En dejlig ferie i Skåne 1. oktober 2020 – Kategori: Rejser, Sverige – Tags: , , , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

På tur rundt i Skåne

Skåne ligger lige ovre på den anden side af sundet og frister med alle sine mange oplevelser. Og der er så mange skønne seværdigheder i Skåne, at det kan være svært at vælge. Her kan du læse om nogle af alle de spændende og sjove oplevelser, som du kan nå at se på en forlænget weekend i Skåne. Så pak bilen eller hop på toget – nu går turen nemlig til Skåne!

SidderUnderEnPalme - Spil til ferie - Banner

8 skønne seværdigheder i Skåne

Start i Malmø

Malmø er den første by, du kommer til, når du kører over Øresundsbron. I Malmø alene kan du sagtens få en hel weekend til at gå, for her er meget at se på. Malmöhus Slot rummer byens museum, og du kan også besøge slottets mange rum og blandt andet se riddersalen. Fra maj til september kan du tage på kanalrundfart på Malmös kanaler. I august er der Malmöfestival med gratis koncerter, teater, sport, kunst og meget mere.

Kør videre til Lund

Hvor Malmø er rå og folkelig, er Lund den gamle universitetsby, helt tilbage fra middelalderen Metropolis Dania, hovedsæde for hele Norden. Kulturen i Lund blev grundlagt i 1882 og er et af verdens ældste frilandsmuseer. Kulturen består af over 30 bygninger fra 1600-tallet og frem og har samlinger af blandt andet glas, malerier, sølvtøj, musikinstrumenter og våben. I Lund Domkirke kan du se Det Astronomiske Ur, der to gange om dagen spiller hymnen In dulci jubilo. Hver time kan du se de to små mekaniske riddere, der på toppen af uret slås med sværd, inden de små figurer kommer ud af døren over uret.

Flickorna Lundgren

Fra Lund kan du køre nordpå, måske med en afstikker ind til Helsingborg, inden du lander i Arild, hvor Sveriges mest berømte kaffestuga ligger. Svenskerne er verdensmestre i at “fika”, at drikke kaffe, gerne med lækre kager eller smörgåstårta til. I 1930’erne begyndte de fem søstre, Flickorna Lundgren, at bage boller og kager og sælge dem ved døren. Deres kager blev berømt i hele Sverige, og gæsterne strømmede til for at smage bl.a. de berømte vaniljehjerter med cremefyld, som stadig serveres.

Tykarpsgrottan

Fra Arild i nord går turen nu sydøstpå og ind i landet. Ved Vinslöv ligger Tykarpsgrottan, som er en 10.000 m² stor underjordisk labyrint, hvor egnens bønder har brudt kalk i århundreder. Grotten ligger 10-12 meter under jorden og har en konstant temperatur på +8 grader. Grotten har været brugt ved flere filmindspilninger, blandt andet Ronja Røverdatter.

Skånes Djurpark

Ved Höör ligger Skånes Djurpark, hvor billedet øverst er fra. Her kan du møde masser af vild- og tamdyr fra Skandinaviens dyreliv: elg, bjørn los og alle de gamle racer af bondegårdsdyr. Der er masser at se på både for børn og voksne. Parken har også flere gode restauranter, så du behøver ikke at tage madpakken med.

Kristianstad

Længere østpå ligger Kristianstad, som blev grundlagt af kong Christian IV. Byen bærer tydeligt præg af det tidligere danske ejerskab og er en charmerende købstad med masser af historie. Tag dig tid til at besøge Regionsmuseet i Kristianstad, som ligger i det, der engang var kong Christian den 4.’s hestestalde. Fem minutters gang fra byen ligger Vattenriket, et 35 kilometer langt Økomuseum langs med Helge Å. Her kan du se småkryb, fisk og storslåede fugle som stork og ørn.

Glimmingehus

Kører du ned langs kysten, kommer du til den lille, charmerende fiskerby Simrishamn, hvor du finder flere dejlige frokostrestauranter. Fortsæt mod Ystad, til du kommer til Glimmingehus. Borgen er Nordens bedst bevarede middelalderborg og blev opført i 1499 af danskeren Jens Holgersen Ulfstand, som var lensherre på Gotland. I løbet af sommeren er der rundvisninger og middelalderaktiviteter for alle aldre, med bueskydningsturnering, ølbrygning og spøgelsesjagt.

Ales Stenar

Syd for Glimmingehus ligger Ales Stenar, en stenformation fra bronzealderen, der er rejst på en bakke med den mest storslåede udsigt ud over Østersøen. Skibssætningen består af 59 store sten rejst i en formation som et skib med en længde på 67 meter og en bredde på 19 meter. I klart vejr kan du se helt til Bornholm fra toppen af bakken.

Find et godt hotel i Skåne

Her får du anbefalinger på fantastiske hoteller rundt i Skåne. Bo for eksempel på et luksushotel i Malmø med masser af historie eller i en jurte midt ude i skoven. Alle hoteller kan bookes direkte igennem Booking.com. Se flere hoteller ved at lave din egen søgning her:



Booking.com

Malmø – Mayfair Hotel Tunneln

Mayfair Hotel Tunneln ligger lige midt i centrum i Malmø, i gåafstand til banegården, Stortorget og gågaden. Der har været hotel på stedet i de sidste 100 år, men selv hotelbygningens historie går mere end 700 år tilbage. Det ses især tydeligt på nogle af hotelværelserne, hvor du stadig kan se de originale fritliggende loftbjælker. I middelalderkælderen, hvor den dejlige morgenmad serveres, sidder du under de gamle, hvælvede lofter. Mayfair Hotel Tunneln er et hyggeligt og romantisk hotel for par med alle moderne bekvemmeligheder.

Lund – Hotel Concordia

Det familiedrevne Hotel Concordia er en perle midt i Lund centrum og kun fem minutters gang fra banegården. Det lille byhotel er især til dig, der går op i kvalitet og bæredygtighed. Hotellet er ECO-certificeret og Svanemærket, og arbejdet med bæredygtighed er gennemført i hele hotellets drift, fra affaldssortering til eget solcelleanlæg. Der bliver dog ikke gået på kompromis med komforten, og efter en lang dag med seværdigheder kan du slappe af i saunaen eller med en gang Afternoon Tea, inden turen går til dyneland i et af de smukke og veludstyrede værelser. Læs mere her: Hotel Concordia

Nyrups Naturhotel

Nyrups Naturhotel, tæt på Skånes Djurpark, tilbyder et unikt møde med naturen. Naturhotellet ligger midt inde i en skov, og her bor du i med fuglesang og morgenlys som vækkeur. Du får tildelt din egen jurte, det store, runde telt som blandt andet kendes fra de mongolske sletter. Her har du en seng, håndvask, olielampe og varmeapparat som eneste moderne bekvemmeligheder. Men mere har du heller ikke brug for, for dagene bruges i naturens ro, med vandreture på pilgrimsruten, fiskeri og madlavning over bål. Et glamping-hotel til dig, der gerne vil høre dine egne tanker. Læs mere her: Nyrups Naturhotel

Se flere gode hoteller i Skåne her på Booking.com

Ekstra forkælelse til ferien?

Der bliver endnu mere at glæde sig til med de festlige ferie-kuponer fra Lou Noire! Her kan du for eksempel byde på en drink i lufthavnen eller en frokost, når I når frem. Klip de sjove gavekort ud og lav et festligt kuponhæfte til ham eller hende, der skal forkæles på turen. Download og print Kuponhæfte til ferien med det samme!

Banner - Kuponhæfte til ferien

Læs mere om rejser her!

« Gratis seværdigheder i Rom
De bedste steder i London til Afternoon Tea »