Napoli – Pompei, Baia, Michelin-pizza og tre dage i kaosbyen 4. september 2026 – Kategori: Italien, Rejser – Tags: Anmeldelser, Baia, Ferie, Italien, Mad, Napoli, Pompei, Rejser, Restauranter, Romerriget, Seværdigheder, Weekendtur

Vores anbefalinger til storbyferie i Napoli

Napoli var første stop på vores rundtur omkring den italienske støvlehæl i efteråret 2025. Først havde vi tre dage midt inde i byen sammen med vores søn Ivan, inden han tog videre til Rom, og vi fortsatte mod Barletta og Taranto. xx Senere på turen vendte vi tilbage til Napolibugten, men denne gang valgte vi at bo lidt uden for Napoli. Det vender vi tilbage til i en anden artikel, for de to ophold blev ret forskellige. xx

Hvis du synes, det er skægt at være på Roskilde Festival, så vil du også elske Napoli. Her er kaotisk, beskidt og proppet med mennesker, scootere som kommer susende ud fra alle sider, og der er skrald og stærk lugt af tis alle vegne. Men her er også skægt og masser af liv! De små kaffebarer ligger side om side med pizzastederne, vasketøjet flagrer mellem husene, og Maradona dukker op på vægge, flag og altre (!) overalt i byen.

Og så er der Vesuv. Vulkanen ligger som en konstant kulisse ude i horisonten og minder om, at Napoli ikke bare er pizza, fodbold og sjov og ballade. Nogle af de største romerske seværdigheder ligger lige her, og vi havde planlagt de første dage derefter. Pompei havde stået på ønskesedlen i årevis, og vi skulle også til Baia for at sejle hen over en romersk ferieby, der i dag ligger på bunden af havet.

Se også: Bingo på italiensk

Pompei – en rigtig romersk by!

Vi har efterhånden set virkelig mange romerske ruiner. Templer, bade, teatre, veje og halve søjler, hvor man med lidt god vilje kan forestille sig, hvordan det hele engang har set ud. Alligevel var vi slet ikke forberedte på Pompei, for det her er jo ikke bare nogle ruiner. Det er en rigtig by!

Her går man rundt i de samme gader som romerne og forbi deres huse, butikker, bagerier, templer, torve og restauranter. Man kan stadig se hjulsporene efter vognene i gaderne, gå ind i villaerne og stå på det enorme amfiteater. Pompei var meget mere storslået og imponerende, end vi overhovedet havde fantasi til at forestille os, og især størrelsen er svær at forstå, før man står midt i det. Og så er de slet ikke færdige med at grave det hele ud endnu!

Da Vesuv gik i udbrud i år 79 e.Kr., blev Pompei begravet under vulkansk materiale. Det var selvfølgelig en katastrofe for de mennesker, der boede her, men det er samtidig årsagen til, at vi næsten 2.000 år senere kan få et helt usædvanligt indblik i hverdagen i en romersk by.

Vi valgte at begynde helt nede ved amfiteatret i den modsatte ende af den mest benyttede hovedindgang. Det giver en lang tur gennem Pompei, men har du en hel dag og gode ben, kan vi klart anbefale det. Vi brugte det meste af dagen derinde, og alligevel er Pompei et af de steder, hvor vi sagtens kunne tage tilbage og begynde forfra. Husk i øvrigt at booke billetter til Pompei hjemmefra!

Her kan du læse alle vores andre gode tips til Pompei: xx

Sådan tager du toget fra Napoli til Pompei

Der er flere togstationer og flere indgange til Pompei, så det er en god idé at finde ud af hjemmefra, hvor du vil begynde. Vi startede ved amfiteatret og tog toget til Pompei Santuario, hvorfra der er kort vej til indgangen Piazza Anfiteatro.

Vil du i stedet direkte til den mest benyttede indgang ved Porta Marina, skal du med Circumvesuviana-linjen mellem Napoli og Sorrento og stå af på Pompei Villa dei Misteri. Det er en anden toglinje end de almindelige tog, og billetterne er også forskellige, så kig lige en ekstra gang, inden du hopper på et tog på Napoli Centrale. Se indgangen imellem billederne.

Pompei er storslået og har sammen med Herculaneum sin egen artikel her xx, for vi mener faktisk, at man skal se dem begge. Pompei er storslået og vil tage pusten fra de fleste, fordi byen simpelthen er så stor. Herculaneum er langt mindre, men til gengæld så sindssygt velbevaret, at man flere steder stadig kan se huse i flere etager. Har du børn med, vil Herculaneum også være nemmere at overskue og gøre det lettere at få en fornemmelse af, hvordan en romersk by egentlig så ud.

Se også: Rejs & Lær i Italien

På opdagelse i Napolis gader

På andendagen lod vi romerne ligge for en stund og gik på opdagelse i Napoli. Vi boede tæt på Porta Capuana, den store gamle byport med de to mørke tårne, og herfra kunne vi gå direkte ind mod Centro Storico og Napolis store domkirke, Duomo di Napoli.

Det historiske centrum er et herligt virvar af kirker, butikker, caféer, scootere og mennesker, og vi gik videre ad Via dei Tribunali og gennem de smalle gader omkring Spaccanapoli. Her behøver man egentlig ikke have en seværdighed som mål hele tiden. Der er rigeligt at kigge på undervejs, og bliver man sulten, er der aldrig ret langt til noget, der enten er bagt, friturestegt eller dækket af tomat og ost.

Midt i det hele ligger Via San Gregorio Armeno, som vi selvfølgelig havde sat god tid af til. Napoli har en lang tradition for presepi, de store julekrybber, og her ligger værkstederne side om side med alt, hvad man overhovedet kan få brug for til en miniatureverden. Der er de traditionelle figurer til julekrybben, men også bittesmå møbler, madvarer, værktøj, køkkenting og alt muligt andet.

Trine laver jo NisseTV – fjernsyn for nisser, så vi behøver vel ikke fortælle, at Via San Gregorio Armeno var et hit. Trine fik købt en masse ting med hjem til nissedørene, og det er nok meget godt, at resten af Napoli også stod på programmet, for ellers kunne vi sagtens have brugt endnu længere tid her.

Maradona og Det Spanske Kvarter

Man skal ikke have været ret længe i Napoli, før man opdager, at Diego Maradona stadig fylder en hel del. Den argentinske fodboldspiller førte SSC Napoli til klubbens første italienske mesterskab i 1987 og igen i 1990, og i Napoli er han ikke bare en tidligere fodboldspiller. Han er på vægmalerier, flag, T-shirts, krus og små altre, og hans ansigt dukker op stort set overalt.

Det hele kulminerer i Quartieri Spagnoli, Det Spanske Kvarter, hvor det store Maradona-vægmaleri er blevet en af byens seværdigheder. Området er meget turistet, men det er også sjovt at gå rundt i. De smalle gader løber stejlt op gennem kvarteret med vasketøj over hovedet, restauranter langs husmurene og scootere, der tilsyneladende altid kan finde en passage, selv når vi andre mener, at det måske lige er snævert nok.

Rundt omkring hænger også de karakteristiske røde hjerter med navne og små beskeder, og kvarteret er et af de steder, hvor Napoli virkelig lever op til alle forestillingerne om byen. Den ene aften spiste vi også her, for kvarteret er fyldt med små og hyggelige tavernaer.

Galleria Umberto I og Napoli ved vandet

Efter de tætte gader og det kontrollerede kaos i Quartieri Spagnoli er Galleria Umberto I noget af en kontrast. Den store shoppingarkade blev opført i slutningen af 1800-tallet og er overdækket af en imponerende glaskuppel. Her er mosaikker på gulvet, højt til loftet og pludselig en helt anden og mere elegant udgave af Napoli.

Vi fortsatte ned mod vandet og Castel Nuovo, den enorme middelalderborg ved havnen. Napoli har rigeligt med borge, paladser og kirker til mange dages sightseeing, men vi havde kun denne ene hele dag til selve byen, så vi har gemt noget til næste gang.

Til gengæld havde vi næsten hele tiden Vesuv i baggrunden. Vi vidste allerede, at vi skulle tilbage til Napolibugten senere på turen, og planen var, at vi dér skulle op på vulkanen. Først havde vi dog endnu en dag med romerne foran os.

Se også: Spil med ord på ferien i Italien – 29,95 kr.

Baia – romernes ferieparadis

På tredjedagen tog vi nordvest for Napoli til Baia, og det er et sted, der burde være langt mere kendt, end det er. For snart flere år siden så vi en tv-udsendelse om området, og vi har villet hertil lige siden. Da vi forsøgte at finde ud af, hvordan vi kom derud, var det dog nærmest, som om ingen i Napoli kendte stedet. Det gjorde ikke ligefrem transportplanlægningen nemmere, men til sidst fandt vi både Baia og den rigtige bus. Hermed et tip: Fra Piazza Garibaldi kører bus 101 mod Baia, og det tager ca. en time.

I romertiden var Baia ferieparadis for samfundets allerøverste lag. Rige romere og kejsere byggede enorme villaer langs vandet, og byen var berømt for sine varme kilder, badeanlæg og et ferieliv, der efter de gamle romerske forfatteres beskrivelser engang imellem også var temmelig heftigt. Hvis man havde penge nok i Rom, var det her, man tog hen for at holde fri.

Det særlige ved Baia er, at en del af den romerske by i dag ligger under vand. Området er en del af det vulkansk aktive Campi Flegrei, hvor jordoverfladen gennem århundreder har hævet og sænket sig. Derfor ligger gamle veje, villaer, mosaikker og andre rester af byen nu på bunden af bugten.

Med glasbundsbåd over det sunkne Baia

Vi havde booket en tur med glasbundsbåd, så vi kunne se ruinerne uden selv at skulle i dykkerudstyr. Gennem bunden af båden kunne vi kigge ned på romerske veje, mure og mosaikker, og der står også statuer under vandet. Det er ret vildt at sejle rundt på Napolibugten og kigge ned på en romersk by under båden.

Er du dykker, kan du komme endnu tættere på. Der arrangeres guidede dyk i den undersøiske arkæologiske park, hvor man kan svømme mellem de gamle bygningsrester og mosaikker. Vi havde rigeligt at gøre med glasbåden, for bagefter skulle vi også se den del af Baia, der stadig befinder sig oven vande. Her får du et link til BaiaSommersa, som arrangerer turen. Bemærk, at du skal booke på italiensk, og at turen kun foregår på italiensk – men det var fedt alligevel!

De romerske bade i Baia

Efter sejlturen fandt vi en dejlig frokost i den lille kantine-restaurant Pizza Village. Her får du maden på en rød plasticbakke, men det hele var hjemmelavet, og det smagte virkelig godt – og så var det billigt!

Bagefter fortsatte vi til Parco Archeologico delle Terme di Baia, hvor resterne af den romerske ferieby breder sig op ad skråningen. Her ligger enorme badeanlæg, bassiner, kupler, terrasser og rester af de villaer, hvor Roms rigeste mennesker holdt ferie med udsigt over bugten.

Efter Pompei var det næsten mærkeligt, hvor få mennesker der var. Man kan gå rundt mellem nogle virkelig imponerende romerske bygningsværker uden det store turistmylder, men er du bare en lille smule interesseret i romersk historie, er Baia hele turen værd.

Vi havde også været så fornuftige at tage badetøjet med, så da vi havde fået nok romersk historie for én dag, sluttede vi af på stranden. Det er svært at brokke sig over en feriedag, der begynder med en sunket romersk by og ender med en tur i Middelhavet.

Restauranter i Napoli

Det er stort set umuligt at gå sulten rundt i Napoli. Overalt i byen kan man købe små snacks, pizza og kager, og noget af det første, du skal prøve, er pizza fritta. Det er napolitansk pizza i den knap så kalorielette udgave, hvor dejen med fyld bliver friturestegt. Det er en solid omgang, men virkelig godt.

Til eftermiddagskaffen er en sfogliatella også obligatorisk. Den klassiske napolitanske kage består af masser af sprøde, tynde lag omkring et sødt fyld, typisk med ricotta. Vi fik vores hos Scaturchio på Piazza San Domenico Maggiore, et af Napolis gamle konditorier. Her kan man også få babà og en hel masse andre kager, skyllet ned med en stærk espresso.

Cala la Pasta – kom tidligt!

De bedste pastaretter fik vi på Cala la Pasta. Det er ikke specielt dyrt, portionerne er store, og pastaen smagte vanvittig godt. Det var der tydeligvis også andre, der havde opdaget, for køen udenfor var lang.

Vi fandt aldrig ud af, om man kunne reservere bord, så vores bedste råd er bare at komme tidligt. Det er et casual og hyggeligt sted, og der var fyldt med både lokale og turister.

Pizza hos OWAP

Næste aften spiste vi på OWAP – One World All Pizzas, hvor der bliver leget lidt mere med den klassiske pizza. Her er mange spændende kombinationer, stedet er superhyggeligt, og pizzaerne var rigtig gode. Det ligger også praktisk, hvis man bor inde i byen og har brugt hele dagen på at gå. Vi fik i det hele taget spist en del pizza i Napoli, men det ville næsten have været uhøfligt andet.

Aftensmad i Det Spanske Kvarter

Vi skulle selvfølgelig også prøve at spise i Quartieri Spagnoli. Det Spanske Kvarter er turistet, men maden er stadig god, og om aftenen er der en dejlig stemning i de små gader, hvor restauranterne breder bordene ud mellem husene.

Vi endte på en hyggelig gaderestaurant med både lokale og turister og fik endnu et godt måltid. Vi har fået et par aperitivos inden, så lige her svigter vores ellers så grundige research lidt: Vi kan simpelthen ikke huske, hvad restauranten hed!

50 Kalò – den bedste pizza på turen

Den sidste aften spiste vi på 50 Kalò, Ciro Salvos berømte pizzeria, og her fik vi den bedste pizza på hele turen. 50 Kalò regnes for at være et af de bedste pizzarier i Italien, så det siger jo ikke så lidt. Det var også nogle af de bedste pizzaer, vi nogensinde har fået! Der røg også en skøn tiramisu ned bagefter, nu hvor vi ligesom var i gang.

50 Kalò har to restauranter tæt på hinanden. På den lidt finere kan man reservere bord, mens man på den oprindelige og mere livlige udgave må møde op og vente på, at der bliver plads. Vi valgte den første, men næste gang tager vi os tid til at stå i kø. Det var i øvrigt slet ikke så dyrt, som vi havde frygtet på forhånd.

Til pizzaen fik vi Tipopils, den italienske pilsner fra Birrificio Italiano. Den sælger vi også hjemme på Bogholderiet, og vi plejer at fortælle, at det var den øl, vi fik til den bedste pizza i Napoli.

Hvor boede vi i Napoli?

Når vi er tre afsted, passer almindelige hotelværelser ikke særlig godt til os. Vi fandt derfor en dejlig lejlighed på Corso Giuseppe Garibaldi med to store soveværelser og et veludstyret køkken. I stueetagen lå der et pizzeria, og lige i nærheden var der masser af kaffebarer og specialbutikker. Samtidig var der kort gåafstand til Napoli Centrale, hvilket var vigtigt, fordi vi både skulle til Pompei og videre på vores rundtur. P.S. Vi kan desværre ikke linke til lejligheden, da den ikke længere er på AirBnB.

Beliggenheden var altså superpraktisk, men vi boede også midt i det Napoli, vi beskrev i begyndelsen: larmende, beskidt og med den helt særlige tislugt, som vi ikke kommer til at savne. Da vi vendte tilbage til Napolibugten senere på ferien, valgte vi derfor at bo i Ercolano lidt syd for byen. Det var en helt anden oplevelse – og nok mere os.

Videre mod Barletta

Efter tre dage var det tid til at sige farvel til Napoli for denne gang. Ivan havde været supertålmodig med os og alle historietimerne i Pompei og Baia, og nu skulle han videre mod Rom, hvor vennen Mikkel og et par gode flasker rødvin ventede. Det var vist meget velfortjent.

Vi satte os i stedet i bussen og kørte tværs over Italien mod Barletta ved Adriaterhavet. Her ventede slagmarken ved Cannae, hvor Hannibal i 216 f.Kr. gav romerne en af deres største øretæver nogensinde.

Napoli var vi dog ikke færdige med. Efter Barletta og Taranto xx vendte vi tilbage til Napolibugten, men denne gang boede vi i Ercolano med Herculaneum lige i nærheden og Vesuv oppe bag byen. Og på en tur længere langs kysten fandt vi Torre del Greco, hvor vi allerede blev enige om, at dér skal vi bo næste gang.

Se også: 8 sjove spil til ferien i Italien

Læs mere om Syditalien

Artiklen her stammer fra vores rundtur i Syditalien i september 2025. Vi startede i Napoli – med et besøg i både Pompeii, Baia og i byens gader – inden vi kørte tværs over landet til Barletta. Efter en dejlig badeferie gik turen videre ned i Taranto, hvor vi vandrede og så på arven fra grækerne. Turen sluttede tilbage i Napoli, hvor vi besøgte Herculaneum og vandrede på Vesuv.

Her kan du læse alle artiklerne:

Barletta i Italien – romersk historie, vandreture og latterligt god mad