Shopping i Ayamonte – her finder du alle de gode butikker! 17. marts 2024 – Kategori: Rejser, Spanien – Tags: Andalusien, Ayamonte, Ferie, Rejser, Shopping, Spanien
*Artiklen indeholder reklamelinks, læs mere her: Samarbejdspartnere*
Hvor skal du shoppe i Ayamonte?
Skal du på shopping i Ayamonte, får du her de bedste tips til butikker og gågader i den lille charmerende kystby. Ayamonte ligger i det sydvestligste Spanien, lige ved græsen til Portugal og grænsebyen har altid været kendt for sine gode shoppingmuligheder. I de små krogende gader kan du finde tøj, keramik og sko til lave priser, og på madmarkedet kan du gøre en god handel og få en spiselig souvenir med hjem.
Lad og så komme på shopping i Ayamonte!
De bedste shoppinggader i Ayamonte
I de små charmerende gågader i centrum finder du de fleste af byens små skønne butikker. De smalle brostensbelagte gader er kantet med handlende, der tilbyder alt fra tøj og sko, håndlavede keramikvarer og lokale kunstværker til traditionelle spanske delikatesser som olivenolie og ost.
Markeder i Ayamonte
Du må endelig ikke gå glip af det lokale madmarked, Mercado de Abastos de Ayamonte. Madmarkedet ligger lige ved gågaderne og har åbent hver formiddag og indtil klokken 14. Vil du have frisk fisk med hjem til grillen, så kom tidligt! Kombinér også gerne besøget her med en gang churros, som sælges fra de to boder udenfor madmarkedet hver formiddag indtil 11.30.
P.S. Vores yndlingsgrønthandler, som vi handlede hos hver eneste uge i de tre måneder, vi boede her i Ayamonte, ligger i anden række, når du går ind fra churrosboden mod syd. Du kan kende den på, at der altid er kø – men her får du også de bedste mandariner, peberfrugter og meloner!
Endelig er der hver lørdag også et gademarked bag busstationen i udkanten af byen. Her kan du købe billige gummisko, genbrugstøj og enkelte antikviteter.
Shoppingcenter i Ayamonte
Ja, det er skrevet i ental – for der er kun et! Lige nord for centrum, ved siden af Lidl og McDonalds ligger byens shoppingcenter, La Plaza. Der er ca. 10 butikker med parfume, sko og tøj. Lørdag eftermiddag er det store supermarked Mercadona fyldt med portugisere, der kommer for at handle til de lavere priser på dagligvarer – præcis som hvis det var ved den dansk-tyske grænse! Drømmer du om den helt store shoppingtur med butikker i lange rækker, har den nærmeste storby Huelva lange gågader og en kæmpestort shoppingcenter. Læs mere her: Tips til din ferie i Huelva
Souvenirs – hvad skal du tage med hjem fra Ayamonte?
Udover masser af skobutikker, flamencokjoler til børn og smukke malerier, så gør Ayamonte sig det mest i spiselige souvenirs. Skal du have virkelig god skinke eller ost med hjem, så besøg Delicatessen Merkajamón, som ligger ud til vandet lige bag ved madmarkedet. Her kan du også hygge med et skønt glas vin og hvile benene efter alle dine indkøb.
Op gennem tiden er Ayamonte også blevet en rig by på alle de fisk, der kan fanges lige ude i Atlanterhavet. I starten af sidste århundrede tjente man styrtende med penge i området: både på fisk og især på salt, som var den måde, man kunne konservere fisken på.
Der fiskes stadig i området, og overalt hvor vi kommer hen, ligger der en stor flåde af fiskekuttere. De gamle konservesfabrikker nede ved havnen er i dag rykket ud bag byen, og det er let at finde tun på dåse, der er landet og pakket her i området. Vil du have en lokal fiskekonserves-souvenir med hjem af allerbedste kvalitet, så skal du besøge Martim Dorado lige ved markedshallen. Har du aldrig smagt friskfanget dåsetun, så skal du vide, at det er noget af en delikatesse og et helt andet produkt end det, du kan købe i Danmark!
Åbningstider i Ayamonte
I Ayamonte holder man siestaen hellig, og de fleste butikker har i hverdagene åbent fra 10 – 13.30 og så igen fra 16.30 – 20.30. Lørdag er der åbent fra 10 – 13.30. Søndag er alle butikker i byen lukket, bortset fra mindre kiosker. Shoppingcentret holder ikke siesta, men har stadig lukket om søndagen.
Husk at tjekke kalenderen for helligedage i Spanien, hvor alt har lukket.
Tag også over til Portugal på shoppingtur!
Fra Ayamonte sejler der en lille færge over til den potugisiske by Vila Real de Santo Antonio. På et kvarter kan du være i et helt andet land – og med endnu flere dejlige butikker! Santo Antonio er lidt mere turistvenlig end Ayamonte, og her har mange butikker også åbent om søndagen. Læs alle vores gode tips til et besøg i på Portugalsiden af floden her: En dagstur til Vila Real de Santo Antonio, Portugal – seværdigheder, restauranter og shopping
Hvor skal du bo i Ayamonte?
Ayamonte er med sit hyggelige byliv og naturskønne omgivelser en rigtig andalusisk perle, der kun venter på, at du kommer forbi. Vores langtidsferie i byen har givet os en oplevelse for livet, og vi skal helst sikkert tilbage en anden gang. For Ayamonte ligger dér og lokker med sin charme. Det er let lige at tage et par overnatninger på vej til Portugal – eller bare fordi.
Byen har et væld af skønne hoteller, og ønsker du at holde ferie i Ayamonte, er der flere forskellige muligheder for at bo godt. De fleste turister vælger at holde ferie ude ved de skønne strande, især i Isla Canela, som også byder på en populær golfbane. Men hele vejen hen langs stranden ligger der masser af lækre strandhoteller, og du kan se dem ved at klikke på linket her: Strandhoteller i Isla Canela.
Vil du bo inde i byen, har byens bedste hotel, Hotel Parador de Ayamonte, den mest pragtfulde udsigt ud over floden og over mod Portugal. Leder du efter et billigst sted at bo i Ayamonte, kan hotellejlighederne i det gamle kloster Posada El Convento Mercedario (billedet) anbefales. Her bor du tæt på centrum i fuldt udstyrede lejligheder og med udsigt ud over byen og solnedgangen fra baren på tagterrassen.
Du kan se alle de andre hoteller i Ayamonte ved at klikke her. Du kan også lave din egen søgning efter hoteller i Ayamonte lige her:
Og hvor boede vi selv i Ayamonte?
For os har det altid været drømmen rejse sydpå, når vinteren nærmede sig i Danmark. Pakke kufferten, låse døren og bare tage afsted, ned til lyset og varmen. I Ayamonte fandt vi det helt perfekte byhus, som dannede rammen om vores tre måneder lange arbejdsferie.
Det lille blå og hvide byhus, Flor de Sal, ligger helt oppe på toppen af byen, med udsigt udover saltmarkerne. Fra den øverste terrasse kan man også kigge på den store Guadiana-flod og over til Portugal, og mod syd helt ud til Atlanterhavet.
Indenfor var den charmerende indretning holdt i samme blå og hvide farver, og der var alt, hvad vi skulle bruge, inklusiv en arbejdsplads med skrivebord. Huset var kort sagt alt det, vi havde ledt efter: autentisk, hyggeligt og med en lukket gårdhave, hvor vi tilbragte mange timer med at grille og bare dase i eftermiddagssolen. Læs mere om leje af Flor de Sal ved at klikke på billeder og links.
Læs alle de andre artikler om Ayamonte her!