Sådan undgår du skrabesår på inderlårene 1. oktober 2020 – Kategori: Rejser, Rejsetips – Tags: Ben, Inderlår, Lår, Røde knopper, Sår, Skrabesår, Slidsår, Varmeknopper
*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*
Undgå skrabesår på lårene
Skrabesår er noget, rigtig mange kvinder har problemer med. Sommer, bare ben og varme solstråler hænger nemlig desværre også uløseligt sammen med de røde hudafskrabninger på inderlårene. Lige så snart det bliver varmt i vejret, og vi tager nederdel eller kjole på, så er problemet der med de røde, svidende knopper.
Skrabesår opstår, når de svedige lår gnider mod hinanden. Og det er ikke kun kvinder med store, runde lår, der er plaget af slidsår, for også tynde piger kan have inderlår, der støder imod hinanden. Så alle kvinder må gerne læse med her, hvor du får en masse gode tips til at undgå skrabesår. Det bliver en skøn sommer!
Hvorfor får du skrabesår?
Skrabesår opstår som sagt, når den tynde hud på inderlårene bliver slidt og irriteret. Mange af os vil også gerne have glatte sommerben, så området er ofte fyldt af små, stikkende hår, der river og flår i huden. Oven i kan bakterier inficere området og gøre problemet endnu værre. Normalt er skrabesår oftest “kun” en hudafskrabning, men lader du bare stå til, kan den milde rødme og irritation udvikle sig til deciderede sår.
5 tips til af undgå skrabesår
Elsker du at gå i kjole og nederdel om sommeren, kommer her en række gode tips, så du kan slippe for svedige lår og efterfølgende skrabesår. Der er nemlig masser af gode løsninger, og det behøver ikke at betyde, at du skal holde op med at gå med bare ben om sommeren. Her får du gode løsninger til at slippe for skrabesår:
1. Brug indershorts
Den allerbedste løsning er at forhindre, at lårene gnider imod hinanden. Det gør du med et par cykelshorts eller indershorts, som allermest ligner et par mamelukker eller et par underbukser med knælange ben. Sørg for at vælge en model, der dækker det område af lårene, der støder sammen.
2. Strømpebukser + saks
Er du kommet på ferie uden et par indershorts, og er de ikke til at opstøve i feriebyen, så kan et par strømpebukser være en fin nødløsning. Køb et par i en kraftig kvalitet og klip dem af lige over knæet. De vil rulle en lille smule op, men det kan du delvist undgå, hvis du køber en størrelse større, end du plejer.
3. Chafing Cream
Er det rigtig varmt, eller har du ikke lyst til at gå rundt på stranden iført mamelukker, kan du også købe en creme, der afhjælper irriteret hud. Der er ikke så mange i Danmark, der sælger den endnu, men søg for eksempel på “chafing cream”, “anti chafing cream” “bikers cream” og “thigh rash care”.
4. Den billige løsning
Kan du skaffe en decideret creme til slidsår på inderlårene, har du sikkert også allerede et rigtig godt middel. Ud fra tanken om at både deodorant og creme-deo virker mod sved under armene, så virker de faktisk også på svedige inderlår! Spray eller smør et godt lag på og dans ud i sommervarmen. Husk at tage din deo med i tasken, så du kan komme et nyt lag på, når det er slidt væk.
5. Pudder eller talkum
Det virker for babyer mod røde haler – og det virker også for dig! Ud fra samme princip som med din deodorant, så forhindrer både talkum og pudder, at lårene bliver svedige og gnider imod hinanden. Eneste minus er, at du får hvide lår – og så at du også skal påføre det hvide pudder kontinuerligt.
Når uheldet er ude!
Er skaden allerede sket, og render du rundt på ferien med røde og irriterede inderlår, der gør vildt ondt? Inderlårene skal have lov til at hele igen, inden du på ny kaster dig ud på lange gåture. Det får de blandt andet, når du lægger dig i strandstolen og insisterer på, at du ikke går nogen steder i dag, andet end ud i vandet. En badetur i saltvand hjælper nemlig på alle sår, og vandet køler dejligt på det irriterede område. Er du ikke i nærheden af en strand, så køl området med et vådt håndklæde, pakket ind i en ren plasticpose. Et vådt håndklæde placeret direkte mod huden, vil kun give baktierne endnu bedre vækstbetingelser.
Den allerbedste løsning er dog som sagt et par indershorts, som forhindrer, at du får skrabesår. Er skaden sket, er de også geniale til at modvirke, at den lette hudafskrabning udvikler sig til det værre.
Ekstra forkælelse til ferien?
Der bliver endnu mere at glæde sig til med de festlige ferie-kuponer fra Lou Noire! Her kan du for eksempel byde på en drink i lufthavnen eller en frokost, når I når frem. Klip de sjove gavekort ud og lav et festligt kuponhæfte til ham eller hende, der skal forkæles på turen. Download og print Kuponhæfte til ferien med det samme!
Læs mere om rejser her!