Seværdigheder i Verona – 15 attraktioner du skal se! 20. september 2024 – Kategori: Italien, Rejser – Tags: , , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*

Fantastiske seværdigheder i Verona venter!

Skal du på ferie i Norditalien, må du endelig også lad en del af turen gå til Verona. Den smukke romantiske by er rig på historie, arkitektur og kultur. De fleste kender byen for historien om Romeo & Julie, men Verona har meget mere at byde på! Også før romerne byggede det imponerende amfiteater midt i byen, boede der mennesker her, oldtidsstammen Euganei, som nød godt af Veneto-regionens store spisekammer.

Banner - Italien - Lær sprog

Verona er i dag en virkelig skøn ferieby, hvor du sagtens kan bruge en uge på at slentre rundt i den gamle bydel, Città Antica, og tage på udflugter ud til vindistriktet Valpolicella og den nærliggende Gardasø. Som vi også har skrevet om i artiklen De bedste restauranter i Verona, så er der uendeligt mange gode restauranter i byen og rige muligheder for at gøre et godt køb i byens fristende gågader. Det er især en god ide at henlægge din shopping til mandag, da mange af byens museer har lukket denne dag.

Med andre ord er Verona en by, som du nemt bliver forelsket i. Vi besøgte den smukke by i september 2024 i forbindelse med et besøg i operaen. Men lige nu skal vi på rundtur i Verona, for der er nemlig masser at se på!

Et rigtig godt tip til din tur!

Inden vi begiver os ud i byen, er det godt at vide, hvordan du kommer rundt. Hotellerne i centrum af Verona er dyre i operasæsonen, og som du kan læse nederst, så sparede vi mange penge på at leje et hotel lige udenfor centrum. Bussen gik lige udenfor døren med mange daglige afgange.

På busstationen, lige hvor lufthavnsbussen stopper, købte vi et buskort til 7 dage. For 44€ (2024) for en uge kunne vi køre ubegrænset med alle bybusser – og også helt ud til Valpolicella og Gardasøen. Det er altså et fund for pengene! Busserne kører helt ind i centrum, og mange standser enten ved Piazza Bra eller ved Ponte della Vittoria, nord for Castelveggio. Du kan læse mere om busser og tog i Verona her: xx

15 fantastiske seværdigheder i Verona

De fleste af byens seværdigheder, som vi kommer til at tale om her, ligger i Città Antica, den gamle bydel i Verona. Kigger du på et kort, er det her, hvor Adige-floden former et smukt, omvendt U rundt om byen. I dag går bymurene helt ned til bus- og togstationen, men i romertiden lå amfiteatret udenfor murene. Middelalderens Verona er stadig tydelig at se med de smukke byporte: Porta Borsari og også I Portoni della Brà lige syd for Piazza Bra.

Det er det område, vi nu begiver os ud i. Kom med på tur til alle de spændende seværdigheder i Verona!

1. Arena di Verona

En af de mest ikoniske seværdigheder i byen er Arena di Verona, det 2.000 år gamle amfiteater. Har du været i Colosseum i Rom, vil du ikke blive mindre imponeret over arenaen her. I amfitearet i Verona, som kunne huse op til 30.000 tilskuerede, afholdes der stadig operaforestillinger og koncerter i de smukke omgivelser.

Om dagen kan du se de store kulisser til operaforestillingerne blive hejst ind over de gamle mure – med kran! Når der ikke er forestillinger, kan du også besøge arenaen som museumsgæst her: Arena di Verona – ITALY MUSEUM. (NB! Bemærk, at der er to forskellige links til hhv. at bestille operabilletter og som besøgende til arenaen.) Læs også artiklen om vores fantastiske vebsøg i Veronas opera: Opera i Verona: Stor guide til dit besøg!

2. Piazza Bra

Amfiteatret ligger på byens centrale torv, Piazza Bra. På den store plads er der altid et mylder af turister og lokale, som kommer for at tage del i den livlige stemning. I en vifte rundt om pladsen ligger mange restauranter og barer, og selv om du måske ikke får dit livs bedste måltid lige her, så kan det kun anbefales at slå sig ned med en cocktail og nyde atmosfæren og udsigten til Arena di Verona. Midt på Piazza Bra er der også en lille park, hvor du kan finde skygge midt på dagen under statuen af Vittorio Emanuele II, Italiens første konge.

Banner - Italien - Sprogkursus

3. Piazza delle Erbe

Herfra går det op gennem gågaderne til byens gamle markedsplads, Piazza Erbe. Når du standser op og begynder at kigge rundt, forstår man godt, hvorfor torvet i år 2000 blev erklæret et UNESCO World Heritage Site. På romernes gamle Forum, falbyder de handlende stadig karnevalsmasker og andre plasticsouvenirs, men kan du se forbi de skæmmende boder, åbner der sig en verden af detaljer på de flotte bygninger: Det gamle rådhus, Torre dei Lamberti og de frescodækkede hus, Le case Mazzanti. Faktisk er det et rigtig godt sted til en pause og en Campari Spritz på en af torvets mange barer!

Inden turen går videre, må du også lige se Arco della Costa. Her hænger et ribben fra en hval, og legenden lyder, at skulle en ærlig og ren-hjertet mand passere under ribbenet, så vil det falde ned. Mange har passeret under buen, også Paven, men det hænger der skam endnu!

4. Torre dei Lamberti

Vil du gerne se Verona fra tårnets top, så besøg Torre dei Lamberti. I det gamle middelaldertårn kan du komme 84 meter op og få en panoramaudsigt ud over byens tage, kirker og Adige-floden. Du kan tage elevatoren op eller vælge at gå op ad de mange trapper for at nyde udsigten og tage fantastiske billeder.

5. Romeo & Julie

Fra Piazza Erbe går turen hen til det, som mange turister kommer til Verona for at se: Casa di Giulietta, Julies hus. Når Verona har fået ry for at være Kærlighedens By, så skyldes det netop den romantiske historie om Romeo & Julie. Historien bag historien er, at hverken Romeo eller Julie har eksisteret i virkeligheden, og at Shakespeare, som udødeliggjorde dem gennem sin historie, slet ikke var ophavsmanden til den. Det er dog en længere fortælling, som du kan læse meget mere om her: A complete guide to the history of Shakespeare’s ‘Romeo and Juliet’

Men det er ikke det, der er vigtigt her. De mange hjerteformede hængelåse rundt over hele Verona taler nemlig deres tydelige sprog: Det her er Kærlighedens By! Lad os derfor dvæle ved den kærlighedshistorie, der udfolder sig i nutidens Verona, under balkonen, hvor Romeo friede til Julie. Den lille balkon ligger i en baggård til Casa di Giulietta i en af de store gågader. Det er gratis at stille sig i kø for at se den, men vil du op og tage en selfie på balkonen, så koster det penge at komme ind i museet.

Endnu mere Romeo og Julie

Vil du have mere tragisk kærlighedshistorie, så besøg også Tomba di Giulietta (Julies Grav). Tomba di Giulietta ligger i et tidligere kloster og er også hjemsted for Veronas museum for freskoer, der rummer en bemærkelsesværdig samling af kunst fra renæssancen.

Endelig er der i Verona også Basilica di San Zeno Maggiore, hvor Romeo og Julie i Shakespeares kærlighedsfortælling bliver gift. Basilikaen er udover dette en af de smukkeste romanske kirker i Italien og berømt for sine freskoer og Mantegnas “Madonna med Barnet”, som pryder alteret.

Paladset fra det 13. århundrede på Via Cappello 23 tilhørte Cappello-familien. Andre kilder omtaler dem som Cappelletti, en velhavende familie fra Verona, der er forbundet med Capulet-slægten fra Shakespeares berømte tragedie.

6. Porta Leoni

Fra Julies Hus gør vi en kort lille afstikker ned til Porta Leoni. Romernes gamle byport står der endnu, og ved siden af marmorbuen kan du i udgravningen se flere rester af den gamle bymur. Elsker du Romeriget lige så højt som os, så er der meget mere at læse her: historical itineraries – Verona

7. Ponte Pietra

Fra Porta Leoni går turen op og henover den smukke gamle bro, Ponte Pietra. To af buerne, med de genkendelige lyse Valpolicella-sten, har stået lige dér, siden romerne herskede over byen. Ved nærmere eftersyn, er det også tydeligt, at Ponte Pietra har haft en omskiftelig historie med mange ombygninger. Under de store bombardemanter i 2. Verdenskrig blev broen ødelagt og måtte genopbygges med de rester, som man kunne fiske op af Adige-floden.

8. Teatro Romano og Arkæologisk Museum

Lige ovre på den anden side af Ponte Pietra ligger det gamle romerske teater sammen med det arkæologiske museum. Som ved amfiteatret er der to links: Bestil billetter til forestillinger i Teatro Romano og besøg musset i Archeological Museum at the Roman Theatre.

Der er stadig også koncerter og forestillinger i det gamle teater, men selve teatret og det tilhørende museum er et must-see! Teatret hører til den tidlige romerske bebebyggelse her på den østlige bjergside og er bygget i det 1. årh. f.Kr. Som med alle romerske bygninger hedder det dog: “Har du set ét romersk teater, har du set dem alle!”

Det gælder også her, men det er udsigten fra teatret og især det tilhørende museum, som virkelig gør det til en seværdighed, du bare må se. For gangbesværende kan klatreturen op ad stenrækkerne være hård, men der er elevator op til museet. Her kan du se udstillinger om Veronas byudvikling gennem tiderne og de velbevarede mosaikker. Skal du i operaen, vil du også elske miniaturemodellen af amfiteatret og de tilhørende forklaringer. På toppen af museet finder du et gammelt tempel, bygget på i en serie af terrasser.

9. Castel San Pietro

Lige over det romerske teater ligger Castel San Pietro. Slottets fundament stammer helt tilbage fra 1321, hvor en kirke blev rejst her på ruinerne af et gammelt romersk tempel. Det nuværende slot er bygget efter Napoleonskrigene, som lagde kirken og den tilhørende fæstning i ruiner. Slottet er i dag lukket for offentligheden, men udsigten fra bakketoppen og ud over Verona er intet mindre end betagende, især i solnedgangen som du kan se på billedet øverst.

Mange vælger at tage den lille svævebane op til restauranten, hvor du kan nydde udsigten med en dejlig cocktail. Er du mere til at gå ned ad bakke, er der en ganske pragtfuld tur fra bagsiden af slottet og ned gennem den lille landsby. Her er du skærmet for Veronas bylarm og kan nyde solen til lyden af fuglefløjt og insekternes summen.

10. Duomo di Verona

Tilbage på den flade jord går turen igen over Ponte Pietra. Vi skal besøge Veronas domkirke, Cattedrale di Santa Maria Matricolare. Katedralen imponerer især med sine påmalede buer ind til sidealtrene. I andre katolske kirker, som vi har besøgt, har buerne her været af marmor eller forgyldte og fyldt med barokudsmykning, men her har man valgt at male dem direkte på væggen.

Det er dog, hvad der er BAG domkirken, som vi synes er helt enestående. Går du ud af kirken igen og følger skiltene til venstre om til den gamle klostergård, kan du her se, hvordan romertiden møder middelalderen. Blandt klostrets søjlegange troner en korintisk søjle og under den de mest pragtfulde mosaikker!

11. Biblioteca Capitolare

Trine er jo oprindelig uddannet bibliotekar, så selvfølgelig skulle vi også se verdens ældste fungerende bibliotek, Biblioteca Capitolare. Biblioteket stammer fra det 5. århundrede og er stadig i brug. Blandt de 100.000 printede bøger finder du også 1.200 ældgamle manuskripter, bl.a. den ældste daterede bog, Ursicinus Codex.

Selv om du ikke er bibliofil, så er den lille udstilling alligevel et besøg værd, alene for at få et indblik i Veronas betydning som kulturelt centrum gennem to årtusinder.

12. Porta Borsari

Nu går turen sydpå igen, men denne gang i den vestlige del af Città Antica. Vi skal ned til Porta Borsari, den imponerende romerske byport, som stammer helt tilbage fra det 1. århundrede e.Kr. Porten fungerede som en vigtig indgang til byen på Via Postumia, en af de vigtigste romerske veje i Norditalien. Navnet stammer fra middelalderen, hvor “borsari” henviser til de vagter, der opkrævede told ved porten.

13. Arco dei Gavi

Vi tager lige endnu en romersk seværdighed på vej ned mod turens sidste stop. Arco dei Gavi. Den smukke romerske triumfbue blev opført i det 1. århundrede e.Kr. til ære for den fremtrædende Gavi-familie. Buen stod oprindeligt på Via Postumia, men blev revet ned under Napoleonskrigene og senere genopført på sin nuværende placering.

14. Castelvecchio og Museo di Castelvecchio

Castelvecchio troner ved flodens runding og indbyder til et spændende besøg for både børn og voksne. Den imponerende middelalderfæstning huser i dag et af Veronas vigtigste museer, Museo di Castelvecchio. Her kan du se en fantastisk samling af middelalderkunst, malerier og våben. Slottet selv er en arkitektonisk perle og har en fantastisk udsigt over Adige-floden.

15. Ponte Scaligero

Ponte Scaligero, også kendt som Castelvecchio-broen, er en imponerende middelalderbro, bygget i 1354-1356 af Scala-familien som en flugtvej. Broen blev ødelagt under 2. Verdenskrig og senere genopbygget. I dag er det en af byens mest fotograferede seværdigheder, berømt for sine befæstede røde murstensmure.

Udflugter ud af Verona

Så nåede vi hele Veronas gamle bydel rundt – og der er stadig masser af seværdigheder, som vi ikke nåede at se! Du kan finde dem alle her hos Veronas Turistinformation: VisitVerona.

Har du lyst til en gåtur lidt ud af byen, så har du måske lagt mærke til den bemærkelsesværdige runde kirke på toppen af en af Veronas nordlige bakker. Fra domkirken og op til Santuario della Madonna di Lourdes er der ca. 1,5 km – men det går opad! Strabadserne er dog det hele værd, for udsigten derfra er mageløs!

Udover det så er området omkring Verona også værd at se nærmere på. Vi havde en skøn vandretur, Valpolicella Wine Tour, i den pragtfulde Valpolicelladal, hvor Amarone-vinen produceres. Det blev også til et besøg i middelalderbyen Lazise ved Gardasøen, og de to ture kan du læse mere om her: xx. Rigtig god tur!

Flere tips til din ferie i Verona

Hvor skal du bo i Verona?

Der er mange skønne hoteller i Verona, kærlighedens by! Så hvor skal du bo? På Booking.com kan du se det store udvalg af hoteller i Verona, og her får du lige et par gode tips til at booke et hotel, der passer til din ferie:

Så længe du vælger et hotel i den gamle bydel, Città Antica, bor du i gåafstand til alle de bedste restauranter og seværdigheder. I de små gader i centrum af den gamle bymidte er der en hyggelig gadestøj om dagen, men som regel stille om aftenen – med mindre du bor lige ved Piazza Bra og amfiteatret.

I operasæsonen, som strækker sig fra juni til september, er hotellerne i den gamle bydel voldsomt dyre. Der kan være 15.000 tilskuere i amfiteatret, og selv om mange rejser til fra Gardasøen og de omliggende byer, så skal alle de mennesker jo have et sted at sove. Det presser helt naturligt prisen op, og der er mange penge at spare ved at rykke lidt udenfor bymuren.

Se alle hoteller i Verona på Booking.com ved at lave din egen søgning her:



Booking.com

Supergodt til prisen: Hotel Corte Ongaro

Vi besøgte Verona i forbindelse med et besøg i operaen, hvor hotellerne som sagt er dyrere. Der skulle dog også være luft i budgettet til at besøge alle de dejlige restauranter, og vi valgte derfor et hotel lidt udenfor centrum.

Hotel Corte Ongaro boede vi rigtig godt i alle feriens syv dage. Vores rene og velindrettede hotelværelse havde både aircondition og en stor dobbeltseng. Hotellet har også en dejlig tagterasse med jacuzzi og en døgnbemandet reception med det sødeste personale. Vi nød også morgenmadsbuffeten, hvor der var alt, hvad hjertet kunne begære af brioche’er, udskåret frugt og frisklavet kaffe.

Hotellet ligger syd for den gamle bydel i Verona, og lige overfor hotellet ligger bustoppestedet. I dagtimerne kører bus 21, 22, 51 og 52 hele tiden og tager dig ind til centrum på 10 minutter. Sammenholdt med hotellets mange gratis parkeringspladser er det et perfekt hotel for dig, der er på kør-selv-ferie i Norditalien og helst vil undgå at køre inde i centrum.

Læs mere om hotellet her: Hotel Corte Ongaro

Se flere gode hoteller i Verona her på Booking.com!

Sidder Under En Palme - Sjove spil til ferie i Italien

Læs alle de andre artikler om Verona her!

« Smag på Verona: De 5 Klassiske Retter Du Skal Spise i Verona
Opera i Verona: Stor guide til dit besøg! »