det dog et vigtigt sted at besøge. Det lille Antiquarium di Canne della Battaglia er virkelig fint formidlet med arkæologiske fund, modeller og små videoklip, der forklarer Hannibals manøvrer og slagets forløb. Museet fortæller samtidig områdets historie helt fra forhistorisk tid til middelalderen.

Bagefter kan du gå videre ud i den arkæologiske park med resterne af byen Cannae. På toppen af bakken ligger ruinerne af to kristne basilikaer, og herfra er der en imponerende udsigt ud over Ofanto-dalen og landskabet, hvor slaget fandt sted.

Historiens helt store spørgsmål hænger selvfølgelig stadig over markerne: Hvad var der sket, hvis Hannibal efter sejren var marcheret direkte mod Rom? Og hvorfor gjorde han ikke det?

Castello Svevo – Barlettas enorme borg

Tilbage i Barletta skal vi lidt frem i historien igen. Castello Svevo, Barlettas store borg, ligger lige ved domkirken, og parken omkring er altid fyldt med lokale, der nyder skyggen fra de mange træer.

De første normanniske befæstninger blev senere ombygget af Frederik II og siden igen af flere andre herskere. Resultatet er den enorme firkantede fæstning med bastioner og voldgrav, man ser i dag.

Vi nåede desværre ikke museet i borgen, men gik flere ture gennem parken og rundt om den imponerende fæstning. Til gengæld har vi allerede en god grund til at komme tilbage til området: Lidt uden for Andria ligger Castel del Monte, Frederik II’s berømte ottekantede borg fra 1200-tallet, som regnes for et af de helt store middelalderlige bygningsværker i Puglia.

Disfida di Barletta – 13 italienere mod 13 franskmænd

Udover romere og store konger, har Barletta også en historie, som byen selv er temmelig stolt af. I 1503 var Syditalien midt i krigen mellem Frankrig og Spanien. Efter nogle franske soldater var blevet taget til fange, opstod der under et måltid en diskussion om italienske soldaters mod. Den fornærmelse kunne naturligvis ikke bare få lov at stå uforsvaret.

Resultatet blev Disfida di Barletta – Udfordringen i Barletta – hvor 13 italienske riddere den 13. februar 1503 mødte 13 franske riddere. Italienerne vandt, og Barletta har bestemt ikke glemt sejren. Hvert år bliver Disfida di Barletta genopført med riddere til hest, historiske dragter, fanebærere og et stort optog gennem byen. Festen ligger i september, men vi nåede den desværre ikke denne gang.

Ved Piazza della Disfida ligger Cantina della Sfida, en gammel middelalderlig kro, som i dag er indrettet som museum for begivenheden – se billedet øverst. Traditionen fortæller, at det var lige her, handsken blev kastet, selv om det ikke med sikkerhed kan dokumenteres, at diskussionen foregik i præcis denne bygning.

Strandliv i Barletta

Når museerne er besøgt, og temperaturen falder lidt ud på eftermiddagen, har Barletta også virkelig gode strande, hvor du kan blive kølet af i det dejlige vand.

På begge sider af byen ligger dejlige sandstrande, og i september var Adriaterhavet stadig varmt nok til at bade i. Langs Lungomare Turistico ligger der også mange strandbarer, hvor der kommer mere liv om aftenen. Inde i byen endte vi til gengæld igen og igen hos Aroma Caffè på hjørnet ved domkirken. Her kunne vi sidde med en aperitivo og kigge direkte over på både kirken og borgen.

Tag også turen ud langs den gamle mole ved havnen. Her står de lokale og fisker, mens byen langsomt forsvinder bag dig. Ude ved havnen kan man stadig se sporene efter Barlettas gamle rolle som handels- og havneby, og fra molen får man samtidig en rigtig fin udsigt tilbage mod kysten.

Vandretur fra Barletta til Trani

Rejs & Lær i Italien – 44,95 kr.

Vi havde også et par lange vandreture ud af byen. En af de smukkeste gik sydpå langs den gamle pilgrimsrute mod Trani. Det er svært ikke at tænke på alle de tempelriddere og korsfarere, der gik samme vej. Via Francigena fortsatte efter Rom ned gennem Puglia mod havnene ved Adriaterhavet, hvor pilgrimme kunne rejse videre mod Det Hellige Land.

Nabobyen Trani blev ligesom Barletta en vigtig havneby i middelalderen, og byen er stadig fuld af spor efter pilgrimme, riddere og Frederik II. Domkirken i Trani er hele gåturen værd i sig selv. Cattedrale di San Nicola Pellegrino ligger helt ude ved vandet ved siden af den store sveviske borg. Den lyse sten, det blå Adriaterhav og den vanvittige placering næsten ude i havet gør den til en af de flotteste kirker, vi så på turen.

Se også: Rejs & Lær i Italien

Restauranter i Barletta – åh, vi spiste godt!

Vi kan jo ikke leve af historie alene, og Barletta var heldigvis også en vild, vild madby! Fisk og skaldyr fylder naturligvis meget i en by, der ligger direkte ud til Adriaterhavet. Men vi fik også pizza, pasta, mozzarella, tun, lasagne og – nu hvor vi nærmede os Sicilien – hestepølse. Vi nåede imponerende mange restauranter, og Barletta er en by kun med god mad.

På Osteria Al Duomo spiste vi frokost på den lille terrasse i skyggen fra middagssolen med fisk, hjertemuslinger og pasta. Det så ikke ud af noget udefra, men niveauet var meget højt, og det var tydeligt, at flere af gæsterne var kommet langvejs fra for at spise netop der.

Men det kunne sagtens blive vildere! Samì Ristorante og Al Tettuccio var to store gastronomiske oplevelser. Begge steder fik vi virkelig lækker mad med masser af fisk og skaldyr, og lokalerne er næsten en oplevelse i sig selv. Skal I fejre noget, eller er der nogle forretningsforbindelser, der skal inviteres på middag – så er det her.

Mere nede på jorden, men stadig virkelig godt, var Osteria Bardulos på det lille hyggelige torv lidt inde i byen. Her fik vi mozzarella, lasagne og tunsteak. Tjeneren var simpelthen så sød og fortalte os om både restauranten og maden, og der var kig til stjernene og lyden af det lokale liv i lejlighederne rundt om torvet.

Den sjoveste madoplevelse var nok alligevel Pizzeria Partenopea. Pizzariaet ligger i en sidegade til den store shoppinggade og var MEGET lokal. De talte cirka lige så meget engelsk, som vi talte italiensk, og vi var de eneste turister i det lille familiedrevne pizzeria. Vi sad midt ude på gaden ved et vakkelvorent og meget slidt plasticbord – og fik nok de bedste pizzaer på hele turen!

Den sidste aften spiste vi på Il Convito delle Muse, hvor vi igen var de eneste turister. Her fik vi blandt andet hestepølse, pizza og mozzarella i meget lokale og superhyggelige omgivelser.

Så bare lige hvis vi skal opsummere Barlettas restauranter: Kom sulten.

Overnatning i Barletta – en stor anbefaling til Liddo

Vi boede på det lille Boutique Hotel Liddo midt inde i byen og lige ved borgen og domkirken. Rune blev gode venner med hotelfatter, som tog en stor opgave på sig: at sørge for, at Rune aldrig blev sulten igen! Værten forkælede os fuldstændig, og selv om morgenbuffeten ikke var en af de største, vi har set, så var der hver dag nye specialiteter fra området.

Vi boede allerøverst oppe og med udgang til den skønneste terrasse. Der er ikke mange hoteller inde i selve Barletta, men Liddo får vores bedste anbefalinger! Er du mere til strandhoteller, så kom om sommeren.

Transport til Barletta – tag nu bare bussen!

8 sjove spil til ferien i Italien – 39,95 kr.

Fra Napoli, hvor vi startede vores ferie, var det nemt at komme til Barletta, eller i hvert fald tæt på. FlixBus kører fra Napoli og til Andria, som ligger 10-15 minutters kørsel derfra. Herfra skulle vi med bussen videre til Barletta, men da vi stod og ventede, fik vi tilbudt et lift.

Bilen var dog lige ved at falde sammen, og undervejs forsøgte vores pirattaxi at platte os for flere penge, men frem kom vi, nu en sjov historie rigere. Så vores rejsetip fra Andria må være: Det er mest fornuftigt at vente på bussen – men ikke det sjoveste.

Efter nogle skønne dage i Barletta skulle vi videre sydpå mod Taranto helt nede i svangen af den italienske støvle. På vejen skulle vi skifte bus i Bari, som vi egentlig havde dømt ude hjemmefra. Vi havde kigget på den som mulig base, men syntes, den så alt for turistet ud og valgte Barletta i stedet.

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien

Vi nåede kun at se lidt af Bari i ventetiden på næste bus, men det er helt sikkert et sted, vi skal tilbage til, for der var superhyggeligt. Fra Bari er det også nemmere at komme til den store arkæologiske park ved Fasano og videre ud blandt Puglias berømte trullihuse, noget vi også har tilgode til en anden gang. Vi glæder os allerede!

Læs mere om Syditalien

Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.

Her kan du læse alle artiklerne:

1. Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen
2. Pompei og Herculaneum – guide til de to ruinbyer
3. Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad
4. Taranto – hold ferie på Italiens støvlehæl
5. Portici, Herculaneum og Vesuv – hold ferie syd for Napoli

Vi håber på at kunne vende tilbage til Syditalien en anden gang, for der er stadig meget, vi ikke har set. Vi skal nok opdatere siden her, når vi har været tilbage!

Indlægget Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Fire år efter vores første tur til Córdoba gik turen igen til den smukke by i hjertet af Andalusien. Córdoba var vores første rigtige møde med Spanien, og siden har vi rejst rundt i landet mange gange og også boet her. Nederst i denne artikel finder du også links til vores andre artikler om Córdoba.

8 sjove spil til ferien i Spanien – 29,95 kr.

Det var sjovt at komme tilbage til start og se, hvor meget, vi egentlig havde lært gennem årene om Spanien og spansk (mad-)kultur. Første gang havde vi svært ved at afkode menukortet og var temmelig lost in translation. Denne gang kunne vi nok spansk til at forstå, hvad der foregik omkring os, og ikke mindst hvad vi skulle bestille på alle de fantastiske restauranter i Córdoba.

Vi havde syv dejlige dage i Córdoba i december 2025, og det viste sig at være et superhyggeligt tidspunkt at vende tilbage på. Der var julelys overalt, julemarkeder, omrejsende tivolier og boder med churros, og samtidig var vejret helt perfekt til at komme ud og vandre i bjergene omkring byen.

Se også: 8 sjove spil til ferien i Spanien – 29,95 kr.

Jul i Córdoba

For os danskere er julen fyldt med traditioner, og det bliver bare ikke rigtig jul uden sild, æbleskiver, flettede hjerter og pakkeleg. Derfor er det også altid sjovt at se, hvordan man egentlig fejrer jul i andre lande. Og lad os bare afsløre med det samme, at spanierne og danskerne IKKE fejrer jul på samme måde.

Og dog. For kernen er egentlig den samme: Man tager alt det, man godt kan lide, og får meget mere af det i december. Der er masser af hygge, fællesskab og god mad.

Hele Córdoba var pyntet med enorme lysdekorationer, og på julemarkederne fandt vi både nøddeknækkermænd og masser af små juleting. Trine fik selvfølgelig også købt miniatureting med hjem til NisseTV.

For Trine, som jo laver nissebreve og tilbehør til nissedøren, var det sjovt at se, at nisserne – los elfos – også er begyndt at dukke op i den spanske jul, men de fylder langt mindre end hjemme hos os. Og den helt store gavetradition ligger senere end den danske jul, når De Hellige Tre Konger kommer med gaver til børnene 5. januar.

Julekager er spanierne dog også ret glade for. Vi spiste Roscón de Reyes på Pastelerías Roldán på Gran Capitán, som allerede på vores første tur var blevet vores stamcafé. Ellers fandt vi ikke ret meget speciel julemad. Man spiser skinke, tapas og alt det andet gode, man plejer. Der er bare meget mere af det hele.

Tapas i Córdoba

Og netop maden var en af de vigtigste grunde til, at vi gerne ville tilbage. Córdoba har nogle helt særlige madtraditioner, og det er bl.a. her flamenquín (svinekød rullet omkring skinke, paneret og stegt) stammer fra.

Sidste gang fandt vi Taberna Salinas, og selvfølgelig skulle vi tilbage. Restauranten har siden 1879 serveret de samme klassiske retter, som vi da også skulle smage igen: tomatsalat, rabo de toro (Córdobas berømte tyrehaleragout) og og cazón en adobo (marineret og friturestegt fisk).

Restauranten er smukt indrettet med glasloft og hvide duge, og betjeningen er udsøgt med tjenere, der ved præcis, hvad de laver. Det var også et noget sjovere besøg denne gang. Fore fire år siden sad vi med det store menukort, som vi ikke forstod, og vi fik dengang bestilt alt for meget mad. Nu kunne vi læse det, tale med tjenerne og bestille alt det rigtige.

Frokost i Córdoba

Man spiser sent frokost i Córdoba, fra omkring kl. 14, men til gengæld er byen fyldt med små hyggelige barer og taverner, hvor du lige kan dumpe ind. Ved den romerske bro fandt vi den lille Taberna El Pimentón, hvor vi spiste berenjenas con miel (friturestegte auberginer med honning) og ensaladilla rusa.

Vi nåede også Las Tapas de Casa Pepe i det gamle jødiske kvarter, hvor bordet bl.a. blev fyldt med manchego, croquetas og cazón en adobo. På vores sidste besøg spiste vi på hovedrestauranten Casa Pepe De La Juderia, og maden på den lille tapasbar er lige så lækker som i den store og hyggelige restaurant. To gode anbefalinger herfra!

Garum 2.1 – når det gerne må ekstra lækkert

Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Der var én restaurant, vi havde glædet os ekstra meget til. Garum 2.1 havde lukket, da vi var i Córdoba første gang, så denne gang havde vi simpelthen bestilt ferien efter, at der nu var åbent.

Navnet Garum kommer fra den fermenterede fiskesauce, som romerne var vilde med, men maden her har fået så mange moderne twists på det det klassiske spanske køkken, at det at spise her er lige så stor en oplevelse som at gå i teatret. Der er så mange smage, og anretningerne vil få selv den bedste Michelin-kok til at klappe begejstret. Det var simpelthen noget af det lækreste mad, vi fik på hele turen, og betjeningen var udsøgt.

Garum 2.1 er ikke billigt, men har I noget, I skal fejre på ferien, så er det lige præcis det rigtige sted til det. Vi skal helt sikkert tilbage igen, når vi er i Córdoba en anden gang.

Se også: Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Flere gode restauranter i Córdoba

I det hele taget er Córdoba fyldt med gode restauranter. På en aftentur rundt i den gamle bydel, kom vi forbi Restaurante El Churrasco. Vi havde allerede spist og gik bare rundt for at slå mave, men duften fra restauranten fik os til at bestille bord til næste dag. Og det kan I godt glæde jer til! Igen var der hvide duge på bordene og en udsøgt betjening – og så var der maden! Vi fik bl.a. croquetas, revuelto og secreto efterfulgt af en lille isdessert – og det hele var godt!

I nærheden af vores hotel ligger vejen Gran Capitan, som er fyldt med gode og lidt mere moderne restauranter. LaMundi var vi gået forbi mange gange, og den var altid fyldt med glade gæster. Den skulle derfor også prøves! Det er et mere hipt og moderne sted, og her stod den bl.a. på croquetas, kartofler med mojo rojo, flamenquín og en meget kunstnerisk fortolkning af tyrehale.

Vandring i Córdoba

Med al den mad skal der også nogle gåture til, hvis man ikke skal trille hjem. Og det var lige her i Córdoba, at vi for fire år siden for alvor begyndte at vandre. Dengang i sneakers og uden det helt store kort gik vi ud til Medinaen, som ligger et godt stykke udenfor byen.

Denne gang var vi lidt mere forberedte, og hjemmefra havde vi glædet os længe til at komme ud i de smukke bjerge omkring byen. På fire år havde vi også lært at forberede vandreturene hjemmefra med bl.a. at læse om ruter – og pakke vandrestavene! I Córdoba kan du sagtens vandre i fladt tærren, men vil du op nord om byen, så starter bjergene. Vi havde tre dejlige vandreture, som du kan læse om her.

Cinturón Verde de Córdoba

Første vandretur gik ud på Cinturón Verde de Córdoba, det grønne bælte omkring byen. For fire år siden var man netop ved at etablere vandreruterne her, og vi havde glædet os til at komme ud på de færdige trails. Vi startede med at tage bussen inde fra centrum og ud til forstaden El Naranjo.

Her begynder turen i det gamle stenbrud, og der er en smuk udsigt op til bjergene. Turen går også ned under den store flotte bro, Puente de Hierro, inden den svinger ud i landskabet og følger floden gennem de bakkede lunde. Vi spiste den medbragte frokost ved den lille kirke Santuario de Santo Domingo de Scala Coeli og fortsatte gennem landskabet med udsigt tilbage mod Córdoba.

På vejen tilbage kom vi igennem de store olivenlunde, hvor jorden var blevet rodet grundigt op under træerne. Vi undrede os længe over, hvem der mon kunne have gjort det – indtil vi så vildsvin på menukortet. Det var selvfølgelig grisenes tryner, der havde ledt efter oliven i jorden.

Vandring på Camino Mozárabe

I det hele taget er der fra centrum af den moderne by Córdoba og ud til et helt andet Andalusien med olivenlunde, bjerge og gamle veje bare ikke særlig langt. En af feriens allerbedste vandreture begyndte med en bus op i bjergene til Cerro Muriano nord for Córdoba. Vi havde ikke lige nået at købe frokost til turen, men det var lørdag formiddag, og den store grill var allerede tændt i Restaurante Los Pinares. Her fik vi to lækre sandwiches med – og lovede os selv, at vi ville komme tilbage til lørdagsfrokost en anden gang. Det duftede så godt!

Efter et besøg i romernes gamle kobberminer i udkanten af Cerro Muriano gik vi mod Córdoba ad Camino Mozárabe, en af pilgrimsruterne, der går hele vejen op til Santiago de Compostela i Nordspanien.

Cerro Muriano var et vigtigt mineområde allerede i romertiden, hvor der blev udvundet især kobber. De gamle veje gennem bjergene fortæller stadig en spændende historie om minedrift gennem mange tusind år. Flere steder kunne vi tydeligt se de parallelle spor efter vognhjul, der gennem århundreder har slidt sig ned i klipperne.

Undervejs kom vi også forbi skiltet mod Cañada Real Soriana, en af Spaniens gamle kvægdrivningsruter, og længere fremme ændrede landskabet igen karakter med gamle stenanlæg og spor efter endnu tidligere bosættelser. Og vi må ikke glemme at nævne den fantastiske udsigt. Fra de gamle mineveje kan du se hele vejen ud over over landskabet omkring Córdoba, og bjergene er i sig selv grund nok til at tage en dag væk fra byen.

Mezquitaen og den romerske bro

Vi havde allerede set mange af Córdobas største seværdigheder på vores første besøg. Dengang var vi bl.a. inde i den fantastiske Mezquita-Catedral de Córdoba, så denne gang nøjedes vi med at gå rundt om den enorme bygning og gennem de små gader omkring den.

Til gengæld kom vi denne gang endelig over den store flotte romerske bro Puente Romano og ind på museet i Torre de la Calahorra på den anden side af floden Guadalquivir. Tårnet rummer Museo Vivo de al-Andalus, som fortæller om Córdoba under det muslimske herredømme og om mødet mellem den muslimske, jødiske og kristne kultur. Museet og er fint lavet med mange modeller og figurer, så det også er et godt sted at tage børn med. Og øverst venter en af de bedste udsigter over Córdoba. Herfra kigger du lige hen over den romerske bro mod Mezquitaen og ind over hele den historiske bydel.

Tilbage på den anden flodbred igen kan du også nyde den gamle byport, Puerta del Puente, og langs floden ligger det store vandhjul Molino de la Albolafia. Det hjul, du kan se nu, stammer fra 1100-tallet og blev brugt til at føre vand op til Alcázar de los Reyes Cristianos, det store slot.

Romerne i Córdoba

Ligesom de arabiske rødder, dukker romerne også op næsten overalt i Córdoba. Tæt ved restauranten Taberna Salinas står resterne af det romerske tempel med de store korintiske søjler, og selvfølgelig er Puente Romano et af byens mest kendte vartegn.

På en af vores gåture gennem byen fandt vi endelig også den anden romerske bro, Puente Romano de los Pedroches. Den er noget mindre og ikke helt så imponerende – men ikke mindre vigtig. I romersk tid forbandt den Córdoba med Merida, den gamle romerby i regionen Extremadura lige ved grænsen til Portugal. I dag er området indtaget af – ikke romere – men romaer, og man skal være stor romerfan for at kunne se skønheden i de perfekte buer og smukt udhuggede stenblokke. Vi havde ledt længe efter den anden romerske bro i byen og gav hinanden en kæmpe high five, da det endelig lykkedes os at finde den i udkanten af bydelen Fatima.

Córdobas berømte patios

En anden gåtur rundt i byen fik os også forbi den gamle bydel vest for Mezquitaen. Her finder du nogle af Córdobas berømte patios.

De private gårdhaver er blevet et af byens kendetegn. Hvert år i maj åbner beboerne dørene til Fiesta de los Patios, hvor gårdene fyldes med blomster og besøgende. Traditionen har siden 2012 været på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Heldigvis er det også muligt at besøge nogle patios uden for festivalen, og er du heldig, kan du ofte få et kig ind i de flotte gårdhaver, et levn fra de arabiske erobrere.

Hotel Córdoba Center

For at kunne komme så meget og så nemt rundt i byen, som vi fortæller om her, er det også vigtigt, at du bor godt. Den gamle bydel er fyldt med små hyggelige hoteller – men vi har boet det samme sted begge gange. Hotel Córdoba Center ligger i den nordlige ende af centrum, lidt udenfor bymidten.

I december var der god plads på hotellet, og denne gang blev vi opgraderet tik en hel suite med både dagligstue og soveværelse. Morgenmaden er en af grundene til, at vi gerne vender tilbage. Der er et kæmpe udvalg med frugt, brød, ost og masser af lækre spanske delikatesser. Og efter sådan en morgenmad er man godt rustet til både Córdoba og bjergene.

Hvordan kommer man til Córdoba?

Når det netop bliver dette hotel igen og igen, er det fordi, det både ligger godt i forhold til bymidten, og også kun ca. 10 minutters gang fra togstationen. Kommer du i bil, er det nemt at komme ind i byen og parkere her.

På denne tur både landede og lettede vi i Málaga og tog derfra videre til Córdoba. Det gav samtidig en meget vigtig fordel: Vi kunne slutte turen med et besøg på vores yndlingsrestaurant El Pimpi i Málaga. Her findes alle de lækre spanske specialiteter, som vi er kommet til at holde så meget af. Og SÅ var det ellers tid til at komme hjem og tanke op på pebernødder, flæskesteg og drillenisser.

Vores andre artikler om Córdoba

Har du fået lyst til at læse mere om den smukke gamle by i bjergene, finder du vores andre artikler om Córdoba her:

• Gode restauranter i Cordoba – smag på de mauriske traditioner
• 10 ting, du skal spise i Cordoba – med masser af lokale specialiteter!
• Smukke vandreture i Cordoba – følg stierne til Medina Azahara!
• Gode tips til din ferie i Cordoba, Andalusien
• Seværdigheder i Cordoba – 10 attraktioner du skal se!
• Shopping i Cordoba – her finder du alle de gode butikker!

Du kan også klikke dig videre her!

Indlægget Córdoba i december – 7 dage med jul, vandring og fantastisk mad blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Få anbefalinger til den bedste tapas i Sevilla! Overalt hvor du går i Sevillas gader, kan du bare dumpe ind på en af de mange tapas-barer og få en hurtig snack, en tapa, og et godt glas vin. Eller gør som de lokale og bestil din tapas sammen med en sangriá eller en cerveza caña, en øl i så lille et glas, at det ikke når at blive varmt, inden du har drukket det.

Selv om de populære restauranter hver aften fyldes på rekordtid – hvilket gør det til en god ide altid at bestille bord – så kan du også gøre som de lokale og gå på Tour de Tapas i Sevilla. Brug gerne en aften eller to på bare at hoppe fra tapas-bar til tapas-bar – det er virkelig hyggeligt!

Især fredag aften er stemningen i byen lystig og fyldt med unge og ældre sevillianere, der gør det, de godt kan lide: går fra bar til bar, drikker en øl her, spiser en tapas der og fører højlydte samtaler med alle dem, de møder.

Se også: Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Gode tapas-barer i Sevilla

Vi har nu været i Sevilla 8 – eller er det 9 gange? I hvert fald så mange gange, at vi er holdt op med at tælle! Hver gang vi kommer til Sevilla, er der flere tapasbarer, som vi bare SKAL besøge: La Flor de Toranzo, La Bodega de la Alfalfa og Alvaro Peregil er bare nogle af dem. Hver især byder de på helt fantastisk tapas, men alle med deres helt særlige tvist.

Bingo på spansk – 29,95 kr.

Alt det kan du læse om lige her, hvor du får vores bud på alle de gode tapasbarer i Sevilla, som virkelig er et besøg værd. Der er mange, mange andre steder i Sevilla, hvor du også kan spise tapas, men tapasbarerne her har vi spist på – og det er nogle steder, som vi virkelig gerne vil anbefale. Velbekomme!

Se også: Bingo på spansk – 29,95 kr.

La Flor de Toranzo

Er du til en lille, men udsøgt frokosthapser, så må du bare forbi La Flor de Toranzo. Vi er ofte i Sevilla, og hver gang vi kommer tilbage, har et besøg her på den lille tapasbar førsteprioritet. Tapasbaren er især berømt for sine emparedados, små sandwiches med et himmelsk fyld.

Start med at bestille et par stykker hver, del dem – og bestil mere, hvis I stadig er sultne. Første gang spurgte vi efter specialiteterne og fik smagt ansjoser i kondenseret mælk, Sobrasada (krydret pølse) og en Roquefort, der smeltede på tungen. Sammen med en bonito (tun) con mayonesa er det nu blevet til favoritterne, som vi altid skal smage. Vi kommer gerne hver eneste dag, når vi er i Sevilla, og Rune er så glad for stedet, at han nu er kommet på “hola” med tjenerne.

NB! La Flor de Toranzo er et meget populært sted, og vær der gerne et kvarter før de åbner. Det er en fordel, hvis du kan en smule spansk, for stedet kan godt virke temmelig kaotisk – men det er det hele værd!

La Bodega de la Alfalfa

La Bodega de la Alfalfa

Et andet sted som også altid skal besøges, når vi er i Sevilla, er det, der nok er en af byens bedste tapasbarer, nemlig La Bodega de la Alfalfa. Her får du traditionel tapas med alle de lækre retter, du skal smage fra Sevilla. Der er selvfølgelig både jamon og queso, men prøv også deres ensaladillas (en mayonaise-salat med skaldyr), Flamenquin og slut gerne af med en Berenjenas con Miel (courgetter med honning).

Portionerne er rigelige, og selv om tapasbaren ikke er i den billige ende, får du virkelig meget velsmag for pengene. Vi sad lige ved siden af madlugen, hvor der blev ved med at komme lækre retter ud, som vi ikke kendte. Vi bliver helt sikkert nødt til at komme igen! Kan du ikke få plads, så prøv overfor i den lidt mindre søsterbar, Bar Alfalfa.

La Trastienda

La Trastienda

Udefra ser den lille fiske-tapasbar ikke ud af meget, ja faktisk ligner det allermest en fiskehandel. Men hos den hæderkronede La Trastienda får du byens bedste fiske-tapas – med fisk og skaldyr i alle afskygninger. Det er åbenlyst, at du skal bestille deres rejer, blæksprutte og muslinger, men prøv også Anchoas Imperiales. Ja, det er “bare” en ansjos på et stykke ristet brød, men det smager himmelsk.

Går du ind på Tripadvisor og læser om stedet, kan du se, at La Trastienda har fået flere vrede anmeldelser, især fra amerikanere. De klager over store regninger og overrpiser. Men… det er måske fordi, de ikke har sat sig ind i, hvordan man spiser fisk i Spanien. Her afregnes hele fisk pr. kilopris, og det er derfor vigtigt, at du spørger til, hvad dit måltid kommer til at koste i alt – inden du siger ja.

Vi har været der flere gange og har altid fået imødekommende og venlig betjening. Det er kun en fordel, hvis du kan lidt spansk. Og i stedet for hele fisk, så bestil nogle af deres fisketapas, som her gerne ensaladilla Rusa og ansjos og kondenseret mælk.

Las Teresas

Casa Morales

Las Terasas, hvor billedet øverst er fra, fandt vi ved et tilfælde, for den ligger godt gemt inde i en af de småbitte gader bag de mere populære turistområder. Her er der tale om en helt klassisk tapasbar, som har eksisteret siden 1870 og drevet af samme familie siden 1920. Og det gør de godt!

Her får du jamón i meget høj klasse og udsøgt machego. Bestil gerne en sherry til eller et glas lokal øl. Der er ofte travlt til både frokost og aften, så kom i god tid.

Casa Morales

Vi havde godt læst om Casa Morales i flere guides, men fordi den ligger lige midt i turistfældeområdet ved katedralen var vi blevet ved med at udsætte et besøg her. Men vi tør godt at sige, at det er vores nye stamsted! Hvor Las Teresas er blevet berømt blandt turister, fordi det er så Instragram-venligt, så er Casa Morales den helt ægte vare. Der bliver ikke leflet for noget her, så lad ikke den lidt slidte facade skræmme dig væk – her træder du ind i en tidslomme.

Den klassiske tapasbar, der har eksisteret siden 1850, har omtrent det samme på menukortet som første åbningsdag. Vi fik en god sherry, lidt ost og et par montaditos, de små boller med fyld. Det smagte himmelsk, og vi glæder os allerede til at komme igen.

Alvaro Peregil

Alvaro Peregil

I gaden Mateos Gago, der går op fra den store katedral, ligger tapasbarerne side om side. Stemningen er hyggelig og festlig, og her er fyldt med både lokale og turister alle ugens dage. Her kan man godt bruge timer på bare at sidde og kigge på menneskemylderet.

Spørgsmålet om, hvilken en af de mange barer man skal vælge, løser hurtigt sig selv, for det bliver der, hvor der er plads! Vi fandt to stole på Alvaro Peregil, og det var hyggeligt bare at sidde med lidt ost og sherry og kigge på menneskemylderet.

Bodega Santa Cruz Las Columnas

På samme gade finder du også Bodega Santa Cruz Las Columnas. Især om aftenen er her hyggeligt! Her kan du være med, når spanierne dyrker deres helt store hobby: Snak & Drik! Det går i al sin enkelhed ud på at stå midt ude på gaden foran baren med et glas i hånden, imens snakken går lystigt!

Bodega Santa Cruz Las Columnas

Det kan være lidt af et maraton at komme frem til baren, men når du er fremme, så bestil bare en canja (lille øl) eller en manzenilla (tør sherry) og måske en lille tapa til.

Bodeguita Reyes Antonio Romero

Reyes Antonio Romero er en tapasbar, som vi er begyndt at komme på. Havde vi fundet den på en af vores første besøg i Sevilla, så havde vi ikke fattet en dyt! Alt er superkaotisk, men virkelig sjovt!

Antonio Romero har flere tapasbarer rundt omkring i Sevilla, og vi er blevet ret glade for den, der ligger på gaden Antonia Dias 5, lige bag tyrefægterarenaen. Her får du også noget af det bedste tapas i byen, og noget af allerbedste ved Alvaro Peregil er, at du kan bestille i både tapa, medio og racion – altså en lille portion, en halv eller en hel tallerken. Bestiller du tapas-størrelse, kan du nå at smage meget forskelligt.

Vi kan anbefale Carrillada de Cerdo (svinekøber i brun sovs), pavia de bacalao (indbagt klipfisk), osten – ja, faktisk bare det hele!

Salsamento – Ultramarinos bar

Salsamento

Den bedste oste-tapas får du dog efter vores mening på tapasbaren Salsamento. Den lille ostebar ligger oppe bag Las Setas, de store svampe, i en stille gade. Tapasbaren er en charmerende blanding af gammeldags købmandsbutik og moderne tapasbar, hvor hylderne bugner af dåsemad, vinflasker og delikatesser fra hele Spanien.

Menukortet skifter efter sæson og humør, men du kan altid få byens bedste ost! Vi valgte to slags gedeost, én med peber og en, der havde lagret siden Metusalem! Jøsses, det smagte godt!

Er du ikke til ost, kan du også få håndskåret skinke, pølse, fisk og kreative småretter. Stemningen er afslappet og lokal, og personalet elsker at fortælle om, hvad du har på tallerkenen. Kom tidligt – der bliver hurtigt fyldt op ved de få borde, og det forstår vi godt.

Maestro Marcelino

Maestro Marcelino

Sevilla byder også på mange gourmet-tapasbarer, som f.eks. hos Maestro Marcelino. Her får du det, der har ry for at være Sevillas bedste skinke. Er du til en lille snack, til frokost eller aften, så træd ind hos Maestro Marcelino. Her hænger de iberiske skinker fra loftet, og spændende dåser med fiskekonserves og olie fylder godt op på hylderne og giver noget at kigge på.

Gå på opdagelse i den lille butik og køb en souvenir med hjem, spis en pringa-sandwich eller få tjeneren til at skære dig en omgang bellotto-skinke, det bedste skinke du kan få! Spis den sammen med et glas iskold sherry, gerne en Oloroso eller en Palo Cortado.

Gå i byen med tapas

Fra fredag eftermiddag og frem samles unge, familier og turister rundt omkring på de skyggefulde tapasbarer langs boulevarden Alameda de Hércules. Det er simpelthen stedet at være, hvis du skal starte en festlig aften i byen. De lokale går fra bar til bar, spiser en bid her, drikker et glas der. Det er SÅ hyggeligt og ikke noget, du må gå glip af.

I starten af boulevarden ligger den eksklusive og klassiske Maestro Rufino, der byder på udsøgte vine og jamon cinco jotas, Iberoco-skinkernes Rolls-Royce. Er du mere til fest, farver og livemusik, finder du det i Cafe Tarifa, der har et solidt cocktailkort og mange lokale specialøl.

Allerede fra fredag middag kan der godt være kamp om de gode pladser i solen, men vi fandt det helt perfekte sted i oppe i den anden ende af boulevarden. På Divino kan du sidde lige i solen og nyde en god øl og en fremragende gedeost. Hos Lola Por Dios er der skygge under parasollerne, dejlige tapas og den skønneste appelsin-vermuth!

Besøg også den livlige specialølsbar Hops and Dreams i den lille sidegade. Specialøl er stadig ret underground i Sevilla, men udvalget her i baren er stort, og vi fik flere sjove indtjekninger til vores øl-app, Untappd.

Mercado de Triana

Lige ovre på den anden side af Puente de Isabel II ligger det hyggelige og lokale madmarked, Mercado de Triana. Her handler lokale stadig som i gamle dage, og stemningen er sjov og farverig. Her er kun åbent om formiddagen, og kom gerne tidligt og på tom mave, for der er så meget at kigge på – og spise!
Der er lækre sandwich og dejlig kaffe, vin og skinke-tapas eller måske en syndig kage. Har du mod på at kaste dig ud i det, kan vi også anbefale en gilda, et lille spyd med fisk, oliven, stærk chili i uendeligt mange kombinationsmuligheder. Spis den gerne i bunden af madmarkedet, med udsigt til den gamle romerske bymur.
Skal du have en fuldstændig perfekt avocado eller de rødeste tomater med hjem som souvenir, er det også her i underetagen, at du kan købe frisk frugt og grønt.

– [ ] Slet gamle varebilleder i SUEP

Indlægget Stor guide: Hvor skal du spise tapas i Sevilla? blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Leder du efter gode restauranter i Sevilla? Byder byder på uendelig mange muligheder for at få store gastronomiske oplevelser, og det kan være svært at vælge. Byen har et utal af restauranter, og med så stort et udvalg bliver det klassiske spørgsmål faktisk en realitet: Hvor skal vi spise i aften?

Som i alle andre byer er et par minutters googling godt givet ud, når du skal finde en god restaurant, men der er også en anden løsning. Gør som sevillianerne, gå ud i byen og spis dér, hvor du nu kommer frem. Selv de små tapasbarer, der frekventeres af de lokale i kvarteret, har altid lige en lille hurtig og velsmagende hapser. Det er i øvrigt et godt rejsetip, uanset hvor du kommer hen: Gå ud i byen og se, hvor de lokale spiser. Sidder der kun turister på restauranten, er det aldrig et godt tegn.

Se også: Rejs & Lær i Spanien – 44,95 kr.

Dette kan dog godt være vildledende, for i Sevilla spiser man ikke før efter klokken 21-22. I den varme by giver det mening, så kom igennem dagen med en tapas eller to og spis, når mørket er faldet på.

Mange retter kommer i øvrigt i tapas-størrelse, hvilket gør det nemt at nå at smage mere end én ting. Igen skal spanierne efterlignes: er I flere i selskabet, så bestil mange små retter og del dem henover bordet.

Selv om de populære restauranter hver aften fyldes på rekordtid – hvilket gør det til en god ide altid at bestille bord – så kan det også anbefales at gå på Tour de Tapas i Sevilla. I artiklen Stor guide: Hvor skal du spise tapas i Sevilla? giver vi vores allerbedste tips til, hvilke tapasbarer i Sevilla, som du bare må besøge.

Lidt om anbefalingerne til gode restauranter i Sevilla

Lige her skal det dog handle om restauranter, altså der hvor du sætter dig ned ved en hvid dug og venter på – mindst – tre udsøgte retter. Inden vi tager dig med til de gode restauranter i Sevilla, er det dog på sin plads lige at fortælle lidt om, hvilke madoplevelser, vi plejer at gå efter – så du kan beslutte, om du vil følge vores anbefalinger.

Vi elsker at spise godt, og restaurantbesøgene er normalt en stor del af vores ferier. Vi spiser ikke nødvendigvis dyrt, men altid lokalt og med egnens råvarer. Vi er også altid på jagt efter de store madoplevelser og spiser helst noget, vi aldrig har smagt før.

Velbekomme!

AMARA

Restaurante AMARA er en hip og moderne gourmetrestaurant, der vil overvælde dig med mange nye smagsoplevelser og sansesindtryk. Du kan sagtens nøjes med at vælge et par retter fra kortet, men har du appetitten til det, skal du næsten bare prøve den store gourmetmenu.

Her vi fik bl.a. serveret kastaniesuppe, sorte blækspruttecroquettas og til slut en dessert med vanilieis med et solidt drys af… karry! Det lyder mærkeligt, men det var intet mindre end genialt. Vi valgte den tilhørende sherrymenu, hvor vi kom igennem 5-6 af områdets sherrytyper. Og så var det ikke engang dyrt. I november 2021 gav vi 39 euros for menuen og 20 for sherrymenuen pr. person.

Bar El Pasaje

El Pasaje Bar ligger i de små gader lige oppe bag katedralen. Der ligger mange andre lækre restauranter lige i området, men vi valgte El Pasaje fordi man her kan sidde lige ud til gadelivet. Ja, og så også fordi vi kom til at kigge på de andre gæster tallerkener, da vi gik forbi.

Alt er sirligt anrettet her hos El Pasaje, med små dutter og en milimeters præcision mellem de lækre og velsmagende croquettas. Generelt får du her et nyt og forfriskende take på tapas, og selv om priserne er i den høje ende, så var det det hele værd.

La Bodega de la Alfalfa

Leder du efter skøn tapas til frokost eller aften, og vil du gerne sidde behageligt og have god betjening? Så skal du prøve La Bodega de la Alfalfa en af byens bedste tapasbarer. Her får du traditionel tapas med alle de lækre retter, du skal smage fra Sevilla. Der er selvfølgelig både jamon og queso, men prøv også deres ensaladillas (en mayonaise-salat med skaldyr), Flamenquin og slut gerne af med en Berenjenas con Miel (courgetter med honning).

Portionerne er rigelige, og selv om tapasbaren ikke er i den billige ende, får du virkelig meget velsmag for pengene. Bodega de la Alfalfa er en af de tapasbarer, som vi bare SKAL forbi og spise på, hver gang vi er i Sevilla! På billedet kan du se de tre ting, vi altid bestiller: paella, flamenquin og croquettas.

Morgenmad i Sevilla

Leder du efter brunch i Sevilla, så byder de fleste større hoteller på den sædvanlige intercontinental breakfast, og selv om det næsten altid er godt, så bringer det sjældent de store overraskelser med sig. I Sevilla findes der dog også et væld af caféer, hvor du kan spise morgenmad i solen. En friskbagt og sprød croissant, friskpresset juice og en café con leche, og så er du klar til at gå på sightseeing i Sevilla!

Vi har altid været særligt glade for at komme på Cafeteria Pasteleria los Angeles: Caféen åbner tidligt, der er brød og kager i alle afskygninger, og kaffen er stærk og god.

Samtidig ligger caféen lige et par hundrede meter væk fra de mest turistede gader – og dermed også et par euro i prisen. På Tripadvisor bliver der klaget lidt over betjeningen, men det skal du bare springe op og falde ned på. Kaffen og deres croissanter er megagode – og dem skal du jo ikke tale med!

Sevillas bedste is

Vi er ofte forbi Sevilla, og hver gang har vi ledt efter et godt sted til is. Der er mange isbarer, der sælger blåt smølfeis, men indtil nu ret langt mellem den ægte helado, italiensk is som også passer perfekt til den spanske varme. På vores besøg i 2025 faldt vi over den nye kæde Gelateria Mito, og vi kan lige så godt sige det med det samme: Lad nu bare være med at gå andre steder hen!

Priserne er rimelige, startende ved 3.50 euro for et lille bæger (ca. 25 kr.). Der er mange dejlige smage, men vi kan især anbefale pistacie, lemon og hasselnød. Mito ligger flere steder i Sevilla, men køber du is ved El Postigo, kan du gå ind ad porten lige til højre og spise din is i skyggen ved springvandet og den gamle romerske mur.

Læs også: Hvor skal du spise tapas i Sevilla?

Hvor skal du bo i Sevilla – vores anbefalinger

Sevilla er en overraskende billig by, når de gælder hotelpriser. Du kan få rigtig meget få pengene, når du vælger at holde ferie i den andalusiske by. Det er dyrest at bo i den gamle middelalderdel i Santa Cruz i centrum af byen, hvor du er i gåafstand til seværdigheder og shopping. I den nordlige del af byen kan du finde mange billige hoteller, hostels og lejligheder.

Det kan stærkt anbefales at finde et hotel med aircondition, hvis du vil sove godt om natten!

Et hotel lige ved floden og restauranterne

Første gang vi var i Sevilla, i 2018, boede vi på Hotel Gravina 51 i den smukke, gamle bymidte og tæt ved floden Guadalquivir. På Hotel Gravina 51 bor du i de skønneste værelser, indrettet i maurisk stil og med kølige fliser og mørke skodder til at tage det værste af varmen.

Du kan også søge ned i den lille atriumgård med det rislende springvand eller nyde den svalende brise ved floden, der ligger i gåafstand. I den anden retning, men lige så tæt på, finder du mange gode restauranter. Læs mere her: Hotel Gravina 51

Et hotel med udsigt fra den hippe tagbar til La Giralda

I 2021 kom vi igen forbi Sevilla. Denne gang overgik Rune sig selv i kærestegaver og indlogerede os på det fantastiske Fontecruz Sevilla Seises. Hotel Gravina 51 er lækkert – men La Seises, som det også kaldes, er bare helt unikt.

Fra den hippe bar på tagterassen – med pool! – kan du se direkte over på katedralen La Giralda. Værelserne i det, der i 1600-tallet var ærkebiskoppens palads, er helt enkelt indrettet, så de flotte rum med de høje hvælvinger kan komme til deres ret. Men bygningen er endnu ældre, for i kælderen finder du fundamentet af en romersk ruin med en velbevaret mosaik.

På Fontecruz Sevilla Seises bor du så centralt, som det næsten er muligt. Går du ud af hoteldøren lander du i restaurantgaden Calle Segovia, og drejer du til højre, kommer du ind i de snævre, gamle gader, hvor små hyggelige butikker ligger side om side. Læs mere her: Fontecruz Sevilla Seises

En dejlig lejlighed til en familie

I 2022 var vi i Sevilla for tredje gang. Denne gang havde vi en teenager med og dermed brug for et ekstra værelse. Vi endte med at finde den lækreste lejlighed lige ved Torro del Oro, det store tårn ved floden. Udover soveværelse og et værelse med en enkeltseng, var der i stuen også en sovesofa, der kunne slås ud. Dertil toilet med badekar og et virkelig lækkert køkken med spiseplads.

Selv om lejligheden var lækker og nyindrettet, så var det ikke det bedste: Lejligheden ligger klods op ad det mindre tårn, Torre de la Plata. Fra vores store, lukkede terrasse var der direkte udsigt op til tårnet – men ingen mysgerrige naboer kunne se os spise skinke og ost i morgensolen.

Nå, men terrassen var heller ikke det bedste ved lejligheden: Lige ude foran døren ligger busstoppestedet, hvor bussen til lufthavnen stopper. Er du kun i Sevilla på et kort visit, er beliggenheden intet mindre end genial, for du være i lufthavnen på lidt over en halv time.

Morgenmadsbuffet på Hotel Sevilla Center

Læs mere om lejligheden her: Apartamentos Torre de la Plata

To dejlige hoteller, der er til at betale!

I 2023 var vi på rundrejse i Andalusien. Vi fløj både ud og hjem fra Sevilla, og på udturen tog vi lige et par ekstra overnatninger i vores absolutte yndlingsby. Denne gang på Hotel Sevilla Center, der ligger tæt på San Bernardo-stationen, som vi skulle benytte til at komme videre ud på vores tur. Hotellet er en del af en kæde, som vi har boet på bl.a. i Cordoba og Granada, og der er altid samme gode service, gigantisk morgenmadsbuffet og et stort hotelværelse. På Hotel Sevilla Center er der også en pool med kig ud over byens tage og ca. 15 minutters gang til centrum.

Da vi skulle hjem igen, havde vi brug for et billigt hotel, der lå tæt på Plaza de Armas, hvor lufthavnsbussen afgår fra. Vi skulle bare sove der én nat, så det behøvede ikke at være den store luksus. Men altså, Petit Palace Vargas var ganske vist i den billigere ende for et hotel helt inde i centrum – men det var også virkelig lækkert! Selve værelset er ikke så stort, men der var alt, hvad vi skulle bruge. Læg dertil en dejlig morgenmadsbuffet med pandekager og tykke vinduesglas, der tog al støjen udefra.

Opdatering 2025: Petit Palace Vargas er nu blevet vores go-to hotel, når vi bare lige skal bruge en hurtig overnatning i Sevilla. Vi var igen-igen i Sevilla i 2025, og Petit Palace Vargas er bare den gode og nemme løsning: lige ved busstationen og bussen til lufthavnen, og 10 minutters gang fra bymidten ved La Giralda. Denne gang blev vi opgraderet til et deluxe dobbeltværelse med balkon, og når aftenen faldt på, var det skønt at nyde solnedgangen ud over Sevilla. Vi kommer helt sikkert igen!

Hotel Fernando III – en konge værdigt!

I 2024 var vi igen i Sevilla i forbindelse med vores langtidsferie i Ayamonte. Vi trængte lige til noget storbystemning, og da Sevilla kun ligger et par timers kørsel væk, bookede vi et par overnatninger på det fabelagtige Hotel Fernando III. Vi trængte sådan til lidt forkælelse, og det fik vi i dén grad her på det firstjernede luksushotel. Alt er gennemført ned til mindste detalje, og her er så smukt og fint.

Morgenmadsbuffeten var nu næsten det bedste! Selv om hotellet ligger i centrum tæt ved nogle af vores yndlings-tapasbarer, så nåede vi alligevel at spise os så mætte, at vi måtte springe frokosten over. Det er en klar anbefaling herfra! Læs mere om Hotel Fernando III – klik her!

Temperaturen i Sevilla

Vejret i Sevilla er det meste af året rigtig godt med høje temperaturer. I juli og august kommer termometret op over 35 grader, og det kan ikke anbefales at besøge byen i sommermånederne. Det er simpelthen for varmt!

Indlægget Gode restauranter i Sevilla – og et godt tip til morgenmad og is! blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

8 sjove spil til ferien – 39,95 kr.

Inde i det centrale Lissabon kan det blandt alle turiststederne være lidt af en udfordring at finde restauranter, hvor du kan smage nogle af de lokale portugiske specialiteter. Der er dog rigtig meget god mad i byen, og vi fandt heldigvis også flere virkelig gode og autentiske restauranter. Det kan du læse mere om her: Gode restauranter i Lissabon – smag på friske fisk, saftige bøffer og frango asado!

Det var dog først, da vi efter et par inde i Lissabon rykkede videre ud til forstaden Belem, at vi bare mødte perle efter perle af gode  restauranter, der serverer portugisisk mad. Det er her, de lokale spiser – og de spiser virkelig godt!

Se også: 8 sjove spil til ferien – 39,95 kr.

Med sporvogn 15E ud til forstæderne

Her kan du læse lidt om alle de dejlige steder, vi fandt ude i Belem og den tilstødende by Alges. Og begynder tænderne at løbe i vand, så er det bare at hoppe på sporvogn 15E. Den gule sporvogn kører hele vejen ud til Belem og videre til Alges. Undervejs kan du også stoppe ved det ikoniske Pasteis de Belem, hvor du selvfølgelig skal smage de små cremekager, pastel de nata.

Som du kan læse om længere nede i artiklen, så valgte vi at bo et par dage ude i Belem – på det mest pragtfulde hotel! Det kan vi virkelig anbefale. Er du til ro, en skøn udsigt ud over vandet og altså også masser af virkelig god mad, så det her, det sker.

Om vores restaurant-anmeldelser

Egentlig anmelder vi ikke noget som helst, for vi har for længe siden besluttet os for kun at skrive om de steder, vi synes er gode. Til gengæld kan du så også være sikker på at få lækker mad, hvis du vælger et af de her steder. Vi skriver også ret meget om vandring – og det er både fordi, vi elsker at gå langt, men lige så meget fordi vi også virkelig elsker god mad.

Hjemmefra bliver der brugt lang tid på at researche, hvilke specialiteter vi skal smage netop her, og hvor man finder dem. Vi vil gerne prøve at spise noget, vi aldrig har smagt for, og så skal det være godt og lokalt. Nu ved du lidt om, hvad det er, du kan læse om her, og lad os så sætte os til bords!

5 gode restauranter i Belem og Alges

A Maritima do Restelo

Vi plejer altid at have en restaurant klar til den første aften på et nyt sted. A Maritima do Restelo var blevet valgt, ikke fordi den lå lige overfor vores hotel, men fordi det var dén restaurant i Belem, som vi ikke ville gå glip af at spise på. Udefra ser det ikke ud af meget, men maden… Her får du ægte portugisisk hverdagsmad i store portioner og til små priser.

Vi bestilte grillet makrel, og blev noget overraskede, da tjeneren kom med to enorme fisk, perfekt grillet med salt og citron, til bare 17€. Til hovedret fik vi arroz de garoupa com gambas, en typisk portugisisk fiskesuppe med ris, fisk og rejer i tomat og hvidvin. Dertil et glas kølig vinho verde, den grønne portugisiske vin.

Vela Latina / Charcutaria

Går du fra restauranten og henover trappen over den store hovedvej, kommer du over til marinaen. Her ligger flere restauranter, men vi havde allerede udset os Vela Latina. Den store restaurant ved flodpromenaden har både en fin restaurant, hvor du ankommer i dit allerbedste tøj, og en mere afslappet vinbar med udendørsservering, Charcutaria.

Vælger du som os at sidde i den hyggelige vinbar, kan du her indtil kl. 20 få dejlig vin og et stort udvalg af skinke og ost. Efter kl. 20 bestilles der fra menukortet på Vela Latina. Og det vil du gerne! Vi nåede en suppe af Santola, edderkoppekrabbe, og dernæst hummerrisotto, begge retter cremede og fuld af smag. Kan du virkelig godt lide ost, må du heller ikke snyde dig selv for at prøve en queijo de Azeitão, en blød, cremet fåremælksost der er flydende indeni. Til dessert fik vi husets tiramisu med Pedro Ximenes og en lun pastel de nata med sprød bund og brændt top.

Cafe Imperio Restelo

Cafe Imperio Restelo

Cafe Imperio Restelo er stamstedet for de lokale, morgen, middag og aften, syv dage om ugen. Her mødes vennerne, og her fejres der fødselsdag, imens fodbolden ruller over skærmen. Søndag aften er det også her, man går man for at spise en af de saftige bøffer med den populære Café Império-sauce.

Vi havde fået en stor frokost den dag og til aften skulle vi bare have en lille, hurtig bid… troede vi. Også her er portionerne nemlig store. Vi fik en frisk og farverig avocadosalat, en indbagt fisk og en rund gedeost med olivenolie og lidt brød. Et fint stop til frokost eller middag, og priserne er helt igennem rimelige.

Restaurante Churrasqueira Montenegro

Gaden med Restaurante Churrasqueira Montenegro fandt vi ved et tilfælde, da vi gik ud langs kysten fra Torre de Belem. Et kvarters gang mod øst ligger nemlig den næste lille by, Alges, som er så godt som vokset sammen med Belem. Lige bag det store trafikknudepunkt ligger en lille gågade med masser af gode restauranter. Hvis du er i tvivl om, hvor alle folk i Alges er henne omkring frokosttid, så er de her!

Churrasqueira Montenegro er et godt sted at starte, hvis du vil have ærlig og traditionel portugisisk mad – og spise det sammen med de lokale. Restauranten var den første, vi spiste på i Lissabon, hvor personalet ikke taler engelsk, men mad er jo hjertets sprog! Vi fik bestilt en frango assado-kylling samt alheira, den karakteristiske brødpølse. Vi har skrevet meget mere om den spændende pølse her: Hvad skal du spise i Lissabon. NB! Der kan kun betales med kontanter, men heldigvis ligger der en hæveautomat lige rundt om hjørnet.

Petit d’Alges

På samme gade og næsten lige ved siden af ligger Petit d’Alges, hvor vi måtte tilbage og spise næste aften. Her fik vi nok turens bedste betjening og masser af detaljerede forklaringer om de forskellige retter.

Vi smagte bl.a. en queijo de vaca ovelha curado, en hård og lagret ost og en Sopa rica do mar, en fiskesuppe med rejer, blæksprutter og stykker af hvid fisk. Selvfølgelig skulle også deres frango asado testes, som her dog var en franguinho, en poussin. Alt blev serveret med brød og olie og et koldt glas vinho verde.

En lille snack med den bedste udsigt!

Østers ved Vasco da Gama-monumentet

Ud over alle de dejlige restauranter i Belem og Alges, kan du også fra frokost og til solnedgang finde masser af små boder langs vandet. Fra Vasco da Gama-monumentet og hen til Torre de Belem myldrer det af hyggeligt liv mellem de små madboder, som popper op langs kajen.

Der er alt fra rullende vinvogne og crepes til friske østers, alt sammen med udsigt over Tejo-floden og Lissabon. Vi slog os ned ved en bod nær monumentet og delte en portion østers med citron og sammen med et glas af deres dejlige hvidvin og den søde Moscatel.

Kagetid – selvfølgelig hos Pasteis de Belem

Ingen tur til Belem uden at smage de legendariske Pasteis de Belem. De er helt sprøde, søde og lune direkte fra ovnen. Køen til et bord i de blå kakkel-saloner kan være uoverskuelig lang, men du kan også vælge at spise dem i parken lige overfor.

Flere gode rejsetips til din ferie i Lissabon

Skal du bare på en forlænget weekendtur til Lissabon, kan det anbefales at bo så centralt som muligt, så du kan komme rundt til det hele. Lissabon er en stor by, og med et hotel i de populære bydele Alfama, Barrio Alto og Baixa-Chiado er du i gåafstand til alle seværdigheder. Bortset fra gågaderne kan det dog føles som om Lissabon kun består af stejle bakker, og du vil derfor blive glad for at læse vores artikel: Kom rundt i Lissabon med sporvogn, tog, bus og færge

Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Vi havde en hel uge til rådighed og valgte som sagt at starte i Alfama, Lissabons ældste kvarter. Herefter rykkede vi ud til bydelen Belem, der ligger ca. en halv time væk med sporvogn. Og det kan altså virkelig anbefales at gøre begge dele! Efter tre dages intensiv sightseeing i centrum var det rart at komme ud til det mere stille Belem. Vores anbefalinger til hoteller afspejler derfor også to forskellige måder at holde ferie i Lissabon på, og det kan du læse om her!

Se også: Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Hotel Áurea Museum by Eurostars

Vi havde tre uforglemmelige overnatninger på det femstjernede Hotel Áurea Museum by Eurostars i Lissabon, som ligger i Alfama helt nede ved Tejo-floden og 5-10 minutters gang fra gågaden. Hotellet er en perfekt kombination af historie, luksus og virkelig god morgenmad. Vi elsker jo romersk historie, og hotellet blev valgt udfra de romerske ruiner i kælderen.

Hotellet er indrettet i en historisk bygning med en permanent arkæologisk udstilling. Når du spiser morgenmad i den smukke morgenmadssal, er det således også med udsigt til den gamle romerske bymur, som udgør den ene væg af salen. Det var dog allivevel ikke svært at fokusere på den lækre morgenmad, hvor der var alt fra frisk frugt til forskellige lune retter, som du kan bestille efter smag og behov.

Vi boede i et dejligt værelse lige ud til havnen, men på trods af det var der meget stille om natten. Áurea Museum har også en spa-afdeling og pool – men højdepunktet på hotellet var nu alligevel den gratis rundvisning i de arkæologiske udgravninger under bygningen af en af de arkæologer, som var med til at udgrave ruinerne. Det kan vi varmt anbefale! Læs mere om hotellet her: Hotel Áurea Museum by Eurostars

Palácio do Governador

Efter et par dage i det pulserende turistliv i centrum rykkede vi ud til det smukke og rolige Belem. Her er der masser af seværdigheder og Hotel Palácio do Governador ligger kun 10 minutters gang fra både Belem-tårnet og Jerónimos-klosteret. Og så er her i modsætning til gaderne i Lissabon aldeles fladt! Det er værd at tage med i overvejelserne, for Belem er helt ideel for dig, som har klapvogn med eller er gangbesværet.

Endnu engang var det lykkedes os at finde et hotel med romerruiner, og ved indgangen kunne vi således nyde romernes garumfabrik. Det femstjernede Palácio do Governador er indrettet i det smukke gamle guvenørpalads, der er nænsomt restaureret og forvandlet til et luksuriøst boutiquehotel.

Herude i Belem er der så stille, at vi den ene dag sov i vores fantastiske seng – helt til klokken 10! Det er noget, der ellers aldrig sker for os. Vi var lige ved at komme for sent til morgenmaden, som er anrettet efter princippet lidt, men godt. Hvad du ellers måtte have lyst til kan bestilles hos kokken, som kommer rundt og hilser på gæsterne – ligesom i en rigtig aftenrestaurant. Det var helt igennem fornemt og meget lækkert. Spaområdet, Felicitás Spa, omfatter både en indendørs og en udendørs pool, spa, sauna og tyrkisk bad. Hvis du ellers nogensinde får lyst til at forlade hotellet igen, så kører sporvognen til Lissabon lige udenfor døren. Læs mere om hotellet her: Hotel Palácio do Governador

Indlægget Restauranter i Belem og Alges – med autentisk og lokal mad blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Lissabon er en by, der smager lige så godt, som den er flot i solskin! Bag de farvestrålende, kakkeldækkede facader, de gule sporvogne og glimtende fra den vandet i Tejo-floden gemmer der sig et køkken fuld af varme, krydderier og kærlighed til gode råvarer.

I denne guide deler vi de bedste madoplevelser fra vores tur til Lissabon i april 2025 – fra små lokale favoritter til klassikere, du bare må prøve. Vi giver også tips til, hvor du finder den bedste frango asado, den sprødeste pastéis de nata og de mest autentiske retter. Og til sidst kan du læse om de to hoteller, der gjorde vores ophold i Lissabon helt perfekt. Vil du se mere om de restauranter, vi besøgte, så kan du gøre det her: Gode restauranter i Lissabon og Restauranter i Belem og Alges

Pastéis de nata – cremetærte

Ingen tur til Lissabon uden den legendariske pastéis de nata. Den lille, sprøde tærte med cremet vaniljefyld og karamelliseret top fås overalt, men det bedste sted at starte er hos Pastéis de Belém, hvor de efter sigende stadig bruger en hemmelig opskrift fra 1837.

Har du ikke tid til at tage en dagstur til Belem, kan vi virkelig anbefale Manteigaria i gågaden Rua Augusta, hvor billedet her er fra. Her i bageriet får du også lov til at kigge med i processen og se dejen blive foldet og fyldt op med den søde creme. De små kager, som også kaldes pastel de nata, er en perfekt kage-snack – sprøde, varme og med den helt rigtige brændte overflade – og vi var forbi hver eneste dag!

Frango assado – kylling

En af de mest populære hverdagsretter blandt de lokale er frango assado – grillet kylling, der ofte serveres med piri-piri sauce, en oliebaseret chilisovs, og sprøde pomfritter. Det er enkelt, billigt og virkelig lækkert. Og gå bare efter duften! Frango asado bliver grillet over trækul og sender en himmelsk duft ud på gaden.

I Lissabon fik vi virkelig god kylling to steder, som vi meget gerne vil anbefale: O Churrasco for enden af den store gågade og så hos Chickinho i LX Factory.

Bacalhau – klipfisk

Det siges, at der findes over 365 opskrifter på bacalhau – én til hver dag i året. I Lissabon finder du den blandt andet som bacalhau à Brás (revet klipfisk med æg, løg og kartoffelstrimler) eller som bacalhau com natas (en cremet gratin). Det lyder måske lidt rustikt, men smagen er alt andet end kedelig.

På en lille, lokal restaurant i Belém, Marítima Do Restelo, fik vi serveret en skål dampende arroz com bacalhau, ris med klipfisk, tomat, løg og masser af smag.

Kommer du forbi et menukort med pastéis de bacalhau, så skynd dig endelig også at bestille dem! Det er små, aflange fiskekroketter lavet af klipfisk, kartoffel, persille, æg og lidt løg, friturestegt til de er gyldne og sprøde udenpå og bløde indeni.

Grillede sardiner – og masser af fisk!

Besøger du Lissabon, vil du blive mødt af duften af grillede sardiner overalt. Gaden lugter af røg og hav, og man spiser de små fisk hele, med fingrene, på en skive brød, drislet med olivenolie og strøet med salt. Det er simpelt, rodet og helt fantastisk. Du finder dem året rundt på klassiske tascas – små, lokale spisesteder.

På grillen ligger også fisk i alle afskygninger fra det store Atlanterhav. Men vær lige varsom med, hvor meget du egentlig bestiller – og om der afregnes efter vægt. På Marítima Do Restelo bestilte vi f.eks. makrel, og det var ikke fordi €17 var dyrt, men der kom bare to kæmpestore makreller! Og det var oveni alt det andet, vi også havde bestilt.

Endelig er der den klassiske portugisiske fiskesuppe, sopa de peixe, en rustik og smagfuld sag med tomat, hvidløg og fisk direkte fra Atlanterhavet. Hver restaurant har sin egen version, nogle spækket med rejer og blæksprutte, andre mere enkle med sej eller torsk. Den serveres ofte med et stykke groft brød og er især god på de lidt køligere dage. Prøv også caldo verde – en anden nationalfavorit med kartoffel, kål og et stykke røget chouriço, som sætter prikken over i’et.

Petiscos – små hapsere

Hvis du elsker små retter, der kan deles, så kast dig over petiscos. Prøv for eksempel pica-pau (marineret kød i hvidløg), ameijoas à bulhão pato (muslinger i hvidløg og koriander) og peixinhos da horta (små fritterede grønne bønner). Det perfekte valg, når du vil smage lidt af det hele.

Francesinha – toast

Skal det være ekstra syndigt, så prøv en francesinha – en sand kaloriebombe, oprindeligt fra Porto, men også populær i Lissabon. Det er en toast med steak, pølse og skinke, dækket af ost og druknet i en krydret brun sauce, ofte serveret med spejlæg og pommes frites.

Er du kommet til at drikke lidt for mange af Portugals gode øl dagen før, så er det her retten, du skal bestille, gerne på Time Out Market, hvor billedet her er fra!

Bifana – sandwich

Bifana er en klassisk portugisisk sandwich med mørt svinekød marineret i hvidløg, hvidvin og laurbær, serveret i en sprød bolle. Den fås overalt i Lissabon, men et af de mest ikoniske steder er As Bifanas do Afonso på Rua da Madalena.

Her står folk i kø for at få en dampende varm bifana, som serveres med sennep eller chiliolie og gerne skylles ned med et glas iskold øl. Stedet fik for alvor international opmærksomhed, da Anthony Bourdain besøgte det i 2012 i programmet “No Reservations” – og han elskede det.

Og husk for guds skyld kontanter!!! Hvis du som os har glemt dem, er der en ATM lige ovre på den anden side af vejen i indgangen til elevatoren.

Alheira – brødpølse

Alheira ligner måske en almindelig pølse, men lad dig ikke narre! Pølsen er lavet af brød, krydderier og typisk kylling eller and. Den blev oprindeligt opfundet af portugisiske jøder, som under inkvisitionen blev tvunget til at konvertere. I hjertet var de dog stadig jøder og ville derfor ikke spise svinekød, som de almindelige pølser var lavet af.

Sådan kom alheira til verden! Jøderne lod som om, de spiste svinekød, men i virkeligheden var de pølser, der hang til tørre, mest fyldt med brød. I dag er alheira en fast del af det portugisiske køkken.

Pølsen serveres ofte stegt og sprød med et spejlæg og pomfritter. Den smager langt bedre, end man skulle tro. Den er ikke på alle menukort, så hvis du støder på den, så sig endelig ja!

Vinho verde – grøn vin

Vinho verde, grøn vin fra det nordlige Portugal, er hverken grøn i farven eller umoden. Navnet henviser til den frodige, grønne region, den kommer fra. Sandt er det dog, at den helst skal drikkes ung og frisk og inden for et år efter høståret. Du får derfor den allerbedste vinho verde i Portugal!

Den grønne vin er en let, frisk og perlende vin, som ofte har en lav alkoholprocent og en lille naturlig karbonering, der gør den perfekt til varme dage og lette retter. Vi drak den til fisk, pølser, snacks og sommetider bare helt for sig selv – iskold og dugfrisk i glasset.

Kaffe og likør

Kaffe spiller en vigtig rolle i det portugisiske måltid. I Lissabon drikker man en bica – en lille, stærk espresso – typisk efter frokost. Du kan også slutte måltidet af med et lille glas Ginjinha, en kirsebærlikør, som sommetider serveres i en chokoladeskål.

I Portugal slutter mange aftenen med et lille glas Moscatel, en sød, gylden dessertvin med smag af appelsin og krydderier. Den nydes kølig og langsomt, ligesom sherry. Vil du hellere have noget med mere bid, så prøv en Beirão, en urtelikør, som portugiserne drikker som shot eller med is og citron.

Time Out Market – alt samlet på ét sted

Vil du gerne smage lidt af det hele – men har du ikke tid til at besøge alle de restauranter, vi har nævnt her? Så er mange af de lækre retter heldigvis samlet ét sted, nemlig på byens store madmarked, Time Out Market. Det populære madmarked ligger lige ved Cais do Sodre og har virkelig noget for enhver smag!

Flere gode rejsetips til din ferie i Lissabon

Skal du bare på en forlænget weekendtur til Lissabon, kan det anbefales at bo så centralt som muligt, så du kan komme rundt til det hele. Lissabon er en stor by, og med et hotel i de populære bydele Alfama, Barrio Alto og Baixa-Chiado er du i gåafstand til alle seværdigheder. Bortset fra gågaderne kan det dog føles som om Lissabon kun består af stejle bakker, og du vil derfor blive glad for at læse vores artikel: Kom rundt i Lissabon med sporvogn, tog, bus og færge

Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Vi havde en hel uge til rådighed og valgte som sagt at starte i Alfama, Lissabons ældste kvarter. Herefter rykkede vi ud til bydelen Belem, der ligger ca. en halv time væk med sporvogn. Og det kan altså virkelig anbefales at gøre begge dele! Efter tre dages intensiv sightseeing i centrum var det rart at komme ud til det mere stille Belem. Vores anbefalinger til hoteller afspejler derfor også to forskellige måder at holde ferie i Lissabon på, og det kan du læse om her!

Se også: Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Hotel Áurea Museum by Eurostars

Vi havde tre uforglemmelige overnatninger på det femstjernede Hotel Áurea Museum by Eurostars i Lissabon, som ligger i Alfama helt nede ved Tejo-floden og 5-10 minutters gang fra gågaden. Hotellet er en perfekt kombination af historie, luksus og virkelig god morgenmad. Vi elsker jo romersk historie, og hotellet blev valgt udfra de romerske ruiner i kælderen.

Hotellet er indrettet i en historisk bygning med en permanent arkæologisk udstilling. Når du spiser morgenmad i den smukke morgenmadssal, er det således også med udsigt til den gamle romerske bymur, som udgør den ene væg af salen. Det var dog allivevel ikke svært at fokusere på den lækre morgenmad, hvor der var alt fra frisk frugt til forskellige lune retter, som du kan bestille efter smag og behov.

Vi boede i et dejligt værelse lige ud til havnen, men på trods af det var der meget stille om natten. Áurea Museum har også en spa-afdeling og pool – men højdepunktet på hotellet var nu alligevel den gratis rundvisning i de arkæologiske udgravninger under bygningen af en af de arkæologer, som var med til at udgrave ruinerne. Det kan vi varmt anbefale! Læs mere om hotellet her: Hotel Áurea Museum by Eurostars

Palácio do Governador

Efter et par dage i det pulserende turistliv i centrum rykkede vi ud til det smukke og rolige Belem. Her er der masser af seværdigheder og Hotel Palácio do Governador ligger kun 10 minutters gang fra både Belem-tårnet og Jerónimos-klosteret. Og så er her i modsætning til gaderne i Lissabon aldeles fladt! Det er værd at tage med i overvejelserne, for Belem er helt ideel for dig, som har klapvogn med eller er gangbesværet.

Endnu engang var det lykkedes os at finde et hotel med romerruiner, og ved indgangen kunne vi således nyde romernes garumfabrik. Det femstjernede Palácio do Governador er indrettet i det smukke gamle guvenørpalads, der er nænsomt restaureret og forvandlet til et luksuriøst boutiquehotel.

Herude i Belem er der så stille, at vi den ene dag sov i vores fantastiske seng – helt til klokken 10! Det er noget, der ellers aldrig sker for os. Vi var lige ved at komme for sent til morgenmaden, som er anrettet efter princippet lidt, men godt. Hvad du ellers måtte have lyst til kan bestilles hos kokken, som kommer rundt og hilser på gæsterne – ligesom i en rigtig aftenrestaurant. Det var helt igennem fornemt og meget lækkert. Spaområdet, Felicitás Spa, omfatter både en indendørs og en udendørs pool, spa, sauna og tyrkisk bad. Hvis du ellers nogensinde får lyst til at forlade hotellet igen, så kører sporvognen til Lissabon lige udenfor døren. Læs mere om hotellet her: Hotel Palácio do Governador

Indlægget Hvad skal du spise i Lissabon – 15 lækre fristelser blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.

Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Lissabon er en skøn ferieby, som mange har fået øjnene op for i de seneste år. Er du til spændende madoplevelser, så venter der dig mange af gode restauranter i Lissabon. Vi besøgte byen i april 2025 og det er helt sikkert et sted, som vi kommer til at vende tilbage til!

Hvis du kigger dig godt for og sorterer lidt ud mellem alle turistfælderne, så er Portugals hovedstad et sandt paradis for madelskere. Der er masser af frisk fisk, grillede kyllinger, specialøl og naturligvis – de små, sprøde pastéis-kager. Her kan du læse om de dejlige madoplevelser, vi havde på de gode restauranter i Lissabon. Vi giver også vores bedste anbefalinger til, hvor der er godt at spise i den skønne by og nederst kan du læse om de to fantastiske hoteller, vi boede på.

Se også: Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Hvor skal du spise i Lissabon?

Lissabon bugner af små hyggelige spisesteder, livlige madmarkeder og klassiske tascas, og mange af restauranterne i Downtown Lissabon er centreret omkring den store plads Praça do Comércio og op gennem gågaderne. Og vi kan lige så godt være ærlige med det samme: selv om maden er udmærket, så er det med ikke lige her mellem souvenirbutikker og gadegøglere, at du får de største kulinariske oplevelser. Der findes nemlig masser af skjulte perler lige udenfor centrum, som absolut er turen med sporvogn værd.

Ingen regel uden undtagelser dog, for vi fik noget af den bedste kylling inde i centrum, ligesom gågadens pastéis de nata var fuldt på højde med den hypede pastéis de Belem. Nå, men alt det kan du læse om her – for nu skal vi nemlig ud og spise i Lissabon!

Skal du booke bord i Lissabon?

Inden vi sætter os til bords, er det dog nødvendigt med en anbefaling: Hvis du kan komme til at booke bord i Lissabon, så gør det! Der er rigtig mange turister, der skal bespises, og de populære steder bliver hurtigt fyldt op.

Kan du som på Time Out Market ikke komme til at bestille bord, så kom tidligt eller efter kl. 21. Så undgår du de værste køer. Mange steder tager ikke imod bordreservationer, men heldigvis er stemningen i Lissabon afslappet, og det gør ikke noget at vente med en drink i hånden.

Spisetider i Lissabon

8 sjove spil til ferien – 39,95 kr.

Portugiserne spiser lidt senere end danskere – morgenmad fra kl. 8-10, frokost omkring kl. 13 og aftensmad gerne fra kl. 20 og frem. Især i weekenderne er det helt normalt at spise sent.

Lidt om vores anbefalinger

Når vi rejser, så gør vi det for at få nye oplevelser – og gerne for at smage mad, vi aldrig har prøvet før. Vi spiser ikke nødvendigvis dyrt, men vi vil meget gerne have de autentiske madoplevelser og finde de steder, hvor de lokale elsker at komme. Vi bruger meget tid på at researche hjemmefra – og så lader vi os gerne lokke af en kø foran et sted!

Se også: 8 sjove spil til ferien – 39,95 kr.

Gode restauranter i Lissabon

O Churrasco – Frango Asado som det skal smage

O Churrasco var et af de steder, som vi havde fået anbefalet inden vores ferie i Lissabon. Vi lavede et opslag på Facebook, og der kom mange spændende forslag til gode restauranter i Lissabon. En veninde kendte dog en, som var gift med en portugiser, og herfra kom anbefalingen til O Churrasco – og den var vi glade for!

Restaurant O Churrasco ligger lige for enden af den store gågade og er et populært spisested for både lokale og turister. Kyllingerne, der bliver grillet over trækul, sender en liflig duft ud på den brostensbelagte gade, og tænderne begyndte at løbe i vand, allerede inden vi havde sat os.

Frango asado er den klassiske portugisiske grillkylling, og noget du altid skal spise, når du er i Lissabon. Perfekt krydret, saftig og her serveret med stuvet spinat og pomfritter. Vær varsom med den tilhørende piri piri, for den oliebaserede chilisovs er stærk!

Time Out Market – Madparadis

En anden anbefaling der gik igen fra vores venner, der har besøgt Lissabon, er også Time Out Market, der ligger lige ved Cais do Sodre. Det store madmarked har noget for enhver smag, men vi holdt os mest til den bagerste ende, hvor de bedste kokke har deres boder.

Vi smagte flere retter hos Miguel Castro e Silva, bl.a. Francesinha, en portugisisk bøfsandwich med tre slags kød og smeltet ost, svømmende i en tynd og krydret brun sovs. Til dessert en Toucinho do Céu, en glutenfri kage lavet på mandelmel. Fra Henrique Sá Pessoa fik vi den skønneste timbale med bacalhau, tørret og saltet torsk. Susana Felicidade bød på risotto med sortfodsgris.

Udover al den lækre mad så er der i Time Out Market også et stort udvalg af øl, vin og cocktails. Vi havde undervejs fået smag for den portugisiske likør Beiraõ, og her på madmarkedet findes der en hel bar, som har specialiseret sig i at lave cocktails med den lækre urtelikør. På billedet kan du se vores Piña Colada og en sour lavet med Beiraõ.

Atalho Real – Bøf-restaurant i topklasse

Atalho Real endte vi på ved lidt af et tilfælde. Vi skulle egentlig have spist kylling på Frangasqueira Nacional, en af de frango-steder som virkelig bliver anbefalet af mange Lissabon-turister. Desværre havde vi ikke bestilt bord og måtte gå igen, da den lille restaurant var propfuld.

Heldigvis er kvarteret omkring den botaniske have i Pricipe Real-distriktet i Lissabon fyldt med gode restauranter, og da vi gik forbi det store, gamle palæ, som restaurant Atalho Real ligger i, blev vi mødt af den lækreste duft af grillet kød. Først kunne vi ikke finde ud af, hvor duften kom fra, og gik lidt forvildede rundt i EmbaiXada, det store kulturhus, som restauranten er en del af.

I det gamle køkken i kælderen i Ribeiro da Cunha, det flotte ny-mauriske palæ fra 1800-tallet, ligger i dag den lækreste bøfrestaurant. Vi besluttede dog, at vi i stedet for en stor bøf, hellere villle smage os igennem menukortet og endte med en perlerække af snacks: Pica-pau, Queijo Provelone, Salsicha Grelhada og kartoffel-gratin.

Ponto Final – Fisk og skaldyr med udsigt

Tejo-floden ligger med sit glitrende vand og frister til en lille sejltur – og det skal du endelig gøre! Ovre på den anden side venter der dig nemlig et pragtfuldt måltid! Der afgår flere færger fra Lissabon og over til Setúbal-halvøen, men vi anbefaler færgen fra Cais do Sodre og over til Cacilhas. Allerede turen derover med færge og den lille gåtur langs kajen gør det til en oplevelse. Kør ned med den gratis elevator – så er du ved Ponto Final!

Her kan du sidde helt ude på molen med den mest pragtfulde udsigt ud over floden og den store bro, Ponte 25 de Abril – hvis du altså kan få et bord! Vi ventede en time (med en rimelig forsyning af kolde øl) – og det var det hele værd!

Udover at være umådelig fotogen, så har restauranten nemlig også noget af den bedste mad, vi fik på hele turen. Pastéis de Bacalau (små fiskekager), fiskesuppe, grillede sardiner og dertil den dejligste grønne vin, serveret på små gule borde direkte ved vandet. Tip: Kom tidligt, for her er kø næsten hele dagen!

Chickinho på LX Factory – Den bedste kylling

Vi har gemt det bedste til sidst! I den gamle klædefabrik fra 1846 er hippe restauranter, lokale kunsthåndværkere og designere i dag rykket ind, og stedet er velbesøgt både af turister og lokale. Her er både små cafeer med burgere og lækre cocktailbarer og så det, som vi nok må betegne som turens bedste frango asado!

Vi blev nemlig væltet fuldstændig bagover af den grillede kylling, vi fik hos Chickinho – sprød, saftig og med den der helt rigtige blanding af piri piri-chiliolie. Vælg en hel eller en halv kylling, find dit favorittilbehør og spis med fingrene som de lokale!

En lille hurtig én – til ganen og maven

Når man traver rundt i Lissabons gader til alle de spændende seværdigheder, er det ikke sikkert, at der lige er plads i maven til det helt store måltid. Heldigvis er der masser af små vandhuller og snacksteder i gaderne, hvor du hurtigt kan få stillet tørsten og den lille sult. Her kommer nogle steder, som vi bare må anbefale!

As Bifanas do Afonso – Bifana på portugisisk

På vej hen til den smukke gamle Santa Justa-elevator kom vi omkring frokosttid forbi en kæmpe kø midt på et lille torv. Nysgerrige som vi jo altid er – især når der også dufter godt! – måtte vi finde ud af, hvad det handlede om.

Det viste sig at være den lille snackbar As Bifanas do Afonso, som i 2012 fik besøg af kendiskokken Anthony Bourdain. Der har lige siden været folk i kø for at smage de berømte sandwich, som består af et stykke saftigt svinekød lagt i en lun bolle, eventuelt med lidt stærk sennep. Husk kontanter!!! Hvis du som os har glemt dem, er der en ATM lige ovre på den anden side af vejen i indgangen til elevatoren.

Manteigaria – Pastéis de Nata i gågaden

Har du ikke tid til at tage sporvognen hele vejen ud til Belem for at smage de originale Pastéis de Belem, så er det godt at vide, at du får en mindst lige så god version af de små, sprøde kager inde i gågaden Rua Augusta. Manteigaria blev fra dag ét vores stamsted for pastéis de nata, serveret med en stærk espresso. Jøsses, de laver god kaffe i Lissabon!

Her i bageriet får du også lov at kigge med i processen og se dejen blive foldet og fyldt op med den søde creme. De små kager, som også kaldes pastel de nata, er en perfekt kage-snack – sprøde, varme og med den helt rigtige brændte overflade – og vi var forbi hver eneste dag!

Kirsebærvin i chokoladeskål

Hos Manteigaria – og alle andre steder over hele byen – kan du også få lov at smage den søde, stærke kirsebærvin, Ginjinha. Den serveres ofte i små shotsglas lavet af chokolade og til næsten ingen penge. Kirsebærlikøren er en perfekt lille pause på sightseeing-turen.

Miradouro – Drinks med udsigt

I de varmeste timer eller til solnedgang søger lisboanerne ind i skyggen. Det kan man gøre nede i gågaden eller ved et af byens mange smukke miradouros, de flotte udsigtspunkter med balkon. Vi kom forbi Miradouro de São Pedro de Alcântara, hvor vi nød et glas kold moscatel og vinho verde, Portugals grønne vin, som er frisk og syrlig.

BREW – Specialøl på portugisisk

Vi elsker specialøl, og derfor skulle vi naturligvis også finde Lissabons bedste ølbar. BREW skuffede ikke – her var et stort udvalg af portugisiske og internationale craft beers, og personalet var søde og gav masser af gode tips til lokale favoritter.

Flere gode rejsetips til din ferie i Lissabon

Skal du bare på en forlænget weekendtur til Lissabon, kan det anbefales at bo så centralt som muligt, så du kan komme rundt til det hele. Lissabon er en stor by, og med et hotel i de populære bydele Alfama, Barrio Alto og Baixa-Chiado er du i gåafstand til alle seværdigheder. Bortset fra gågaderne kan det dog føles som om Lissabon kun består af stejle bakker, og du vil derfor blive glad for at læse vores artikel: Kom rundt i Lissabon med sporvogn, tog, bus og færge

Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Vi havde en hel uge til rådighed og valgte som sagt at starte i Alfama, Lissabons ældste kvarter. Herefter rykkede vi ud til bydelen Belem, der ligger ca. en halv time væk med sporvogn. Og det kan altså virkelig anbefales at gøre begge dele! Efter tre dages intensiv sightseeing i centrum var det rart at komme ud til det mere stille Belem. Vores anbefalinger til hoteller afspejler derfor også to forskellige måder at holde ferie i Lissabon på, og det kan du læse om her!

Se også: Kuponhæfte til ferien – 29,95 kr.

Hotel Áurea Museum by Eurostars

Vi havde tre uforglemmelige overnatninger på det femstjernede Hotel Áurea Museum by Eurostars i Lissabon, som ligger i Alfama helt nede ved Tejo-floden og 5-10 minutters gang fra gågaden. Hotellet er en perfekt kombination af historie, luksus og virkelig god morgenmad. Vi elsker jo romersk historie, og hotellet blev valgt udfra de romerske ruiner i kælderen.

Hotellet er indrettet i en historisk bygning med en permanent arkæologisk udstilling. Når du spiser morgenmad i den smukke morgenmadssal, er det således også med udsigt til den gamle romerske bymur, som udgør den ene væg af salen. Det var dog allivevel ikke svært at fokusere på den lækre morgenmad, hvor der var alt fra frisk frugt til forskellige lune retter, som du kan bestille efter smag og behov.

Vi boede i et dejligt værelse lige ud til havnen, men på trods af det var der meget stille om natten. Áurea Museum har også en spa-afdeling og pool – men højdepunktet på hotellet var nu alligevel den gratis rundvisning i de arkæologiske udgravninger under bygningen af en af de arkæologer, som var med til at udgrave ruinerne. Det kan vi varmt anbefale! Læs mere om hotellet her: Hotel Áurea Museum by Eurostars

Palácio do Governador

Efter et par dage i det pulserende turistliv i centrum rykkede vi ud til det smukke og rolige Belem. Her er der masser af seværdigheder og Hotel Palácio do Governador ligger kun 10 minutters gang fra både Belem-tårnet og Jerónimos-klosteret. Og så er her i modsætning til gaderne i Lissabon aldeles fladt! Det er værd at tage med i overvejelserne, for Belem er helt ideel for dig, som har klapvogn med eller er gangbesværet.

Endnu engang var det lykkedes os at finde et hotel med romerruiner, og ved indgangen kunne vi således nyde romernes garumfabrik. Det femstjernede Palácio do Governador er indrettet i det smukke gamle guvenørpalads, der er nænsomt restaureret og forvandlet til et luksuriøst boutiquehotel.

Herude i Belem er der så stille, at vi den ene dag sov i vores fantastiske seng – helt til klokken 10! Det er noget, der ellers aldrig sker for os. Vi var lige ved at komme for sent til morgenmaden, som er anrettet efter princippet lidt, men godt. Hvad du ellers måtte have lyst til kan bestilles hos kokken, som kommer rundt og hilser på gæsterne – ligesom i en rigtig aftenrestaurant. Det var helt igennem fornemt og meget lækkert. Spaområdet, Felicitás Spa, omfatter både en indendørs og en udendørs pool, spa, sauna og tyrkisk bad. Hvis du ellers nogensinde får lyst til at forlade hotellet igen, så kører sporvognen til Lissabon lige udenfor døren. Læs mere om hotellet her: Hotel Palácio do Governador

Indlægget Gode restauranter i Lissabon – smag på friske fisk, saftige bøffer og frango asado! blev først udgivet på SidderUnderEnPalme.