Gode restauranter i Odense – og et godt tip til cocktails! 1. oktober 2020 – Kategori: Danmark, Rejser – Tags: , , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

Skønne restauranter i Odense

Leder du efter gode restauranter i Odense? Den fynske hovedstad er desværre en by, som de fleste kun kender fra motorvejen henover Fyn – og det er en skam! De seneste år er en bølge af nye og lækre spisesteder skudt op i Odense, og alene i 2017 åbnede 26 nye restauranter sammen med street food-markedet Storms Pakhus.

Med andre ord er der masser af gode restauranter i H.C. Andersens smukke by. Her får du de bedste anbefalinger til gode restauranter i Odense.

SidderUnderEnPalme - Spil til ferie - Banner

Restaurant Carlslund

En fast sommertradition for mange lokale er æggekage på Restaurant Carlslund i Fruens Bøge Skov. Desværre en tradition der måtte sættes på pause, da restauranten nedbrændte i 2015. Nu er bygningen genopført, og du kan igen besøge den hyggelige gårdhave til en gang æggekage med stegt flæsk – og dét ad libitum. Selv om du ikke er til øl og snaps, så er Carlslund et traditionsbundet sted, så ned med den stærke drik!

Læs mere her: Restaurant Carlslund

Restaurant No. 61

På hjørnet af Kongensgade og Vindegade ligger Restaurant no. 61, der i 2014 blev kåret som Danmarks Bedste Bistro/Brasseri Spisested i Den Danske Spiseguide. Her kan du til forholdsvis få penge få store gastronomiske oplevelser.

Du må ikke gå glip af den franske dessertklassiker, crème brûléen. En forholdsvis simpel ret, som her bliver tilberedt til perfektion med et låg af tyndt, brændt karamel og den helt perfekte smag af vanilje.

Læs mere her og bestil et bord: Restaurant No. 61

Amy’s Bar & Winehouse – nyd et godt glas vin eller en cocktail efter maden

Slut aftenen af på en dejlig bar, fyldt med liv og glade mennesker. Du må ikke gå forbi Amy’s Bar & Winehouse uden at prøve en af deres dejlige cocktails!

Læs mere her: Amy’s Bar & Winehouse

LÆS OGSÅ: Seværdigheder i Odense – 8 attraktioner, du skal se

Find et godt hotel i Odense

Der er mange skønne hoteller i og omkring Odense, så hvor skal du bo? På Booking.com kan du se det store udvalg af hoteller i Odense. Kommer du med tog, så vælg gerne et hotel, der ligger indenfor Ring 2, O2. Her bor du nemlig i gå- eller cykel afstand til langt de fleste seværdigheder. Kommer du i bil, er det i forhold til andre store byer ikke svært at finde en parkeringsplads. Mange hoteller har egen parkeringsplads, og ellers byder centrum på en del parkeringskældre og parkeringspladser.

Odense byder på hoteller i alle prisklasser. Lav din egen søgning her eller læs anbefalingerne til gode hoteller nedenfor.



Booking.com

Milling Hotel Plaza

Milling Hotel Plaza ligger tæt på både restauranter, gågade og banegård. Hotellet er i sig selv en perle, med den charmerende indretning i det, der regnes som et af Odenses ældste og smukkeste hoteller. Den karakteristiske hotelbygning fra 1916 er smagfuldt indrettet i gammel engelsk stil med dybe lædersofaer, tunge træmøbler og blomstrede tæpper. Her får du en udsøgt service fra det venlige personale, så det er svært at løsrive sig og komme ud og se nogle af alle seværdighederne i Odense.

Milling Hotels er en familieejet hotelkæde, der i Odense også tæller Milling Hotel Ansgar, Milling Hotel Windsor og Milling Hotel Mini 19.

Comwell H.C. Andersen Odense

Vil du bo endnu tættere på H.C. Andersens Hus, faktisk næsten som nærmeste nabo, så skal du vælge Comwell H.C. Andersen Odense. Hotellet ligger centralt placeret i det hyggelige og rolige H.C. Andersen-kvarter, få minutters gang fra Odense Station og kun 15 minutters kørsel fra den fynske motorvej E20. Her kan du gå på opdagelse i den historiske bydel med de små butikker, tage til koncert i ODEON eller gå den korte vej ind til gågaderne. Comwell H.C. Andersen Odense er et nyere hotel med 157 hyggelige og nyistandsatte værelser og alle moderne bekvemmeligheder.

Bo på et rigtigt slot!

Vil du gerne lidt udenfor Odense, så ligger Broholm Slot ca. 45 minutters kørsel syd-øst for Odense, 15 minutter fra Svendborg og en lille halv time fra Nyborg. Her kan du bo i landlige omgivelser på det smukke slot, der stammer fra 1100-tallet. Slottet har været ejet af den samme familie i 13 generationer og ligger i Gudme på Sydfyn. I slotsparken er der voldgrav, vandmølle og sø, og værelserne er smukt indrettet, værdigt for både prinser og prinsesser!

En ferie på Broholm Slot er et godt udgangspunkt for et besøg i Odense og resten af de skønne seværdigheder på Fyn.

Ekstra forkælelse til ferien?

Der bliver endnu mere at glæde sig til med de festlige ferie-kuponer fra Lou Noire! Her kan du for eksempel byde på en drink i lufthavnen eller en frokost, når I når frem. Klip de sjove gavekort ud og lav et festligt kuponhæfte til ham eller hende, der skal forkæles på turen. Download og print Kuponhæfte til ferien med det samme!

Banner - Kuponhæfte til ferien

Læs mere om rejser her!

« 8 fantastiske seværdigheder i Skopje, Nordmakedonien
Hvor skal du bo i Rom? »