Skal du holde nytår i Los Angeles? 24. september 2020 – Kategori: Rejser, USA – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

Skal du fejre nytår i Los Angeles?

Skal du fejre nytår i Los Angeles? Tager du til Los Angeles for at holde nytår, kræver det lidt planlægning hjemmefra. Hvis du forventer at holde en nytårsaften, der er sjovere og vildere, end den plejer at være, bliver du slemt skuffet, hvis du ikke allerede har en invitation til nytårsfest.

I Los Angeles er der langt imellem de store, folkelige arrangementer nytårsaften. Som det også sker i Danmark, er nytårsaften en fest, der bliver fejret i privat regi eller på restauranter og natklubber. Heldigvis kan du her læse om, hvad du skal booke hjemmefra, og hvor du skal gå hen, hvis du ikke kan finde årets sidste, store fest.

Nytårsaften i Los Angeles

Først og fremmest skal det nævnes, at det kan være svært og dyrt at finde et hotelværelse i den store by henover nytår. Det skyldes, at de to store arrangementer nytårsdag, Rose Parade og Rose Bowl, trækker mange hundrede tusinde mennesker til byen. Mere om det senere. Men leder du efter et hotel i Los Angeles henover nytår, der er til at betale, er det fornuftigt at være ude i god tid.

Det samme gælder for de nytårsmiddage og nytårsfester, som du kan booke på restauranter, barer og klubber. Vil du gerne ud at spise på en restaurant, kan du finde lækre nytårsmenuer igennem Los Angeles Magazine. Igen kræver det, at du er ude i god tid, da de fleste restauranter er fyldt til bristepunktet nytårsaften.

Er du ligeglad med, om nytårsmenuen bare består af en burger, fordi du helst vil bruge tiden på at shoppe, så kan det måske glæde dig, at butikkerne holder længe åbent nytårsaften. 1. januar er der til gengæld lukket de fleste steder, og ofte også 2. januar.

Nytårsfester i Los Angeles

Der er heldigvis to nytårsfester i Los Angeles, hvor alle er inviterede:

Der er fælles nedtælling til det nye år i Grand Park. En 3D-projekter kaster et ur op på City Hall, og hvis du synes, det lyder lidt som Rådhuspladsen i København, så er du ikke engang tæt på. Her er der ikke nogen, der tænder raketter med en cigar (rygning er forbudt), imens de slingrer rundt med en halvtom champagneflaske (alkohol må ikke medbringes, og du må ikke være beruset). Til gengæld er der masser af god stemning, musik og lækker mad.

En anden og mere magisk nytårsfest er den, der foregår i Disneyland. Eventyrlandet har nytårsaften åbent indtil 2 am og fyrværkerishow klokken 9 pm (til børn der ikke kan holde sig vågne og trætte vokse), og igen ved midnat.

Nytårsdag i Los Angeles

I stedet for at lede forgæves efter nytårsfesten, der aldrig blev sjov, kan du også gøre som mange af de lokale og gå tidligt i seng. Det er nemlig på nytårsdag, at alt det sjove sker!

Hvad man som turist godt kan mangle af fællesskab og fest nytårsaften i en fremmed by – det finder du til gengæld 1. januar. Hvor danskerne har travlt med at pleje deres tømmermænd, så mødes amerikanerne friske og fulde af godt humør til overværelsen af Rose Parade i Pasadena. I den smukke parade kan du se både blomsterdekorerede vogne, hylde helte fra footballhold og brandkorps og klappe i takt til marchbands. Og det hele er gratis.

NB! Det kan på ingen måde anbefales at tage bilen med til Pasadena 1. januar. 700.000 andre mennesker skal samme vej! Tag i stedet den gule metrolinje til Pasadena og stå af ved Memorial Park. Det er i paradens slutning, og her er der ikke så overfyldt og dermed mulighed for at komme til at se noget. Tag gerne egen stol og madpakke med.

Når du kommer ud af stationen, er der skilte hele vejen hen til paradeområdet. Optoget starter i øvrigt klokken 8 am, men hele natten er metroen fyldt med glade tilskuere, der skal tidligt ud i Pasadenas gader for at sikre sig en god plads.

Den store finale: Rose Bowl

Når optoget når sin afslutning, er der rigtig mange af tilskuerne, der bevæger sig ud mod Rose Bowl Stadium. Nytårsdag spilles det traditionsrige Rose Bowl Game, den ene af de store finaler i college-football. Har du ikke billet, kan du desværre ikke komme ind på festområdet eller tailgate. Har du til gengæld sikret dig en billet til kampen i god tid, venter der dig en festdag med masser af autentisk, amerikansk stemning.

Godt nytår!

Hold nytår i Los Angeles på en dejligt hotel!

Los Angeles byder på hoteller i alle prisklasser, og det kan være svært at vælge. Her får du anbefalinger til tre skønne hoteller i Los Angeles – med noget for enhver pengepung! Alle hoteller kan bookes direkte igennem Booking.com. Se flere hoteller ved at lave din egen søgning her:



Booking.com

Lækkert hotel i North Hollywood

Da vi skulle til Los Angeles, spurgte vi venner og bekendte, om de kunne anbefale et godt hotel i byen. Trines søster og svoger havde året før boet på The Garland Hotel – med stor tilfredshed. De sagde: Det er en smule dyrt, men alle pengene værd! Tag en tur i swimmingpoolen, spis en Nutella-toast til morgenmad og sov godt i de store Queensize-senge, der er store nok til to. Der er gratis shuttlebus til Universal Studios. Hotellet ligger i den nordøstlige dele af Los Angeles, tæt på motorvejen, så det er nemt at komme rundt i byen med bil.

Læs mere om hotellet her: The Garland Hotel

Et godt og billigt hotel – med autentisk diner i stueetagen

En af vores venner kunne anbefale et godt og billigt hotel tæt på det hele, The Adler a Hollywood Hills Hotel. Her bor du med Hollywood Boulevard lige rundt om hjørnet og tæt på både metro (Hollywood/Vine) og afkørsel til freewayen. Hotellet har egen swimmingpool, og der er køleskab og mikrobølgeovn på værelset. I samme bygning finder du også The 101 Coffee Shop, en autentisk diner med en pragtfuld brunch.

Læs mere om hotellet her: The Adler a Hollywood Hills Hotel

En lejlighed i Los Angeles til en familie

Samtidig med anbefalingerne søgte vi selv rundt og fandt til sidst en dejlig lejlighed i Downtown LA. Lejligheden i Wilshire Apartments opfyldte alle vores behov for beliggenhed og komfort. Lejligheden bestod at et værelse samt kombineret stue/køkken, hvor stuen havde en sovesofa. Der var et veludstyret køkken med opvasker, vaskemaskine og tørretumbler og tv med den helt store tv-pakke.

Ovre i den anden bygning lå swimmingpool og fitnessrum, som vi havde fri adgang til, og der var også reserveret en gratis plads i parkeringskælderen til os. Lige ovre på den anden side af vejen ligger et stort supermarked samt en Starbucks (med WIFI!). Der er 5-10 minutters gang til metrostationen i Downtown, hvorfra du kan komme rundt i hele Los Angeles.

Læs mere om lejligheden her: Wilshire Apartments
Se flere hoteller i Los Angeles her på Booking.com!

Hvordan kommer du til Los Angeles?

Det tager ca. 15 timer inklusiv en mellemlanding at komme fra København til Los Angeles. Flyver du med Norwegian, er turen uden mellemlandinger og kan gøres på “kun” 11 timer. Jo tidligere du booker, jo billigere bliver det.

Vil du gerne kunne sige “Godmorgen” på engelsk?

Lær 50 af de vigtigste ord på engelsk, imens du sidder i flyet eller på hotellets balkon. I det sjove huskespil træner du udtalen af ordene, imens du lærer engelsk. Find spillet her: Spil med ord på ferien – England

Banner - Spil med ord - England

Læs de andre artikler om Los Angeles her!

Sjove spil til rejsen

« Shopping i København – her finder du alle de gode butikker!
Gode restauranter på Langeland »